Lars Høgh stopper som målmandstræner i OB

Den legendariske målmand Lars Høgh stopper som målmandstræner i OB på grund af fuldtid.

Efter en årrække med tilpasninger og besparelser er OB endelig nået til et punkt, hvor der atter kan tænkes fremadrettet og opgraderes i staben. Det betyder, at klubben tilknytter både en scout og en målmandstræner på fuld tid.

Det betyder at målmandstræneren Lars Høgh stopper i OB. 

-Det er et stort privilegium at få lov til arbejde med det, man brænder for, og ikke mindst, når det er i ens hjerteklub, Odense Boldklub. Jeg havde gerne set, at dette kunne fortsætte i OB, men klubbens krav til en fuldtidsstilling, kunne jeg desværre ikke opfylde. Jeg ønsker min klub, Odense Boldklub alt godt i fremtiden og håber, at jeg på et senere tidspunkt kan vende tilbage, siger Lars Høgh.

Som en del af det fremtidige arbejde har OB ansat Lars Bjerring som ny målmandstræner på fuld tid. Bjerring kommer fra et lignende job i FC Nordsjælland, og han har desuden en fortid som målmandstræner i HB Køge, hvor han også var førstekeeper, indtil en hofteskade satte en stopper for karrieren.Også på scout-området opgraderer OB, således at Ole Nielsen fremover er tilknyttet på fuld tid. Han har været scout for OB i en periode, hvor han også har haft såvel et civilt job som scoutopgaver for Premier League-klubben Leicester City.

Læs hele pressemeddelsen fra OB her. 

 

Oversigt

    Oversigt