Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lindø forlænger kransporet med 200 meter. Det gør plads til nye, store virksomheder.
Når LORC i starten af 2021 åbner for, at verdens største vindmøller kan testes på Lindø, smitter det ikke kun af på indtægterne til den erhvervsdrivende fond Lindø Offshore Renewables Center, der ejer testcentret.
Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries har meddelt, at de vil leje hallen, så snart den står klar i januar 2021.
Og det er en del af baggrunden for, at Lindø Industripark - også kaldet Lindø Port of Odense -nu udvider den 1200 ton tunge portalkrans spor med 200 meter.
Stor aftale for Lindø skaber nye arbejdspladser på Fyn
Siden 2013 har Bladt Industries produceret fundamenter til offshore-konstruktioner på Lindø, men med mange nye ordrer har firmaet besluttet at blive permanent. Det skaber arbejdspladser på Fyn.
Den aalborgensiske industrigigant Bladt Industries og Lindø Port of Odense har indgået en aftale om en blivende produktion på Lindø fra sensommeren 2019.
Det vil skabe blivende arbejdspladser på Fyn. Det siger Henrik Victor Hansen, der er site manager for Bladt Industries på Lindø.
- Aftalen vil skabe arbejdspladser, og det særligt positive ved denne aftale er, at mange af dem er blivende. Det betyder noget i forhold til rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft i industrien, at vi kan tilbyde faste stillinger med store udviklingsmuligheder, siger Henrik Victor Hansen.
- En fantastisk aftale for Fyn
At det permanente samarbejde mellem Lindø og Bladt Industries skaber nye arbejdspladser er sød musik i ørerne på Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), som samtidig er næstformand i bestyrelsen hos Lindø Port of Odense.
- Den her aftale er endnu et bevis på, at Lindø Port of Odense er en beskæftigelsesgenerator for hele Fyn. Lindø Port of Odense løfter den fynske arbejdsstyrke ved at sikre arbejde og udviklingsmuligheder for mange mennesker med vidt forskellige kompetencetyper.
- Der er brug for både smede og maskinmestre, såvel som akademikere og ikke mindst lærlinge. Det er på alle måder positivt og en fantastisk aftale for den fynske beskæftigelse, siger han.
Store ordrer har banet vejen
Det er flere betydelige ordrer i 2019, som har gjort det nødvendigt for Bladt Industries at skabe permanente rammer på Lindø.
Dermed er det slut med den projektbaserede produktion på Lindø, som i stedet bliver gjort permanent. Det glæder Lindø Port of Odenses administrerende direktør, Carsten Aa, sig over.
- Det er rigtig godt for Lindø Port of Odense, at Bladt Industries nu vælger at etablere en blivende produktion hos os, og det er endnu et bevis på, at vi kan tilbyde noget helt unikt til virksomheder, som arbejder med tung industriproduktion og ikke mindst til dem, der beskæftiger sig med offshore-vind, siger han.
Bladt Industries, som nu rykker permanent ind på Lindø, har en god position på verdensmarkedet, hvor selskabet hidtil har været involveret i produktionen af 2.000 offshore-fundamenter.
Men LORC skal kun bruge de 75 meter.
Det vil sige, at man i samme manøvre gør plads til endnu en offshore-virksomhed (eller tung industri) ved siden af LORC.
Det kunne være Siemens, men det kunne også være andre internationale aktører med ambitioner på vindmølleområdet.
Senest er Bladt Industries flyttet permanent ind i hal syd under portalkranen for at kunne producere fundamenterne til kæmpe havvindmøllerne.
Alt i alt betyder LORC testcenteret, udvidelsen af portalkran-sporet og en planlagt havneudvidelse, at Lindø nu er klædt på til produktion og afprøvning af kæmpe-havvindmøller.
Lindø Port of Odense har ikke oplyst investeringens størrelse.
De 340 milliooner kroner til etableringen af LORC er lånt af Danmarks Grønne Investeringsfond, Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Nordea.
Derudover gav den tidligere regering 50 millioner kroner til projektet.
Opgaven med at forlænge kransporet er i øjeblikket i udbud.
Korte videoer