Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hjertehusene i Ullerslev er blevet ekskluderet af Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), der er Danmarks største brancheorganisation for ikke-offentlige sociale tilbud.
Det bekræfter Stine Huniche Andersen, direktør hos Hjertehusene.
- Vi er uforstående overfor beslutningen og meget ærgerlige over det netop på et tidspunkt, hvor vi havde allermest brug for deres støtte og hjælp som brancheforening, siger hun til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Stine Huniche Andersen tog over som direktør for Hjertehusene i september sidste år, efter at TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende sammen kunne afsløre en række kritiske sager i Hjertehusene, som endte med at ejeren Lene Hast Møllegaard trådte tilbage som direktør.
Stine Huniche Andersen vil ikke udelukke, at beslutningen hænger sammen med den omfattende mediedækning af Hjertehusenes arbejde samt de politiske vinde der blæser omkring private tilbud.
- Men jeg kender ikke den eksakte årsag.
Lever ikke op til krav
Hjertehusene på Østfyn består af i alt seks botilbud, og har siden 2022 modtaget samlet 109 millioner kroner fra otte kommuner, herunder blandt andet 52 millioner kroner alene fra Odense Kommune.
Ifølge Mads Roke Clausen, der er direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud, skal medlemmerne i foreningen leve op til et etisk forventningskatalog på ti punkter for at være medlem.
- Som følge heraf ekskluderes medlemmer, som ikke lever op til kravene i kataloget.
Jeg kan desværre ikke oplyse noget konkret om hverken nuværende eller tidligere medlemmer, siger han til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Se de ti forventninger, man skal leve op til som medlem af LOS
Vi støtter børn, unge og voksne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse.
Vi involverer og understøtter børn, unge og voksne i, at de i så høj grad som muligt, kan indgå i sociale relationer og leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.
Vi arbejder med faglige tilgange, metoder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse og med et mål om inddragelse af børn, unge og voksne i beslutninger, der vedrører deres liv.
Vi arbejder for at understøtte børn, unge og voksnes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Vi arbejder for at forebygge magtanvendelser samt vold og overgreb.
Vi har en kompetent ledelse, som bidrager til en stabil og kompetent drift, og som arbejder for, at medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.
Vi arbejder for, at tilbuddets fysiske rammer samt pædagogiske og sundhedsfaglige indsats understøtter borgernes udvikling og trivsel.
Vi står for økonomisk gennemsigtighed og for en fair, effektiv og ansvarlig anvendelse af de skattekroner, som finansierer vores indsatser.
Vi står for saglig og åben dialog, baseret på fakta og anerkendelse af alle aktørers bidrag.
Vi tror på, at vi har et fælles ansvar for børn, unge og voksne i tæt samarbejde med civilsamfundet, kommuner, pårørende og lokalsamfund.
I efteråret forklarede Mads Roke Clausen, at man jævnligt ekskluderer medlemmer, der ikke lever op til de etiske krav.
- Det kan være kilder, som henvender sig. Vi kan også bede medlemmet om en redegørelse på baggrund af historier i medierne. Så søger vi samtidig aktindsigt hos Socialtilsyn om den pågældende aktør, så vi kan se tilsynets vurderinger. I de tilfælde, hvor vi ekskluderer, giver vi oplysningerne videre til Socialtilsynet, fortalte Mads Roke Clausen til Politiken.
Socialtilsyn Midt varslede i efteråret lukning af Hjertehusene.
Tilsynets begrundelse var mistrivsel, dårlig ledelse og manglende kompetencer hos medarbejderne. Desuden mangel på tillid til, at Hjertehusenes ledelse har evne og vilje til at handle inden for lovgivningens rammer samt indgå i et tillidsbaseret samarbejde med Socialtilsynet.
Tilliden er helt væk til østfynsk bosted - derfor skal det lukke
Lukningsplanerne for bostedet Hjertehusene på Østfyn står ved magt.
Det oplyser Socialtilsyn Midt efter, at Hjertehusene har haft den varslede fratagelse af bostedets godkendelse til høring.
Tilsynets tillid til bostedets indehaver og tidligere direktør Lene Hast Møllegaard og den nye direktør, Stine Huniche Andersen, er fuldstændig væk. Og en helt frisk genopretningsplan fra den nye ledelse er blevet kasseret.
Ejer bestemmer alt
Tilsynet slår fast, at Lene Hast Møllegaard, som ejer af Hjertehusene, fortsat fuldstændig bestemmer, hvem, der skal være direktør og bestyrelsesmedlemmer på bostedet.
Og at Stine Huniche Andersen, der tidligere var souschef, har været lige så meget med i driften af Hjertehusene som Lene Hast Møllegaard.
To uanmeldte tilsynsbesøg i juli og september måned bekræfter kun det indtryk af mistrivsel, dårlig ledelse og manglende kompetencer hos medarbejderne, som Socialtilsyn Midt påpegede i en kontrolrapport allerede i juni måned i år, fremgår det af tilsynets afgørelse.
- Socialtilsynet skal fremhæve, at et væsentligt element i afgørelsen om inddragelse af godkendelsen er, at Socialtilsynet ikke længere har den fornødne tillid til tilbudsejers evne og vilje til at handle inden for lovgivningens rammer samt til at indgå i et tillidsbaseret samarbejde med Socialtilsynet, hedder det i tilsynets afgørelse.
To virkeligheder
I Socialtilsyn Midts afgørelse, der kom Hjertehusene i hænde op til weekenden, hedder det også:
- Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet ikke – i deres høringssvar – forholder sig til, hvordan tilbuddet vil løfte den socialfaglige kvalitet i tilbuddet, herunder medarbejdernes utilstrækkelige kompetenceniveau. Socialtilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at indholdet af partshøringssvaret – hvori det anerkendes, at tilbuddet ikke har tilstrækkelig kvalitet – på ingen måde er overensstemmende med tilbuddets retorik i medierne omkring det skærpede tilsyn, samt at tilbuddet har påklaget afgørelsen om det skærpede tilsyn.
Ejer vil sælge bosted
Lene Hast Møllegaard kalder afgørelsen fatal og ser den som et resultat af, at Socialtilsyn Midt har mistet tilliden til hende.
- Jeg er meget ked af, at min person, de beslutninger jeg har truffet og den fremstilling, der har været af sagen i medierne, nu er resulteret i denne fatale afgørelse. Jeg er ikke enig i, at jeg ikke har evne og vilje til at handle inden for lovgivningens rammer samt til at indgå i et tillidsbaseret samarbejde med Socialtilsynet, men jeg anerkender deres afgørelse og mit fokus er derfor nu alene på at skabe tryghed og stabilitet for vores borgere, pårørende og medarbejdere, lyder det i en skriftlig kommentar fra Lene Hast Møllegaard, hvor hun desuden fortæller, at Hjertehusene muligvis vil blive solgt videre.
- Jeg er i dialog med en seriøs anden aktør på området, der ønsker at drive vores bo- og aflastningssteder videre i samme ånd og med samme værdier som hidtil. Det er derfor mit håb, at vi i nær fremtid kan indgå en aftale om overdragelse af virksomheden, og at Socialtilsynet vil godkende denne nye aktør til at drive stederne videre, skriver Lene Hast Møllegaard, der derudover ikke har flere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Både ansatte og forældre fra Hjertehusene har henvendt sig til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende og udtrykt tilfredshed med bostedets tilbud.
Bekymrede forældre
Kim Thiilborg Petersen, far til et af de børn, der har været i aflastning i afdelingen Ellebækhus fortalte for godt tre uger siden på vegne af en større forældregruppe om sin bekymring for, at Hjertehusene blev lukket.
- Vi oplever forældre, der fortæller om nogle helt ekstreme forløb, hvor de er blevet kastet rundt mellem forskellige offentlige og private tilbud, men nu har fundet et sted, hvor deres barn har fået det bedre, men det betyder ikke, at barnet er i trivsel hele tiden. Vi oplever også selv vores barn være mere i trivsel, end før han startede hos Hjertehusene, lød det blandt andet fra Kim Thiilborg Petersen.
Han bor i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har brugt næstflest penge på at sende borgere til Hjertehusene - nærmere betegnet 23,2 millioner kroner fra 2022 og frem til starten af september i år.
Nu reagerer kommuner
Socialchef Tina Wahl fra Faaborg-Midtfyn Kommune har indtil videre kun en kort kommentar til sagen.
- Jeg kan ikke sige så meget på nuværende tidspunkt. Vi tager beslutningen om at lukke Hjertehusene til efterretning, og vil nu gøre alt hvad vi kan for i dialog med borgerne og deres pårørende at finde andre tilbud, siger Tina Wahl.
Nogenlunde samme besked lyder fra familie- og forebyggelseschef Sonja Serup fra Odense Kommune, der er den kommune, der har brugt Hjertehusene mest med en samlet udgift på over 52 millioner kroner siden 2022.
- Vi har igangsat en proces, hvor vi har taget kontakt til familierne til de børn, der er i aflastning på Hjertehusene. Vi ønsker at drøfte med familierne, hvordan vi bedst kan støtte dem i lyset af den aktuelle situation. Samtidig er vi i gang med at afsøge alternative aflastningssteder, der matcher børnenes behov og målgruppe.
Socialtilsyn Midts kritik
Socialtilsyn Midt blandt andet peget på, at der er massiv mistrivsel på flere afdelinger hos Hjertehusene, at knap 60 procent af medarbejderne ikke har en relevant, faglig uddannelse, at der er en for stor personalegennemstrømning, at overfald og magtanvendelser ikke bliver håndteret eller indberettet korrekt, og at den nu tidligere ledelse ikke har opfyldt deres oplysningspligt, der i sig selv kan føre til en lukning af et bosted.
Det er både sket i forhold til at orientere tilsynet om påbud fra Arbejdstilsynet i forbindelse med flere voldsomme overfald og i forhold til ansættelsen af personer med domme for alvorlig kriminalitet.
Desuden har tilsynet ikke kunnet godkende tilsynets budget, der ikke er retvisende, mener tilsynet.
Hos Nyborg Kommune, der er bopælskommune for Hjertehusene, udtaler familie- og socialchef Charlotte Jensen følgende:
- Vi har noteret os Socialtilsynets afgørelse om at indstille Hjertehusene til lukning. Det er Socialtilsynet, der har tilsynsforpligtelsen med stedet, og vi forbereder os på at skulle finde andre egnede tilbud til de borgere fra Nyborg Kommune, der vil blive berørt af en lukning.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Hjertehusene kan inden for fire uger klage over afgørelsen til Socialtilsyn Midt, som vil genvurdere afgørelsen inden for 4 uger.
Hvis Socialtilsyn Midt fastholder sin afgørelse helt eller delvis, vil klagen blive videresendt til Ankestyrelsen.
Socialtilsyn Midt har fastsat en frist for lukning af Hjertehusene på 16 uger fra endelig afgørelse i Ankestyrelsen.
Det sker af hensyn til kommunernes mulighed for at finde alternative tilbud til deres borgere.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ankestyrelse for sager i det sociale tilsyn var i 2024 og første halvår af 2025 på 15 uger.
Hjertehusene har klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen.
Stine Huniche Andersen oplyser, at Hjertehusene uanset medlemskab af LOS altid vil arbejde fagligt, sagligt og inden for gældende lovgivning.
- Og det sætter vi en ære i, siger hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Korte videoer
Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.
De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.
Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.
På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.
Hver fjerde elev er “gode læsere”
| Kommune | Skole |
|---|---|
| Assens | Brylle Skole |
| Assens | Salbrovadskolen |
| Faaborg-Midtfyn | Brobyskolerne |
| Kerteminde | Munkebo Skole - mellem nor og fjord |
| Middelfart | Fjelsted Harndrup Skole |
| Odense | Skt. Klemensskolens specialafdeling |
| Odense | Stige Skole |
| Svendborg | Tved Skole |
| Svendborg | Svendborg Heldagsskole (Specialskole) |
Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.
Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.
- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.
For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.
Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar
Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.
Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.
Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.
Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.
Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.
Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.
Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.
For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.
Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.
Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.
Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.
- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.
Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.
Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.
Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.
- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, siger skoleleder Morten Aaris.
Sådan måler styrelsen
Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.
Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.
Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.
Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.
TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.
kopieret!
Når bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo skriver sine krimier om de mørke sider af menneskesindet, så skriver han ud fra sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og psykisk sygdom.
- Med den alder jeg har nu, er jeg ikke mere så bange for at tale højt om det, der gør ondt. Og så foretrækker jeg, at så meget som muligt er ægte i mine bøger, derfor trækker jeg på mine egne erfaringer.
Noget af det mest smertefulde i Mads Peder Nordbos familie er det traume, som hans egen mor, Jytte, overlevede som fire-årig. Ovenstående foto er taget kort forinden tragedien, som prægede hele hendes liv og den måde, som hun selv var mor på.
Det fortæller Mads Peder Nordbo i denne uges portrætvodcast: "Vendepunktet med Signe Ryge."
Det stod ikke skrevet i kortene, at Mads Peder Nordbo fra Tommerup på Fyn skulle blive internationalt berømmet krimiforfatter og udkomme i over 40 lande. Han blev smidt ud af skolen første gang i femte klasse og igen i 8. klasse.
- Jeg havde det svært på hjemmefronten og havde brug for faste rammer, hjælp og tryghed. Det fik man ikke så meget af den gang i 70´erne. Det hele flød for mig, og jeg kunne faktisk ingenting. Lærerne brugte mig som skræmme-eksempel over for de andre børn og sagde: Så dårligt skal I ikke lave jeres ting.
Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts
I hjemmet i Tommerup klarede den lille Mads langt hen af vejen sig selv. Han boede alene med sin psykisk syge mor, der var bipolar og i lange perioder havde det dårligt eller var indlagt.
- Hun kunne blive vred og sige ting, som et barn ikke bør høre. Selvmordstrusler og den slags. Det var uhyggeligt, for selv når hun fik det bedre efter elektrochok, så var jeg altid bange for, hvornår sygdommen ville vende tilbage. Og jeg havde ikke nogen at tale med om det.
Hans tre langt ældre søskende var flyttet hjemmefra, og hans far var flyttet.
- Den selvtillid, som jeg håber de fleste mennesker har, har jeg ikke, for jeg har altid været overbevist om, at min far havde forladt mig, fordi han ikke kunne lide mig. Det var på en måde også sandt, for han havde fået en ny kone, som ikke ville have, jeg kom derude, så han valgte hende i stedet for mig. Derfor har jeg ikke haft så let ved at opbygge troen på det gode. Alligevel synes jeg egentlig, jeg er optimistisk. Jeg slås bare altid med den mørke fornemmelse af, at alt kan være farligt.
Mordforsøg
Frygten for det farlige og for mørket er også nedarvet fra Mads Peder Nordbos egen mor, Jytte. Hun overlevede som fire-årig et drabsforsøg fra sin egen far.
- Da min mor var fire år, prøvede hendes far at slå hende ihjel med en hammer. Han prøvede også at slå min mormor ihjel med en hammer. De var bevidstløse begge to, og da min mor vågnede, så hun sin far, som havde hængt sig under loftet, og hun så sin egen mor liggende ved siden af med med hul i hovedet og blod ud over det hele. Derefter var min mor på sygehuset i et halvt år med kraniebrud. Da hun kom hjem, kunne hendes mor ikke have hende, så hun måtte bo hos sin søster.
Som 19-årig fik Mads Peder Nordbo adgang til sin mors journaler, og det blev livsforandrende for ham at læse detaljerne.
- Jeg besluttede, at uanset hvor meget vi havde at slås med derhjemme, så ville jeg altid være der for min mor, for der er jo ikke nogle børn, der kan holde til at opleve det, som hun gjorde.
TV 2 FYN PLAY | SERIER
Vendepunktet med Signe Ryge
Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.
Mads Peder Nordbo har netop udgivet bind to, “Kors” i en nye serie om søstrene Præst. Serien foregår på Fyn og beskriver samarbejdet mellem politiet og regionsspykiatrien. Forfatterens dybe kendskab til psykisk sygdom afspejles i bogen.
- De psykisk udsatte skæbner er baseret på mennesker fra min egen familie. Det er meget vigtigt for mig at skildre nuancerne i, hvorfor nogle mennesker begår onde handlinger. Det kommer næsten altid et sted fra, for de færreste er bevidst onde, så det er meget vigtigt for mig at få kompleksiteten med.
Om Mads Peder Nordbo
Født i 1970 og opvokset i Tommerup på Fyn, hvor han har boet det meste af sit liv.
Har studeret kommunikation og litteratur på SDU og Stockholms Universitet.
Debuterede i 2012 med bogen "Odins labyrint"
Boede og arbejdede i Grønland i en årrække, og skrev der en krimitrilogi, som blev solgt til mange lande, blandt andet Australien.
I samarbejde med Sara Blædel har han skrevet Stark-serien, der foregår på Fyn.
Mads Peder Nordbo er aktuel med en ny krimiserie, den såkaldte Præst-serie.
I seriens første bind, Hund, møder vi politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien. Der sker flere hændelser, der i begyndelsen virker som rene uheld, men det står snart klart, at der ligger andet og mere bag.
Under opklaringen af sagerne dukker der ting op til overfladen: Nogle af psykiatriens mørkeste skygger hives frem i lyset og viser en ondskab, der kommer tættere og tættere på.
Dedikeret til mor Jytte
Bogen “Kors” er dedikeret til Mads Peder Nordbos mor, Jytte, der døde 6. februar 2025.
- Jeg savner hende meget. Og da jeg bruger noget af hendes historie i bogen, var det passende at dedikere den til hende.
Det er især med den nye serie fra Fyn, at han for alvor dykker ned i familiens traumer, og det gør noget godt for Mads Peder Nordbo, at han bruger sine erfaringer i bøgerne.
- Læserne ved det jo ikke, men for mig har det stor betydning. Inden serien er slut, har jeg nok fortalt det meste af mine families historie. Bog for bog bliver jeg lidt mere afklaret om, hvordan jeg skal håndtere de ting, jeg har gemt på. Jeg presser mig selv og andre til at tale mere om det - blandt andet mine søstre. En af dem fortalte mig, at jeg har været på børnehjem fra jeg var 6-12 måneder gammel. Det anede jeg ikke. Så på grund af bøgerne kommer der nye ting frem, som har betydning for, hvorfor jeg blev, som jeg blev.
Flere hundrede fynboer er siden nytår blevet behandlet for skader på skadestuerne i Svendborg og Odense, efter de er faldet på glatte fortove rundt omkring.
Der er dem, der forstuver en ankel eller får et slag.
Og så er der dem som Tine Skov Andreasen.
Den 31. januar gled hun på et fortov, og hurtigt vidste hun, at den var gal.
- Benene forsvandt under mig, og jeg satte mig direkte ned på bagdelen. Jeg havde så mange smerter, at jeg ikke kunne stå op.
Tine Skov Andreasen blev hentet af en ambulance og kørt til Svendborg Sygehus.
Her viste undersøgelser, at hun havde brækket både halebenet og ryggen.
Invalideret i tre måneder
214 personer blev alene i januar behandlet på skadestuerne i Odense og Svendborg efter fald på glatte fortove.
Og her var hele 42 procent af skaderne alvorlige – det vil sige knoglebrud eller hjernerystelser.
For Tine Skov Andreasen betyder faldet, at hun nu bærer et korset, som hun skal have på i tre måneder.
- Det er helt vildt irriterende, fortæller hun.
Her skvatter fodgænger på glat is – brud og hjernerystelser tæt på rekord
Is og sne på fortove og stier har sendt usædvanligt mange fynboer på skadestuen i år.
Og det er ikke bare småskrammer, de kommer ind med.
Det viser nye tal, som TV 2 Fyn har bedt Ulykkes Analyse Gruppen på OUH om at trække.
214 personer blev alene i januar behandlet på skadestuerne i Odense og Svendborg efter fald på glatte fortove.
Og her var hele 42 procent af skaderne alvorlige – det vil sige knoglebrud eller hjernerystelser.
- Vi har patienter, der er faldet og har brækket anklen. Først skal de opereres, og så skal de have foden i gips i fem uger, fortæller Jonas Ipsen, der er fysioterapeut og forsker ved Ulykke Analyse Gruppen på OUH.
- Det påvirker simpelthen, om du kan gå på arbejde og hvilke opgaver, du kan klare i din hverdag, understreger han.
Travlhed på skadestuerne
Jonas Ipsen er ikke i tvivl om, at det er det glatte føre, der gør udslaget.
– Vi har travlt på skadestuerne i øjeblikket. Der kommer rigtig mange ind, som er faldet på glatte fortove og har slået sig alvorligt, siger han.
Er du kommet galt afsted?
Har du slået dig på grund af glatte fortove? Så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til pesa@tv2fyn.dk.
TV 2 Fyn har blandt andet fået tilsendt en overvågningsvideo fra Jan Leo Plet fra Faaborg. Her var ansvaret dog hans eget, for den 13 sekunder lange video er fra hans egen indkørsel.
- Jeg havde ryddet sne, men det er perlesten, så man kan ikke komme helt i bund. Der lå lidt is under et tyndt lag nyfalden sne et sted, jeg havde glemt, der var is, fortæller Jan Leo Plet.
Og så faldt han altså så. Heldigvis slap han uden skrammer.
- Det er kun min stolthed, der fik skrammer.
Træls konsekvenser
Men et fald på et glat fortov kan få problematiske følger for den enkelte. Og det ser man meget på skadestuerne.
– Det er ikke det samme, som lige at være sengeliggende med en gang influenza. I mange uger er du er udfordret fysisk i din hverdag. Du kan ikke gå på arbejde og er begrænset i, hvad du for eksempel kan lave med dine børn, siger Jonas Ipsen fra Ulykkes Analyse Gruppen.
- Jeg kan godt mærke, at det er glat, så jeg er nødt til at være forsigtigt, når jeg går, siger 22-årige Poul Van fra Svendborg.
- Det kunne være meget fedt, hvis der blev saltet lidt mere på fortovene, understreger 20-årige Svend Rasmussen.
I tallene kan man ikke aflæse, om ulykkerne er sket på offentlige veje eller private fortov.
Alligevel kommer fysioterapeut og forsker ved Ulykke Analyse Gruppen på OUH Jonas Ipsen med en venlig opfordring.
- Jeg skal i hvert fald hjem og rydde sne og salte efter arbejde, så det er i hvert fald en ting vi alle sammen kan gøre, siger Jonas Ipsen.
Næsthøjeste andel i ti år
Ser man på udviklingen siden 2017, er andelen af faldskader i kategorien “alvorlige faldskader” blandt de højeste med sine 42 procent. Kun i 2021 var den en anelse højere.
- Jeg tror, det hænger sammen med, at vi har en lidt længere vinter i år med ekstra meget sne og is på vejene, siger Jonas Ipsen.
Over de seneste ti år er 2.698 personer blevet behandlet på OUH efter fald på glatte fortove. 1.050 af dem – svarende til knap 39 procent – havde alvorlige skader.
Korsettet er bygget på en måde, så Tine Skov Andreasen føler sig kvalt, når hun sidder ned med det på.
- Det føles jo klaustrofobisk at gå rundt med. Det er jo min frihed, jeg har mistet. Jeg er fuldstændig afhængig af mine børn og pårørende til at handle, gå med hunden og andre basale ting, fordi jeg ikke må køre bil.
Hun var bekymret i den første tid efter faldet, men ifølge lægerne burde hun kunne komme tilbage fra bruddene uden men.
Over de seneste ti år er 2.698 personer blevet behandlet på OUH efter fald på glatte fortove. 1.050 af dem – svarende til knap 39 procent – havde alvorlige skader.
Fynboerne vågner til en søndag morgen, hvor der er kommet ret meget vand.
TV 2 Vejret forventer, at der vil komme 10 millimeter i løbet af natten.
Morgentimerne byder på temperaturer omkring frysepunktet, og op ad dagen stiger den til 3-5 grader.
Regnen kommer periodevis tilbage i eftermiddagstimerne, mens aftenen vil være mere tør.
For 50 år siden var politiet imod sikkerhedsselen
I år er det 50 år siden, at sikkerhedsselen blev lovpligtig. Et dyk i...
I år er det 50 år siden, at sikkerhedsselen blev lovpligtig. Et dyk i arkiverne viser, at politiet oprindeligt var modstandere af lovforslaget. Betjentene frygtede, at de ikke kunne komme hurtigt nok ud af bilerne.
Odense Håndbold lå inden sidste spillerunde af gruppespillet til at tage andenpladsen i Champions Leagues gruppe B, hvilket gav en direkte kvartfinaleplads, men den genvej blev smidt i sidste øjeblik.
I egen hule tabte fynboerne med 28-30 til Ferencvaros, der også går under navnet FTC.
Ungarerne, der har danske Jesper Jensen som cheftræner, var hele kampen oven på med en scoring eller to. En lille fynsk optur til slut gav håb, men Odense gik i stå i de sidste minutter, og det kostede.
Nederlaget betyder, at fynboerne glider ned på en fjerdeplads i gruppen, mens rumænske CSM Bururesti overtager andenpladsen takket være en 33-24-sejr i sidste runde over Ikast Håndbold. Jesper Jensens FTC slutter som nummer tre.
Allerede inden sidste runde lå det fast, at Ikast ville ende på gruppens femteplads.
Dermed skal både Ikast og Odense ud i playoffkampe om en kvartfinaleplads. Ikast skal over to kampe i slutningen af marts møde rumænske Gloria Bistrita, mens Odense møder FTC's landsmænd fra DVSC Schaeffler.
Kampens forløb
I det meste af første halvleg halsede Odense efter Jesper Jensens tropper, og det var særligt defensivt, at fynboerne havde problemer.
Angrebsspillet fungerede egentlig fint takket være særligt Mie Højlund, men i den anden ende var playmaker Anna Petra Simon et problem for hjemmeholdet, der ved sidebyttet var bagud 15-17.
I anden halvleg fik Odenses forsvar bedre fat, men ungarerne formåede alligevel konstant at holde afstanden på et enkelt eller to mål.
Med ti minutter tilbage fik Odense dog kontakt og mere til takket være fire ubesvarede scoringer i rap.
FTC lavede et par tekniske fejl, som ikke var kommet tidligere i kampen, og da Elma Halilcevic scorede to gange fra venstrefløjen, var Odense gået fra 24-27 til 28-27.
Det gav en intens og hektisk afslutning, hvor Odense i et par afgørende situationer rystede på hånden og lavede dyre fejl.
Fynboerne scorede ikke i de sidste fem minutter, og det kostede en direkte plads i kvartfinalerne.
Odense Letbane har lørdag aften indstillet driften mellem Odense Syd og Hjallese.
Forstyrrelsen sker, fordi en bil sidder fast i sporet, skriver Odense Letbane.
Selskabet regner med at optage driften senest 20.15.
Efter dagens uafgjorte opgør mellem OB og FCK lægger Rasmus Falk denne sæsons drøm om mesterskabsspillet i graven.
Og selvom det at være en del af top-6 ikke var et del af OB’s konkrete mål, da de i sommer spillede første kamp tilbage i landets bedste fodboldrække, så skuffer udfaldet alligevel.
- Man går altid efter det ypperste, og vi er alle sammen konkurrencemennesker, og vi havde muligheden. Det er jo ikke sådan, at vi bare accepterer og synes, det er ligegyldigt, om de scorer i 94. eller 95. minut, lyder det fra Falk.
Til de mest håbefulde OB-fans derude, så findes der dog en teoretisk og meget smal chance for OB endnu.
Den (u)mulige vej
Men hvis du vil købe ind på den, så er det altså frem med lommeregner, husmagi og håb på mirkakler.
Den eneste måde, OB kan ende på sjettepladsen, før grundspillet slutter, er, hvis FCK taber eller spiller uafgjort mod Randers, og Viborg samtidig indkasserer lige præcis nul point i deres to sidste kampe.
OB smider sejren i de døende minutter
Det var to hold, der havde alvorligt brug for tre point. Men ingen af dem fik det.
OB lignede vindere efter scoringer fra Niemic og Ganaus, og det blev de ved med langt ind i overtiden.
Lige indtil FCK i 97. minut udlignede til 2-2.
Det betyder status quo for begge mandskaber, hvor OB forbliver nummer otte i tabellen, og FCK beholder sin syvendeplads.
For under to uger siden gennemlevede striberne en lignende situation, da de gæstede AGF og havde føringen frem til 86. minut. Den kamp endte de med at tabe 1-2.
Med dagens resultat har OB ikke vundet en Superliga-kamp siden 5. december, hvor fynboerne mødte bundholdet FC Fredericia.
Og så er der lige en sidste detalje, der skal på plads, hvis klubben skal nå at få samme antal point og en bedre måldifference end både Viborg, FCK og Nordsjælland:
OB skal op og vinde med cirka ti mål i sidste spillerunde mod Sønderjyske.
Det er svært at forestille sig bookmakerne sætte dét odds i favør.
Allermest sandsynligt er det altså, at OB må håbe på at kunne stemple ind i kampen om mesterskabet næste sæson. Sidst, fynboerne var med i opløbet, var i 2019.
En lampe af mærket Mumuru solgt i blandt andet Coops butikker, der kan skabe illusionen af en stjernehimmel på lofter og vægge, tilbagekaldes.
Selve lampen er ufarlig, men et batteri i en tilhørende fjernbetjening kan fjernes af børn og i værste fald sluges.
- Det primære produkt, lampen, er ufarlig, men det er blevet konstateret, at det dertilhørende sekundære produkt, fjernbetjeningsbatteriet, under visse omstændigheder - og hvis det overlades til børn uden opsyn - kan blive gjort tilgængeligt uden brug af værktøj, lyder det i tilbagekaldelsen.
Derfor tilbagekaldes produktet efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen af hensyn til forbrugersikkerheden, står der i en tilbagekaldelse af produktet.
- Forbrugere, der har købt produktet, bedes ophøre anvendelsen af dette. Produktet kan returneres til købsstedet, hvorefter købesummen vil blive refunderet, lyder det.
Lampen er solgt i Coop, Dagrofa, Løvbjerg og på diverse netbutikker.
Produktet kan kendes på stregkoden 5740007820007 og på skriften på æsken.
- Tag på en magisk rejse i børneværelset, står der på siden af produktet.
De danske håndboldherrer er forsvarende VM-, OL og nu også EM-mestre. En helt vanvittig præstation, som kun Frankrig før har formået.
I spidsen for succes-holdet står Nikolaj Jacobsen, der med sin taktiske snilde og fynske dialekt har taget dansk håndbolds popularitet til nye højder.
Træneren har siden VM-sejren i 2019 fået tatoveret stjerner for hvert VM-mesterskab, han har vundet med holdet - og nu er en helt ny kommet til.
Det deler thurineren i et opslag på det sociale medie Instagram.
- Så kom den sidste titel på, der manglede, det føles sgu meget godt, skriver han på mediet.
Det var to hold, der havde alvorligt brug for tre point. Men ingen af dem fik det.
OB lignede vindere efter scoringer fra Niemic og Ganaus, og det blev de ved med langt ind i overtiden.
Lige indtil FCK i 97. minut udlignede til 2-2.
Det betyder status quo for begge mandskaber, hvor OB forbliver nummer otte i tabellen, og FCK beholder sin syvendeplads.
For under to uger siden gennemlevede striberne en lignende situation, da de gæstede AGF og havde føringen frem til 86. minut. Den kamp endte de med at tabe 1-2.
Med dagens resultat har OB ikke vundet en Superliga-kamp siden 5. december, hvor fynboerne mødte bundholdet FC Fredericia.
Daniel Knoth Sadri formåede i denne uge at bygge en kolossal snemand.
Snemanden blev til i Kongens Have i Odense.
- Mig og min ven målte den til fem meter og 30 centimeter, fortalte skaberen, da TV 2 Fyn mødte ham i Kongens Have onsdag, hvor frosten stadig bed, og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Lørdag er synet - og vejret - dog noget et andet. Temperaturen er på den gode side af frysepunktet, og tøvejret har kickstartet snemandens sidste tid over jordens overflade.
Daniel Knoth Sadri havde ikke bare en ambition om at bygge landets største snemand.
- Jeg håber, at børnene synes den er sjov. Det synes jeg i hvert fald, sagde han onsdag.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her