Medicinadvarsel afblæst

Den kasse med medicin, der torsdag blev fundet på en legeplads, viser sig at indeholde al medicinen. Politiet i Svendborg siger derfor, at der ikke længere er grund til bekymring.

Torsdag middag blev en metalkasse fundet med stærke smertestillende piller på en legeplads i Rudkøbing. Det var kommunens vejafdeling, der fandt kassen, og de indleverede den til politiet.

Politiet frygtede i første omgang, at børn kunne have taget noget af medicinen, og politiet advarede derfor gennem pressen om episoden.

Efter politiet fik kontakt med ejeren af medicinkassen, viste det sig, at intet var rørt i kassen. Derfor er der ikke længere grund til nogen frygt, siger vagthavende ved Svendborg Politi.

Oversigt

    Oversigt