Forsvaret undersøger oliespild vest for Langeland

Der er ingen grund til at frygte alvorlig miljøskade efter oliespild, lyder det fra Forsvaret.

Der er fredag blevet spildt olie i vandet vest for Langeland.

Det oplyser Forsvarets Operationscenter.

- Vi ved ikke, hvem der har spildt det. På nuværende tidspunkt sejler vi rundt dernede. Olien er meget tynd, så det er ikke noget, der kommer til at ramme land, siger vagthavende officer Allan Jydemand Mortensen lidt efter klokken 13.

Ingen alvorlig miljøskade 

Mængden af olie er så lille, at man ikke forventer, at det giver alvorlige miljøskader.

Myndighederne er i færd med at foretage prøver af olien, men kan allerede nu konstatere, at mængden er så begrænset, at det vil blive opløst og fordampet.

Allan Jydemand Mortensen fortæller, at de fik anmeldelsen om oliespildet omkring klokken 10.30 fredag formiddag.

Oversigt

    Oversigt