Handicappede får hjælp af spiserobot

En lille minirobot kaldet "My Spoon" skal den kommende tid hjælpe handicappede i Odense med at spise. Kommunen håber, at My Spoon kan lette hverdagen for handicappede.

My Spoon styres via et joystik, der kan betjenes med både både hænder, fødder eller hage. Robotten kan så tage mad fra skåle og tallerkner og via en arm fører det op til munden.

-  Jeg tror, at det kan frihed og selvstændig til en gruppe handicappede, så det vil vi gerne prøve af, siger ældrerådmand Peter Rahbæk Jule(S) fra Odense Kommune.

Maden kan blive kold

I øjeblikket er en gruppe My Spoon-robotter til test. Kommunen tester robotten sammen med Teknologisk Institut, og både ansatte og handicappede skal afprøve om den lille fjernstyrede robot letter de handicappedes hverdag. Mandag afprøvede Mogens Johansen, der har muskelsvind, My Spoon.

- Jeg tror som sådan sagtens kan blive vænnet til at bruge sådan en. Det kan være dejligt, at man ikke er så afhængig af andre, men det går noget langsomt, så det kan være et problem at spise med gæster, og man skal også passe på ikke at lave for store potioner, så når maden at blive kold, siger Mogens Johansen.  

Erstatter ikke mennesker

Blandt politikerne er der store forhåbninger til spiserobotten.

- Jeg tror at teknologien kan skabe en lettere hverdag for mange handicappede, og lette tiden for de ansatte, så de i stedet kan bruge tiden på pleje og omsorg , siger rådmand Peter Rahbæk Juel(S).

Men selv om rådmanden et begejstet for den nye robbotteknoligi, er han bevidst om at det er vigtigt, at teknikken ikke kommer i centrum.

- Det skal stadig være mennesker der hjælper menensker. Teknologi er et hjælpemiddel, men det vil aldrig erstatte mennesker, siger rådmanden.

Oversigt

    Oversigt