Lise-Lotte og Lars jubler: Badehotellet genopstår - men uden musik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Engang var der musik og dansant på Hotel Havblik i Ristinge, men bygningen har stået tom i årevis. Nu er der planer om at rive den gamle ruin ned og genopføre et lille eksklusivt strandhotel.
Hotel Havblik på Ristinge Strand blev bygget midt i 1920' erne som feriekoloni og blev senere restaurant og sommerpensionat. Bygningen har nu stået tom i årevis, og i dag er der kun en faldefærdig rønne på stedet.
- Men der var engang, der var liv og glade dage derinde med musik og dansant torsdag og søndag, siger Lise-Lotte Kromann og peger ind på de gamle bygninger, som nu er spæret af på grund af nedstyrtningsfare.
Isvinter på museet: Niårige Elias hugger skulpturer i historiens navn
Hele vinterferien skruer Østfyns Museer tiden tilbage til vinteren 1658, hvor bælterne frøs til, og Nyborg blev besat af svenskerne.
- Jeg har ikke en plan. Men måske en lanterne eller en form for lys er mit mål.
Sådan siger niårige Elias Kondrup Juul-Nielsen, der sammen med sin far og søster bruger lidt af sin vinterferie på Borgmestergården i Nyborg.
“Skandinavisk og europæisk historie bliver ændret på grund af det her”
Her hugger og stikker de en blok af is i forsøget på at lave isskulpturer. Østfyns Museum sætter nemlig i denne uge fokus på begivenhederne omkring den svenske besættelse af Nyborg i 1658.
- Der er selvfølgelig langt fra det frosne bælt til en isskulptur, men det er en sjov måde at formidle historien på, siger museumsinspektør på Østfyn Museer Nicolai Knudsen.
Østfyns Museer sætter i vinterferien fokus på isvinteren og svenskerkrigen i 1658. Og det er ifølge museumsinspektøren et vigtigt stykke danmarkshistorie.
- Danmark og Sverige har jo i flere århundrede kæmpet om magten på det tidspunkt, og den her isvinter gør at svenskerne får overtaget. De tvinger danskerne i knæ, og både skandinavisk og europæisk historie bliver ændret på grund af det her, siger Nicolai Knudsen.
- Det er en bedrift, som har udødeliggjort Bredals navn
I vinteren 1658 tog svenskerne det danske forsvar på sengen, da de forcerede Lillebælt. Snart efter blev Nyborg – og resten af Fyn – besat.
Men ude i Nyborg Fjord holdt den danske søhelt Peter Bredal stand på sine skibe, der var frosset fast i isen.
- Det er en bedrift, som har udødeliggjort Bredals navn. Især her i Nyborg. Men i dag er der nok mange, der ikke kender historien. Det vil vi gerne råde bod på, siger Nicolai Knudsen.
- Vi er her, fordi det er lokalt
Men selvom Peter Bredal er en stor flådehelt i museumsinspektørens øjne, er det ikke alle, der er lige så bekendte med den lokale maritimhistorie.
- Jeg tror ikke, at det er historien, der trækker for børnene lige nu. Det er mest bare at kunne hugge i isen, siger Elias’ far Henrik Kondrup og fortsætter:
- Vi er her, fordi det er lokalt, og der sker noget i byen. Så skal vi ned og prøve det og støtte op om de tiltag, der nu er i byen, siger han.
Kom med: Hvad så nu, Nyborg Slot?
Nyborg Slot-projektet er i modvind. Både lovgivning og økonomi er lige nu imod projektet. Torsdag den 24. februar inviterer TV 2 Fyn Event til debat om slottets fremtid. Book en af de gratis billetter her, og stil dine egne spørgsmål til panelet, når vi rykker ind på Bastionen.
Og selvom sammenhængen mellem isblokke og Peter Bredal ikke er helt åbenlys, er det måske heller ikke det vigtigste, mener museumsinspektøren.
- Det vigtigste er, at de får en god oplevelse og en tilknytning her til Borgmestergården, siger han.
Saluteringslauget affyrer kanonsalut fra Kongens Skibsbro den 20. februar kl. 13 i anledning af vinterferiens program. Du kan se hele programmet her.
- Dér har jeg stået mange gange og langet is over disken. Min far, som ejede stedet, mente vist nok, at vi tøser åd mere slik og is, end vi solgte.
- Vi hjalp til med alt. Jeg har gjort værelser rene, pillet rejer og ordnet jordbær til hotellets gæster. Det var en god tid, og derfor det gør også ondt at se, at det hele bare står og falder sammen om sig selv.
Nye planer
Men nu er der nye planer i støbeskeen. Iværksætter og deltidslangelænder Mads Zangenberg er i gang med at realisere en gammel drøm, som han har tumlet med siden han første gang fik øje på den gamle bygning i 2008.
Den går ud på at rive det gamle hotel ned og så opføre et nyt lille, eksklusivt hotel bestående af 12 værelser med tilhørende restaurant.
På toppen af bygningen skal der anlægges en tagterrasse med offentlig adgang, hvor strandgæster får mulighed for at nyde havudsigten og blive oplyst om klintens geologi.
- Bygningen er ikke tidssvarende og desværre efterhånden i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at restaurere. Planen er at fjerne bygningen helt og begynde forfra, siger Mads Zangenberg, som nu har stiftet "Ristinge Strandhotel ApS Mads Zangenberg"
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
- Tanken er rent arkitektonisk er at gøre hotellet væsentlig mindre synlig i landskabet. Byggeriet skal ligesom "trappe" ned i begge ender og være mindre dominerende. Og så skal det bygges i træ, fordi det er bæredygtigt og CO2- neutralt og bedst passer ind i området.
“Der er rigtig mange langelændere, der har et forhold til pensionatet. Mange har fundet deres ægtefælle til sommerballerne i 50-erne og 60-erne”
Kystdirektoratet har set de foreløbige plantegninger, og deres tilbagemelding giver Mads Zangenberg en tro på, at projektet kan realiseres.
- Det kan dog opstå problemer i forbindelse med den høringsrunde, der skal være, når der senere skal laves en ny lokalplan, og det kan påvirke processen.
- Men Langeland har brug for arbejdspladser, og det her henvender sig til den travle storbyfamilie, som ikke har tid i hverdagen og som gerne vil ud og opleve naturen og roen i det fantastiske område ved Ristinge Klint, siger iværksætteren.
- Jeg må dog skuffe de mange lokale, som gerne vil genoplive ballerne. Tiden er ikke til det, nu skal det være individuelle oplevelser, og det her er for folk, som gerne vil tæt på naturen.
Lokal opbakning
For nylig var der "åbent hus" ved den gamle ruin på stranden. Der kom over 200 besøgende for at høre nærmere om planen.
- Den opbakning jeg har fået lokalt har bare været fuldstændig overvældende positiv. Folk har været så søde og imødekommende, og alle har sagt, at de sådan håber, det lykkedes at få skabt noget nyt, siger Mads Zangenberg, som vil inddrage langelænderne og andre interesserede i projektet:
Præst sammenlignede læger med mordere og nazister - men hun mente det ikke
I januar fik præst Therese Strand Kudajewski nogen opmærksomhed efter sine opsigtsvækkende udtalelser om læger, der vaccinerer mod corona. Nu trækker hun i en erklæring ordene tilbage.
Præst Therese Strand Kudajewski er færdig med at udtale sig kritisk om covid-19.
Præsten, der tidligere har sammenlignet læger, der vaccinerer mod corona, med mordere og nazistiske læger fra 2. Verdenskrig, har i hvert fald underskrevet en erklæring, der tilkendegiver, at hun ikke har ment disse udtalelser.
Den erklæring er underskrevet mandag under en tjenstlig samtale med biskop Tine Lindhardt.
Erklæringen, der er underskrevet
Therese Strand Kudajewski har underskrevet, at hun...
- ikke mener, at læger, der vaccinerer/har vaccineret mod covid-19, er mordere eller kan sammenlignes dermed.
- ikke mener, at læger, der vaccinerer/har vaccineret mod covid-19 kan sammenlignes med nazistiske læger under 2. Verdenskrig.
- beklager dybt, at hun gennem sine udtalelser på Facebook har givet anledning til en sådan opfattelse. Det har ikke været hendes hensigt.
- vil bestræbe sig på til det yderste at undgå en lignende situation fremover.
- fremadrettet vil være bevidst om decorum, både når hun udtaler sig på embeds vegne, og når hun udtaler sig som privatperson.
- er enig i, at nærværende erklæring kan offentliggøres, da udtalelserne med rette har berørt mange, og erklæringen derfor er af almen interesse.
Kilde: Fyns Stift
Modvilje mod vaccine og coronapas
Sognepræsten fik i begyndelsen af januar stor opmærksomhed, efter hun til Kristeligt Dagblad og på Facebook fortalte om sit syn på coronavaccination.
Udover ovenstående kommentarer om læger, som er nævnt i den underskrevne erklæring, har hun også har tidligere frarådet alle at blive vaccineret, ligesom hun har gjort opmærksom på sin modvilje mod at tjekke coronapas i kirken.
Til en demonstration mod regeringens håndtering af coronakrisen, der var arrangeret af bevægelsen "Odense siger stop" den 7. januar, holdt hun også tale.
Biskop Tine Lindhardt har ikke yderligere kommentarer til sagen. TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Therese Strand Kudajewski. Hun er endnu ikke vendt tilbage på henvendelser.
- Det koster 20 millioner kroner, og der skal derfor skaffes finansiering. I stedet for at finde en stor stærk pengemand fra København, der kunne træde ind i det her projekt, vil jeg meget hellere have nogle lokale eller andre med ind i projektet for på den måde at få nogle ildsjæle, der ligesom jeg kan se, at det her også giver muligheder for Langeland.
Det var dengang
En af dem, som mødte op til "åbent hus" er den tidligere elektriker Lars Larsen fra Humble, bedst kendt i lokalsamfundet som "Lars Elektriker". Han synes, at planerne er spændende og håber, at der med tiden kan komme nyt liv tilbage i det gamle strandhotel.
- Der er rigtig mange langelændere, der har et forhold til pensionatet. Mange har fundet deres ægtefælle til sommerballerne i 50-erne og 60-erne. Vi kendte jo stort set hinanden allesammen dengang, uanset om man kom fra Bagenkop eller Longelse.
29-årige Mads frygter at blive den sidste fisker i historisk fiskeriby
Lave torskekvoter, forbud og fiskestop tager hårdt på erhvervsfiskere som 29-årige Mads Kølle Neperus, hvis familie har fisket i generationer i Bagenkop, og fiskerierhvervet risikerer at dø. Det er nødvendigt for vores natur, siger klimaministeren.
Den 29-årige fisker Mads Kølle Neperus har boet stort set hele sit liv i Bagenkop på Sydlangeland.
Han er femtegenerationsfisker, og han havde håbet, at hans søn ville følge i hans fodspor på havet, men nu frygter han, at udviklingen er ved at sætte en stopper for fiskeriet i Bagenkop.
For første gang i fem generationer er der ikke udsigt til, at fiskeriet i Bagenkop kan overleve. Tværtimod. Det risikerer at dø.
“Man kan ikke bare forbyde trawlfiskeri fra den ene dag til den anden”
Mads Kølle Neperus kan blive en af de sidste fiskere i Bagenkop.
- Der er mange fødselsdage og konfirmationer, jeg melder afbud til, fordi jeg skal ud og fiske, siger Mads Kølle Neperus, der er vokset op med fiskeriet.
- Jeg har været vant til, at på min fødselsdag var min far ikke hjemme, fortæller han.
Hvorfor er fiskerne så pressede?
Fiskerne i Bagenkop er pressede på flere områder.
EU har skåret torskekvoterne i den vestlige del af Østersøen ned med 80 procent, fordi torsken er truet.
I finansloven har regeringen lavet et forbud mod trawlfiskeri i Bælthavet.
Hvad er trawlfiskeri?
Trawlfiskeri er fiskeri under bevægelse og det mest udbredte i Danmark og i hele verden.
Fiskekutteren slæber trawlet efter sig, mens den sejler. Ved dette fiskeri slæbes trawlet hen over havbunden og fanger fisk fra bunden og 10-15 meter op.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening reduceres antallet af dyr og arter på havbunden, når man fisker med bundtrawl. Det har konsekvenser for biodiversiteten og det fødegrundlag, som fiskene er afhængige af.
Ifølge Bælternes Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening er andre faktorer som iltsvind, forurening, sæler og skarver i lige så høj grad skyld i manglen på fisk i de danske farvande.
Kilder: Bælternes Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening
Og derudover er der et ti uger langt fiskestop fra 15. januar til 1. marts i Østersøen, som gør, at fiskerne i Bagenkop slet ikke må fiske i det område. I denne periode er der ellers de bedste chancer for at fange torsk.
Klimaminister: Vi skal passe ekstra godt på naturen
Ifølge regeringen er der forbud mod trawlfiskeri for at passe på naturen.
- Det er nødvendigt, at vi får sat en stopper for trawlfiskeri, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
- Bælthavet, altså Storebælt, Lillebælt og Langelandsbælt, er steder, vi skal passe ekstra godt på, og nu tager vi et stort skridt.
“Det er nødvendigt for at kunne passe på vores natur”
- Det er nødvendigt for at kunne passe på vores natur, fortsætter det fynskvalgte folketingsmedlem.
Hvem bestemmer, hvor mange fisk der må fanges?
Hvert år vedtager EU, hvor mange fisk der må fanges i de europæiske farvande.
Det hedder en TAC og står for Total Allowable Catch – på dansk hedder det bare en kvote.
Når EU fastsætter en kvote, forsøger politikerne på den ene side at tage hensyn til økosystemerne og fiskebestandene og på den anden side industrien og fiskerne, der stadig skal kunne leve af at fiske.
Det er regeringen, der forhandler på Danmarks vegne i EU.
Regeringens største fokus ligger på de fisk, som bliver fanget i de danske farvande - det gælder eksempelvis torsk, rødspætte og sild, der fanges i Østersøen.
Alle havene rundt om de europæiske kyster er delt op i zoner, som kvoterne fastsættes efter.
Østersøen er eksempelvis delt op i en østlig og en vestlig zone, og der bliver derfor lavet kvoter for begge zoner.
Regeringen støtter de overordnede principper i EU’s fiskeripolitik.
Kilde: EU
De svære vilkår for fiskeriet i Bagenkop er i dag virkelighed trods advarsler fra en række fynske borgmestre om, at det ville betyde en ende på det fynske erhvervsfiskeri gennem generationer.
- Man kan ikke bare forbyde trawlfiskeri fra den ene dag til den anden, fordi det er det, hele dagens fiskeri hænger op på, siger Mads Kølle Neperus, der ikke ved, hvor længe han kan blive ved.
- Det værste er nok usikkerheden. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske.
- Når vi altid har gjort det (fisket, red.), og vi så lige pludselig ikke må, så er det ikke det sjoveste, fortsætter han.
Fiskeriforening: Fiskestop er altødelæggende
Mads Kølle Neperus er ikke den eneste. Langtfra.
Bælternes Fiskeriforening er en sammenslutning af fiskeriforeninger på Fyn og øerne, og her genkender man tydeligt billedet af et presset erhverv.
- Et fiskestop er altødelæggende, siger formand Allan Buch.
“Et fiskestop er altødelæggende”
- Vores torskekvote er utrolig lav. Vi har et fiskestop på ti uger. Det er rigtig svært for alle de store fartøjer og trawlere, at de skal ligge stille i ti uger, for de er beregnet til at fiske hele året rundt, forklarer han.
Rette op på biodiversiteten
I løbet af de seneste år har der i medierne og samfundet heftigt været debatteret klimaforandringer og løsninger på, hvordan hele verden skal sikre et bedre klima.
Det er blandt andet en af grundene til, at det de seneste år er gået hårdt ud over det flere hundrede år gamle fiskerierhverv i Bagenkop.
- Nogle biologer vil nok hævde, at man skulle have gjort det for mange år siden. Og grunden til, at man ikke har gjort det før, er nok, at man har taget hensyn til de her erhverv. Men det er altså nødvendigt for at kunne rette op på biodiversiteten på havbunden, forklarer Dan Jørgensen.
Sæler og skarver æder fiskene
Ifølge fiskerne på Langeland er løsningen på klimaforandringerne dog ikke at ødelægge deres erhverv.
I stedet for burde løsningen være at få gjort noget ved antallet af sæler og skarver i området. Det er i lige så høj grad dem, der er årsag til, at der nogle steder i de danske farvande ikke er så mange fisk.
Både skarven og sælen er fredede dyrearter.
“Skarven spiser omkring 14.000 ton fisk. Det er væsentlig mere, end fiskerne har af kvoter både i Østersøen og Kattegat”
- Fra Strib Fyr og nordpå helt op til Endelave og Aarhusbugten har ikke været trawlet i 25 år. Der er stadigvæk ikke kommet flere fisk. Der er ingen fisk, og det har intet med fiskeriet at gøre, siger Allan Buch.
- Det har noget med at gøre, at naturen er kommet ud af balance, og det er, fordi vi er blevet for mange mennesker, og der bliver gødsket for meget, forklarer formanden for Bælternes Fiskeriforening.
Med andre ord vil man ifølge formanden ikke få et hav i balance, før der er blevet gjort noget alle de næringsstoffer, landbruget tilfører jorden, når det spreder gødning.
- Man vil heller ikke regulere på skarv og sæl. Det er rigtig mange fisk, de spiser. Skarven spiser omkring 14.000 ton fisk. Det er væsentlig mere, end fiskerne har af kvoter både i Østersøen og Kattegat, siger Allan Buch.
Bagenkop var et af landet vigtigste for fiskere
De nye tider i Bagenkop ligger langt fra fordums storhedstid. Havnebyen var engang en af landets vigtigste inden for fiskeri.
- Målt på enheder havde man faktisk Danmarks femtestørste fiskeriflåde. Der var aktivitet på havnen altid. Der var en masse følgehverv - både smed, tømrer, skibstømrer og hvad ved jeg, siger Steffen Rasmussen, der er formand for Fiskeriets Hus i Bagenkop, som beskæftiger sig med fiskeriets historie.
“Der var aktivitet på havnen altid. Der var en masse følgeerhverv - både smed, tømrer, skibstømrer og hvad ved jeg”
- Det har ændret sig fra at være virkelig aktivt på Bagenkop Havn til i dag, hvor der er seks-syv trawlere tilbage, forklarer han.
Til sammenligning lå der i 1960'erne 68 trawlere på havnen.
Omsætning i fynske havne
Omsætningen på de fynske havne:
Bagenkop: 23 millioner kroner (2.010 ton)
Spodsbjerg: 11 millioner kroner (464 ton)
Kerteminde: 7 millioner kroner (654 ton)
Omsætningen på udvalgte danske havne:
Thyborøn: 728 millioner kroner (243.027 ton)
Hanstholm: 822 millioner kroner (145.025 ton)
Klintholm: 9 millioner kroner (1.416 ton)
Kilde: Fiskeristyrelsen
Om det helt ender med at være fortid med succesrigt erhvervsfiskeri i Bagenkop, må fremtiden vise.
Hvor står du om et år?
- Jeg fisker vel stadig. Der er nye forhandlinger. De kommer igen. Hvad sker der der? Men lige nu tyder det bare på, at det går én vej, og det er nedad, siger Mads Kølle Neperus.
- Fortsættelse følger.
- Der blev festet, og vi var jo pænt klædt på i hvide skjorter og nappa-slips, når der var dansant torsdag og søndag, siger Lars Larsen, som især mindes Sankt Hans aftenerne.
- Mange af områdets beboere, husmænd og landmænd kom hertil på midsommeraftenen og samledes på stranden. De kom med madkurve, øl, snaps og kaffe, og bagefter tog vi så hen på Hotel Havblik.
- Jeg ved godt, at den tid ikke kommer igen. Men det er så trist, at bygningen bare står og falder sammen, så jeg håber, at det lykkes at få projektet op at stå, og at jeg lever så længe, at jeg kan besøge restaurationen og så sidde der og tænke tilbage på de gode gamle dage, siger Lars Larsen.
Mand optog sig selv med maskinpistol på gymnasium - truede med krig og jihad
kopieret!
Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol.
Videoen blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.
Elever blev bedt om at blive hjemme, politiet mødte frem i stort antal og i byen foregik der en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.
Klokken 10.40 lykkedes det at lokalisere og anholde manden, som politiet var bekymret for, ville angribe gymnasiet med våbnene.
Et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i viser, at der var god grund til bekymringen.
- Løb, eller lad være
I videoen, som er optaget på et ukendt tidspunkt mellem den 25. og 26. oktober 2022 inde på gymnasiet, siger manden på somalisk, at “i aften er man på vej i krig”, mens han fremviste en pistol og et maskinpistol.
Våbnene skulle vise sig at være attrapper.
“Løb, eller lad være med at løbe. Jeg er den, der fanger dig. Forstår du det?” sagde manden desuden. I forbindelse med udtalelserne i videoen sagde manden “jihad” syv gange og “krig” to gange.
Alligevel er det ikke forsøg på terrorisme, som manden er tiltalt for, når han tirsdag morgen skal stå foran en dommer ved Retten i Svendborg.
Manden er i stedet tiltalt for at have fremsat trusler, samt andre kriminelle forhold, der ikke har relation til sagen - blandt andet at have forsøgt at smugle 36 kilo khat ind i landet.
- Det er en juridisk vurdering, at vi politiet ikke har valgt at rejse tiltale for terror-paragraffen, oplyser politiets anklager.
Kræver fængselsstraf
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi forventer, at sagen kommer til at tage fire timer, og håber, at der kan komme en afgørelse i sagen indenfor de fire timer.
Af anklageskriftet fremgår det, at anklageren vil kræve fængselsstraf. Isoleret set kan tiltalen om trusler give op til to års fængsel.
Manden er angiveligt ikke kendt for andet en småkriminalitet tidligere, så det er tvivlsomt om hans straffeattest kommer til at medvirke til en skærpelse af straffen.
Syv unge er sigtet for to overfald - optog det på video
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet syv unge mellem 14 og 16 år. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Sammen har drengene ifølge politiet begået vold mod to mænd i Odense. Overfaldene er blevet filmet og udgivet på sociale medier, oplyser politiet.
Episoden fandt sted om aftenen 17. september, hvor to mænd - en 19-årig mand og en 59-årig mand - kort tid efter hinanden blev overfaldet.
De to overfald fandt sted ved Ådalen ved OB's anlæg og uden for Hunderupskolen. Begge mænd blev tildelt flere slag og spark og pådrog sig omfattende skader i forbindelse med overfaldene.
Løsladt igen
De syv unge er mandag blevet afhørt og efterfølgende løsladt i sagen.
- Vi er tilfredse efter dagens aktion, hvor vi i en koordineret indsats har udfundet og anholdt de syv unge mænd, som vores efterforskning har rettet sig mod. Efterforskningen er startet på baggrund af to grove voldssager, hvor først en 19-årig mand og derefter en 59-årig mand, som vi mistænker, begge blev lokket i et baghold og derefter overfaldet, mens man videofilmede det, siger politikommissær René Olstad fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Alle de sigtede er fra Odense, og da de alle er under 18 år, er det foregået i tæt samarbejde med både forældre og de sociale myndigheder.
- Der skal lyde en klar opfordring til de unge, at man skal afholde sig fra at mødes i større grupper for at begå vold mod andre samt at videofilme det, da det er en skærpende omstændighed og er dybt krænkende for den eller de forurettede, siger René Olstad.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
kopieret!
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Gammelt klip viser, at Christoffer Lilleholts far kæmpede med samme dilemma
kopieret!
Det kan være hårdt og tidskrævende at være en del af den øverste klasse i lokalpolitik, og derfor valgte Christoffer Lilleholt mandag at annoncere sit exit for at prioritere tiden med familien.
Og den problemstilling er ikke ny i Lilleholt-familien.
Et gammelt indslag fra TV 2 Fyns arkiv viser, at Lars-Chr. Lilleholt døjede med de samme udfordringer, da han sad i Odense Byråd.
- Jeg får dårlig samvittighed over for min familie, fordi jeg ikke er lige så meget sammen med dem, som jeg gerne ville, lød det fra Lars-Chr. Lilleholt tilbage i 1998.
Sammenstødet mellem politik og familielivet gjorde Lars-Chr. Lilleholt stresset, men i modsætning til sønnen, fortsatte han sin politiske karriere.
Chauffør dømt for at overlæsse lastbil - her er dommen
kopieret!
Det koster en 44-årig mand fra Odense en bøde på 6.000 kroner og en betinget frakendelse af retten til at føre tunge køretøjer, at han overlæssede sin lastbil. Det har Retten i Odense afgjort mandag, oplyser Fyns Politi på Facebook.
Manden blev stoppet på motorvejen ved Nørre Aaby tilbage i februar i år. Her viste en vejning, at bilen vejede 37 procent mere end tilladt. Den måtte kun veje 24.000 kilo, men vægten viste 32.800 kilo.
Manden erkendte forseelsen og modtog dommen.
Væddeløbsrytter er ude af kunstig koma efter ulykke
kopieret!
Væddeløbsrytteren Nikoline Nikolajsen, der bor i Odense, er ude af kunstig koma, efter at hun 30. november styrtede og kom alvorligt til skade.
Det meddeler familien i en kort udtalelse, som hjemmesiden Dansk Hestevæddeløb offentliggjorde søndag.
- Nikoline er kommet ud af kunstig koma og respirator og trækker vejret normalt. Vi har været i kontakt med hende, og hun kan bevæge sig. Nu venter der et genoptræningsforløb for at få hende tilbage i styrke og motorik.
- Hun må stadig kun få besøg af den nærmeste familie for ikke at forvirre hende yderligere. Det bliver den sidste opdatering fra vores side, lyder det fra familien.
Styrtet skete, da amatørrytteren sad på hesten Hercules Act i et såkaldt montéløb. Hun fik hesten delvist ned over sig.
Som følge af episoden blev hesten aflivet. Banens tilknyttede dyrlæge aflivede hesten på stedet på grund af et alvorligt brud.
Efter uheldet blev Nikoline Nikolajsen transporteret til Skejby Sygehus og kom i kunstig koma.
Forsøgte at trække grundstødt skib fri - men det gik galt
kopieret!
Det hollandske fragtskib, der mandag gik på grund i Odense Fjord, sidder fortsat fast.
- Et civilt selskab har forsøgt at trække fragtskibet fri, men det er endnu ikke lykkedes. Det oplyser Aein Amripour, der er pressevagt ved Forsvarskommandoen.
- Vores opgave er kun at sikre miljøhensyn og overvåge, om der er olieudslip, siger han til TV 2 Fyn.
Forsvaret har sendt miljøfartøjet A563 Marie-Miljø i position for at observere. Derudover har det Mobile Miljøberedskab været på skibet for at vurdere risiko for forurening. Der er ikke konstateret tegn på forurening.
Stor fugl var løs på Fyn
kopieret!
Der er en stor fugl løs i Flemløse på Fyn. Fuglens ejer er ukendt, og de lokale ved ikke, hvor den hører til.
- Den er set på skinnerne på marken bagved skolen, siger Mette Andersen, der har delt billeder af fuglen på Facebook.
- Det er en meget stor fugl. Det er vist en emu, fortæller hun.
En emu er en stor fugl, der ikke kan flyve. Den kan blive op til 1,9 meter høj og veje op til 50 kilo. Det er verdens næststørste fugl og kan være farlig. Den lever normalt i Australien.
Opdatering
Lokale fortæller til TV 2 Fyn, at der opholder sig to emuer på en gård i Flemløse. Begge emuer går rundt på marken bag indhegning, og det kan være den, der er sluppet løs og set tirsdag morgen. TV 2 Fyn har forsøgt at få fat i ejeren, men det har ikke været muligt.
Vildt fænomen tilbage i Odense
Store flokke af krager, råger og alliker er tilbage i området omkring Rosengårdcentret og Ikea i Odense. Det kan virke som et vildt og måske skræmmende syn, hvis man kommer tæt på den store flok af fugle. Dog er der intet at være bange for. Og dog. Befinder man sig direkte under dem, skal man være opmærksom på, at fugle også skal af med "affald", når de har spist.
Store flokke af krager, råger og alliker er tilbage i området omkring Rosengårdcentret og Ikea i Odense. Det kan virke som et vildt og måske skræmmende syn, hvis man kommer tæt på den store flok af fugle. Dog er der intet at være bange for. Og dog. Befinder man sig direkte under dem, skal man være opmærksom på, at fugle også skal af med "affald", når de har spist.
Vildt fænomen tilbage i Odense
Store flokke af krager, råger og alliker er tilbage i området omkring Rosengårdcentret og Ikea i Odense. Det kan virke som et vildt og måske skræmmende syn, hvis man kommer tæt på den store flok af fugle. Dog er der intet at være bange for. Og dog. Befinder man sig direkte under dem, skal man være opmærksom på, at fugle også skal af med "affald", når de har spist.
LYD
DEL
LYD
DEL
Stime af indbrud på Fyn fortsætter
kopieret!
Der er indbrudstyve på spil på Fyn.
I løbet af det seneste døgn er der begået fire indbrud på Fyn. Det oplyser Fyns Politi.
Indbruddene er begået forskellige steder på Fyn, heriblandt Aarup, Faaborg og Søndersø.
Og i løbet af weekenden blev der registreret yderligere fem indbrud. Fyns Politi har styrket indbrudsindsatsen.
- Vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssig og et efterforskningsmæssigt fokus på området, siger politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi.
I november blev der begået 189 indbrud på Fyn. Det svarer til flere end seks indbrud om dagen.
De gode råd til at forebygge indbrud
Sørg for, at det ser ud, som om der er nogen hjemme i dit hus, når du ikke er hjemme, fx ved hjælp af timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys
Luk og lås vinder og døre. Sørg for at have solide låse også på skurer, garager, værksteder mm.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder
Tal jævnligt med naboer, hold øje med hinandens ejendomme, og hold dig orienteret om, hvad der sker af fx i dit lokalområde
Tilmeld dig nabohjælp, og tag kontakt til din lokale bo trygt-ambassadør
Kilde: Fyns Politi
Husleje og elektricitet bidrager til inflationen i november
kopieret!
Inflationen stod stille i november, hvor Danmarks Statistik har opgjort den til 1,6 procent.
Inflationen betegner stigningen i forbrugerpriserne over et år. I oktober var forbrugerpriserne ligeledes 1,6 procent højere end i samme måned året før.
Det er især priser på husleje og elektricitet, der bidrager til den årlige prisstigning i november, skriver Danmarks Statistik.
Produktgruppen "boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning" stod for mere end halvdelen af inflationen, lyder det.
"Leverpostejkongen" vil erobre Fyn
kopieret!
Klima- og energiminister Lars Aagaard går efter at blive valgt til Folketinget. Han melder nu sit kandidatur for Moderaterne i Fyns Storkreds.
- Det glæder jeg mig rigtig meget til, og det har jeg vidst, jeg ville, siden jeg sagde ja til at blive minister, siger Lars Aagaard.
Den 57-årige mininister er fra Fyn, og han blev student fra Nordfyns Gymnasium. Siden studenterhuen kom på i Søndersø i 1986, har han arbejdet med energi.
Nu bliver energien lagt i at få et folketingsmandat fra vælgerne på Fyn.
- Jeg er superstolt over, at vælgerforeningen her på Fyn har spurgt, om jeg ville stille op, for det var jeg her, jeg allerhelst ville stille op. Så er det er rigtig dejligt, siger Lars Aagaard.
Fra en fynbo til en anden
Lars Aagaard overtog Klima- og energiministeriet efter en anden fynbo. I december 2022 blev Dan Jørgensens navneskilt pillet ned, mens Lars Aagaards kom op.
- Moderaternes opgave er at få Danmark ledet fra midten. Gerne med sådan et fornuftigt borgerligt udgangspunkt, siger Lars Aagaard.
Da TV 2 Fyn møder den kommende folketingskandidat ved barndomshjemmet i Næsby, bliver vi inviteret med ind i huset, af den nuværende ejer. Da hun får at vide, at det er en kommende fynsk folketingskandidat, der er på besøg, vil hun gerne have, at han arbejder for at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen.
Som en rigtig politiker, lover Lars Aagaard ingenting, men siger…
- Ja, men det vil jeg tage med.
Leverpostejkongen
Efter besøget i barndomshjemmet går turen til Lars Aagaards første arbejdsplads. En SPAR-butik. Her bestod fritidsjobbet i gymnasietiden med at arbejde i delikatessen. Især husker han jobbet med at lave leverpostej.
- Jeg startede som flaskedreng, og op igennem gymnasiet arbejdede jeg her. Jeg var leverpostejskongen, og har stået her og lavet leverpostej til hele lokalområdet, forklarer Lars Aagaard.
Nu er leverpostejen skiftet ud med politik og en ambition om at komme i Folketinget ved næste valg. Kampen kommer til at stå mellem ministeren og Rosa Eriksen, som er partiet nuværende fynske folketingsmedlem.
Ved du hvornår valget kommer?
- Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror, at der går noget tid. Men nu er det om at gøre sig klar, og det arbejde begynder i dag, siger den nyslåede folketingskandidat med et grin.
Helt vild stigning: Rotterne vælter op af kloakerne
kopieret!
Efterårsmånederne er traditionen tro den travleste tid, hvis man lever af at bekæmpe rotter. Men i Odense er rotteplagen stukket helt af, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til 889 i forhold til samme måned de tre forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer med dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
- Både i Odense og på landsplan ser vi markant flere rotteanmeldelser. En af årsagerne er de voldsommere regnskyl. Når kloakkerne bliver fyldt med vand, presser det rotterne ud, og de bliver mere synlige for os alle, siger Michelle Birch, der er funktionsleder for spildevand Odenses Klima- og Miljøforvaltning.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her