Håndboldstjerne måske tabt for HCO

Hun er ikke ankommet til Fyn, alligevel kan den brasilianske stjernespiller Rodrigues være tabt for den kvindehåndboldklubben HCO, skriver fyens.dk

De satser stort - rigtig stort. HC Odense skal via en ejendomsprojekt skaffe penge til at etablere sig i toppen af den danske dameliga i håndbold. Men vente på indtægterne på det projekt gør man ikke, langtfra. Den ene landsholdsspiller efter den anden er blevet indkøbt til den nye sæson, hvor den tidligere OL-guldvinder Jan Pytlick skal vise vejen som klubbens nye cheftræner.

Ana Paula Rodrigues, brasiliansk Champions Leauge vinder i denne sæson med CMS Bucuresti, underskrev i foråret en to-årig aftale med HC Odense. Hun ønskede at komme væk fra en klub, hvor lønudbetalingerne ikke altid kom til tiden. Siden har rumænerne fået styr på økonomien og samtidig har en russisk storklub også meldt sig på banen.

- Ja, vi har fået tilbud fra begge klubber på Rodrigues. Tilbuddene er ikke gode nok set fra vort synspunkt, så nu bevæger vi os nok ud i en forhandling. Hvis de ikke ender tilfredsstillende, så vil vi kræve, at Rodrigues stiller i Odense efter sommerferien, siger Mark Jespersen, direktør for Sport og Økonomi til Fyens.dk

Han understreger, at man ikke har interesse i at holde på en spiller, der ikke har lyst til at være i klubben. Problemet for HC Odense kan bare være, at det på nuværende tidspunkt kan være svært at finde en erstatning på niveau med Rodrigues, da hovedparterne af spillerne har skrevet kontrakt for den kommende sæson.

Oversigt

    Oversigt