14. mar. 2020 kl. 15:57
Sara Fuglsig

På OUH screener man ikke længere for coronavirus i drive-in-teltene. Om folk er smittede eller ej er nemlig ikke længere den vigtigste information for sundhedsvæsenet. Drive-in-teltene bruges i stedet til at vurdere, om patienter skal indlægges.


I OUHs drive-in-telte screener de ikke længere for coronavirus. Da teltene onsdag blev indviet var formålet ellers at teste for corona, men som smitten udvikler sig, er den vigtigste viden ikke længere, om man er smittet eller ej.

Sara Fulgsig
I teltene ved OUH vurderes det nu, om patienter skal indlægges eller ej.

- Der er mange, der er corona-positiv uden at have svære sygdomsmanifestationer. Det er ikke særlig givende for os at vide, om en patient er positiv eller negativ, hvis patienten ikke har svære symptomer, fortæller den ledende overlæge på Fælles Akutmodtagelsen på OUH, Michael Hansen-Nord.

Læs også: Coronasmittet i Nyborgs sundhedsafdeling
Gå tilbage Del
14. mar. 2020 kl. 13:25

Coronasmittet i Nyborgs sundhedsafdeling

Testet positiv på OUH i Svendborg.


En ansat i Nyborg Kommunes administrative sundhedsafdeling blev i går på OUH Svendborg testet positiv for Corona virus.

Som følge af den positive test er der lavet en smittesporing.

Alle der har været i tæt kontakt med den pågældende person, eller været indenfor 2 meters afstand i mere end 15 minutter, er blevet kontaktet og er sendt i 14 dages karantæne.

Den pågældende medarbejder der er smittet, har arbejdsplads i Arkaden ved Rådhuset i Nyborg.

Medarbejderen har haft kontakt med en række personer, som nu er sendt hjem.

Ifølge pressechef Lone Mørup, er der ikke tale om en medarbejder, der har været ude at rejse. Hvordan vedkommende er blevet smittet, ved de ikke.

- Vi følger udviklingen nøje, og holder møde i krisestaben hver dag klokken ti. Men jeg vil gerne understrege, at der er ingen panik, siger Lone Mørup.

I teltene skal det nu i stedet vurderes, om patienter skal indlægges eller ej.

- Der er mange, der har lidt hoste og forkølelse, og som er bekymrede for corona, men de kræver ikke nødvendigvis en indlæggelse, siger Michael Hansen-Nord og uddyber:

- Teltene er til for at fange dem, der egentlig godt kan være hjemme, uden de behøver et hospital.

Politiet er klar til at støtte op

OUHs drive-in-telte er kun for patienter, der er blevet visiteret af egen læge, og som er blevet henvist til at blive indlagt.

- Det er meget vigtigt, at folk forstår, at teltene er til for patienter, der er visiteret til indlæggelse. Patienterne, der kommer her, starter deres indlæggelse i teltet. Det er ikke for andre, slår Michael Hansen-Nord fast.

“Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik”

— Michael Hansen-Nord, Ledende overlæge, Fælles Akutmodtagelsen, OUH

Og for at sikre, at det kun er visiterede patienter, der lægger vejen forbi drive-in-teltene, har OUH allieret sig med Fyns Politi.

- Vi vil gerne sikre, at det kun er patienter, der er blevet henvist til indlæggelse, der kommer ind i området. Hvis der bliver behov for det, så kommer politiet og visiterer indkørslen, så patienter, der ikke er henvist hertil, bliver holdt væk, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:

- Politiet har lovet os, at de kan stille med bevogtining inden for ti minutter, hvis der bliver behov for det.

Ingen screening i teltet

I drive-in-teltene kommer patienterne til at møde en speciallæge og en sekrætær, men der foretages ikke en screening.

- De eneste remedier, der er til rådighed i teltet, er et blidtryksapperat og et termometer, så i teltene foretages ene og alene en klinisk vurdering af, om en patient har behov for indlæggelse eller ej.

Læs også: Nyeste corona-tal fra Danmark: 50 smittede på Fyn
Gå tilbage Del
13. mar. 2020 kl. 16:38
Fyn

Nyeste corona-tal fra Danmark: 50 smittede på Fyn

De nyeste tal for coronasmittede viser, at i alt 50 er ramt af smitten på Fyn. Torsdag var tallet 38.


Her er den seneste oversigt over smittede fordelt på landsdele opgjort 13. marts 2020.

 

Antallet er smittede kan dog være højere end det officielle tal, da ikke alle med symptomer bliver testet længere.

Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen den 12. marts offentliggjorde, at de overgik fra en inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi, hvor antallet af tests vil blive prioriteret til de patienter, der ikke kun er en lille smule syge.

 

Læs hele rapporten her. (PDF)

Speciallægen må hverken tage blodprøver, de må ikke pode og de må ikke lave hjertekardiogram. Derfor er en screening i teltene slet ikke mulig.

-Vi har oplevet, at folk er mødt op på skadestuen med et ønske om at blive screenet for corona. Men vi screener ikke længere, så folk skal lade være med at komme og tro, at de kan blive testet, siger Michael Hansen-Nord.

Ikke en McDrive-klinik

Hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus, skal man tage kontakt til vagtlægen eller egen læge.

- Hverken vagtlægen eller egen læge må se de patienter, der ringer ind med mistanke om coronavirus. De skal visiteres over telefonen, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:

- Men det kan være svært for lægen at danne et indtryk af, hvor syg en patienten er, når man ikke har personen over for sig. Derfor bliver de henvist til en indlæggelse.

Sara Fuglsig
Patienter, der ikke har en henvisning fra vagtlægen eller egen læge, kan ikke konsulteres ved drive-in-teltene.

Men man kan altså ikke bare køre forbi uden en henvisning fra lægen.

- Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik. Vi håber, at folk har forståelse for, at det her er til patienter, der er visiteret og har talt med en læge og ikke alle mulige andre.

I går kl. 20:35
Tophistorie
Anton Kranf

I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.


Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.


Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.


- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.


I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.


Evakuering af boligblokke

Følg opdateringerne herunder

Anton Kranf

Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.

Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.

Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.

Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

For 4 timer siden
Mikkel Skov Svendsen

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?


Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.


Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.


Dermed frikendes Andekærgård.


Regningen ender i København

Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.

Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.

Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.

N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.

Sagen kort

Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.

Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.

Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.

Forstår energispareordningen

  • Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).

  • Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.

Kilde: Energiwatch

Ken Petersen

Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.

- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.

En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.

- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.

Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

I går kl. 20:24
Fyn

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.


Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.


Vores kreditvurdering er i orden

Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy

 - Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:

- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.

Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.

Faktaboks om L'easy-sagen

I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.

Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.

Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.

Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.

Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.

3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.

I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.

Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.

Har fjernet renter og omkostninger

3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.

- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.

Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.

- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi

Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.

Marlene Sørensen

Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?

Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.

Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.

Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.

Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

I går kl. 18:45
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Genrefoto

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.


Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.


Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.


Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.


Detaljeret trussel

Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.

Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:

- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.

Mildere straf

Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.

Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.

Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

I går kl. 17:56
Bogense Kommune

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.


Men nu er projektet slået tilbage til start.


Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.


I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.


De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.


For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.


Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.


En urimelig bidragsfordeling

En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.

Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.

Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.

Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.

Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.

Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Hasløv & Kjærsgaard

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.

Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.

I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.

Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.

Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.

Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Normal/PR

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.

Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.

Denne gang i Nyborg Retail Park.

Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.

- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.

NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.

Marlene Sørensen

Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.

Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.

- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.

Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her