kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Takket være en robot kan kræftramte Kasper på ti år følge undervisningen i sin klasse, selvom han er indlagt på hospitalet.

På afdelingen for kræftramte børn på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH sidder Kasper Gade Kjærgaard foran sin computer. Ikke for at spille Counter Strike eller Fifa, men for at tjekke ind til undervisningen på sin skole i Jylland. En robot gør, at han kan følge undervisningen i sin klasse, selvom han ikke fysisk er til stede.

- Robotten hjælper mig med, at jeg ikke føler mig ensom, og at de ikke glemmer mig, siger den tiårige dreng.

“Robotten hjælper mig med, at jeg ikke føler mig ensom, og at de ikke glemmer mig”

— Kasper Gade Kjærgaard, kræftpatient

Kasper Gade Kjærgaard styrer på sin computer robotten, der kører rundt i klasseværelset i Jylland. På den måde kan både han og kammeraterne se hinanden.

For Kasper Gade Kjærgaards mor, Kristina Kjærgaard, er det livsglæde at se, når hendes søn taler med sine jævnaldrende.

- Det er en unik mulighed for, at han kan bibeholde relationer med kammerater fremfor kun at være hjemme og på sygehuset, siger hun.

Gå tilbage Del
kl.

Børn skal gøre Odense førende inden for robotter

Et ekspertpanel skal hjælpe Odenses børn med digital dannelse. I fremtiden skal Odense fastholde sin position som en af verdens førende inden for robotteknologi, siger byrådspolitikerne.


Robotter, kodning og algoritmer er blevet hverdag i Odenses børnehaver og skoler, og derfor er det vigtigt, at børnene lærer mere om, hvordan de skal klare sig på internettet.

Derfor gør Odense Kommune klar til at lægge en tiårig strategi for børn og unges teknologiforståelse. Tirsdag mødes et panel bestående af otte eksperter for at diskutere, hvordan kommunen konkret skal gribe opgaven an.

En af de otte eksperter er Esben Østergaard, som er iværksætter inden for robotteknologi.

- Der er brug for, at børn lærer at forstå teknologi og den øvrige verden omkring dem. Derudover også basale menneskelige færdigheder samt det at lære at lære. Det vil give Odenses børn og unge de bedste muligheder for at klare sig i den fremtid, vi kigger ind i, siger Esben Østergaard.

Odense som international robotby

Netop i en by som Odense, som brander sig som en af verdens førende inden for robotteknologi, er det vigtigt, at børn og voksne er klædt bedst muligt på, når det gælder digital dannelse.

Ambitionerne er store, fortæller børn- og ungerådmand Susanne Crawley fra Radikale Venstre.

- Odense skal gå forrest, ikke bare nationalt, men internationalt, siger Susanne Crawley.

- Det glæder mig, at vi er lykkedes med at samle en gruppe mennesker, som brænder for denne dagsorden. De er teknologisk begejstrede og samtidigt optagede af, hvordan vi mennesker begår os klogt i samspillet med teknologien, forklarer hun.

Fakta om ekspertpanel

De otte medlemmer er eksperter inden for hvert deres felt og kan derfor bidrage med forskellige perspektiver:

 

Marianne Thellersen, Senior Vice President, Innovation and Entreprenuership, DTU

Preben Mejer, CEO Radr. Bestyrelsesformand i Innovation Lab.

Esben Østergaard, CTO, Universal Robots

Harald Reedtz Tokerød, digitaliseringsrådgiver, Tokerød Plus

Kamilla Jørning Roost, salgschef, Uddannelses- og forskningsområdet, Microsoft Danmark

Henning Andersen, uddannelsesdirektør, Det Tekniske Fakultet, SDU

Nina Bonderup Dohn, professor, Institut for Design og Kommunikation, SDU

Ulla Dyrløv, psykolog, forfatter og foredragsholder, Familiepsykologisk Praksis

50 millioner kroner sat af

Det er et bredt flertal i byrådet i Odense, der står bag visionen om at styrke børnenes forståelse af teknologi. Der er sat 50 millioner kroner af over en tiårig periode.

- I Odense har vi ikke bare skabt en national styrkeposition med vores robotklynge - vi har etableret en af de vigtigste robotklynger i verden. Med den position har vi et stort ansvar for, at vores børn og unge er klædt på til at bruge og forstå den teknologi, der omgiver dem, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Ekspertpanelet holder sin første workshop tirsdag klokken 14.30. Her skal de blandt andet diskutere, hvordan børn undgår, at blive udsat for digital kriminalitet, og om pigerne bliver hægtet af i forhold til drengene, når det gælder digital dannelse.

Næste workshop er 8. april.

Brug for flere robotter

Skolen OUH fik for tre år siden sponsoreret den første robot af Provstegårdskolen i Odense. Siden har skolen søgt penge fra Børnecancerfonden, som har gjort, at den nu har fem bevægelige robotter. Men det er ikke nok.

Lige nu står flere børn på venteliste til en robot. Et af de børn er Liva Høvids Skrædderdal, som lider er en sjælden blodsygdom og modtager kemobehandling. På tirsdag er ventetiden dog forbi, når hun for første gang skal følge undervisningen i sin klasse ved hjælp af en robot.

“Jeg kan være mere i skole, når jeg har robotten. Den kan hjælpe mig med ikke at være ensom, når jeg så endelig er i skole”

— Liva Høvids Skrædderdal, patient på OUH

- Jeg kan være mere i skole, når jeg har robotten. Den kan hjælpe mig med ikke at være ensom, når jeg så endelig er i skole, siger hun.

I starten af Liva Høvids Skrædderdals sygdomsforløb håbede hendes forældre på, at en robot ikke ville blive nødvendigt for hende. Men sådan blev det ikke, og efter hun kom på venteliste, har hun ventet i tre måneder på en robot.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Når mor og far ryger: Så farligt er rygning for dit barn

Eric Feferberg, Ritzau Scanpix
Eric Feferberg, Ritzau Scanpix

Der er større risiko for, at barnet dør, hvis mor - og far - ryger før, under og efter graviditeten, oplyser Sundhedsstyrelsen.


Det er ikke sundt at ryge - især når du og din partner skal have børn. I Odense skal politikerne diskutere, om gravide skal belønnes med op 1.000 kroner, hvis de stopper med at ryge.

Allerede inden barnet kommer til verden, kan rygning gøre skade.

Ifølge Sundhedsstyrelsen påvirker rygning ægløsningen, og forskning tyder også på, at mandens sædkvalitet forringes af tobaksrygning.

Derudover er rygning skadeligt for barnets vækst, og derfor er det bedst at holde op med at ryge, allerede når graviditeten planlægges.

Når du er blevet gravid

Hvis du eller din partner er blevet gravid, er det fortsat en god idé at stoppe med at ryge.

Barnets vækst påvirkes, hvis du ryger eller udsættes for tobaksrøg. Du risikerer at føde barnet for tidligt, eller at dit barn bliver født med for lav vægt. Der er også øget risiko for fosterdød.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at både du og din partner holder op med at ryge, når I finder ud af, at I venter jer. Moderen bør heller ikke udsættes for røg på arbejdspladsen.

Efter fødslen

Når barnet er født, er det fortsat en god idé at holde op med at ryge. Mange af røgens skadelige stoffer bliver overført til barnet gennem modermælken. Derudover kommer amningen også lettere i gang, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at du ikke ryger - heller ikke, når barnet er født.

Lene Nygaard, der er jordemoder på Odense Universitetshospital, er enig, at det aldrig er for sent at holde op med at ryge.

- For hver dag man ikke ryger, forbedrer man vilkårene for baby inde i maven, siger Lene Nygaard til TV 2/Fyn.

- Nogle af de risici, der er ved at ryge, når man er gravid, er, at der er større risiko for at føde for tidligt, der er større risiko for at føde et barn med lavere fødselsvægt, større risiko for misdannelser og større risiko for, at barnet dør. Så det kan helt klart betale sig at stoppe med at ryge, på hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, forklarer hun.

Hvis du ikke er i stand til at holde op med at ryge, bør du tale med din læge. Så vidt muligt skal du gøre, hvad du kan for at holde barnet væk fra tobaksrøg. De skadelige stoffer i røgen belaster barnets luftveje, så undgå at ryge indendørs eller i nærheden af barnet.

Små børn, der udsættes for tobaksrøg, har øget risiko for vuggedød. Derudover er de oftere syge og bliver oftere indlagt på sygehuset med luftvejssygdomme.

Kasper Eland Marquardtsen
Kasper Eland Marquardtsen
Liva Høvids Skrædderdal og hendes mor, Lisbeth Høvids Skrædderdal, ser frem til, at Liva Høvids Skrædderdal får en robot.

Ifølge Anita Thinggaard Jepsen, der er lærer på Skolen OUH, er det vigtigt, at børnene får en robot så tidligt som muligt i deres sygdomsforløb.

- Et af børnene sagde engang: "Kræft er slemt, men det er endnu værre ikke at kunne se mine kammerater". Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det for børnene. Nogle børn ændrer udseende og har sværere ved at vise sig overfor kammeraterne efterfølgende, siger Anita Thinggaard Jepsen, der var med til at starte projektet med robotter.

“Et af børnene sagde engang: "Kræft er slemt, men det er endnu værre ikke at kunne se mine kammerater".”

— Anita Thinggaard Jepsen, lærer, Skolen OUH

Robot gør stor forskel

En af idéerne med robotten er, at den skal gøre det lettere for de syge børn at vende tilbage til deres klasser, når de er raske. Allerede nu gør robotten det lettere for Kasper Gade Kjærgaard at holde kontakten med sine venner.

- Nogle gange bliver jeg ked af det, fordi jeg gerne vil se mine venner. Det kan robotten hjælpe mig med, siger den tiårige dreng.

Gå tilbage Del
kl.

Kræftramte Kasper beamer sig fra OUH og hjem til Løsning

En ny robot gør det muligt for Kasper, der er indlagt på OUH, at holde kontakt med sin klasse hjemme i Løsning.


- Beam mig op, Scotty, er et ikonisk citat fra en science fiction serie fra 60' erne.

Beaming var scifi genrens løsning på de store afstande i rummet, nemlig ved at man kan komme fra det ene sted til det andet på 0.5 ligemeget, hvor langt der er, ved hjælp af en transportstråle, en beam på engelsk. Som så meget andet scifi er transportstrålen aldrig blevet til noget, og så alligevel.

På Odense  Universitetshospital ligger Kasper, en kræftsygdom sender ham på hospitalet i lange perioder. Men en robot gør, at han kan holde kontakten med sin klasse hjemme på Løsning Skole og i et vist omfang følge med i undervisningen og i det sociale liv omkring klassen.

“Det er en enestående chance for at  Kasper kan være social og holde kontakten til sine klassekammerater og venner”

— Kristina Kjærgaard, Kaspers mor

Kammeraterne savner Kasper

Skolen OUH har fem robotter af denne type, og de har allerede været ude på flere skoler og gøre nytte. Pengene kommer fra Børnecancerfonden.

- Det føles næsten som om han er her i virkeligheden, fortæller Emma Grønvang fra klassen.

- Men man kommer alligevel til at savne ham, for det er ikke altid, han kan tale, hvis han er til behandling, eller er for træt, fortæller Oscar Griffing fra 4.klasse i Løsning Skole.

- Det er også træls, at han ikke kan komme med udenfor og stå ved sidelinien til fodbold og råbe kommentarer. Han er bare så hurtig.

Forældrene er glade for robotten

Små 100 kilometer væk på OUH sidder Kasper og hans mor Kristina Kjærgaard. De er begge glade for robotten.

- Det er en enestående chance for at  Kasper kan være social og holde kontakten til sine klassekammerater og venner. Det, der foregår her, er sygdom og voksensnak. Med robotten får han kontakt i børnehøjde, fortæller Kristina Kjærgaard.

- Det er lidt mærkeligt, men jeg ved jo godt, at jeg kommer til at se dem igen - om et stykke tid, siger hovedpersonen til TV Syd.

Selvom Kasper Gade Kjærgaard efterhånden har vænnet sig til robotten, er han ikke i tvivl om, hvad han glæder sig mest til ved at komme tilbage i skole.

- Jeg glæder mig til at se alle mine venner i stedet for bare at kigge igennem en skærm, siger han.

OUH er det første og eneste hospital i Danmark med bevægelige robotter til børn.

 
I dag kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder: - Det er et område plaget af uro

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.


Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.


Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.


Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.

- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.

Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.

Det skyldes kraftig vind.

Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.

Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.

For
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.

I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.

Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.

Her er allstar-holdet:

Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).

Venstre fløj: August Pedersen (Norge).

Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).

Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).

Højre back: Francisco Costa (Portugal).

Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).

Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).

Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her