Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arbejdsmiljøet i det integrerede dagtilbud Skovbrynets Børnehus i Nyborg er i så ringe forfatning, at der er risiko for, at arbejdet kan skade børnene og de ansatte. Men kommunen har ingen sanktionsmuligheder, da der er tale om et privat dagtilbud.
Da Emilie Kristensen en tirsdag i juli i år kørte hjem fra sit arbejde som pædagog i den private institution Skovbrynets Børnehus var hun med egne ord på sammenbruddets rand.
Hun var i gang med sin anden uge i jobbet, da hun var nødt til at kaste bilen ind til siden.
- Jeg når lige at holde ind, og så kan jeg bare ikke holde tårerne tilbage. Jeg kan mærke, at jeg ikke kan klare at være der mere, og jeg bryder fuldstændig sammen.
Efter knap halvanden uge i jobbet var hun slidt op. Hun havde set kollegaer blive overfuset og udstillet, børn blive slæbt over legepladsen af lederen og et kuet personale. Hun så børn blive afleveret et sted, hvor arbejdsmiljøet ikke er, som det burde være. Et sted, hvor børn spørger de voksne, om de er okay, når de er blevet overfuset af lederen.
Gennem aktindsigter og vidnesbyrd fra nuværende og tidligere ansatte kan TV 2 Fyn fortælle om et børnehus, hvor pædagoger "dagligt til ugentligt" overfuses, udstilles og krænkes foran børn og kollegaer af institutionens leder Ulla Nielsen, der samtidig ejer og er bestyrelsesmedlem i den private daginstitution Skovbrynets Børnehus.
Men ifølge Arbejdstilsynet står det så skidt til med arbejdsmiljøet, at lederens krænkende handlinger øger de ansattes risiko for at få stress, angst, depression, hjertekarsygdomme samt i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Af samme årsag er der 21. november udstedt et påbud til daginstitutionen.
I påbuddet fremgår det blandt andet, at ansatte har oplyst til Arbejdstilsynet, at lederen kan komme stormende ind på stuen og afbryde ansatte, mens de arbejder med børnene, bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, og at nogle ansatte har symptomer på helbredsforringelser.

Men det er ikke kun de ansatte i Skovbrynets Børnehus, der bliver påvirket af det dårlige arbejdsmiljø. Det fortæller Unni Lind, der er docent på Københavns Professionsskole og ekspert i arbejdsmiljø i daginstitutioner.
- Helt overordnet har det den konsekvens, at de ansatte, der skal levere det pædagogiske arbejde, er utrygge og presset. Det går ud over nærværet og det overskud, de skal have over for børnene, siger hun og uddyber:
- Min forskning viser, at børn forsøger at få dagligdagen til at fungere, men det bliver et problem, hvis børnene skal tage vare på, om de voksne har det godt eller ej. Det er ikke deres opgave.
Her er medarbejdernes beretninger til Arbejdstilsynet
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger aktuelt forekommer fra dagligt til ugentligt, og har stået på over længere tid og mere end et år tilbage. Arbejdstilsynet forholder sig i påbuddet til de eksempler der går maksimalt et år tilbage.
Ansatte oplyste, at lederen af Skovbrynets Børnehus i nogle situationer kan have en adfærd og kommunikationsform, som ansatte oplever som krænkende, som skaber utryghed, kan være nedværdigende, overfusende eller sårende.
Ansatte oplyste, at de kan opleve at lederen kommer stormende ind på stuen og afbryder ansatte, mens de arbejder med børnene for at afkræve forklaring på noget, som lederen er blevet opmærksom på og mener er forkert. Det kan fx handle om ansattes håndtering af konkrete arbejdsopgaver, herunder fx at ansatte på en stue har bedt andre ansatte om hjælp til at løse kerneopgaven.
Ansatte oplyste, at de i den forbindelse oplever en hård tone, og kan føle at de bliver skældt ud/overfuset foran kollegaer og børnene, hvilket opleves meget ubehageligt.
Ansatte oplyste, at der har været tilfælde, hvor børn efterfølgende har spurgt ansatte om de var okay, hvilket yderligere giver de ansatte dårlig samvittighed over for børnene.
Ansatte oplyste, at lederen også kan tale til ansatte i en nedladende tone, foran kollegaer og børn. Fx havde en ansat bedt om hjælp i en situation, hvor flere børn var kede af det. Hertil havde lederen udtrykt manglende forståelse for behovet for hjælp, og sagt til den ansatte ”jeg ved ikke, hvorfor du ikke kan tage dig af flere børn på samme tid".
Ansatte oplyste, at det også kan forekomme, at lederen bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, hvis lederen ikke mener, at ansatte har udført arbejdet tilfredsstillende.
Ansatte oplyste, at det også kan opleves ubehageligt at være vidne til at kollegaer bliver irettesat, eller udstillet foran børn eller kollegaer.
Ansatte oplyste, at nogle ansatte ikke har mod til at sige fra, mens andre opsøger lederen efterfølgende. Nogle ansatte oplyste, at når de foreholder lederen deres oplevelser, kan de på tomandshånd blive mødt med mere forståelse og dialog, og kan kortvarigt efterfølgende opleve en forbedring i lederens adfærd, men at det ikke fastholdes.
Andre ansatte oplyste, at når ansatte forsøger at konfrontere lederen med deres oplevelser, så ender de med at gå derfra med en oplevelse af, at de selv er problemet, og at de ikke er noget værd, fx fordi lederen har udtalt ”Du kan ikke problematisere min personlighed”, ”Hvad hvis jeg bare siger op, så er der ingen institution. Der er i hvert fald ingen, der vil have jer, når I ikke kan finde ud af at kommunikere”, ”Det er jer, der skal arbejde med arbejdsmiljøet. Det kan ikke blive godt, hvis I ikke kan finde ud af det”, ”Du er ikke god til …, se på ”kollega”, det er han/hun god til”.
Ansatte oplyste i den forbindelse, at de oplever, at der er forskel på, hvordan de bliver mødt af lederen, og at lederen favoriserer nogle ansatte, mens andre i højere grad er udsat for kritik.
Ansatte oplyste, at de oplever at være i en udsat position, hvis de går ind i faglige drøftelser eller udtrykker sig undrende om praksis. De oplever at blive lukket ned i en hård tone, før de får mulighed for at tale ud. De oplyste, at nogle ansatte afholder sig fra at bringe faglige betragtninger op i plenum, fordi de forventer at blive mødt med en hård tone, og udstillet foran kollegaer hvis de gør det. Vi fik oplyst, at bølgerne gik højt på det sidste personalemøde, og at lederen havde kaldt en ansat for en "dramaqueen", hvilket flere ansatte fandt grænseoverskridende at være vidne til.
Ansatte oplyste, at kulturen generelt er præget af utryghed. De oplyste, at det kan være utrygt at gå til lederen med udfordringer i arbejdet, fx vedr. planlægning. Nogle ansatte går til lederen, og efterfølgende skal andre ansatte forsvare og redegøre for, at der er et problem.
Ansatte oplyste, at de kan opleve det, som at man risikerer at "smide kollegaer under bussen", hvis man henvender sig til lederen.
Ansatte oplyste, at der generelt er uklarheder omkring arbejdsgange og ansvarsområder, og at det fra ledelsen er italesat, at der er strategisk selvledelse, men at det ikke er klart for ansatte, hvad der menes med det.
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger fra lederen ofte opstår i situationer, hvor ansatte har gjort noget, som lederen efterfølgende ikke er enig i.
Lederen oplyste, at hun har en direkte kommunikationsform, og at der har været sammenstød med ansatte, bl.a. over faglige uenigheder, men genkender ikke, at det har karakter af krænkende handlinger mod ansatte.
Lederen anerkender, at noget går galt i kommunikationen i virksomheden, men har primært en oplevelse af, at det er de ansatte imellem, der kan opstå konflikter og uenigheder.
Ansatte oplyste, at de ikke er bekendt med, at virksomheden har retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.
Lederen oplyste i tillæg hertil, at der ikke er retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, og at lederen ikke vil gå ind i "fnidder og snakken i krogene", men har bedt de ansatte arbejde med det.
Lederen oplyste, at der ifølge hende er samlet op på de sammenstød, der har været mellem lederen og ansatte, og at hun øver sig på ikke at sige tingene så direkte.
Ansatte og ledelse oplyste, at der løbende er fokus på samarbejde og kommunikation. Bl.a. drøftes samarbejde og kommunikation på ugentlige teammøder, hvor lederen deltager, og næstkommende pædagogiske dag er også afsat med fokus på kommunikation.
Ansatte oplyste at det er et vedvarende fokus, men at det ikke udmønter sig i konkrete retningslinjer, eller ændrer på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen. Lederen oplyste, at det er aftalt, at man går til sin kollega frem for at snakke i krogene, hvis der opstår en konflikt eller uenighed mellem kollegaer.
Lederen fremviste ved det afsluttende møde et skriftligt materiale vedr. samarbejde, som hun havde udleveret til de ansatte. Lederen oplyste vedr. begrebet strategisk selvledelse, at det er de ansatte selv, der planlægger og tilrettelægger det daglige arbejde. Herunder laver vagtplan, pauseplan, planlægger hverdagen med aktiviteter, faglig retning mv.
Lederen oplyste, at hun ikke blander sig i det daglige arbejde, men har en høj grad af tillid til de ansatte.
Lederen oplyste, at hun derimod forventer at de ansatte tager fat i hende, hvis der er udfordringer eller sker fejl.
Ansatte oplyste om flere episoder, hvor ansatte efter at have følt sig overfuset eller udstillet af lederen. Nogle ansatte oplyste om symptomer på helbredsforringelser.
Ansatte oplyste, at de har kendskab til at flere tidligere kollegaer har forladt arbejdspladsen grundet krænkende handlinger fra lederen.
Kommunen kan ikke handle på dårligt arbejdsmiljø
På landsplan findes der i alt 405 private daginstitutioner som Skovbrynets Børnehus. Her har lige knap 15.000 børn deres daglige gang.
Nyborg Kommune betaler et tilskud til børnehuset per barn, men da der er tale om et privat dagtilbud, har kommunen ikke nogen arbejdsgiverpligt, som tilfældet er med de kommunale og selvejende dagtilbud, forklarer Lars Kofoed, der er chef for Børn og Skole i kommunen.

Kommunen har udelukkende mulighed for at handle, hvis det pædagogiske tilsyn giver anledning hertil. Men de har ingen mulighed for at handle på et dårligt arbejdsmiljø i en privat institution, siger han.
- Man skal være klar over at private dagtilbud er en privat virksomhed. Vi har rigtig mange opgaver som kommune, men en af de opgaver, vi ikke har, er at gå ind i sager om arbejdsmiljø i private virksomheder.
Og det er problem mener flere af de eksperter, som TV 2 Fyn har talt med. De peger især på, at det pædagogiske tilsyn ikke kobler medarbejdernes arbejdsmiljø sammen med børnenes trivsel.

Den holdning deler medlem Trine Bramsen (S), der er medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Hun fortæller, at udvalget aktuelt kigger på de generelle rammer for de forskellige typer af daginstitutioner.
Foreholdt Arbejdstilsynets påbud til Skovbrynets Børnehus fortæller hun, at hun vil drøfte sagen med de andre medlemmer af udvalget med henblik på at rette loven til, så der laves en samkøring mellem arbejdstilsynsrapporter og pædagogiske tilsyn:
- Det her understreger, at der er behov for at se på det pædagogiske tilsyn på en anden måde. I mine øjne skal der selvfølgelig reageres, hvis der er så dårligt et arbejdsmiljø, at det kan gå ud over børnene, siger hun til TV 2 Fyn.
Hvad er et privat dagtilbud?
En privat institution er et dagtilbud, der ikke administreres af kommunen.
Et sådan kan oprettes i en kommune, hvis dennes opfyldelseskriterier er opfyldt. Kriterierne udarbejdes af kommunerne selv, og de kan derfor variere.
Modsat de kommunale og selvejende dagtilbud, så er private dagtilbud en selvstændig virksomhed med en ejer, de i nogle tilfælde kan trække profit ud af dagtilbuddet. Selskabet har ikke en driftsoverenskomst med kommunen.
Bestyrelsen i en privat daginstitution er institutionens øverste myndighed og ligeledes arbejdsgiveren. Det giver både ansættelses – og fyringskompetence i forhold til leder og medarbejdere samt det økonomiske ansvar.
Institutionsbestyrelsen kan bestå af ejeren, og i vedtægten kan det fremgå, hvorvidt der skal sidde andre repræsentanter fra for eksempel forældrebestyrelsen eller personalegruppen, og hvilke kompetencer disse skal have.
Et privat dagtilbud er ikke en del af den kommunale pladsanvisning, og får derfor ikke visiteret børn til institutionen, som de kommunale og selvejende får. Den private daginstitution fører selv sin egen venteliste, ligesom de selv fastsætter regler og kriterier for optagelse i institutionen ud fra gældende lovgivning.
Man kan få tilskud til pasning af barn i et privat dagtilbud. Tilskuddet udbetales direkte til institutionen, der modregner beløbet i deres opkrævninger, inden de sender regningen til forældrene. Tilskuddet til den private institution udregnes på lige fod med udregningen af tilskud til et kommunalt dagtilbud.
Et privat dagtilbud er underlagt det pædagogiske tilsyn, ligesom tilfældet er med selvejende og kommunale dagtilbud. Kommune får dog ikke besked, hvis andre myndigheder udsteder påbud til en privat institution, og kommunen har eller ikke nogen sanktionsmuligheder over for private dagtilbud ud over det pædagogiske tilsyn.
Prisen for pasning i private dagtilbud kan frit fastsættes forældrebetalingen, fordi forældrene selv vælger, om deres børn skal optages i den private institution eller ej.

Overværede overfusning af kollegaer
Emilie Kristensen blev i sommer ansat i Skovbrynets Børnehus som pædagog i en stilling til 30 timer om ugen. Der skulle kun to dage, før hun blev vidne til en af lederens overfusninger.
- Jeg fortalte lederen, at jeg havde fået 40 i stedet for 30 timer den kommende uge. Det mente hun ikke var hendes ansvar, fordi mine kollegaer havde lavet vagtplanen. Jeg fik stukket vagtplanen i hånden, og så gik lederen med mig ud på legepladsen, hvor børnene legede rundt omkring. Lederen bad mig fortælle mine tre kollegaer, hvad jeg lige havde sagt til hende.
“Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande”
- Jeg når ikke rigtigt at sige så meget mere end det, og så tager lederen over og skælder dem ud over vagtplanen. Hun overfuser dem i en sådan grad, at jeg følte, jeg skulle sige undskyld til dem bagefter. Havde man gået forbi børnehaven ude foran hegnet, havde man kunne høre lederen råbe. Det eskalerede så hurtigt, at jeg blev blæst bagover, og det kom helt bag på mig.
Men det var ikke den eneste episode, Emilie nåede at være vidne til i de ni dage, hun var på arbejdede.
- Der var også en episode med en vikar, som ungerne var helt vilde med. Vores leder mente ikke, at det var supersmart, at vikaren bar for meget på børnene. Men i stedet for at lederen trak vikaren til side og fortalte det, stod lederen i døren og råbte gennem lokalet, mens børnene sad og spiste, at vikaren skulle lade være med at bære på børnene, fordi ellers ville institutionen få problemer, hvis der kom tilsyn.
- Og det var ikke i en høflig tone. Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande.
Derfor nævner vi navnet på lederen
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på lederen, da hun har valgt at udtale om sagen, og da hun ikke bare er leder for børnehuset men også ejer institutionen.
Leder og ejer fredes trods manglende forbedringer
I Skovbrynets Børnehus er det bestyrelsen, der har arbejdsgiveransvaret. En bestyrelse som lederen Ulla Nielsen selv er en del af. Her har lederen, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer, ansvaret for at sikre, at de ansatte ikke risikerer at blive syge af at gå på arbejde.
Jess Aagaard er bestyrelsesformand for Skovbrynets Børnehus. Han fortæller til TV 2 Fyn, at han tager Arbejdstilsynets påbud til efterretning.
Han afviser dog, at påbuddet bør få konsekvenser for den nuværende leder og ejer af Skovbrynets Børnehus:
- Vi mener stadig, der er begrundet tro på, at hun og medarbejder sammen kan fortsætte med at have en god arbejdsplads, siger han.
“Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads.”
I Arbejdstilsynets påbud noteres det, at trods lederens løbende fokus på samarbejde og kommunikation, og at lederen øver sig på ikke at sige tingene så direkte, så har det ikke udmøntet sig i konkrete retningslinjer eller ændret på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen.
Selvom det ikke er lykkedes lederen at rette op på det dårlige arbejdsmiljø, så rokker det ikke ved bestyrelsesformand Jess Aagaards tiltro til hende:
- Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads. Det giver os et system til at opfange de her hændelser, og derfor har vi tillid til, at hun med de rette arbejdsværktøjer finder ud af det, siger han.
Forbedringer skal ske hurtigt
TV 2 Fyn ville gerne have interviewet Ulla Nielsen om de anklager, der rettes mod hende.
Hun ønsker ikke at stille op, men fortæller i et skriftligt svar, at hun ikke mener, hun selv udøver krænkende adfærd.
Ulla Nielsen oplyser, at det ikke er tilladt, at voksne overfuser hinanden i børns nærvær, at der er en rigtig god stemning i Skovbrynets Børnehus, og at hun ikke kan genkende Arbejdstilsynets fremstilling af sagen.
Den forklaring har hun også givet til Arbejdstilsynet, der i sidste ende har valgt ikke at tillægge Ulla Nielsens forklaring afgørende betydning og i stedet udstedt et påbud til institutionen.

Leder Ulla Nielsens udlægning bekymrer Unni Lind, der kalder det problematisk, hvis man som leder fratager sine medarbejderne deres oplevelser af at blive krænket.
- Når man får et påbud af Arbejdstilsynet, så er det jo fordi, der ikke er tale om en enkeltsag, men flere ting der tegner et billede af en arbejdsplads, der har nogle udfordringer, siger hun og uddyber:
- Og det er klart, at det ikke nødvendigvis er befordrende, at lederen ikke tænker, at vedkommende må reagere på det og måske endda søge hjælp hos de pædagogiske konsulenter i kommunen for at skabe en institution, hvor både personale og børn trives.
Skovbrynets Børnehus har nu frem til 1. juni 2024 til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så krænkende handlinger ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Derudover skal børnehuset også oplyse, hvordan påbuddet er efterkommet.
Ifølge Unni Lind er der meget arbejde at tage fat i for lederen af Skovbrynets Børnehus, og selvom hun vurderer, at der er tale om en længerevarende proces, så skal der hurtigst muligt ske tegn på forbedringer i arbejdsmiljøet.
- Hvis ikke der er et ønske og en vilje til at sætte gang i den proces, så ville jeg som forælder og som ansat bekymre mig over, om der kommer til at ske nogle ændringer.

Aldrig oplevet noget lignende
Emilie Kristensen endte med at trække stikket fra Skovbrynets Børnehus efter bare ni arbejdsdage.
Hun var kørt over, tom for energi og uden tro på at arbejdsmiljøet i institutionen ville blive bedre igen. Resten af juli måned havde hun planlagt ferie, og da først opsigelsen var sendt, bredte der sig en ny følelse i kroppen:
- Lettet. Virkelig, virkelig, virkelig lettet over, at jeg ikke skulle tilbage. Jeg havde nogle få dage tilbage efter ferie, men jeg vidste godt, at jeg ikke turde møde op af frygt for repressalier fra lederen.
Ulla Nielsen bad efterfølgende Emilie om en skriftlig begrundelse for Emilies opsigelse. Det fik Emilie til at sende en lang mail, hvor hun forklarede, at lederen "kvalte" sine medarbejdere.
Hvordan kan du sige alt det her, når du kun har været der i 14 dage?
- For det første skal sommerferien være en rar periode med mange voksne til få børn, hvor man kan lave en masse ting, man normalt ikke kan. Det skal ikke være brandslukning. Og det var det.
“Ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution”
- Der var ingen planlægning, og i min anden uge fik de voksne i børnehaven ingen pauser. Der var ingen kommunikation mellem vuggestuen og børnehaven til at fordele hænderne.
Kunne du ikke have været med til at ændre kulturen ved at blive der?
- Jo, på bekostning af mit eget helbred. Jeg kunne jo se på mine kollegaer, at deres gnist var blevet slukket. De kæmpede med næb og kløer for at få hverdagen til at hænge sammen.
Har du oplevet noget lignende andre steder, du har arbejdet?
- Aldrig. Jeg har været i syv-otte forskellige institutioner, hvis vi tager min studietid med.
Emilie Kristensen har efter sin opsigelse kontaktet både Nyborg Kommune og Arbejdstilsynet for at gøre dem opmærksomme på flere forhold herunder arbejdsmiljøet i Skovbrynets Børnehus.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Nyborg Kommune har modtaget og besvaret Emilie Kristensens henvendelse. Arbejdstilsynet tog på tilsynsbesøg få måneder efter Emilies henvendelse.
Det har taget tid, men Emilie Kristensen er efter nogle måneder, hvor oplevelsen har siddet dybt i hende, på vej videre. Det er lykkedes hende at hanke op i sig selv, efter hun har følt, at der blev sat spørgsmålstegn ved hendes faglige stolthed, når hun ikke kunne være i institutionen længere, end tilfældet var.
Hvad håber du, der kommer ud af, at du stiller dig frem og fortæller om dine oplevelser?
- Jeg håber, at der kan komme en ordentlig institution ud af det. Jeg håber, der er nogen, der rent faktisk kan løfte arbejdsmiljøet og hjælper. Om det er en ny ledelse, ved jeg ikke, men jeg ved bare, at ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution, slutter hun.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her