Hanne overlevede ulykke takket være særlig væske - nu er den en mangelvare

Plasma har for længst overhalet blod på blodbankens ønskeliste, men der mangler donorer.

En droppose med den gullige væske hænger over Hanne Lillelunds skulder. Minut for minut vokser indholdet af de gyldne dråber i posen. Det samme gør andelen af plasmadonorer på Fyn og resten af landet, men det er langt fra nok.

- Uden plasma kunne jeg have været død i dag, siger Hanne Lillelund.

For 21 år siden blev hun nemlig kørt ned af en højresvingende lastbil på vej til frisøren.

Det resulterede blandt andet i, at Hanne Lillelund mistede sit højre ben. I tre en halv måned lå hun i en hospitalsseng, hvor hun var tæt på at dø to gange. 

- Jeg kunne lige så godt have været død, men det gjorde jeg ikke.

- Derfor skal man sørge for at blive tappet, for det redder liv. 

Plasma bliver nemlig brugt til traumepatienter som Hanne Lillelund på sygehusene, fordi det blandt andet hjælper blodet med at størkne.

Langt størstedelen af plasma – omkring 95 procent - bliver dog brugt til at fremstille medicin. Men det kan du se meget mere om i videoen her: 

Explainer: Plasma har for længst overhalet blod på blodbankernes ønskeliste. Men hvad er plasma egentlig?
Fotograf: Amanda Holmgaard Sørensen

En mangelvare

Størstedelen af verdens plasma kommer i dag fra USA. Det betyder, at fem procent af verdens befolkning sørger for omkring 70 procent af den globale plasmaforsyning.

- Derfor så man under coronakrisen, at vi også havde en medicinkrise i Danmark, siger Jørgen Georgsen, der er cheflæge i blodbanken i Odense.

Pandemien betød, at færre amerikanere kom til tappestederne. Verden oplevede pludselig at mangle den gule væske, og Danmark kunne ikke få den plasma, der var behov for.

- Opgaven er at undgå, at vi kommer i den situation igen, siger Jørgen Georgsen. 

Derfor blev det besluttet, at Danmark skulle være selvforsynende, så patienter med blandt andet blødersygedomme og immundefekter kunne være sikker på at få den medicin, som de har brug for. 

Lige nu mangler blodbanken i Odense 1.500 bloddonorer, og i gennemsnit er der 50 ledige stole til plasmatapning hver dag.

- Jo flere af de stole, som vi får fyldt ud, desto større selvforsyningsgrad har vi, siger Jørgen Georgsen. 

Blod og plasma

Et helt andet perspektiv

168 gange har Hanne Lillelund selv været forbi et af tappestederne for at give enten blod eller plasma. 

- Det har sat det i et helt andet perspektiv, fordi nu kan jeg pludselig se, hvor meget det betyder, siger hun. 

- Hvis du selv ligger en situation, hvor du får brug for plasma, vil du være taknemmelig for, at nogen har doneret, siger Hanne Lillelund, som i dag sætter større pris på livet. 

Hanne Lillelund forsøger selv at donere plasma, så ofte hun kan og må. Det vil sige hver anden uge.
Hanne Lillelund forsøger selv at donere plasma, så ofte hun kan og må. Det vil sige hver anden uge.
Foto: Amanda Holmgaard Sørensen

Oversigt

    Oversigt