Kommunekemi fyrer 13

13 medarbejdere på Kommunekemi har nu fået en fyreseddel. Det sker efter, at miljøministeren valgte at stoppe for transporten af det giftige HCB-affald. De ansatte er rasende på giftmodstanderne.

Græsrødder pisker en stemning op

Efter flere måneders voldsomme protester fra borgergruppen "Nej til toksiner i Nyborg" valgte miljøminister Karen Ellemann (V) at sætte en stopper for gifttransporten fra Australien til Nyborg.

Det betyder et tab på omkring 15 mio. kr. for Kommunekemi, fortæller økonomidirektør Michael Sparrevohn til Fyens Stiftstidende. Og det tab koster altså 13 ansatte jobbet hos Kommunekemi. Blandt de ansatte hersker der en bitter stemning, skriver avisen.

- Der er tale om fuldt legalt affald, hvor alle forhold er undersøgt til bunds. For selvfølgelig er HCB farligt - det er al gift. Det er derfor, at det er en virksomhed som vores, der skal behandle det, så det foregår forsvarligt - også over for medarbejderne. Men så kommer der en gruppe græsrødder og formår at piske en stemning op med deres følelser om, at de ikke vil have giften til Nyborg - det er altså ikke rimeligt, fortæller tillidsmand Allan Rasmussen til avisen.

Kommunekemi

Oversigt

    Oversigt