37-årige Sandie Birkholm Hansen går rundt på det værelse, der tilhører sønnerne Noah og Malthe. 

I hvert fald indtil sidste år, da tvillingebrødrene blev tvangsfjernet fra deres mor af Langeland Kommune.

- Ja, der er ikke gjort så meget ud af det, for de må alligevel ikke komme hjem, siger hun og fortæller, at hun i en periode overvejede, om hun skulle sælge alle deres ting. For afsavnet til de to drenge er stort.

- Til at starte med kunne jeg ikke engang gå ind på værelset.

Det hele starter, da Sandie Hansen får en depression, hun længe kæmper med sideløbende med sin tilværelse som mor. Undervejs bliver det så svært, at hun vælger at kontakte kommunen for at høre, om sønnerne kan få midlertidigt hjem hos den plejefamilie, som de allerede har været i aflastning hos.

Men efter Sandie Hansen kom sig over depressionen, har hun ikke kunnet få sine børn tilbage til hjemmet i Bagenkop igen. Og det er et af flere eksempler på sager, hvor Langeland Kommune har håndteret sager om anbringelse af børn uhensigtsmæssigt - i konkrete tilfælde direkte i strid med loven. Det mener i hvert fald Sandie Hansens uvildige støtteperson.

Høringer bliver ikke overholdt

Da Sandie Hansen er kommet mere ovenpå og klar til at få sine børn tilbage, går det ikke, som hun regner med.

- Der er ikke nogen samværsafgørelse. Jeg har bare skrevet under på en frivillig anbringelse, men jeg ved ikke, hvornår jeg ser børnene igen, jeg kan ikke få fat i sagsbehandleren, jeg kan faktisk ikke få fat i nogen, siger Sandie Hansen.

Og den manglende kommunikation ryster Sandie Hansens uvildige støtteperson Mie Zeilau, der også er sagsbehandler ansat af Langeland Kommune, der ved flere tilfælde har oplevet, at parthøringerne ikke bliver overholdt.

Når partshøringer og begrundelsespligter ikke bliver overholdt, er det direkte i strid med loven - og eksemplerne er mange i Sandie Hansens tilfælde.

- Man sender en klage til forvaltningen, der skal vurdere, om de har lavet fejl. De kan holde fast i afgørelsen og sende den videre til Ankestyrelsen, men der kan gå lang tid, før den bliver behandlet og i al den tid kan hun have mistet samværet med sine børn, forklarer Mie Zeilau.

Tilbage i august 2021 viser en statusrapport, at børnene trives i spændingsfeltet mellem plejefamilien og deres mor, men få dage senere bliver samværet halveret.

- Børnene har reageret meget voldsomt på at være væk fra Sandie og ved halveringen går det helt galt for særligt Noah, siger Mie Zeilau.

Pludselig har forældrene kun ret til at se børnene tre timer om måneden i støttet samvær uden for Sandies hjem, hvor hun normalt har samvær. Nu skal det foregå i en lejlighed i Odense. Senest har hun uden varsel mistet sine to månedlige telefonsamtaler med sønnerne. 

- Hun får ikke nogen begrundelse. Børnene græder, når de skal væk fra deres mor, men kommunen konkluderer, at Sandie ikke kan finde ud af at skabe struktur for drengene, siger Mie Zeilau.

Udvalgte kompetencer

Sandie Hansen vælger at kontakte plejefaren dagen efter ændringen i samværet, men hun får at vide, at hun skal kontakte kommunen, som er dem, der træffer afgørelsen.

- Men der dumper en partshøring ind om, at kommunen påtænker at træffe en ny afgørelse. Samtidig er afgørelsen allerede sat i gang. Det hænger ikke sammen, og det er ikke i orden, påpeger Mie Zeilau.

Langeland Kommune har indhentet evalueringer fra Sandie Hansens tidligere bopælskommuner i Odense og Svendborg, og her har man udelukkende taget de negative elementer med og ikke de elementer, der fik hendes tidligere kommuner til at fremhæve hende som en kompetent mor.

Ligeledes har man brugt fejldiagnoser og tidligere diagnoser i vurderingen.

- De fremstiller hende som om, at hun ikke vil samarbejde og ikke har nogen selvindsigt. Hun har selv bedt om hjælp fra kommunen og foreslået anbringelsen i en periode. Er det, at man kan bede om midlertidigt at få anbragt sine børn ikke netop at have indsigt i egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at kunne varetage sine børns omsorg?, siger Mie Zeilau.

Mie Zeilau har oplevet mange hårde skæbner i sin tid som socialrådgiver, men alligevel er hun rystet over sagen.

- Jeg synes, det er meget alvorligt og særligt for de to drenge, der sidder langt væk fra deres mor og bliver taget længere og længere væk, siger hun og tilføjer:

- Når der er så mange, der kontakter mig, fordi de gerne vil have mig ind i deres sag, så tænker jeg, at der er et generelt problem og et eller andet sted tror jeg, at der kan være noget kulturelt i familieafdelingen.

Langeland Kommune er i flere omgange blevet meldt til Ankestyrelsen for fejlhåndtering af sagen, og i dag skriver mediet 24syv, at kommunen også er meldt til Ombudsmanden.

TV 2 Fyn ville gerne have haft et interview med Langeland Kommune, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Søren Ramsing, oplyser til TV 2 Fyn, at de tager sagen meget alvorligt, og at de arbejder på højtryk for at omlægge retningen for sagsbehandlingen i Langeland Kommune. 

I den seneste tid er Langeland Kommune kommet i søgelyset efter flere sager om mulige lovbrud af tvangsfjernede børn. Det kan du læse mere om her.

Der er særdeles meget fokus på Rusland for tiden. Også i de fynske kommuner, hvor der de seneste dage har været undersøgt, om der kunne risikere at være placeret penge i russiske obligationer eller aktier. 

TV 2 Fyn har foretaget en rundspørge, der viser, at Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune og Nordfyns Kommune ser ud til at have penge placeret i russiske aktiver. De resterende fynske kommuner fortæller, at de ikke på nuværende tidspunkt har investeringer i landet.

Hos de tre kommuner har man nu bedt sine investeringsforvaltere om at trække pengene ud.

Det sker blandt andet på baggrund af en henstilling fra Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad, der onsdag i sidste uge bad kommuner og regioner om at trække deres investeringer tilbage i så vidt muligt omfang som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Sælger fra

I Faaborg-Midtfyn Kommune fortæller chef for økonomi, Nis Kasper Pedersen, at kommunen gennem sin porteføljeforvalter, Jyske Capital, er i fuld gang med at sælge de værdier, der på nuværende tidspunkt drejer sig om godt 300.000 kroner. 

Han uddyber dog, at det endnu ikke er sket, da markedet for salg af russiske obligationer og aktier fortsat er lukket og dermed ikke kan sælges lige nu.

Hos Ærø Kommune, hvor under 0,2 procent af kommunens samlede investerede beløb på cirka 43 millioner kroner er placeret i russiske aktiver, fortæller økonomichef Jørn Mattrup Lundsgaard, at der i skrivende stund arbejdes på at komme af med værdierne.

- Det er svært at beslutte det her på forhånd, da den her slags udfordringer opstår pludseligt, siger Jørn Mattrup Lundsgaard.

Samme situation gør sig gældende hos Nordfyns Kommune, som gennem Danske Bank har haft godt 150.000 kroner investeret i investeringsforeninger med aktiver i Rusland. Danske Bank har dog meddelt, at den ekskluderer både statsobligationer og statsejede selskaber fra sine investeringer og dermed lukkes Nordfyns Kommunes aktiver i Rusland. 

En ærgerlig situation

I Faaborg-Midtfyn Kommune peger Nis Kasper Pedersen på, at værdien af de 300.000 kroner som kommunen har investeret i russiske obligationer formentlig er faldet væsentligt indenfor de seneste 14 dage. Og det er rigtig ærgerligt, lyder det fra kommunen. Men samtidig peger Nis Kasper Pedersen på, at det er vigtigt at bakke op om de sanktioner, der lige nu er overfor Rusland. 

Han tror dog heller ikke, at de 300.000 kroner vil kunne mærkes af den enkelte borger i kommunen.

- Vi har cirka 580 millioner kroner investeret i alt, så det er svært for mig at se, det får en konkret betydning for de enkelte borgere, at de 300.000 kroner ikke bliver til mere, siger Nis Kasper Pedersen. 

Og selvom gennemsigtigheden og dialogen om investeringerne allerede er god mellem kommunen og deres kapitalforvaltere Jyske Capital og SEB, så peger Nis Kasper Pedersen på, at der i fremtiden vil være øget fokus på området

- Hvad der sker, når sanktionerne løftes og krigen er ovre, det skal vi have en dialog med vores forvaltere om. Vi har en klar tillid til vores kapitalforvaltere, om at de investerer ud fra strategier og etiske overvejelser, vi lægger os fast på. Det er svært inden for en overskuelig fremtid at forestille sig investeringer i Rusland for os at se, siger Nis Kasper Pedersen.