kl.
Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede
Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

Langeland Kommune har lavet flere lovbrud i sagsbehandling på familieområdet, mener socialrådgiver. Det gælder blandt andet for Sandie Hansen, der efter tvangsfjernelse af sine sønner har oplevet flere tilfælde, der ifølge hende strider mod loven.

37-årige Sandie Birkholm Hansen går rundt på det værelse, der tilhører sønnerne Noah og Malthe. 

I hvert fald indtil sidste år, da tvillingebrødrene blev tvangsfjernet fra deres mor af Langeland Kommune.

- Ja, der er ikke gjort så meget ud af det, for de må alligevel ikke komme hjem, siger hun og fortæller, at hun i en periode overvejede, om hun skulle sælge alle deres ting. For afsavnet til de to drenge er stort.

Gå tilbage Del
kl.

Langeland Kommune meldt for omsorgsvigt af tvangsfjernede børn

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Den fynske kommune har ifølge eksperter og fagpersoner begået flere grove fejl og lovbrud i forbindelse med sagsbehandlinger af børnene.


I den seneste tid er Langeland Kommune kommet i søgelyset efter flere sager om mulige lovbrud af tvangsfjernede børn. 

Nu kan radiostationen 24syv fortælle, at den fynske kommune i den forbindelse er blevet meldt til Ombudsmanden og Ankestyrelsen for omsorgssvigt.

Her har kommunen begået flere "grove fejl og lovbrud" i sagsbehandlingerne af børnene, der er blevet tvangsfjernet i en given periode.

Lide skade resten af livet

Det er ifølge 24syv en af de forudrettedes forældres psykolog, Karen Littauer, som har sendt en underretning på Langeland Kommune til Ankestyrelsen. 

- Det, som Langeland Kommune gør, er et overgreb mod blandt andet to syvårige drenge, der er i risiko for at lide skade resten af livet ved at være fjernet fra deres mor, siger Karen Littauer til 24syv.

Sandie Birkholm er en af dem som sidste år fik tvangsfjernet sine to tvillingesønner af Langeland Kommune. 

Til TV 2 Fyn fortæller socialrådgiver Mie Zeilau, der er tilknyttet som mægler og støtteperson i denne sag, at der er sket flere lovbrud og grove sagsbehandlingsfejl fra kommunens side.

Traumatiserende for børn og forældre

Derudover har også bisidder i anbringelsessagerne Lisbeth Kold meldt kommunen til Ombudsmanden, der behandler klager af offentlige myndigheder. 

I klagen til Ombudsmanden, som programmet Reporterne på 24syv er i besiddelse af, lyder det blandt andet: 

"Det, jeg har været vidne til, har været overgreb og traumatiserende for børn, forældre og bedsteforældre."

TV 2 Fyn ville gerne have haft et interview med Langeland Kommune, men det har ikke kunnet lade sig gøre. 

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Søren Ramsing, oplyser til TV 2 Fyn, at de tager sagen meget alvorligt, og at de arbejder på højtryk for at omlægge retningen for sagsbehandlingen i Langeland Kommune.

Ombudsmanden har nu til opgave at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at undersøge sagerne nærmere.

- Til at starte med kunne jeg ikke engang gå ind på værelset.

Det hele starter, da Sandie Hansen får en depression, hun længe kæmper med sideløbende med sin tilværelse som mor. Undervejs bliver det så svært, at hun vælger at kontakte kommunen for at høre, om sønnerne kan få midlertidigt hjem hos den plejefamilie, som de allerede har været i aflastning hos.

Men efter Sandie Hansen kom sig over depressionen, har hun ikke kunnet få sine børn tilbage til hjemmet i Bagenkop igen. Og det er et af flere eksempler på sager, hvor Langeland Kommune har håndteret sager om anbringelse af børn uhensigtsmæssigt - i konkrete tilfælde direkte i strid med loven. Det mener i hvert fald Sandie Hansens uvildige støtteperson.

“Børnene har reageret meget voldsomt på at være væk fra Sandie og ved halveringen går det helt galt for særligt Noah”

— Mie Zeilau, uvildig støtteperson og sagsbehandler

Høringer bliver ikke overholdt

Da Sandie Hansen er kommet mere ovenpå og klar til at få sine børn tilbage, går det ikke, som hun regner med.

- Der er ikke nogen samværsafgørelse. Jeg har bare skrevet under på en frivillig anbringelse, men jeg ved ikke, hvornår jeg ser børnene igen, jeg kan ikke få fat i sagsbehandleren, jeg kan faktisk ikke få fat i nogen, siger Sandie Hansen.

Og den manglende kommunikation ryster Sandie Hansens uvildige støtteperson Mie Zeilau, der også er sagsbehandler ansat af Langeland Kommune, der ved flere tilfælde har oplevet, at parthøringerne ikke bliver overholdt.

Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede
Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede
Mie Zeilau mener, at Langeland Kommune har handlet direkte i strid med loven.

Når partshøringer og begrundelsespligter ikke bliver overholdt, er det direkte i strid med loven - og eksemplerne er mange i Sandie Hansens tilfælde.

- Man sender en klage til forvaltningen, der skal vurdere, om de har lavet fejl. De kan holde fast i afgørelsen og sende den videre til Ankestyrelsen, men der kan gå lang tid, før den bliver behandlet og i al den tid kan hun have mistet samværet med sine børn, forklarer Mie Zeilau.

Partshøring

  • Partshøring er kravet om at en part skal høres og have mulighed for at komme med udtalelse, før der kan træffes afgørelse i en sag hos en offentlig myndighed. Hovedreglerne for parthøring er beskrevet i forvaltningslovens § 19.

    Der er visse krav til hvornår parthøring skal finde sted:
  • Parten skal ikke kunne antages at være bekendt med at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger.
  • Oplysningerne skal være til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.



Tilbage i august 2021 viser en statusrapport, at børnene trives i spændingsfeltet mellem plejefamilien og deres mor, men få dage senere bliver samværet halveret.

- Børnene har reageret meget voldsomt på at være væk fra Sandie og ved halveringen går det helt galt for særligt Noah, siger Mie Zeilau.

Pludselig har forældrene kun ret til at se børnene tre timer om måneden i støttet samvær uden for Sandies hjem, hvor hun normalt har samvær. Nu skal det foregå i en lejlighed i Odense. Senest har hun uden varsel mistet sine to månedlige telefonsamtaler med sønnerne. 

- Hun får ikke nogen begrundelse. Børnene græder, når de skal væk fra deres mor, men kommunen konkluderer, at Sandie ikke kan finde ud af at skabe struktur for drengene, siger Mie Zeilau.

Gå tilbage Del
kl.

Dagbog fra en ukrainer:
  • Jeg kunne løbe ud i haven og skrige

Udvalgte kompetencer

Sandie Hansen vælger at kontakte plejefaren dagen efter ændringen i samværet, men hun får at vide, at hun skal kontakte kommunen, som er dem, der træffer afgørelsen.

- Men der dumper en partshøring ind om, at kommunen påtænker at træffe en ny afgørelse. Samtidig er afgørelsen allerede sat i gang. Det hænger ikke sammen, og det er ikke i orden, påpeger Mie Zeilau.

Langeland Kommune har indhentet evalueringer fra Sandie Hansens tidligere bopælskommuner i Odense og Svendborg, og her har man udelukkende taget de negative elementer med og ikke de elementer, der fik hendes tidligere kommuner til at fremhæve hende som en kompetent mor.

“Jeg synes, det er meget alvorligt og særligt for de to drenge, der sidder langt væk fra deres mor og bliver taget længere og længere væk”

— Mie Zeilau, uvildig støtteperson og sagsbehandler

Ligeledes har man brugt fejldiagnoser og tidligere diagnoser i vurderingen.

- De fremstiller hende som om, at hun ikke vil samarbejde og ikke har nogen selvindsigt. Hun har selv bedt om hjælp fra kommunen og foreslået anbringelsen i en periode. Er det, at man kan bede om midlertidigt at få anbragt sine børn ikke netop at have indsigt i egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at kunne varetage sine børns omsorg?, siger Mie Zeilau.

Mie Zeilau har oplevet mange hårde skæbner i sin tid som socialrådgiver, men alligevel er hun rystet over sagen.

Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede
Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede
11. februar have drengene en enkelt overnatning i Sandie Hansens hjem i Bagenkop, men ellers foregår al samvær i en lejlighed i Odense.

- Jeg synes, det er meget alvorligt og særligt for de to drenge, der sidder langt væk fra deres mor og bliver taget længere og længere væk, siger hun og tilføjer:

- Når der er så mange, der kontakter mig, fordi de gerne vil have mig ind i deres sag, så tænker jeg, at der er et generelt problem og et eller andet sted tror jeg, at der kan være noget kulturelt i familieafdelingen.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Flere fynske virksomheder er blevet mere bæredygtige: Men vi er langt fra mål, mener professor

Henning Bagger/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Ny undersøgelse afslører, at flere fynske virksomheder er blevet mere bæredygtige. Men der er plads til forbedringer, mener professor.


Der er gang i den bæredygtige udvikling hos de fynske virksomheder. 

Et nyt såkaldt bæredygtighedsbarometer viser en stigning i antallet af virksomheder, der har integreret bæredygtighed i deres forretning. Knap halvdelen er nu med på vognen, mens det til sammenligning var blot hver tredje, der i 2020 kunne bryste sig af at have det bæredygtige fokus. 

Det såkaldte bæredygtighedsbarometer er udarbejdet for Erhvervshus Fyn, der glæder sig over udviklingen. Det fortæller administrerende direktør Niels Erik Haug-Larsen.

- Corona og alt andet har gjort det meget usikkert. Der er mange andre ting, virksomhederne har skullet forholde sig til. Derfor er det faktisk glædeligt, at vi selvom vi har haft en periode med stor usikkerhed, har set en så kraftig fremgang hos virksomheder. 

En værdifuld sparringspartner

En af de virksomheder, for hvem bæredygtighed er kommet højere op på dagsordenen, er Gardinhuset i Odense. 

Her har først og fremmest Erhvervshus Fyns sparring været værdifuld i en proces, hvor virksomheden har fundet frem til, at de skal kunne affaldssortere mere bæredygtigt. 

- Jeg ser det ikke som et pres. Jeg ser det faktisk som noget, der er ret fedt at arbejde med. Jeg synes, det er spændende, at vi kan være med også som lille virksomhed. 

- Jeg synes det er spændende, at vi kan få lov til at tænke ud af boksen qua at vi har Erhvervshus Fyn til at hjælpe os med det. Det havde været et pres, hvis vi ikke havde haft nogen til at hjælpe os med det, fortæller administrerende direktør, Helle Frederiksen. 

Ken Petersen
Ken Petersen

Ikke kun Helle Frederiksen og Gardinhuset har kunnet sætte en bæredygtig kurs med hjælp fra Erhvervshus Fyn. Også for Viking Rubber Company i Faaborg, der producerer arbejdstøj, har de været en stor hjælp. 

- Den støtte vi har fået fra Erhvervshus Fyn har betydet, at vi har kunnet eksekvere på planen om at blive mere bæredygtige, fortæller administrerende direktør Alexander Mygind.

Viking Rubber Company har fået midler via en såkaldt SMV-Grøn pulje, der kan gøre det muligt for fynske virksomheder at iværksætte bæredygtige initiativer. SMV-Grøn puljen er igen mulig at søge med frist den 4. april. 

Plads til forbedringer

Mens bæredygtighedsbarometeret afslører at 49 procent af de fynske virksomheder har integreret bæredygtighed i deres forretning, viser den selvsagt samtidig, at 51 procent ikke har. 

Ifølge professor i klimaforandringer og glaciologi ved Syddansk Universitet, Sebastian Mernild, er det et udtryk for, at der stadig er meget at forbedre.

- Det er selvfølgelig positivt at se, at tallet er steget, men man skal være opmærksom på, at meget ligger bag det tal, siger han og fortsætter:

- Tallene afslører også, at vi mangler over halvdelen af virksomhederne, så der er plads til forbedringer. Det viser, at vi langt fra er i mål, når kun halvdelen af virksomhederne reelt gør noget. Der er med andre ord et stort potentiale for at gøre endnu mere. Vi skal gå mod endnu mere bæredygtighed. Via cirkulær økonomi og klimareduktion skal vi have minimeret udledning af drivhusgas til atmosfæren. Jo før jo bedre.

Langeland Kommune er i flere omgange blevet meldt til Ankestyrelsen for fejlhåndtering af sagen, og i dag skriver mediet 24syv, at kommunen også er meldt til Ombudsmanden.

TV 2 Fyn ville gerne have haft et interview med Langeland Kommune, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Søren Ramsing, oplyser til TV 2 Fyn, at de tager sagen meget alvorligt, og at de arbejder på højtryk for at omlægge retningen for sagsbehandlingen i Langeland Kommune. 

I den seneste tid er Langeland Kommune kommet i søgelyset efter flere sager om mulige lovbrud af tvangsfjernede børn. Det kan du læse mere om her.

For
Tophistorie
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".


I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".


Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.


Fakta om Trine Dyrholm

  • Født 15. april 1972 i Odense.

  • Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.

  • Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.

  • Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.

  • Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.

  • I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.

Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.

I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".

Fik første Robert-pris i 2005

De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".

Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".

I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.

Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".

Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".

For
Tophistorie
Anton Kranf

Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.


Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.


Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.


Nu er der dog nyt i sagen.


Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.

Gå tilbage Del
I går kl.

Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion

Anton Kranf

Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.


Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.


Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.


Ford fjernet

Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.

TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.

- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.

Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.

Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Privatfoto
Privatfoto

Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.

Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.

De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.

For
Tophistorie
Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.

Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.

- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.

Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.

Gå tilbage Del
kl.

Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.


- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.

Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.

- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.

Succes i hele verden

Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.

- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.

“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”

— Thomas Dambo

Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.

Første trolde skabt på festival

- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.

I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.

Tror på at gøre en forskel

Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:

- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.

Troldenes magiske tal

Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.

I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.

25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.

En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.

Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.

Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek
For
Peter Salomon
Peter Salomon

Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.

Det oplyser mediet selv.

Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.

I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.

- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.

For
Daniel Glad

Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.


Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.


En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.


- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.

Daniel Glad
Daniel Glad

Hvad er "drag"?

Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.

Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.

Kan kvinder være drag queens?

Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.

- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.

Daniel Glad
Daniel Glad
For
Instagram/viktoraxelsen
Instagram/viktoraxelsen

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.


Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.


Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.


Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:

- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.

Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.

Frit fald på ranglisten

Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.

Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.

Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.

Hvad betyder 'protected ranking'?

Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.

I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.

I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).

På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.

TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.

- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her