Hvor lang tid skal du vente på, at der kommer en ambulance, hvis du har brug for den? Det kan der være stor forskel på, og det afhænger blandt andet af, hvor du bor henne.
Det er langt fra alle steder, Region Syddanmark overholder sig eget mål om, at ambulancen skal være fremme inden for 15 minutter i 95 procent af tilfældene, når ambulancen rykker ud til alvorligt syge eller tilskadekomne. De seneste tal fra Region Syddanmark viser, at regionen ikke levede op til sit eget mål i over halvdelen af de fynske postnumre i 2022.
I Broby har en gruppe borgere besluttet at tage sagen i egen hånd. De har derfor ansøgt Region Syddanmark om at oprette en såkaldt akuthjælperordning i området. Ind til videre har politikerne dog udskudt sagen med henblik på at få undersøgt, hvad behovet er i området. Det ærgrer borgerne, som ikke kan forstå politikernes tøven.
På Nordfyn har den ordning, som borgerne i Broby ønsker sig, eksisteret siden 2019. Sidste år rykkede de nordfynske akuthjælpere ud 1.482, viser en opgørelse fra Region Syddanmark. Det svarer til cirka fire om dagen i gennemsnit.
- Jeg mener helt bestemt, at vi gør en forskel på Nordfyn, siger Steen Jørgensen, som er formand for Nordfyns Hjertestarterforening, der er foreningen bag de nordfynske akuthjælpere.
Han vil ikke tage stilling i debatten om en akuthjælperordning i Broby, men han konstaterer blot, at ordningen virker efter hensigten på Nordfyn.
Hvad er en akuthjælper, og hvordan fungerer ordningen?
Steen Jørgensen oplever, at akuthjælperne ofte er hurtigere fremme end ambulancen. Han forklarer, at der er én ambulance på hver af de to ambulancestationer i henholdsvis Otterup og Bogense. Derfor kan ambulancen på stationen i Otterup for eksempel ret hurtigt komme ud til en adresse i byen, hvis ambulancen er på stationen, når opkaldet kommer.
Hvis ambulancen derimod er ude at køre, når opkaldet kommer, så sender alarmcentralen i stedet en ambulance fra enten Bogense eller Odense, og så går der væsentligt længere tid, før den ankommer. I det tilfælde når en akuthjælper ofte at ankomme først.
Det kan også være i tilfælde, hvor den tilskadekomne befinder sig i et af yderområderne.
- Der går lang tid, inden ambulancen kan komme fra Bogense og til Melby, hvor jeg bor, for det er små snørklede veje, de skal køre på, siger Steen Jørgensen.
- Vi er der som regel efter fire-fem minutter. Det gør virkelig en forskel, siger han.
Hurtig hjælp gør en forskel
Steen Jørgensen har oplevet, at han selv er blevet kaldt ud til en tilskadekommen, hvor han formentlig har reddet vedkommendes liv. Det drejer sig om en person, som var faldet ned fra et træ og var landet på en gren, der havde gennemboret personens ene lunge.
I det tilfælde kunne Steen Jørgensen hjælpe med at skære grenen over og placere den tilskadekomne på siden med den syge lunge nedad, så vedkommende kunne trække vejret med den raske lunge.
- Jeg kan jo ikke vide, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke havde været der, men personen var virkelig dårlig, siger Steen Jørgensen.
Han har også et par gange været kaldt ud til personer med blodpropper. I de tilfælde kunne han give hjertemagnyler, hvilket betød, at patienten hurtigt fik det bedre.
Han vurderer, at han er blevet kaldt ud 15-18 gange i løbet af de omkring tre år, at han har været akuthjælper.
- Jeg er nok en af dem, der har færrest udkald, fordi jeg bor der, hvor jeg gør, men netop derfor er det jo endnu mere vigtigt, at der er en akuthjælper i området, siger han.
Der er dog også akuthjælpere, som får væsentligt flere udkald. Steen Jørgensen fortæller, at han kender til et medlem, som er blevet kaldt ud fire gange på én dag.
Der kan også være tilfælde, hvor akuthjælperne gør en forskel, selvom det ikke er helt så akut. Det kan for eksempel være, hvor akuthjælperne bliver kaldt ud til KOL-patienter, som har svært ved at få vejret.
- Alene det, at der kommer en akuthjælper i en gul vest, får dem til at slappe lidt af, så de får en mere almindelig vejrtrækning, siger Steen Jørgensen.
- Du kan bare se på dem, hvordan det letter, at der kommer én. Det gør det virkelig, siger han.
Der er i alt 25 akuthjælperordninger i Region Syddanmark. En opgørelse fra Region Syddanmark i alt brugte 1,2 millioner kroner før moms på akuthjælperordninger i 2022. Det svarer til omkring 50.000 kroner per ordning i snit.
På kortet nedenfor kan du få overblik over de fynske akuthjælperordninger og se, hvor mange gange hjælperne blev kaldt ud i 2022.