kl.
/

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste har set deres produkter, men de færreste kender virksomheden. Sommer Larsen hedder den fynske virksomhed, der bygger attraktioner for de mest kendte forlystelsesparker.

Hovedingredienserne i deres arbejde er sjov og leg. Det siger de selv, Jane og Torben Sommer Larsen, som er ejerne af virksomheden Sommer Larsen. Men man fornemmer det også hurtigt selv, når man træder ind i den renoverede kostald i Nordenhuse uden for Nyborg. Overalt bliver man mødt med klare blå, grønne og røde farver formet som fluesvampe, skyer eller træer. Fra sekundet man træder ind er man på opdagelse i de mange ting, som hver især er brudstykker af forskellige opgaver, Jane og Torben Sommer Larsen har arbejdet på.

Du kan se værkstedet i en 360 grader video her.

Og intet er, hvad det ser ud til hos Sommer Larsen. Fliserne på gulvet er ikke hårde som sten, stenbænken i siden kan løftes så let som ingenting, og hvis man åbner døren til telefonboksen i hjørnet dukker et marokkansk inspireret toilet frem.

Camilla Bøgeholt Lund
Camilla Bøgeholt Lund
 

30 år med eventyr og leg

Det hele startede i 1987, hvor Jane og Torben Sommer Larsen, der begge er uddannet scenografer og har en fortid på forskellige teatre, besluttede sig for at starte deres eget firma.

- Det er jo fantastisk, at man kan leve af sin hobby, siger Torben Sommer Larsen.

Firmaet begyndte rigtigt at tage fart i 1996, hvor de fik deres første store opgave i form af Kongeborgen i Legoland. Da Lalandia ville udvide med et feriecenter i Billund, fik Jane og Torben Sommer Larsen opgaven med at indrette alle 33.000 kvadratkilometer med sydeuropæisk stemning, restauranter og bowlingbane. Et stort samarbejde med ingeniører og en masse håndværkere, der er deres største og mest udfordrende opgave til dato.

Siden de startede, har de lavet et hav af attraktioner i både Lalandia, Legoland og Djurs Sommerland. Derudover laver de udsmykninger og aktivitetsrum til børnehaver, hospitaler og plejecentre, og de laver kulisser til teatre og tv.

Camilla Bøgeholt Lund
Camilla Bøgeholt Lund
 

Lige nu er de også aktuelle med en af de helt centrale dele af Nyborg Slots udstilling om Reformationen. Riddersalen på slottet er omdannet til et katolsk kloster i forfald, hvor kampscener fra borgerkrigen Grevens Fejde tager form.

Tiden omkring Reformationen er en tid, som Jane og Torben Sommer Larsen har beskæftiget sig meget med. Selvom de har lavet mange opgaver, som har skulle illustrere noget fra den tid, er det ikke ensbetydende med, at det hele er blevet ens.

- Vores holdning er, at historien er en subjektiv oplevelse. For eksempel lavede vi på et tidspunkt en udstilling til et museum, hvor vi brugte en masse stof i rummet, som skabte skygger, og lavede antydninger af noget, forklarer Torben Sommer Larsen.

Gå tilbage Del
kl.

Nyborg i centrum for markering af reformationen

Østfyns Museer
Østfyns Museer

Nyborg spillede en særlig rolle i den dramatiske tid, da Reformationen kom til Danmark. Det markeres i en lang række begivenheder og events.


Østfyns Museer har fået økonomisk støtte fra både Folketinget og Nyborg Kommune til markeringen af 500 års jubilæet for Reformationen. Museet har modtaget 250,000 kroner fra Folketingets Reformationspulje samt et tilsvarende beløb fra Erhvervs og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune.

- Vi er rigtig glade for bevillingerne. Vi er ikke færdige med at indhente midler, men den betyder, vi for alvor kan komme i gang med at fortælle historien om Nyborgs helt centrale betydning dengang. Det er ukendt for de fleste, men det vil vi ændre på i løbet af det kommende år, siger afdelingsleder Janus Møller Jensen, Østfyns Museer.

Nyborg var for 500 år siden kongens residensstad, og her havde nogle af reformationsspillets centrale aktører deres hovedkvarter. Christian 3., der også valgte Nyborg som sit hjem, og udbyggede både slot og by. Christian 3. var Martin Luthers solide støtte livet igennem, og Danmark blev landet, hvor reformationen blev gennemført mest konsekvent.

Reformationen blev indført med fast kongelig hånd af kong Christian 3. i 1536.

- Hele magtspillet bag reformationen er en central del til forståelsen af den i Danmark. Den historie kan vi på unik vis fortælle netop her i Nyborg. Det var her magten skulle iscenesættes og både slot og by blev omskabt til reformationens verdslige højborg og hovedstad. Der er masser af dramatiske begivenheder at fortælle om. Det glæder vi os til at rulle ud i 2017, og der er bevillingerne gode skridt på vejen, forklarer Janus Møller Jensen.

Sommer Larsen beskæftiger fast tre medarbejdere, men når store ordrer ruller ind, kan de nå op på 25-30 kontraktansættelser. Her benytter de sig af specialister fra ind- og udland.

- Det er jo meget specialiserede ting, vi skal have lavet. Måske er der kun en eller to i verden, som maler bjergstrukturer helt perfekt, og så rejser de rundt mellem os, der har brug for det, fortæller Jane Sommer Larsen.

Computere er banlyst

Det er tydeligt, at de mange miniaturer, der står rundt omkring på værkstederne er håndlavede. Hos Sommer Larsen bruger de hverken computere eller 3D-printere til at opbygge de mange landskaber og legepladser. De maler alt i hånden og bygger alt op med pap og træ. I følge Torben Sommer Larsen har de gjort det så meget, at det ikke tager særlig lang tid.

Og netop forberedelser er vigtige for ægteparret. De benytter sig i høj grad af deres baggrund inden for teatrene, hvor dramaturgien har en helt central rolle. For hvert projekt, der skal bygges, skal der fortælles en historie.

Da de for eksempel skulle lave indretningen i Lalandia Billund, skulle de ramme en bestemt sydeuropæsik stemning uden at ligne en bestemt by. For at finde ud af præcis, hvordan restauranterne og husene skulle se ud, opbyggede de først en historie om, hvad der var sket i huset.

Sommer-Larsen.dk
Sommer-Larsen.dk
 

Hvor det ikke er nødvendigt, leger Jane og Torben Sommer Larsen meget med, at deres udsmykninger ikke ligner en fuldstændig gengivelse af virkeligheden. Når de laver ting til legepladser og børnehaver er der aldrig mennesker i deres universer. Det er altid dyr, som laver menneskelige ting.

- Hvis vi laver rigtige mennesker, kan det hurtigt komme til at ligne en bestemt person. Men på den her måde, bliver børnenes fatasi ikke låst fast om et bestemt mennesker, siger Jane Sommer Larsen.

Lave lidt af det hele 

Både Jane og Torben Sommer Larsen er indbegrebet af ydmyghed. De har heller aldrig gjort meget for at reklamere for deres virksomhed. Alligevel har de haft rigeligt med arbejde de 30 år, de har eksisteret.

- Vi har nok bare set, at ordet spreder sig, hvis man leverer nogle gode solide produkter og samtidig er gode mennesker, siger Torben Sommer Larsen.

Ydmygheden kommer igen til udtryk, når man spørger, hvad drømmeopgaven er.

- Vi har jo været så privilligerede, at vi allerede har fået lov til at lave alt det, vi gerne vil, siger Jane Sommer Larsen.

Men hvis man bare giver dem lidt tid, kommer drømmeopgaverne væltende.

- Det, der sker med H.C. Andersens hus lige nu, er genialt. Med den nye ombygning er de jo ved at finde ind til poesien i historierne igen. I mange år har museer ville pakke alt væk i montrer.  Men nu begynder man at gå væk fra montretanken. Noget jeg er helt vild med, og det ville vi da meget gerne være mere inde over, forklarer Torben Sommer Larsen.

- Men vi vil også rigtig gerne lave mange flere sygehuse og plejehjem. Selvom det er noget helt andet, er vi her med til at skabe noget glæde og noget ro hos mennesker, som har brug for det, siger Jane Sommer Larsen.

Camilla Bøgeholt Lund
Camilla Bøgeholt Lund
 
For
Tophistorie
Ida Alstrup

Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.


Det første offer: Biskorup Haveforening.


Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.


Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).


- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.


Hjælp fra folketinget

Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.

Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 11. jul. 2025 kl. 11:42

Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Arkiv TV 2 Fyn

I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


Ikke længere i hvert fald.


Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Juli 2025

1

Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.

Februar 2025

2

Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

Juli 2024

3

To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

December 2023

4

En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.

August 2021

5

I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

August 2021

6

Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

Juli 2021

7

I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

Maj 2018

8

Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

August 2017

9

Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

Maj 2017

10

I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

November 2016

11

I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

Oktober 2016

12

En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

Januar 2016

13

Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.

- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.

Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.

- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.

By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.

For
Tophistorie
Fyns Politi
Fyns Politi

1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.

Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.

Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.

Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.

Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.

Sådan fordeler bøderne sig

  • 55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.

  • 195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.

  • 59 for manglende brug af sikkerhedssele.

  • 52 for at køre uden førerret.

  • 30 for at køre over for rødt lys.

Søn reagerer voldsomt, da han ser Rasmus uden skæg for første gang

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på...

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på figurerne i forskellige sale og værelser.

Læs mere
For
For
Tophistorie
Odense Boldklub
Odense Boldklub

Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.

OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.

- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.

Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.

Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.

Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.

Gå tilbage Del
I dag kl.

OB henter ungdomslandsholdsspiller

Odense Boldklub
Odense Boldklub

Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.

Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.

- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.

Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.


Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.


Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.


- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.


Kamp om pladserne

- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.

Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.

Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.

Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.

Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.

Træner ikke fløjposition

Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.

- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.

Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.

- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.

Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.

Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.

- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.

- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.

I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.

Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.

Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.

Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.

Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent. 

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her