Coop inviterer til kæmpe madfest Odense

Der bliver mulighed for at lære at lave lækker mad og møde en lang række mad-kendisser, når Coop inviterer til Mad dage Live i blandt andet Odense.

25.000 danskere får i april mulighed for at opleve kendte kokke og madpersonligheder på nærmeste hold, gratis smagsprøver fra 70 af Coops førende mad-leverandører og at lære at lave alt fra pizza til flødeboller.

Det er Coop, der for første gang inviterer til Coop Mad dage LIVE i Aarhus, Odense og København i tre weekender i april.

- Vi ønsker at levendegøre vores madagenda, som er vores vision om det gode måltid, en mere spændende madkultur og bedre mad og råvarer i supermarkedet, siger innovationsdirektør Jeff Salter, Coop.

På Coop Mad dage LIVE kan man møde bl.a. kokkene Thomas Rode, Gorm Wisveh og Claus Holm, udfordreren Chili Klaus, konditoren Mette Blomsterberg og flere deltagere fra Den Store Bagedyst, sundhedsrealisten Christian Bitz og gastronomi-skribenten Ole Troelsø.

For børn vil der være masser af aktiviteter. Hos GoCook kan børnene selv bage pizzaer eller kager. Derudover kan børnene blive Økosuperhelte eller lave sjove figurer af frugt og grønsager. For de voksne vil der være flødebolle- eller pølseværksted samt kagesmagninger, en bornholmer frokost og meget mere.

Coop Mad dage LIVE foregår:
2. - 3. april: (Den gamle Metro butik), Sletvej 36, Tranbjerg ved Aarhus
16. - 17. april: Odense Congress Center
23. - 24. april: Bella Center, København

 

Oversigt

    Oversigt