Fra fitnesscenter til førerhus: Adriana har fundet ny arbejdsglæde som lastbilchauffør

Flere kommuner har svært ved at få ledige i job, men vognmandsforretningen Alex Andersen Ølund har fundet en løsning på. De har fået succes med at omskole ledige som Adriana Hamberg til en karriere som lastbilchauffører.

Den stod på bremser, lamper og partikelfiltre, da fysioterapeuten Adriana Hamberg mødte op til teoritime hos AMU Fyn fredag morgen. Hun er igang med at uddanne sig til lastbilschauffør, da hun efter coronanedlukningen har haft svært ved at finde et job, der passer til hendes uddannelse. 

At skifte jobbet i fitnesscenteret ud med et job i førerhuset, er dog langt fra noget, der skuffer. Adriana Hamberg glæder sig til at prøve kræfter med et nye job bag rettet. 

- Det er jo et brancheskift, som jeg har brug for. Der skal simpelhen bare ske noget nyt, så der kan komme noget nyt energi til, fortæller hun.

Adriana Hamberg er en del af et nyt projekt hos vognmandsforretningen Alex Andersen Ølund. Virksomheden prøver i et samarbejde med AMU Fyn, jobcentrene og Odense Kommune at få flere folk i job gennem såkaldte informationsmøder. Her kan ledige komme ud og opleve arbejdet hos virksomheden samtidig med, at de får hjælp til videreuddannelse. 

Og det har givet pote, fortæller Jens Hansen, der er HR-Chef hos Alex Andersen Ølund. Halvvejs igennem virksomhedens forløb har virksomheden fået 16 ud af de 32 nye medarbejdere, de have håbet på at få.     

- Det har været en kæmpestor succes. Indtil videre har vi fået dem, vi skal bruge, og vi tror på dem, vi har nu, også skal fortsætte i det, siger han. 

Man skal give noget

Adriana Hamberg mener at, at hendes uddannelse som fysioterapeut sagtens kan komme hende til gode, når hun skal ud på vejene og møde kunder. Hun tror, at det anderledes job, kan åbne op for endnu flere muligheder i fremtiden.

- Man er jo nødt til at tage springet for at finde ud af det. For hvis du afviser det forhånd, kan du gå glip af en fantastisk mulighed. Nu er jeg nået her til, og jeg er ikke blevet afskrækket. Så jeg fortsætter. Jeg synes det er fedt, siger Adriana Hamberg.


Ifølge Jens Hansen så kan projekt, Alex Andersen Ølund er en del af, sagtens bruges i andre brancher. Han påpeger dog, at jobcenteret er en del af succesen. Derfor skal man som virksomheden tage samarbejdet med dem alvorligt.

- Arbejdsgiveren skal også give noget tilbage. Man skal ikke bare stå og forvente at medarbejderne kommer flyvende ind fra jobcentrene. Man skal også involvere sig selv i det her, fortæller han.

Ledige får efter informationsforløbet mulighed for at komme i et kort praktikforløb, så de kan opleve lastbilchaufførenes hverdag.
Ledige får efter informationsforløbet mulighed for at komme i et kort praktikforløb, så de kan opleve lastbilchaufførenes hverdag.
Foto: Alex Syrik


Fra jobcenter til karriersucces

Også hos kommunen synes man samarbejdet mellem jobcentrene, virksomheder og uddannelser er vigtigt. Det fortæller Brian Dybro (SF), der er beskæftigelses- og socialrådmand. Derfor har man sat ekstra penge af til virksomhedskontakt på budgettet. Brian Dybro håber nemlig på, at kommunen kan få endnu flere virksomheder med i ledighedsprojektet.

-Jeg synes det er pissefedt at se, hvad der sker når først vi sætter os sammen og i fælleskab løser et problem, siger han og fortsætter. 

-Der er ikke nogen der af sig selv alene kan løse den her udfordring med ledighed.

Tilbage i AMU Fyns undervisningslokaler håber Adriana Hamberg håber på, at Alex Andersen Ølund bliver glade for få hende med på holdet. Virksomheden står nemlig allerede nu klar med et job til hende, når hun har bestået sine kurser og fået sit kørekort. 

-Der er jo ingen der ved om jeg falder tilbage på at være fysioterapeut. Det kan være at jeg finder ud af, at det her er så fedt, at det er det jeg skal de næste mange år. Så det må vi jo finde ud af hen af vejen, fortæller hun. 

Oversigt

    Oversigt