Gigantisk dyr nu også spottet i Lillebælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et gigantisk dyr rejser i disse dage igennem det danske sommerlandskab - altså det maritime af slagsen.
Det tyder alt i hvert fald på, efter at en cafeejer i Middelfart nu også har spottet en hval i Lillebælt - kun få dage efter, at den blev spottet i Aarhus Havn.
I Facebook-gruppen 'Middelfart' delte cafeindehaveren Rasmus Razz Jørgensen mandag en video af dyret ud for Café Razz.
- Tror vi har besøg af en hval, lød det, hvilket flere i kommentarsporet bekræfter.
Overfor TV 2 Østjylland slår direktør og biolog i Kattegatcentret Karsten Bjerrum Nielsen også fast, at det lignende syn i Aarhus forleden var en hval.
Fyens.dk har også fået en hvalspecialist til at bekræfte, at der er tale om en hval i Lillebælt.
- Det er den samme pukkelhval, der blev set for tre dage siden i Aarhus Havn. Vi tror også, det er den samme, der er spottet ud for Sveriges kyst nær Gøteborg for en måneds tid siden, siger hvalspecialist Carl Kinze til Fyens.dk.