Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborg Kommune har slået job op til de 14-17-årige, der vil give en hånd med på kommunens fem plejecentre.
Nyborg Kommune står som de fleste kommuner i Danmark over for et voksende antal ældre, plejekrævende borgere.
Men det kniber med søgning til SOSU-uddannelserne, og derfor har byrådet besluttet, at man vil rekruttere unge mellem 14 og 17 år.
Ny læreruddannelse udfordret: - Når vi får dem indenfor, bliver de
Undersøgelse viser, at ti procent af de studerende, har overvejet at søge ind på læreruddannelsen, men droppet det igen og vælger en anden uddannelse.
Det er op ad bakke og i modvind, når UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) i løbet af de næste par år skal stykke en ny læreruddannelse sammen, og etablere den på det nye campus på havnen i Svendborg.
Det peger en frisk undersøgelse fra den uafhængige statslige organisation Danmarks Evalueringsinstitut på.
Læreruddannelsen i Svendborg er et udkomme af udflytningen af uddannelser fra de store byer, og i den ligning indgår de kommende studerendes villighed ikke overraskende.
Undersøgelsen har slet og ret fået overskriften "Hver 10. studerende har overvejet at læse til lærer, men dropper tanken igen", og er baseret på besvarelser fra 24.422 studerende.
“At have tanken om, at man er færdig som lærer, når man er uddannet som lærer, er forkert.”
Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at de fagligt stærke fravælger læreruddannelsen fordi "andre uddannelser er mere spændende (66 procent)" eller fordi "arbejdsvilkårene er ikke gode nok (40 procent).
Samtidig mener hver fjerde, at lærerlønnen er for lav, mens hver femte mener, at mulighederne for en karriere er for ringe.
Ifølge uddannelseschef for læreruddannelsen hos UCL, Søren Smedegaard, er konklusionerne ikke skudt helt ved siden af, hvad man oplever i praksis hos UCL.
Fakta
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole blev dannet i 2008 ved at fusionere CVU Fyn, CVU Jelling, CVSU Fyn og Den Sociale Højskole, Odense. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har afdelinger i Jelling, Vejle, Odense og Svendborg. Hovedsædet er placeret i Odense.
Udover den kommende læreruddannelse i Svendborg udbyder UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.
Det undersøges om det er muligt at oprette uddannelser til fysioterapi, radiograf, bioanalytiker samt indenfor leisure management i Svendborg.
Her har man gode erfaringer fra Jelling, som på trods af kun omkring 3.600 indbyggere også rummer en læreruddannelse i UCL-regi.
- Når vi får dem inden for "murerne", så bliver de der også. Men udflytningen står i kontrast til søgningen, siger Søren Smedegaard, og tilføjer:
- Vi skal kunne tilbyde noget andet (end de store byer, red.) i Svendborg.
Trainee og idræt
Ifølge Søren Smedegaard vil den kommende læreruddannelse i Svendborg efter planen være klar til, at modtage studerende i 2025.
Man vil til den tid være klar med en ny konstruktion af uddannelsen, og målrette uddannelsen mod det stærke idrætsmiljø, der er i Svendborg.
- Her vil vi have idræt som linjefag plus målrette mod efterskole-pædagogikken. Vi vil lave en trainee-ordning, som vi også har på vores læreruddannelse i Fredericia.
- Her er de studerende ansat på en folkeskole eller en efterskole, forklarer Søren Smedegaard.
Den ordning vil man i samarbejde med kommunen også lave i Svendborg, men inden man når så langt, venter man på de endelige politiske beslutninger om økonomi og en ny læringskultur, som samtidig skal bakkes op af, at UCL skal kigge ind ad for at stå op imod de unges overvejelser omkring læreruddannelsen.
- Det er jo ikke helt fremmed for os. Dels, at de studerende ikke kender os, men også at vi har en opgave i at fortælle den gode historie, siger Søren Smedegaard.
Det begynder i gymnasiet ...
Han tilføjer at fortællingen om læreruddannelsen begynder mange steder.
- Men gymnasierne er tilkørslen til motorvejen til de højere uddannelser, så det er ikke nok at tale det op. Der er noget strukturelle ting, der skal gøres noget ved.
- Det er forståelsen af, hvad et lærerliv er, og hvor det kan tage os hen, siger han og tilføjer:
- Et enkelt punkt, som undersøgelsen peger på er, at der en opfattelse af dårlig løn, men lønnen er faktisk fin.
Han tilføjer desuden, at der er nogle forståelser af, hvad en læreruddannelse er, som ikke har hold i virkeligheden.
Blandt andet muligheden for karriere.
- Den faglige dybde og specialer kan udvikles sig over tid. Der er rigelige og gode udviklingsmuligheder.
- At have tanken om, at man er færdig som lærer, når man er uddannet som lærer, er forkert.
- Lærere kan også lægge nye lag på deres faglighed, men måske skal vi kigge på, hvilke rettigheder man som lærer kan have for at uddanne sig videre, siger Søren Smedegaard.
Aftalen om udflytning på plads
Aftalen om udflytning af uddannelser faldt på plads den 22. marts.
Her besluttede et bredt politisk flertal på Christiansborg, at en række videregående uddannelser skal flyttes ud af de større byer.
I de kommende år skal det altså være muligt at uddanne sig til lærer i Svendborg, men også som socialrådgiver i Hjørring, dyrlæge i Foulum ved Viborg, datamatiker i Tønder og arkitekt i Kalundborg.
Aftalen er indgået af den socialedemokratiske regering, Venstre, SF, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.
Oprindeligt var der lagt op til, at ti procent af uddannelsespladserne ville forsvinde i de fire universitetsbyer. Det tal blev med aftale barberet ned til 6,4 procent.
Partierne bag aftalen har prioriteret 805 millioner kroner i etablerings- og udviklingsmidler frem til 2028.
De skal i nogle timer hverdag være med til at gøre livet lidt mere spændende for plejecentrenes beboere og lette arbejdet for de ansatte.
- De kan bidrage til noget, vores ansatte måske ikke nødvendigvis når lige så meget af i hverdagen, fordi de har andre pligtopgaver.
- Det er med til at bringe noget sjæl og varme ind i tilværelsen i form af at snakke med de ældre, deltage i nogle spil eller gå en lille tur, siger formanden for Ældreudvalget i Nyborg Kommune Kaj Refslund (V).
Et fritidsjob
I jobopslaget fra kommunen beskriver man netop de arbejdsopgaver som dem, de unge skal varetage i hverdagene efter skole. Der er således ikke tale om, at de varetager kerneopgaver, som uddannet personale normalt tager sig af.
14-årige Sophia giver ældre nærvær: Kan måske løse et stort problem i Kerteminde
Sophia Østerby Breinholdt og ti andre unge er startet som 'sundhedsspirer' i Kertemindes plejecentre. For kommunen mangler varme hænder - og måske kan et nyt projekt hjælpe.
Der er 76 års aldersforskel på Sophia Østerby Breinholdt og Mouritz Pedersen, og de kender ikke rigtig hinanden. Men en stille stund, en hånd på skulderen og nogle billeder på væggen bringer dem sammen.
For 90-årige Mouritz har mistet sin søn, og billederne bringer et par tårer frem, mens Sophia på 14 står ved siden af og lytter til ham.
“Indtil videre synes jeg, det er megafedt”
- Det kan jeg godt forstå, du bliver ked af. Det kan jeg, svarer hun.
Og det er netop det, Sophia Østerby Breinholdt og de andre 'sundhedsspirer' i Kerteminde Kommune skal; Give nærvær og glæde til ældre på plejehjem - samtidig med, at de unge finder ud af, hvad plejefaget kan.
20 minutter fra problem til løsning
Kerteminde Kommune har ligesom mange andre kommuner udfordringer med at finde varme hænder nok til at passe de ældre.
Så op til kommunalvalget gav TV 2 Fyn fire kommunalpolitikere en udfordring. Kunne de - på kun 20 minutter - finde en løsning på problemet? Det testede vi på TV 2 Fyn i valgspillet 'Løst eller KVast'.
I programmet fandt politikerne blandt andet frem til, at sosu-assistenter skal arbejde i mindre enheder og dermed have tættere kontakt til og ansvaret for færre borgere.
Derudover skulle Kerteminde Kommune ansætte unge mellem 15 og 18 år på plejecentrene – dels for at hygge om de ældre, men også for at vise de unge, hvad et job på et plejecenter går ud på.
Giver glæde til både unge og ældre
Et halvt år efter valgspillet er Josefine Mach Vorret, Jannick Sørensen og Sophia Østerby Breinholdt nu ude ved de ældre i deres nye job som 'sundhedsspire'. Noget, som både de unge og de ældre sætter pris på.
- Det er en stor glæde. Det er det for os, og det bliver det også for dem. Det tror jeg helt sikkert, siger Mouritz Pedersen. Og Sophia er enig:
- Indtil videre synes jeg, det er megafedt. Det har været rigtig hyggeligt, fortæller hun.
Men en ting er, at de hygger sig. Noget andet er, om jobbet rent faktisk får Sophia, Jannick og Josefine til at uddanne sig til at blive de varme hænder, som kommunen mangler.
Tror du, det her arbejde kan få dig til at overveje at søge ind i pleje senere i livet?
- Helt sikkert. Det giver en meget stor hjælp og indblik i, hvad man skal kunne gøre og være god til for at arbejde i et plejecenter, siger Jannick Sørensen, som tror, han ender med at arbejde i et plejecenter.
Sophia Østerby Breinholdt regner også med at få et lignende arbejde.
- Ja, helt bestemt. Eller i hvert fald i sundhedsvæsenet. Jeg har altid villet arbejde med mennesker, fortæller hun.
Men de ekstra hænder bliver godt modtaget af Anja Vitting Lauritsen, der arbejder på Plejecenter Svanedammen i Nyborg. Hun har 40 års erfaring med ældreplejen:
- De kan komme med nogle input udefra. De har en viden om en masse ting, som vi ikke ved noget om. De kan komme med det, der foregår ude i verden og har tid til at sidde og snakke med fru Hansen og fru Pedersen, siger hun.
Et skridt på vejen
Ifølge Kaj Refslund (V) står Nyborg Kommune til at mangle 250 medarbejdere i ældresektoren i 2030, hvis man fremskriver udviklingen.
Her er håbet, at man ved at lade de unge få et glimt at livet som SOSU-assistent måske kan lokke flere til at uddanne sig inden for faget.
Sådan skal de unge arbejde
De unges arbejdsopgaver på plejecentrene bliver:
- At gå en tur med beboerne
- Hyggesnakke
- Spille spil og kort
- Hjælpe med sms og videoopkald
- Hjælpe med at dække bord
- Ordne rent sengetøj
- Passe blomster og gå i haven med beboerne
Arbejdstiden er to til tre timer i hverdagen mellem klokken 14 og 19.
Der skal i første omgang ansættes 10 unge til de fem plejecentre i Nyborg Kommune. Tiltrædelse sker pr. 1. maj.
Men er 10 unge mennesker som går lidt til hånde - er det ikke bare en dråbe i havet?
- Det kan man sige, men i forhold til de mange indsatster, vi forsøger os med her i Nyborg Kommune, er det her et element i at prøve at rekruttere mere til den fremtid, som alle kommuner er udfordret af. Så det her er bestemt en udfyldelse af et delmål i forhold til at få flere til at søge inden for faget, siger formand Kaj Refslund (V).
Alvorlig færdselsulykke: Ældre mand er omkommet efter frontalt sammenstød
Albanivej i Årslev er spærret i begge retninger efter alvorlig trafikulykke. Fyns Politi arbejder lige nu på højtryk på ulykkestedet.
Opdatering
Albanivej i Årslev er genåbnet efter at være lukket på grund af trafikulykken. Trafikken kan nu frit passere på stedet, oplyser Fyns Politi på Twitter.
En ældre mand fra Odense er omkommet efter en alvorlig færdselsulykke, hvor to biler er kørt frontalt sammen på Albanivej i Årslev mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi via Twitter.
Til TV 2 Fyn fortæller Fyns Politis vagtchef yderligere, at der er flere tilskadekomne efter ulykken.
Opfølgning på færdselsuheld, Albanivej i Årslev. En 82 årig mand fra Odense er omkommet ved uheldet. En personer alvorligt tilskadekommen og en letter tilskadekommen. Politi og redning arbejder stadig på stedet og vejen er spærret. Pårørende ikke underrettet endnu. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 18, 2022
I den ene af bilerne befandt sig to voksne og tre børn.
- Kvinden og et af børnene kom lettere til skade og er bragt til sygehuset, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi til Ritzau.
Kvinde og barn betegnes ifølge Fyns Politi som værende lettere tilskadekommet.
I den anden bil sad et ældre ægtepar, hvoraf den 82-årige mand altså er omkommet i ulykken. Her blev mandens hustru alvorligt kvæstet i sammenstødet.
Ifølge Fyens Stiftstidende er en båd også involveret i ulykken, da den var fastspændt på det ene køretøj.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.28. En bilinspektør blev efterfølgende tilkaldt for at undersøge stedet efter ulykken. Årsagen til ulykken vides endnu ikke.
Vej afspærret i begge retninger
Albanivej har siden ulykken været spærret i begge retninger. Der var i den forbindelse omfartsvej gennem Nørre Søby.
Vagtchefen oplyser til TV 2 Fyn omkring klokken 16.45, at afspærringen forventes at ophøre snarest muligt.
Flere trafikulykker på Albanivej i påsken
Det er anden gang, at der er sket en alvorlig færdselsulykke på Albanivej i påskedagene.
Skærtorsdag blev tre personer kørt på skadestuen, da en uopmærksom bilist kører ind i en bakkende bil på samme vej i byen Nørre Lyndelse.
Anja Vitting Lauritsen er optimistisk anlagt, og hun kan ikke få øje på nogen ulemper ved at lade helt unge mennesker arbejde i Nyborg Kommunes plejecentre.
- Jeg kan kun se, at det kan blive hamrende godt. Hvis vi hver især yder en indsats, og hvis vi som personale tager godt imod de unge, der kommer. Og ser dem som en ressource og ikke som en belastning, tilføjer hun.
Korte videoer
Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.
De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.
Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.
På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.
Hver fjerde elev er “gode læsere”
| Kommune | Skole |
|---|---|
| Assens | Brylle Skole |
| Assens | Salbrovadskolen |
| Faaborg-Midtfyn | Brobyskolerne |
| Kerteminde | Munkebo Skole - mellem nor og fjord |
| Middelfart | Fjelsted Harndrup Skole |
| Odense | Skt. Klemensskolens specialafdeling |
| Odense | Stige Skole |
| Svendborg | Tved Skole |
| Svendborg | Svendborg Heldagsskole (Specialskole) |
Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.
Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.
- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.
For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.
Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar
Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.
Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.
Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.
Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.
Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.
Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.
Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.
For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.
Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.
Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.
Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.
- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.
Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.
Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.
Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.
- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, siger skoleleder Morten Aaris.
Sådan måler styrelsen
Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.
Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.
Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.
Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.
TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.
kopieret!
Når bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo skriver sine krimier om de mørke sider af menneskesindet, så skriver han ud fra sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og psykisk sygdom.
- Med den alder jeg har nu, er jeg ikke mere så bange for at tale højt om det, der gør ondt. Og så foretrækker jeg, at så meget som muligt er ægte i mine bøger, derfor trækker jeg på mine egne erfaringer.
Noget af det mest smertefulde i Mads Peder Nordbos familie er det traume, som hans egen mor, Jytte, overlevede som fire-årig. Ovenstående foto er taget kort forinden tragedien, som prægede hele hendes liv og den måde, som hun selv var mor på.
Det fortæller Mads Peder Nordbo i denne uges portrætvodcast: "Vendepunktet med Signe Ryge."
Det stod ikke skrevet i kortene, at Mads Peder Nordbo fra Tommerup på Fyn skulle blive internationalt berømmet krimiforfatter og udkomme i over 40 lande. Han blev smidt ud af skolen første gang i femte klasse og igen i 8. klasse.
- Jeg havde det svært på hjemmefronten og havde brug for faste rammer, hjælp og tryghed. Det fik man ikke så meget af den gang i 70´erne. Det hele flød for mig, og jeg kunne faktisk ingenting. Lærerne brugte mig som skræmme-eksempel over for de andre børn og sagde: Så dårligt skal I ikke lave jeres ting.
Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts
I hjemmet i Tommerup klarede den lille Mads langt hen af vejen sig selv. Han boede alene med sin psykisk syge mor, der var bipolar og i lange perioder havde det dårligt eller var indlagt.
- Hun kunne blive vred og sige ting, som et barn ikke bør høre. Selvmordstrusler og den slags. Det var uhyggeligt, for selv når hun fik det bedre efter elektrochok, så var jeg altid bange for, hvornår sygdommen ville vende tilbage. Og jeg havde ikke nogen at tale med om det.
Hans tre langt ældre søskende var flyttet hjemmefra, og hans far var flyttet.
- Den selvtillid, som jeg håber de fleste mennesker har, har jeg ikke, for jeg har altid været overbevist om, at min far havde forladt mig, fordi han ikke kunne lide mig. Det var på en måde også sandt, for han havde fået en ny kone, som ikke ville have, jeg kom derude, så han valgte hende i stedet for mig. Derfor har jeg ikke haft så let ved at opbygge troen på det gode. Alligevel synes jeg egentlig, jeg er optimistisk. Jeg slås bare altid med den mørke fornemmelse af, at alt kan være farligt.
Mordforsøg
Frygten for det farlige og for mørket er også nedarvet fra Mads Peder Nordbos egen mor, Jytte. Hun overlevede som fire-årig et drabsforsøg fra sin egen far.
- Da min mor var fire år, prøvede hendes far at slå hende ihjel med en hammer. Han prøvede også at slå min mormor ihjel med en hammer. De var bevidstløse begge to, og da min mor vågnede, så hun sin far, som havde hængt sig under loftet, og hun så sin egen mor liggende ved siden af med med hul i hovedet og blod ud over det hele. Derefter var min mor på sygehuset i et halvt år med kraniebrud. Da hun kom hjem, kunne hendes mor ikke have hende, så hun måtte bo hos sin søster.
Som 19-årig fik Mads Peder Nordbo adgang til sin mors journaler, og det blev livsforandrende for ham at læse detaljerne.
- Jeg besluttede, at uanset hvor meget vi havde at slås med derhjemme, så ville jeg altid være der for min mor, for der er jo ikke nogle børn, der kan holde til at opleve det, som hun gjorde.
TV 2 FYN PLAY | SERIER
Vendepunktet med Signe Ryge
Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.
Mads Peder Nordbo har netop udgivet bind to, “Kors” i en nye serie om søstrene Præst. Serien foregår på Fyn og beskriver samarbejdet mellem politiet og regionsspykiatrien. Forfatterens dybe kendskab til psykisk sygdom afspejles i bogen.
- De psykisk udsatte skæbner er baseret på mennesker fra min egen familie. Det er meget vigtigt for mig at skildre nuancerne i, hvorfor nogle mennesker begår onde handlinger. Det kommer næsten altid et sted fra, for de færreste er bevidst onde, så det er meget vigtigt for mig at få kompleksiteten med.
Om Mads Peder Nordbo
Født i 1970 og opvokset i Tommerup på Fyn, hvor han har boet det meste af sit liv.
Har studeret kommunikation og litteratur på SDU og Stockholms Universitet.
Debuterede i 2012 med bogen "Odins labyrint"
Boede og arbejdede i Grønland i en årrække, og skrev der en krimitrilogi, som blev solgt til mange lande, blandt andet Australien.
I samarbejde med Sara Blædel har han skrevet Stark-serien, der foregår på Fyn.
Mads Peder Nordbo er aktuel med en ny krimiserie, den såkaldte Præst-serie.
I seriens første bind, Hund, møder vi politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien. Der sker flere hændelser, der i begyndelsen virker som rene uheld, men det står snart klart, at der ligger andet og mere bag.
Under opklaringen af sagerne dukker der ting op til overfladen: Nogle af psykiatriens mørkeste skygger hives frem i lyset og viser en ondskab, der kommer tættere og tættere på.
Dedikeret til mor Jytte
Bogen “Kors” er dedikeret til Mads Peder Nordbos mor, Jytte, der døde 6. februar 2025.
- Jeg savner hende meget. Og da jeg bruger noget af hendes historie i bogen, var det passende at dedikere den til hende.
Det er især med den nye serie fra Fyn, at han for alvor dykker ned i familiens traumer, og det gør noget godt for Mads Peder Nordbo, at han bruger sine erfaringer i bøgerne.
- Læserne ved det jo ikke, men for mig har det stor betydning. Inden serien er slut, har jeg nok fortalt det meste af mine families historie. Bog for bog bliver jeg lidt mere afklaret om, hvordan jeg skal håndtere de ting, jeg har gemt på. Jeg presser mig selv og andre til at tale mere om det - blandt andet mine søstre. En af dem fortalte mig, at jeg har været på børnehjem fra jeg var 6-12 måneder gammel. Det anede jeg ikke. Så på grund af bøgerne kommer der nye ting frem, som har betydning for, hvorfor jeg blev, som jeg blev.
Flere hundrede fynboer er siden nytår blevet behandlet for skader på skadestuerne i Svendborg og Odense, efter de er faldet på glatte fortove rundt omkring.
Der er dem, der forstuver en ankel eller får et slag.
Og så er der dem som Tine Skov Andreasen.
Den 31. januar gled hun på et fortov, og hurtigt vidste hun, at den var gal.
- Benene forsvandt under mig, og jeg satte mig direkte ned på bagdelen. Jeg havde så mange smerter, at jeg ikke kunne stå op.
Tine Skov Andreasen blev hentet af en ambulance og kørt til Svendborg Sygehus.
Her viste undersøgelser, at hun havde brækket både halebenet og ryggen.
Invalideret i tre måneder
214 personer blev alene i januar behandlet på skadestuerne i Odense og Svendborg efter fald på glatte fortove.
Og her var hele 42 procent af skaderne alvorlige – det vil sige knoglebrud eller hjernerystelser.
For Tine Skov Andreasen betyder faldet, at hun nu bærer et korset, som hun skal have på i tre måneder.
- Det er helt vildt irriterende, fortæller hun.
Her skvatter fodgænger på glat is – brud og hjernerystelser tæt på rekord
Is og sne på fortove og stier har sendt usædvanligt mange fynboer på skadestuen i år.
Og det er ikke bare småskrammer, de kommer ind med.
Det viser nye tal, som TV 2 Fyn har bedt Ulykkes Analyse Gruppen på OUH om at trække.
214 personer blev alene i januar behandlet på skadestuerne i Odense og Svendborg efter fald på glatte fortove.
Og her var hele 42 procent af skaderne alvorlige – det vil sige knoglebrud eller hjernerystelser.
- Vi har patienter, der er faldet og har brækket anklen. Først skal de opereres, og så skal de have foden i gips i fem uger, fortæller Jonas Ipsen, der er fysioterapeut og forsker ved Ulykke Analyse Gruppen på OUH.
- Det påvirker simpelthen, om du kan gå på arbejde og hvilke opgaver, du kan klare i din hverdag, understreger han.
Travlhed på skadestuerne
Jonas Ipsen er ikke i tvivl om, at det er det glatte føre, der gør udslaget.
– Vi har travlt på skadestuerne i øjeblikket. Der kommer rigtig mange ind, som er faldet på glatte fortove og har slået sig alvorligt, siger han.
Er du kommet galt afsted?
Har du slået dig på grund af glatte fortove? Så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til pesa@tv2fyn.dk.
TV 2 Fyn har blandt andet fået tilsendt en overvågningsvideo fra Jan Leo Plet fra Faaborg. Her var ansvaret dog hans eget, for den 13 sekunder lange video er fra hans egen indkørsel.
- Jeg havde ryddet sne, men det er perlesten, så man kan ikke komme helt i bund. Der lå lidt is under et tyndt lag nyfalden sne et sted, jeg havde glemt, der var is, fortæller Jan Leo Plet.
Og så faldt han altså så. Heldigvis slap han uden skrammer.
- Det er kun min stolthed, der fik skrammer.
Træls konsekvenser
Men et fald på et glat fortov kan få problematiske følger for den enkelte. Og det ser man meget på skadestuerne.
– Det er ikke det samme, som lige at være sengeliggende med en gang influenza. I mange uger er du er udfordret fysisk i din hverdag. Du kan ikke gå på arbejde og er begrænset i, hvad du for eksempel kan lave med dine børn, siger Jonas Ipsen fra Ulykkes Analyse Gruppen.
- Jeg kan godt mærke, at det er glat, så jeg er nødt til at være forsigtigt, når jeg går, siger 22-årige Poul Van fra Svendborg.
- Det kunne være meget fedt, hvis der blev saltet lidt mere på fortovene, understreger 20-årige Svend Rasmussen.
I tallene kan man ikke aflæse, om ulykkerne er sket på offentlige veje eller private fortov.
Alligevel kommer fysioterapeut og forsker ved Ulykke Analyse Gruppen på OUH Jonas Ipsen med en venlig opfordring.
- Jeg skal i hvert fald hjem og rydde sne og salte efter arbejde, så det er i hvert fald en ting vi alle sammen kan gøre, siger Jonas Ipsen.
Næsthøjeste andel i ti år
Ser man på udviklingen siden 2017, er andelen af faldskader i kategorien “alvorlige faldskader” blandt de højeste med sine 42 procent. Kun i 2021 var den en anelse højere.
- Jeg tror, det hænger sammen med, at vi har en lidt længere vinter i år med ekstra meget sne og is på vejene, siger Jonas Ipsen.
Over de seneste ti år er 2.698 personer blevet behandlet på OUH efter fald på glatte fortove. 1.050 af dem – svarende til knap 39 procent – havde alvorlige skader.
Korsettet er bygget på en måde, så Tine Skov Andreasen føler sig kvalt, når hun sidder ned med det på.
- Det føles jo klaustrofobisk at gå rundt med. Det er jo min frihed, jeg har mistet. Jeg er fuldstændig afhængig af mine børn og pårørende til at handle, gå med hunden og andre basale ting, fordi jeg ikke må køre bil.
Hun var bekymret i den første tid efter faldet, men ifølge lægerne burde hun kunne komme tilbage fra bruddene uden men.
Over de seneste ti år er 2.698 personer blevet behandlet på OUH efter fald på glatte fortove. 1.050 af dem – svarende til knap 39 procent – havde alvorlige skader.
Fynboerne vågner til en søndag morgen, hvor der er kommet ret meget vand.
TV 2 Vejret forventer, at der vil komme 10 millimeter i løbet af natten.
Morgentimerne byder på temperaturer omkring frysepunktet, og op ad dagen stiger den til 3-5 grader.
Regnen kommer periodevis tilbage i eftermiddagstimerne, mens aftenen vil være mere tør.
For 50 år siden var politiet imod sikkerhedsselen
I år er det 50 år siden, at sikkerhedsselen blev lovpligtig. Et dyk i...
I år er det 50 år siden, at sikkerhedsselen blev lovpligtig. Et dyk i arkiverne viser, at politiet oprindeligt var modstandere af lovforslaget. Betjentene frygtede, at de ikke kunne komme hurtigt nok ud af bilerne.
Odense Håndbold lå inden sidste spillerunde af gruppespillet til at tage andenpladsen i Champions Leagues gruppe B, hvilket gav en direkte kvartfinaleplads, men den genvej blev smidt i sidste øjeblik.
I egen hule tabte fynboerne med 28-30 til Ferencvaros, der også går under navnet FTC.
Ungarerne, der har danske Jesper Jensen som cheftræner, var hele kampen oven på med en scoring eller to. En lille fynsk optur til slut gav håb, men Odense gik i stå i de sidste minutter, og det kostede.
Nederlaget betyder, at fynboerne glider ned på en fjerdeplads i gruppen, mens rumænske CSM Bururesti overtager andenpladsen takket være en 33-24-sejr i sidste runde over Ikast Håndbold. Jesper Jensens FTC slutter som nummer tre.
Allerede inden sidste runde lå det fast, at Ikast ville ende på gruppens femteplads.
Dermed skal både Ikast og Odense ud i playoffkampe om en kvartfinaleplads. Ikast skal over to kampe i slutningen af marts møde rumænske Gloria Bistrita, mens Odense møder FTC's landsmænd fra DVSC Schaeffler.
Kampens forløb
I det meste af første halvleg halsede Odense efter Jesper Jensens tropper, og det var særligt defensivt, at fynboerne havde problemer.
Angrebsspillet fungerede egentlig fint takket være særligt Mie Højlund, men i den anden ende var playmaker Anna Petra Simon et problem for hjemmeholdet, der ved sidebyttet var bagud 15-17.
I anden halvleg fik Odenses forsvar bedre fat, men ungarerne formåede alligevel konstant at holde afstanden på et enkelt eller to mål.
Med ti minutter tilbage fik Odense dog kontakt og mere til takket være fire ubesvarede scoringer i rap.
FTC lavede et par tekniske fejl, som ikke var kommet tidligere i kampen, og da Elma Halilcevic scorede to gange fra venstrefløjen, var Odense gået fra 24-27 til 28-27.
Det gav en intens og hektisk afslutning, hvor Odense i et par afgørende situationer rystede på hånden og lavede dyre fejl.
Fynboerne scorede ikke i de sidste fem minutter, og det kostede en direkte plads i kvartfinalerne.
Odense Letbane har lørdag aften indstillet driften mellem Odense Syd og Hjallese.
Forstyrrelsen sker, fordi en bil sidder fast i sporet, skriver Odense Letbane.
Selskabet regner med at optage driften senest 20.15.
Efter dagens uafgjorte opgør mellem OB og FCK lægger Rasmus Falk denne sæsons drøm om mesterskabsspillet i graven.
Og selvom det at være en del af top-6 ikke var et del af OB’s konkrete mål, da de i sommer spillede første kamp tilbage i landets bedste fodboldrække, så skuffer udfaldet alligevel.
- Man går altid efter det ypperste, og vi er alle sammen konkurrencemennesker, og vi havde muligheden. Det er jo ikke sådan, at vi bare accepterer og synes, det er ligegyldigt, om de scorer i 94. eller 95. minut, lyder det fra Falk.
Til de mest håbefulde OB-fans derude, så findes der dog en teoretisk og meget smal chance for OB endnu.
Den (u)mulige vej
Men hvis du vil købe ind på den, så er det altså frem med lommeregner, husmagi og håb på mirkakler.
Den eneste måde, OB kan ende på sjettepladsen, før grundspillet slutter, er, hvis FCK taber eller spiller uafgjort mod Randers, og Viborg samtidig indkasserer lige præcis nul point i deres to sidste kampe.
OB smider sejren i de døende minutter
Det var to hold, der havde alvorligt brug for tre point. Men ingen af dem fik det.
OB lignede vindere efter scoringer fra Niemic og Ganaus, og det blev de ved med langt ind i overtiden.
Lige indtil FCK i 97. minut udlignede til 2-2.
Det betyder status quo for begge mandskaber, hvor OB forbliver nummer otte i tabellen, og FCK beholder sin syvendeplads.
For under to uger siden gennemlevede striberne en lignende situation, da de gæstede AGF og havde føringen frem til 86. minut. Den kamp endte de med at tabe 1-2.
Med dagens resultat har OB ikke vundet en Superliga-kamp siden 5. december, hvor fynboerne mødte bundholdet FC Fredericia.
Og så er der lige en sidste detalje, der skal på plads, hvis klubben skal nå at få samme antal point og en bedre måldifference end både Viborg, FCK og Nordsjælland:
OB skal op og vinde med cirka ti mål i sidste spillerunde mod Sønderjyske.
Det er svært at forestille sig bookmakerne sætte dét odds i favør.
Allermest sandsynligt er det altså, at OB må håbe på at kunne stemple ind i kampen om mesterskabet næste sæson. Sidst, fynboerne var med i opløbet, var i 2019.
En lampe af mærket Mumuru solgt i blandt andet Coops butikker, der kan skabe illusionen af en stjernehimmel på lofter og vægge, tilbagekaldes.
Selve lampen er ufarlig, men et batteri i en tilhørende fjernbetjening kan fjernes af børn og i værste fald sluges.
- Det primære produkt, lampen, er ufarlig, men det er blevet konstateret, at det dertilhørende sekundære produkt, fjernbetjeningsbatteriet, under visse omstændigheder - og hvis det overlades til børn uden opsyn - kan blive gjort tilgængeligt uden brug af værktøj, lyder det i tilbagekaldelsen.
Derfor tilbagekaldes produktet efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen af hensyn til forbrugersikkerheden, står der i en tilbagekaldelse af produktet.
- Forbrugere, der har købt produktet, bedes ophøre anvendelsen af dette. Produktet kan returneres til købsstedet, hvorefter købesummen vil blive refunderet, lyder det.
Lampen er solgt i Coop, Dagrofa, Løvbjerg og på diverse netbutikker.
Produktet kan kendes på stregkoden 5740007820007 og på skriften på æsken.
- Tag på en magisk rejse i børneværelset, står der på siden af produktet.
De danske håndboldherrer er forsvarende VM-, OL og nu også EM-mestre. En helt vanvittig præstation, som kun Frankrig før har formået.
I spidsen for succes-holdet står Nikolaj Jacobsen, der med sin taktiske snilde og fynske dialekt har taget dansk håndbolds popularitet til nye højder.
Træneren har siden VM-sejren i 2019 fået tatoveret stjerner for hvert VM-mesterskab, han har vundet med holdet - og nu er en helt ny kommet til.
Det deler thurineren i et opslag på det sociale medie Instagram.
- Så kom den sidste titel på, der manglede, det føles sgu meget godt, skriver han på mediet.
Det var to hold, der havde alvorligt brug for tre point. Men ingen af dem fik det.
OB lignede vindere efter scoringer fra Niemic og Ganaus, og det blev de ved med langt ind i overtiden.
Lige indtil FCK i 97. minut udlignede til 2-2.
Det betyder status quo for begge mandskaber, hvor OB forbliver nummer otte i tabellen, og FCK beholder sin syvendeplads.
For under to uger siden gennemlevede striberne en lignende situation, da de gæstede AGF og havde føringen frem til 86. minut. Den kamp endte de med at tabe 1-2.
Med dagens resultat har OB ikke vundet en Superliga-kamp siden 5. december, hvor fynboerne mødte bundholdet FC Fredericia.
Daniel Knoth Sadri formåede i denne uge at bygge en kolossal snemand.
Snemanden blev til i Kongens Have i Odense.
- Mig og min ven målte den til fem meter og 30 centimeter, fortalte skaberen, da TV 2 Fyn mødte ham i Kongens Have onsdag, hvor frosten stadig bed, og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Lørdag er synet - og vejret - dog noget et andet. Temperaturen er på den gode side af frysepunktet, og tøvejret har kickstartet snemandens sidste tid over jordens overflade.
Daniel Knoth Sadri havde ikke bare en ambition om at bygge landets største snemand.
- Jeg håber, at børnene synes den er sjov. Det synes jeg i hvert fald, sagde han onsdag.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her