Støvstorm nedsætter sigtbarheden på motorvejen

Flere steder har støvstorme suset ind over landet. Blandt andet på Fynske Motorvej.

Den tørre periode og den tiltagende vind er skyld i, at såkaldte støvstorme blæser ind over landet. Flere steder er de blevet observeret. Blandt andet blæste støv og sand ind over Fynske Motorvej tidligere tirsdag. 

TV 2/Fyns fotograf filmede støvstormen på strækningen mellem Langeskov og Nyborg

Mens støvstormen blæser forbi, er sigtbarheden lige så lav som ved tæt tåge.

Nedsat sigtbarhed

Også i Jylland og på Sjælland skaber støvstormene problemer.

På flyvepladsen i Stauning i Vestjylland har man konsekvent meldt om nedsat sigtbarhed på grund af støv i luften hen over formiddagen og først på eftermiddagen, og TV 2 Vejrets meteorolog Sebastian Pelt er i Jyderup på Sjælland, hvor han fortæller, at sigtbarheden til tider er under 500 meter, og vindstødene er oppe på 22 meter per sekund.

Vurderet ud fra DMI's tørkeindeks, som viser graden af tørke i Danmark og målinger af vindstød, er det sandsynligt, at store dele af Danmark kan være ramt af sand- og støvstorme.

En jævn til hård vind blæser hen over os, og inde over land er der kraftige vindstød i dagtimerne. Mange steder er vindstødene af hård til stormende kuling, men over Sjælland kan de nærme sig stormstyrke.

Jordoverfladen er knastør på grund af tørken, og vinden er kraftig nok til at hvirvle store mængder støv op i luften.

Vi har modtaget ovenstående billede fra Malene Viberg Knudsen, Allested. Hun skriver om billedet: Jorden blæste over en af voldene ved nedkørslen til motorvejen fra Svendborg til motorvejen mod Nyborg.
Vi har modtaget ovenstående billede fra Malene Viberg Knudsen, Allested. Hun skriver om billedet: Jorden blæste over en af voldene ved nedkørslen til motorvejen fra Svendborg til motorvejen mod Nyborg.
Foto: Malene Viberg Knudsen

Oversigt

    Oversigt