I det fynske folks tjeneste

Gravide og udsatte forældre: Kan jeg sende mit barn i skole? 

Forældre er i tvivl. Er det forsvarligt at sende de mindste børn ud i hverdagen efter Regeringens beslutning om en genåbning? Er man udsat og gravid, gælder der en undtagelse.

00:52

Flere forældre har skrevet til TV 2/Fyn, fordi de er i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at sende deres børn i institution eller skole, hvis de som forældre er udsatte. Video: Thomas Bjerre Larsen

Denise har ikke set nogen uden for familien i snart halvanden måned. Udover, at hun er gravid med sit andet barn og har termin om en måned, så lider hun nemlig også af en kronisk sygdom. 

EN FYNBO FÅR SVAR 

Skolerne åbner igen for de mindste. Men er det forsvarligt at sende dem afsted, hvis deres mødre er gravide eller i risikogruppen? 

Charlotte, Mor til Denise Larsen 

Det er bindevævssygdommen Ehlers-Danlos syndrom, der gør hende ekstra sårbar. Derfor er hun i et stort dilemma om, hvorvidt hun skal sende sin 5-årige søn i forårs-SFO efter gårsdagens udmelding fra Statsministeren. 

- Lige nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det. Jeg får dårlige nerver af at tænke på, hvad der kunne ske, hvis jeg sendte ham afsted, for sådan nogle små børn leger tæt, siger hun. 

Flere forældre har som Denise skrevet til TV 2/Fyn, fordi de er i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at sende deres børn i institution eller skole, hvis de som forældre er udsatte. 

Læs også Skoleåbninger giver nye udfordringer

For selvom Statsminister Mette Frederiksen i går meldte ud, at både børn og voksne fortsat skal blive hjemme, hvis de er syge, gør det ikke Denise Larsen mere tryg i forhold til at sende hendes søn afsted på onsdag. 

- Der er stadig en risiko for, at voksne og børn kan være raske smittebærere. Og jeg ved, at børn ikke altid er de bedste til at holde afstand og have god hygiejne, så jeg tør slet ikke tænke på, hvor hurtigt det her kunne smitte, siger hun. 

En vigtig plan  

Denises søn skal i forårs SFO på Fraugde Skole og i 0.klasse efter sommerferien, så vi ringer til dem for at høre, hvad forældre som Denise skal gøre. 

Men på Fraugde Skole afventer de stadig selv situationen i forhold til at lægge en plan for den nye hverdag og kan derfor endnu ikke forsvarligt guide forældre som Denise til, hvad der er det rigtige at gøre.

Læs også Borgmester inden genåbning: - Der er mange hensyn at tage

Skoleleder for Tingkærskolen og Fraugde afdelingen, Bjarne Larsen, glæder sig også selv til, at han kan melde noget mere klart ud til forældre og ansatte i løbet af de næste dage. 

- Jeg kan godt forstå, at nogle forældre er bekymrede, fordi vi endnu ikke kan sige så meget i detaljer. Jeg har fået en besked om, at min chef lige nu holder møde om, hvad der skal ske. Først derefter bliver vi skoleledere orienteret og kan gå i gang med at lægge en plan for den enkelte skole, siger han. 

Næste stop er Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, hvor cheferne ganske vist er samlet i et beredskabsmøde. Her forsøger de at lægge en realistisk plan for skolerne, fortæller kommunikationschef Mie Spur Simonsen.

I Odense Kommune er over 10.000 børn inkluderet af regeringens nye genåbning. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ifølge hende kigger de på alle muligheder. De er både inspireret af den nødpasningsordning, der har fungeret for grupper af børn den seneste måned.

Men de kigger i følge Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune også på andre muligheder som for eksempel halve skoledage eller skolegang hver anden dag. Intet er sikkert, før cheferne bliver enige om en plan, som forventes at komme tirsdag eftermiddag. 

Er du i risiko? Hold børnene hjemme 

Fra Børne- og Undervisningsministeriets side opdaterede de i går aftes retningslinjerne for den nye genåbning. Her fremgår det til gengæld, at man kan være nødsaget til at holde sine børn hjemme, hvis man som Denise Larsen er særligt sårbar. 

Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer

For nogle børn vil det fortsat være nødvendigt, at de holdes hjemme, eksempelvis fordi de eller deres forældre er særligt sårbare i forhold til smitterisiko.

 

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet 

Men hvornår ved man egentlig, om man er særligt sårbar? TV 2/Fyns sundhedsfaglige ekspert Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi og pensioneret overlæge fortæller os, at der er mange ting, som kan spille ind i forhold til at vurdere, om man er særlig sårbar. 

- Der findes nogle sjældne sygdomme, som for eksempel cystrisk fibrose, hvor man med sikkerhed kan sige, at det vil være klogt for børnene at blive hjemme. Men derudover kan det være meget individuelt fra person til person, om man vurderer at et sygdom påvirker én i så høj grad, at man er særligt sårbar. 

Særligt sårbare ifølge Sundhedsstyrelsen 

• Ældre over 65 år (især ældre over 80 år)

• Personer med specifikke kroniske sygdomme

• Personer med nedsat immunforsvar

• Børn med kroniske sygdome eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt

• Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip)

Derfor anbefaler Hans Jørn Kolmos også, at man altid ringer til sin egen læge, hvis man er i tvivl om sin egen situation. 

Læs også Lægens svar: Det vil fynboerne vide om corona

- Det kan være svært at sige noget generelt, fordi man ofte skal ned og kigge i sygehistorikken og journalerne, for at få den bedste vejledning. Derfor er mit bedste råd, at man gør brug af sin egen læge, som sidder klar til at vejlede, siger han. 

Denise Larsen hælder mest til at lade sin søn blive hjemme, når genåbningen begynder på onsdag, men det er et svært dilemma. 

- Det er lidt pest eller colora, synes jeg. Min søn har brug for at komme afsted, så han kan blive klar til at starte i skole til sommer. Men samtidig tror jeg ikke, at jeg tør tage chancen, fordi vores sundhed er på spil, siger hun.