Middelfart kan tage volley-guld: - Det er derfor, vi træner så meget

Traditionsrige Middelfart Volleyball Klub kan mandag på hjemmebane vinde DM for første gang i ti år.

2. påskedag kan det være slut guld-tørken i Middelfart Volleyball Klub.

Den traditionsrige fynske volleyballklub har ikke vundet guld i ti år - og det selvom klubben gennem mange år har været blandt de absolut bedste hold i Danmark.

2. påskedag - altså på mandag - lægger hjemmebanen i Lillebæltshallerne på Færøvej gulv til det tredje og måske afgørende opgør i DM-finalen.

På besøg kommer Gentofte Volley, som ikke kun er forsvarende mestre, men som også kan tage den femte titel på stribe.

Finalen spilles bedst af fem kampe-serie, og Middelfart har vundet de første to kampe, og vil således med en sejr være dansk mester.

Middelfart var også i finalen i 2018 mod netop Gentofte, og fynboerne måtte der nøjes med sølv - men denne gang er holdet fra Nordvestfyn klar til guld igen.

- Det vil selvfølgelig være super fedt at komme tilbage og vinde en titel. Det er det man spiller for hvert år, siger cheftræner Martin Stenderup under lørdagens træning.

Ikke nok med, at Middelfart har vundet de to første kampe, så tog de i anden kamp fra Gentofte med en sejr på 3-0 i sæt.

Det gør dog ikke cheftræner Martin Stenderup overmodig.

- Første kamp vandt vi 3-2 på hjemmebane, hvor der var ret tæt. Anden kamp vinder vi 3-0, men resultatet snyder lidt. Det var ret tætte kampe, siger Martin Stenderup.

Han tilføjer, at netop kampene mod Gentofte har sæsonen igennem været tætte. Der er således ikke noget der er givet på forhånd, så kampen fløjtes op klokken 18.00.

- Jo tættere man kommer på at kunne vinde noget, jo større kan man godt mærke at det bliver, og der er flere og flere der kommer i hallen. Man mærker vigtigt det også er for for byen, siger Martin Stenderup.

Middelfart Volleyball Klub
Foto: Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

For anfører Nikolaj Hjorth har kampen stor betydning. Han var en del af det hold, som tabte guldet til Gentofte i 2018.

- Det bliver fedt. Det er noget vi har sigtet efter hele sæsonen, og været vores klare hovedmål.

- Og nu har vi så chancen for, at afgøre det på hjemmebane.

Udgangspunket er således som i 2018 - forhåbentlig med et med et gyldent udfald.

- Jeg håber selvfølgelig på en hjemmesejr. Vi tror på det. Vi har lige taget to kampe i streg.

- Men det bliver helt klart en en svær kamp, forudser anføreren.

At nå de afgørende kampe om DM-guld er netop det som trækker spillerne til Middelfart.

- Det er derfor, vi træner så meget og spiller så meget. Det er derfor mange af os spiller her i Middelfart. Det er for at være med til at spille top-volley, siger Nikolaj Hjorth.

Hvis det bliver til comeback øverst på sejrsskamlen, så skal det i første omgang fejres og efterfølgende bruges konstruktivt.

- Det motiverer os, at ligge i toppen, og vi vil gerne være de bedste. Det er vi enige om, så det er meget motiverende for os.

- Vi skal jo fortsætte med at være være i toppen. Det er det, som klubben gerne vil med det her eliteprojekt,  siger Nikolaj Hjorth.

Fakta

Oversigt

    Oversigt