For
Tophistorie
Arkiv: Morten Albek
Arkiv: Morten Albek

I april sidste år opsøgte tre mænd på nu 18, 19 og 20 år en anden mand på Nordfyn og tvang ham ind i deres bil.

Det skulle blive begyndelse på et groft overfald og røveri, som nu skal for retten.

De tre tiltalte havde medbragt sabel, kniv og peberspray og for at forlange at få udleveret alt af værdi.

Onsdag er retten sat i Odense i en domsmandssag, som du kan følge herunder.

Gå tilbage Del
I dag kl.

Havde medbragt sabel og kniv - onsdag begynder sag om vanvittig bortførelse og røveri

Grafik: Carina Randeris Nielsen
Grafik: Carina Randeris Nielsen

Det var sent om aftenen 19. april 2025, da tre unge mænd bevæbnet med kniv, sabel og peberspray tvang en anden mand ud af sin bil og ind i deres bil.


Optrinnet udspillede sig foran Otterup-hallen, og de unge mænd vidste tilsyneladende, hvor deres offer boede.


Kursen blev i hvert fald sat mod den "kidnappedes" egen adresse – han blev altså bragt hjem af sine overfaldsmænd.


De tre gik indenfor med offeret, og det var ikke for at få en kop kaffe.


De forlangte at få udleveret alt af værdi, og når deres offer strittede imod, fik han tørre tæsk med de bare næver og med et bat af aluminium.


Sådan lyder anklagen mod tre mænd på 18, 19 og 20 år, der onsdag er under tiltale i en domsmandssag ved Retten i Odense.


Den 18-årige tiltalte blev sidste år frikendt i en sag om et lignende brutalt røveri, som fandt sted i januar 2025.


Forsøgte at skyde offer

Under røveriet lykkedes gerningsmændene med at stjæle en lang række af værdigenstande.

Blandt de mest opsigtsvækkende tyvekoster er to biler, flere tablets og telefoner, 60.000 kroner i kontanter og et løbehjul.

Den ene af de tiltalte rettede et haglgevær mod offeret, men var tydeligvis ikke habil i at håndtere det. Til offerets held faldt haglet i løbet ud af geværet i stedet for at blive affyret mod den tiltalte.

De tre unge mennesker forsøgte ifølge anklageskriftet at tvinge deres offer til at overføre penge fra netbank og til at omregistrere de to biler til dem.

Det lykkedes de dog ikke med. I stedet for at efterkomme ordrerne, lykkedes det offeret at stikke af fra sit eget hjem – væk fra sine overfaldsmænd.

De tre tiltalte er ligeledes under anklage for en lang række andre ting – blandt andet for at være i besiddelse af forskellige våben, samt for at have affyret fyrværkeri foran Odense Arrest.

Retssagen mod de tre unge mænd starter onsdag morgen og løber indtil mandag 23. februar.

For
Tophistorie
Martin Davidsen

OB har fået en dårlig start på forårssæsonen, og ved onsdagens træning i Ådalen fik følelserne frit løb hos en af klubbens spillere. Angriberen Jay-Roy Grot forlod således træningsbanen rasende efter en episode ved det afsluttende træningspas.


TV 2 Fyn overværede optrinnet og kan her fortælle om de dramatiske minutter.


Efter næsten to timers træning sluttede OB træningen af med et afsluttende intervalspil, og i en af de sidste kampsituationer blev Jay-Roy Grot rasende over en episode, hvor også holdkammeraten Bjørn Paulsen var involveret. Om der var tale om en hård tackling, en dommerkendelse eller noget helt tredje er uklart, men i hvert fald var Grot enormt frustreret, da øvelsen blev fløjtet af.

Holdkammerater forsøgte at få ro på

Bjørn Paulsen forsøgte at tale angriberne til ro, men blev mødt af en rasende Grot, der gentagende gange råbte direkte til Paulsen: “Shut the fuck up! Shut the fuck up!”

Efterfølgende gik Jay Roy Grot væk fra resten af holdet, der ellers skulle samles i den sædvanlige rundkreds ved træningens afslutning. Flere holdkammerater - heriblandt anfører Rasmus Falk - forsøgte at få Grot med i gruppen, men angiberen nægtede.

“Leave me alone - I am going inside,” lød replikken fra hollænderen, der efterfølgende gik ind i omklædningsrummet, mens resten af holdet blev på banen og gjorde dagens træning færdig i fællesskab.

Et par holdkammerater - Fiete Arp og Ishmaili Ouedraogo gik ind i omklædningsrummet, men kom tilbage på banen uden Grot.

Martin Davidsen
Martin Davidsen

Zorniger: - Vi vil analysere det

OB-træner Alexander Zorniger siger følgende om episoden:

- Det vigtige er, at jeg så det, og resten tager vi os af. Vi vil analysere det. Du så det næsten helt. Det var en meget intens og hård træning. Noget enhver træner ville elske at se efter det store nederlag. Og jeg vil tænke over resten af situationerne.

Spørgsmål: Kan du fortælle, hvad du har talt med Jay-Roy Grot om efterfølgende?

- Selvfølgelig kan jeg ikke det.

Spørgsmål: Vil dette få nogen konsekvenser for Grot? Han er en emotionel spiller, så er det her bare Grot, der er Grot?

- Ja, Jay-Roy Grot er Jay-Roy Groot og Alex Zorniger er Alex Zorniger.

Gå tilbage Del
kl.

OB-spiller får kritik fra fans, men er trænerens nummer 1: – Jeg er en emotionel spiller

Martin Davidsen
Martin Davidsen

Nogle gange slår han ud med armene. Andre gange kigger han frustreret mod himlen. Indimellem sætter han hænderne i siden eller ryster let på hovedet. Når kampene spidser til, og spillet ikke flyder, er det ofte tydeligt at se på OB-spilleren Jay-Roy Grot, hvordan han har det.


Den 27-årige angriber fra OB er en spiller med følelserne uden på tøjet og en type, der reagerer, når han ikke får bolden, når afleveringen misser, eller når OB må løbe langt efter modstanderen.


Det har indimellem udløst kritik fra fans, som har tolket hans kropssprog som frustration – eller ligefrem opgivenhed.


Men selv ser Grot det anderledes.

– Jeg er en emotionel spiller. Som angriber er man afhængig af holdet, og når mulighederne ikke kommer, kan man godt blive frustreret. Man vil gerne angribe og være afgørende – ikke bare forsvare i 90 minutter, siger han.

– Hvis folk ikke kan lide, at jeg viser følelser, så er det op til dem.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ikke altid nem – men vigtig

Da Grot kom til OB i april 2025 fra den japanske klub Kashiwa Reysol, stod han i en særlig situation.

Han havde været uden klub i en periode, og overgangen til dansk fodbold gik hurtigt.

– Det gik stærkt med at komme ind på holdet og få minutter. Men jeg kom ind i en god gruppe med gode spillere og en god kultur, fortæller han.

Siden har han etableret sig som en fast del af offensiven – og som en spiller, der deler vandene. Født i Arnhem i Holland, landsholdsspiller for Surinam og snart 28 år gammel, har Grot både erfaring og fysik, som OB har haft brug for. I denne sæson har han scoret seks mål. Kun én gang tidligere har han været mere scorende – for Viborg FF i efteråret 2023.

Hvor nogle fans har stillet spørgsmålstegn ved Grots kropssprog, ser cheftræner Alexander Zorniger noget helt andet.

Han fremhæver angriberen som en nøglespiller – netop på grund af hans personlighed.

- Jay er vores førsteangriber på grund af sin fysik. Han er en speciel type spiller. Han er ikke typen, der altid behager alle. Han har en klar idé om, hvordan hans fodbold skal se ud, og vi integrerer det i vores spillestil. Man kan ikke kun have 11 spillere med samme mindset. Man har også brug for spillere, der kan skabe guld ud af ingenting. Jay kan være en af dem, siger Alexander Zorniger.

Zorniger peger på Grots evne til at afgøre kampe på egen hånd.

- Alle modstandere ved, at hvis de går én mod én mod ham i en sprintduel, så bliver de sandsynligvis nummer to. Han har tidligere haft én sæson med 9 mål. Nu har han allerede seks. Så han er præcis dér, hvor vi gerne vil have ham.

Og selv om angriberen ikke altid er nem at håndtere, foretrækker træneren netop den type.

- Han er ikke altid nem. Men jeg foretrækker det frem for kun at have svigermors drøm på holdet. Alt omkring ham er på et niveau, hvor han hjælper os.

Frustration som drivkraft

For Grot selv hænger temperamentet tæt sammen med hans vilje til at vinde.

– Jeg hader at tabe. Når det går dårligt, kan man se det på mig. Jeg bliver frustreret, måske nogle gange for meget. Men det er også, fordi jeg vil det så gerne, forklarer han.

– For mig er det positivt. Det er min måde at vise, at jeg kæmper for holdet.

Han erkender, at reaktionerne nogle gange kan misforstås udefra.

– Som angriber lever man for de øjeblikke, hvor man kan afgøre det. Når de ikke kommer, gør det ondt. Men jeg giver aldrig op.

Central figur i OB’s offensiv

Sammen med blandt andre Noah Ganaus og Fiete Arp udgør Grot en vigtig del af OB’s offensiv, der i denne sæson har været blandt ligaens mere produktive.

– Vi er et hold, der kan score i mange situationer – også når man ikke forventer det. Vi har kvalitet til at vinde alle kampe, siger han.

Men han erkender også, at stabiliteten stadig mangler.

– Vi har haft kampe, hvor vi kæmper i 80 minutter og så mister det til sidst. Det arbejder vi på hver dag.

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix

På rette vej

Med seks mål, fast spilletid og fuld opbakning fra træneren står Grot et godt sted i OB – også selv om vejen dertil ikke altid er uden bump.

– Det kunne altid være bedre, men jeg er okay tilfreds lige nu, siger hollænderen, der var tæt på at score til 2-2 til allersidst i mandagens kamp mod AGF.

-Ja, jeg troede faktisk, det var mål, men målmanden tog bolden. Det var jeg utilfreds med. Sådan er fodbold nogle gange. Vi kæmpede meget, reddede på stregen flere gange, men smed det til sidst. Det er svært. Nu må vi revancere os på søndag. Vi spiller hjemme, og vi vil selvfølgelig have de tre point.

Og med sin fysik, sit temperament og sin evne til at afgøre kampe bliver han også i foråret en af de spillere, som OB’s modstandere skal forholde sig mest til.

Uanset om følelserne sidder uden på trøjen eller ej.

Anfører: - En følsom mand

Også anfører Rasmus Falk overværede Jay-Roy Grots optræden.

- Det er kompetitivt. Vi spiller et spil, hvor der er høj intensitet i, og der bliver gået lidt hårdt til hinanden, og jeg tror, han var frustreret over, at han ikke fik lidt mere af dommeren, end han fik. Og så bundede det ud i, at Jay er en følsom mand, hvor han viser sig, hvordan han har det, og det lever vi med, siger Rasmus Falk til TV 2 Fyn.

- Jeg kan jo i princippet godt lide, at der er den der intensitet, og der er det der med, at vi gerne vil vinde. Vi vil gerne gå til den, og vi går op i det, vi laver. Og det er jo et eller andet sted, det kommer til at udtrykke i, at vi går op i det, vi laver. Så det behøves ikke at være noget, der er helt håbløst, siger Rasmus Falk.

Jay-Roy Grot spillede hele kampen, da OB i søndags tabte 1-4 til FC Midtjylland. Han scorede OB’s enlige mål. OB’s næste kamp er mod FC København på lørdag.

I sidste uge lavede TV 2 Fyn et større interview med Grot - det kan læses via dette link.

For
Tophistorie
Ken Petersen
Ken Petersen

Nyborg Kommune står overfor et stort underskud i budgettet. Det skal, hvis man spørger Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre, ende med et salg af kommunens helt nye sundhedshus, skriver partierne i en ny pressemeddelelse.

– Sundhedshuset er nyt og et salg kan potentielt indbringe et trecifret millionbeløb, som vil kunne styrke kommunens økonomi mærkbart, siger byrådsmedlem Michael Gertsen fra de konservative.

Udbyttet af salget, vil ifølge de fire partier, kunne reducere det aktuelle sparekrav på 72 millioner kroner.

- Vi beder nu forvaltningen regne på forslaget, så det kan indgå i de kommende politiske forhandlinger fortæller Michael Gertsen.

For

Mos Burger og Pizza i Hjallesegade i Odense har fået en bøde på 5.000 kroner. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Under et kontrolbesøg 29. januar fik burgerrestauranten en sur smiley, da eksempelvis pizzaæskerne "fremstår fedtede".

- Røremaskinen i køkkenet fremstår med et tykt lag støv, lyder det videre i kontrolrapporten, der dokumenterer adskillige mangler på rengøring.

Ifølge ejeren af pizzeriaet er der gjort rent, og man vil skille sig af med røremaskinen, men det har ikke været muligt at bære den ud.

For

Ejerne af Kornbageren i Odense har været nødsaget til at sælge bagerforretningen. Det skriver Kornbageren i et facebookopslag.

- Efter næsten 12 år har vi valgt at sælge Kornbageren, og vores sidste åbningsdag bliver søndag den 22. februar.

I facebookopslaget fremgår det, at en af de primære årsager bag salget er alvorlig sygdom.

- Det er derfor desværre blevet umuligt at fortsætte, og vi har været nødt til at træffe den tunge – men nødvendige – beslutning om at give slip.

Ejeren af Brunsvigerhuset overtager bagerforretningen, som fortsætter, og der er ingen medarbejdere, som står til at miste jobbet.

Fynske forskere har måske fundet årsag til tarmkræft

På SDU har de måske fundet årsagen til tarmkræft. De har nemlig fundet et...

På SDU har de måske fundet årsagen til tarmkræft. De har nemlig fundet et virus, der inficerer tarmbakterierne hos patienter med tarmkraft. De håber, det kan blive en nøgle til at opdage tarmkraft tidligere. Og måske åbner det nye døre til forebyggelse og behandling.

Læs mere
For
Kasper Alfredo Knudsen

Faaborg-Midtfyn Kommune skyder gang i arbejdet med at blive certificeret “Børnevenlig Kommune”.

Første skridt blev markeret tirsdag17. februar i børnehuset Symfonien.

Der er tale om et flerårigt samarbejde med UNICEF Danmark, som skal sikre, at børn og unge får reel indflydelse på beslutninger, der har betydning for deres liv, ruster dem til at deltage konstruktivt i demokratiet, og at FN’s Børnekonvention omsættes til konkret praksis.

Hvad er en UNICEF Børnevenlig Kommune?

  • UNICEF Børnevenlig Kommune fungerer som en fælles tværfaglig ramme og en tilgang, der kan bruges til at løfte eksisterende indsatser.

  • Målet er at omsætte FN’s Børnekonvention til praksis i lokalsamfundet.

  • UNICEF Danmarks arbejde med Børnevenlig Kommune er støttet med midler fra Alm. Brand Foreningen 1792 og Lauritzen Fonden.

  • Billund, Gladsaxe og Aalborg Kommuner er allerede certificeret gennem programmet.

  • Børnekonventionen indeholder en lang række rettigheder i form af 54 artikler, som giver børn både borgerlige og politiske rettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

  • De har bl.a. ret til at blive behandlet lige uanset køn, hudfarve, religion eller handicap, ret til at blive inddraget i de forhold, der vedrører dem og deres liv mv. Læs mere i børnekonventionen: FN's Børnekonvention

Det tager typisk et til to år at blive certificeret som Børnevenlig Kommune.

For
Local Eyes
Local Eyes

Natten til onsdag fik flere bilister sig et mærkværdigt syn på Fynske Motorvej, da de passerede afkørsel 52 Odense SV.

Det stod nemlig op med røg fra motorvejen, som om den var i brand. Der var dog ingen flammer at se, og det er der en god forklaring på.

/

Den skal findes hos Fjernvarme Fyn, der til TV 2 Fyn oplyser, at røgen var damp, som stammede fra en utæthed på et fjernvarmerør, der går under motorvejen.

- Der venter nu et større reparationsarbejde, som vi går i gang med hurtigst muligt, oplyser Fjernvarme Fyn til TV 2 Fyn.

Ingen kunder har været ramt af fjernvarmebruddet, og umiddelbart vil det heller ikke ske, lyder det videre fra Fjernvarme Fyn.

For
Ida Alstrup
Ida Alstrup

Kommer der krig i Danmark, kan Forsvaret uden videre overtage en borgers ejendom mod fuld erstatning.

Men det samme er ikke tilfældet, når det drejer sig om ejendomme hos eksempelvis virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og foreninger.

Det skal nu laves om, hvis det står til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Han har fremsat et lovforslag, der med en simpel omformulering skal gøre det muligt for Forsvaret efter regler fastsat af forsvarsministeren at ekspropriere "enhver" frem for blot "borgerne".

For
Emilie Knuth Jensen og Gro Johanne Graff

Regeringens nye bandepakke, som blev præsenteret i Odense mandag, vækker generelt glæde i Kerteminde.


Det er særligt den del af pakken, der handler om, at et opholdsforbud for kriminelle og bander skal kunne udvides, så det gælder i flere kommuner, der står ud i det nordøstfynske. Punktet er faktisk direkte inspireret af Kerteminde.


I Munkebo har de lokale nemlig oplevet, hvordan kriminelle fra Odense over de seneste år er flyttet til landsbyen, efter de har fået opholdsforbud i Odense Kommune.


Men med et udvidet opholdsforbud skal forbuddet også kunne gælde i for eksempel Kerteminde.

- Det gør i hvert fald, at vi forhåbentligt får sat prop i, at der kommer flere hertil. Så må vi jo håndtere dem, som allerede er kommet, siger Kertemindes borgmester Michael Nielsen (K).

Det er dog ikke alle, der modtager den nye bandepakke med så åbne arme.

En “lappeløsning”

Byrådsmedlem Malte Jäger (LA) mener ikke, at den nye bandepakke løser det egentlige problem.

Bandepakkens ni initiativer

  • Bandeparagraffen skal omfatte kriminelle familier

  • Kriminelle familier skal monitoreres systematisk

  • Børn i kriminelle familier skal have mere hjælp

  • Nye tiltag skal sikre hårdere straffe til banderne

  • Hårdere straffe for såkaldt bestillingskriminalitet

  • Forbedrede muligheder for at retsforfølge personer, der hjælper i forbindelse med kriminalitet

  • Undersøgelse af såkaldte "muliggørere" – personer, der for eksempel infiltrerer vigtige samfundsinstitutioner

  • Geografisk opholdsforbud udvides

  • Boligorganisationer skal underrettes om kriminelle beboere

- Hvorfor ikke bare flytte dem ud af landet, sådan så man har løst problemet? Vi ender jo i en situation, hvor vi bare flytter de her kriminelle fra region til region. Men vi vil virkelig gerne bytte med for eksempel Sjælland? Nej, det vil vi ikke.

Sådan som det er nu, er der jo ikke de konventioner, som betyder, at man bare kan smide dem ud af landet?

- Nej, og derfor er vi selvfølgelig nødt til at fjerne den europæiske menneskerettighedskonventions særstatus i dansk ret, så vi kan smide kriminelle udlændinge ud af landet, når de begår grov vold.

Gå tilbage Del
kl.

Kriminelle valfarter til Kerteminde: - Vi har ikke råd

Grafik: Louise Koustrup / Foto: Morten Albek
Grafik: Louise Koustrup / Foto: Morten Albek

Det bliver dyrt. Rigtig dyrt. Det er forudsigelserne fra politikere i Kerteminde, som kan se, at flere og flere tilflyttere til deres kommune optræder i Politiet og Skats såkaldte "Al Capone-indsats", som handler om at indskrænke storkriminelles økonomiske formåen.


Nu står Kerteminde med 19 af de registrerede borgere på "Al Capone-listen", mens seks andre borgere overvejes at blive skrevet på listen. I Odense bor der færre og færre af de dyre kriminelle, oplyser Kerteminde Kommune.


I 2021 drejede det sig kun om tre borgere i Kerteminde.


- Det er slet ikke en problemstilling, som vi har været vant til i Kerteminde, og pludselig har vi den i ret stort omfang. Vi kan se andre steder, at det kan være rigtig dyrt, siger byrådsmedlem og borgmesterkandidat Michael Nielsen (K).


I Odense Kommune har otte familier, som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, kostet kommunen 226 millioner kroner siden 2009.


Samtidig har en højesteretsdom fra oktober sidste år stadfæstet, at ni odenseanske bandemedlemmer i fem år fra løsladelse har forbud mod at opholde sig i hele Odense Kommune, og Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) har tidligere udtalt frygt for, at de dømte vil flytte til Kerteminde Kommune, hvor de stadig kan være tæt på familier og omgangskreds.

Flere af de pågældende ni bandemedlemmer har afsonet deres domme i løbet af foråret, skriver Kjerteminde Avis.

Fyns Politi har samtidig meldt ud at man fra 1. maj vil være mere til stede i Munkebo på grund af flere utryghedsskabende episoder for borgerne i Munkebo.

Flemming Ellegard
Flemming Ellegard

Fredag var justitsminister Peter Hummelgaard (S) på besøg i Munkebo for at høre om de lokale tryghedsfordringer.

- Jeg har fået et par idéer med fra i dag, når vi skal se på, om vi har nok værktøjer i værktøjskassen til at komme dette problem til livs. Odense har været i gang i årevis, men i Kerteminde er problemet relativt nyt, og derfor rækker de ud efter hjælp hos Justitsministeriet, hvilket vi er klar til at give dem. 

Antal rocker- og bandemedlemmer i Kerteminde Kommune

2021

3 borgere

2022

4 borgere

2023

11 borgere

2024

17 borgere

2025

19 borgere

Kilde: Kerteminde Kommune - borgere omfattet af Al Capone-indsatsen

Ikke nok til at betale

En af de store udfordringer ved, at de kriminelle valfarter over kommunegrænsen er, at de ofte udnytter offentlige systemer og bedrager sig til store summer i form af ydelser fra kommunen. Børn af de kriminelle er ofte også udgiftstunge for sociale myndigheder i deres bopælskommuner.

- Vi har alle sammen hørt om, hvor dyrt det har været for Odense. De er 210.000 til at dele regningen, vi er kun 24.000 til at dele den, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) opfordrer Kerteminde Kommune til at gå “benhårdt” til de kriminelle, ligesom Odense gør.

- Det skal de også gøre i Kerteminde. Jeg ved, de har nogle indsatser. Er det ikke nok, skal de lægge nogle flere indsatser til. Vi må alle smøge ærmerne op. Jeg føler mig overbevist om, at de 19 individer, kan de godt håndtere i Kerteminde, hvis man ser på det antal individer, vi håndterer i Odense.

Hjælper ikke i det store billede

Siden 2017 har Odense Kommune haft en såkaldt specialenhed, der skulle gøre livet surt for de bandekriminelle, og i løbet af 2024 indgik Odense Kommune aftale med først Kerteminde og siden Nyborg om et samarbejde, hvor kommunerne kan købe sig til hjælp med bekæmpelsen af kriminelle.

Den hjælp værdsætter Kerteminde Kommune, men mener samtidig, det må være en opgave for staten og ikke for kommunen.

Al capone-indsatsen

Siden 2018 har dansk politi og Skattestyrelsen forsøgt at gøre livet sværere - rent økonomisk - for organiserede kriminelle.

Det sker blandt andet gennem intense kontroller af offentlige ydelser, skatteopgørelser, og ved at fordrive dem fra særligt kriminelt udsatte områder.

Fra 2018 til og med 2023 har Skattestyrelsen gennemført over 10.000 målrettede kontroller i rocker- og bandemiljøet. Indsatsen har ført til udsendte opkrævninger for i alt ca. 1,2 milliarder kroner.

Alene i 2023 har indsatsen resulteret i skatteopkrævninger for knap 200 millioner kroner.

I Odense Kommune lykkedes det fra 2018 og frem til første halvår af 2022 at få 113 borgere fra miljøet i arbejde eller uddannelse, mens 85 borgere fik stoppet deres ydelser fra kommunen.

Kontrolenheden gennemførte flere sanktioner mod borgere, der ikke ønskede at medvirke til at få et arbejde eller en uddannelse. Det gjorde, at flere bandemedlemmer simpelthen sagde 'nej' til at modtage offentlige ydelser.

- Tager jeg kommunebrillerne på, ville det være rigtig rart at fordrive dem videre til den næste kommune, men i det store billede hjælper det ikke noget. Derfor er man nødt til, fra national side af, at sætte en ordentlig indsats ind, siger borgmesteren.

Den betragtning er borgmesterkandidaten Michael Nielsen (K) enig i. Han synes, det er ærgerligt, at Odense har valgt løsningen, hvor de har fordrevet problemerne til en nabokommune.

- Vi kommer til at få brug for hjælp, og det kommer vi til at skulle have flere steder fra. Både i forhold til ekspertise, men ikke også mindst i forhold til økonomi. For ellers så er der en risiko for, at hele vores velfærdsgrundlag, det bliver revet væk under os, siger han.

Men Socialdemokratiets retsordfører på Christiansborg, Bjørn Brandenborg, holder fast i, at det udvidede opholdsforbud giver god mening.

- Det bliver sådan, at uanset hvor man kommer fra, så gælder de samme regler. Man kan ikke som familie flytte fra Køge til Kerteminde og slå sig ned som en kriminel gruppering – så får man også et forbud mod at opholde sig i kommunen.

Men hvor skal de så bo?

- Det er jo nu engang deres problem.

Bandepakken blev præsenteret mandag morgen i Korsløkkeparken i Odense, som lige nu er præget af en væbnet bandekonflikt.

For
Peter Salomon

Lørdag vandt Gudme-drengen Søren Torpegaard Lund det danske melodigrandprix, og spørger man bookmakerne, så er det ikke usandsynligt, at han også går hen og vinder Eurovision Song Contest.

Hos Danske Spil giver han lige nu odds 11, og det er kun overgået af Finland, Grækenland, Israel og Sverige i skrivende stund.

Grandprix-ekspert og Eurovision-kommentator i DR Ole Tøpholm bliver heller ikke overrasket, hvis Danmark går hen og vinder, siger han til Ekstra Bladet.

- Jeg kan ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne det. Der er stadig lande, som mangler at vælge deres bidrag, og odds er jo et øjebliksbillede. Men det gør ikke vores chancer større eller mindre, siger han.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her