Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane har måttet stoppe sine testkørsler indtil dokumentationen for, at deres signal ikke påvirker det øvrige tognet, er på plads.
Der bliver arbejdet hårdt på at finde en løsning mellem Odense Letbane og Banedanmark, som driver og vedligeholder det danske jernbanenet.
Men indtil det er på plads, kan Odense Letbane ikke foretage testkørsler med letbanetogene på dele af letbanestrækningen i Odense. Seneste testkørsel var 28. august.
- Vi skal have dokumenteret, at når man sætter strøm til og begynder at køre på Odense Letbanes nye system, at det så ikke påvirker vores gamle sikringsanlæg. Det er en problemstilling, som vi altid skal håndtere, når vi arbejder med strøm tæt på banen, siger Peter Jonasson, der er anlægsdirektør i Banedanmark, til TV 2 Fyn.
Lokale vil have stort boligbyggeri stoppet efter fund af fredet dyr
Byggeriet af et højhus i Strib skal stoppes omgående, mener modstanderne af projektet, der i weekenden har fundet et fredet dyr i området.
I weekenden er der blevet fundet tre store vandsalamandere i nærheden af et højhusbyggeri i Strib.
Ifølge modstandere af boligbyggeriet bør fundet af den truede dyreart på området få boligbyggeriet standset omgående.
- Vi skal have det lukket og genetableret som det grønne område, det var - så hurtigt som muligt, siger Arno Kristiansen, der er talsmand for aktionsgruppen “Vi vil ikke have højhuse i Strib”.
- Det har en altafgørende betydning for den videre proces for byggegrunden. Det er en art, der er totalt fredet. Man må ikke samle den op eller tømme de søer, de lever i, så man har en kæmpe udfordring i forhold til at fortsætte byggeriet og skovfældningen, tilføjer Lasse Schmücker, der også er modstander af byggeriet og desuden stiller op som spidskandidat for Enhedslisten i Middelfart.
Fundet af den truede padde sker, en måned efter at træfældningen på byggegrunden begyndte.
Fakta om stor vandsalamander
Den store vandsalamander er en padde med lang krop og lang hale. Maven er svovlgul med sorte pletter. Den bliver op til 16 centimeter lang.
Den er almindelig i hele landet. Forår og sommer lever den i vandhuller. Ellers kan den ses på land, også nær huse.
Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller.
De voksne dyr er fredede. De fleste vandhuller og søer, hvor der findes stor vandsalamander, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Kilde: Miljøministeriet
Som at vinde i lotteriet
Det er ikke første gang, at den fredede padde risikerer at give problemer for et boligbyggeri. Padden var i juli årsag til, at der blev sat en foreløbig stopper for byggeriet af 2.000 boliger i København.
Det var Lydia og Bent Kragh-Hansens datter, der i weekenden fandt den fredede dyreart. Ægteparret er naboer til byggegrunden og modstandere af højhusprojektet, så derfor glæder de sig over fundet.
- Det er som at vinde i lotteriet, siger Lydia Kragh-Hansen.
“Det er som at vinde i lotteriet”
- Vi skal ikke have højhuse. Det er ikke acceptabelt, at de vil bygge højhuse her ude på landet, tilføjer hun.
Padde lukkes ud igen
Når kommunen har fået dokumentation for, at de store vandsalamandere er fundet i området, vil de slippe dem fri igen.
- De skal selvfølgelig lukkes ud, men vi er i tvivl, om vi skal lukke dem ud, samme sted de blev fundet, for de er sikkert skræmt for vid og sans, når de kører med de store maskiner på den modsatte side af, hvor de har gemt sig, siger Bent Kragh-Hansen.
Middelfart Kommune vedtog i august en ny lokalplan, der gjorde det muligt at bygge på grunden, som tidligere har været olieberedskabslager. Grunden ligger ved Brændeskov og Røjleskov i udkanten af Strib.
Kommunen fik i den forbindelse undersøgt, om der var nogen truede arter i området, og det var der ikke, lød det. Ifølge modstandere af byggeprojektet var rapporten mangelfuld, og derfor har de selv forsøgt at finde nogle af de truede dyr, der opholder sig i området.
- Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus. De fløj omkring ørerne på os i aftes. Vi er ikke blevet taget seriøse, siger Arno Kristiansen.
“Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus”
Modstanderne af byggeriet har sendt dokumentation for fundet af det fredede dyr til kommunen.
Kommune: Vi undersøger henvendelsen
Middelfart Kommune bekræfter, at der mandag er modtaget en formel henvendelse, som kommunen hurtigst muligt vil håndtere.
- Vi kigger altid sådan nogle henvendelser grundigt igennem, siger Hanne Laursen, der er natur- og miljøchef i Middelfart Kommune.
Hun fortæller, at der tidligere er lavet en rapport, der konkluderer, at der ikke er fredede dyr i området, men kommunen vil inden for de næste par dage vurdere, hvad der skal ske i sagen.
- Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude, siger Hanne Laursen og henviser til, at det af lokalplanen fremgår, at der fortsat skal være beplantning og søer i området.
“Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude”
Efter planen skal der opføres 135 boliger på grunden, og tre af bygningerne vil være på seks etager.
Som Fyens Stiftstidende mandag kunne afsløre, så er Odense Letbane i problemer og risikerer at udskyde åbningen af letbanen.
Ifølge avisen er det, blandt andet fordi letbanen og Banedanmark er i ”dyb uenighed” og ”benhård strid” med hinanden.
Sådan vil Banedanmark dog ikke betegne situationen.
- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Odense Letbane, og vi oplever sådan set at vi alle sammen trækker i den samme retning i forhold til at få Odense Letbane hurtigst muligt i drift, siger Peter Jonasson.
Alligevel bekræfter Banedanmark, at Odense Letbane ikke kan fortsætte deres testkørsel på udvalgte strækninger.
Betyder det her så, at I har sat en stopper for Odense Letbanes testkørsel indtil I har den dokumentation?
- Nogen tests er blevet gennemført. Nogen tests er nødt til at afvente, at vi lige får de her ting på plads. Men det er helt i overensstemmelse med Odense Letbane og os.
Flere hundrede personer har været på kontanthjælp i årevis
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør en forholdsmæssig stor del af kontanthjælpsmodtagere i Odense. Hundredvis har været på kontanthjælp i mere end ti år.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at knap 600 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Af dem har 206 personer fået kontanthjælp i mere end 15 år.
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er hovedparten af ikke-vestlig herkomst. Af de 206 personer er to ud af tre med ikke-vestlig baggrund. Og det til trods for, at den gruppe kun udgør 13 procent af Odenses befolkning mellem 18 og 66 år.
- Tallene kommer ikke bag på mig. Det er derfor, at jeg i årevis har råbt vagt i gevær. Jeg har forsøgt at vække politikerne for at de kan få øje på problemstillingen. Så jeg er da glad for, at der begynder at komme hul på problemstillingen nu, men det her er blevet for meget en diskussion om tal og statistik, siger Mark Grossmann, der medlem af byrådet i Odense for Venstre.
For venstrepolitikeren skal der gøres meget mere på området, end der bliver gjort i dag. Én ting er at se på, hvad man kan gøre inden for den eksisterende lovgivning. Noget andet er at ændre lovgivningen.
- Udfordringen er, at vi skal ind og tage fat på lovgivningen. Lokalpolitikerne skal være meget mere sultne i forhold til at skrue på knapper i lovgivningen, så vi kan få folk i arbejde. Folk skal ikke løbe om hjørner med Odense Kommune, fortæller Mark Grossmann.
Han ville for eksempel gerne have, at der blev oprettet omkring 400 nyttejobs, men henviser til, at man ikke måtte på grund af konkurrencehensyn.
Men nyttejob er ifølge den ansvarlige rådmand Brian Dybro (SF) ikke vejen frem.
- Vi er fuldstændigt enige om, at vi skal have folk i gang. Jeg står bare på, at vi skal gøre det, som vi ved virker, og som andre byer har vist virker. Får vi noget for pengene ved at lave nyttejob. Det gør vi ikke. Så skal vi ikke bruge skatteborgernes surt tjente penge på projekter, der ikke virker. Selv regeringen har erkendt, at det kun er en ud af hundrede, der kommer i job ved at sætte dem i nyttejob, siger Brian Dybro.
Kvinder er overrepræsenteret
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år. Hun er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
- Jeg er optaget af hvordan vi får dem, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af sprog og uddannelse og måske sygdom, tættere på arbejdsmarkedet. Man har i hvert fald ikke gjort noget, som har fået dem på arbejdsmarkedet, fortæller Brian Dybro.
- Det, der virker, er et lavt sagsantal hos sagsbehandlerne, tæt kontakt, og en helhedstilgang. Så skal der være nogle virksomheder i den anden ende, som også er villige til at slå dørene op og tage folk ind, selvom de ikke kan arbejde 37 timer om ugen fra starten af.
Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, men selvom en person uafbrudt har været på kontanthjælp i mange år, så er det ikke lovligt at flytte personen over på førtidspension. Førtidspension kan kun tildeles, hvis man opfylder kravene til pension og ikke har mulighed for at arbejde.
- Jeg tænker, at der er noget helt galt i systemet. Jeg er lidt bekymret for, at systemet går efter de lavthængende frugter og får dem i arbejde, som er etnisk danske, og som er nemme at få i job, men udfordringen er, at hvis vi som politikere ikke er på forkant, så har vi ikke passet vores job, siger Mark Grossmann.
Jeg skal bare være helt sikker på, at det her har haft betydning for, at Odense Letbane ikke har kunne lave den testkørsel, som de gerne ville.
- De har været nødt til at afvente, at de får sat den rigtige overvågning af vores anlæg op, og det kræver nogle tests hos dem i forhold til det her, og når det er gennemført, vil de kunne gennemføre deres øvrige tests.
Hvornår forventer I, det vil kunne ske?
- Vi er i et godt og konstruktivt samarbejde, men som sagt: Det er komplekst, så jeg tror vi alle arbejder efter at løse det hurtigst muligt.
Løsning på vej
Banedanmark bekræfter over for TV 2 Fyn, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at Odense Letbanes system påvirker Banedanmarks, der hvor letbanen og jernbanenettet kommer tæt på hinanden. Og det er afgørende, at der er styr på det, for det handler i sidste ende om passagernes sikkerhed.
- Det er ikke helt ukompliceret, men vi har en løsning, og vi arbejder på at få den dokumenteret, fortæller Peter Jonasson.
Hvad er det I mangler dokumentation på?
- Det er meget teknisk. Men det er jo, at når man har strøm på ét anlæg, så kan det påvirke et andet anlæg. Det er en meget, meget lille risiko, men det er en reel risiko, og det handler om passagernes sikkerhed, og derfor er vi nødt til at tage den seriøst. Det oplever vi kun Odense Letbane gør.
130 år gammel hængebøg fældet:
- Vi har altid gået og beundret træet med vores børnebørn
Tirsdag morgen startede arbejdet med at fælde den 130 år gamle hængebøg, der står på Assistens Kirkegården i Odense. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer gravstederne under træet.
- Det er sørgmodigt, at det er nået så vidt, at det skal fældes, siger Svend Erik Sørensen, der er mødt op på Assistens Kirkegården i Odense med sin hund Karla tirsdag morgen.
Han taler om den kæmpestore hængebøg, der står lige bag Ansgars Kirke på Assistens Kirkegården. Den har stået der i 130 til 140 år og har vokset sig til omtrent 16 meters højde gennem de mange år. Og for Svend Erik Sørensen har hængebøgen altid haft en betydning for hele familien.
“Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det her markante træ skal væk”
Men træet står der kun kort tid endnu, for tirsdag morgen gik fældningen af træet i gang. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer de gravsteder, der ligger lige under træet.
- Vi er gået forbi herovre mange gange med vores fire børnebørn og har beundret træet, fortæller han.
Attraktiv gravplads
Forud for beslutningen om at fælde træet har der været flere episoder med grene af forskellig størrelse, der har ramt jorden under bøgen.
- Der er faldet fem rigtig store grene ned i løbet af de seneste fem år. Der er ikke sket noget, heller ikke med gravstederne, og det er vi taknemmelige for, men vi når jo en grænse for, hvor længe vi kan lade det stå, forklarer Casper Vett, der er landskabsarkitekt hos Kirkekontoret i Odense Kommune.
For under træet har flere valgt at stede deres kære til hvile, det har nemlig været et attraktivt sted at vælge til gravsted.
- Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det markante træ skal væk, for det har haft en kæmpe betydning for kirkegården, understreget Casper Vett.
Får nyt liv
Af hensyn til sikkerheden for både Skovgaard Træpleje, der står for fældningen, og for gravestenene, bliver kronen skåret i små stykker.
Kronen måler 26 meter i diameter, og derfor kommer det til at tage lang tid, før alle grene og kviste er fjernet helt. Men når den øverste del af bøgen rammer jorden, er det ikke genbrugsstationen, der er endemålet.
- Vi giver en del af træet nyt liv ved at genanvende det. Kvas (de små grene, red.) bliver til skjul for pindsvin og andre smådyr, og så udstiller vi de større grene som brændestakker, der kan forfalde, så der er noget til svampe og mindre dyreliv, siger Casper Vett og forklarer, at det skal fremme biodiversiteten i den vestlige del af kirkegården.
Det er primært kronen og den øverste del af bøgen, der bliver fjernet. Otte til ti meter kommer stadig til at have plads midt på kirkegården.
“Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været”
Det flotteste træ i byen
Flere odenseanere er stimlet sammen for at se hængebøgen falde.
- Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været. Men vi forstår godt, at sikkerheden skal være i orden, siger Svend Erik Sørensen.
Også Casper Vett synes, at det er svært at se træet forsvinde gren for gren, for han mener, at hængegrenene skaber en særlig eventyrstemning.
- Det er med blandede følelser, for på den ene side går det lige i hjertet, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det er rart, at vi har taget den beslutning.
For Svend Erik Sørensen er der dog ingen tvivl om, at gåturene på Assistens Kirkegården ikke bliver de samme fremover.
- Vores barnebarn er ikke klar over, at det bliver fældet i dag, så jeg tror, vi skal herovre i eftermiddag eller i morgen. Men det bliver ikke det samme, siger Svend Erik Sørensen.
Banedanmark og Odense Letbane har sammen opstillet et testprogram, som skal gennemføres for at sikre, at Odense Letbanes anlæg ikke påvirker Banedanmarks anlæg.
Mogens Hagelskær, der er administrerende direktør for Odense Letbane, har afvist at stille op til interview med Fyens Stiftstidende, men skrev i et skriftligt svar til avisen.
- Vi forventer fortsat, at letbanen åbner omkring årsskiftet. Der er mange forhold omkring sikkerhed og godkendelser, der skal falde på plads, og vi er ikke selv herre over dem alle sammen. Af samme grund holder vi en vis margin omkring tidspunktet for letbanens driftsstart. Men eventuelle udsagn om, at driftsstarten skulle blive ”flere måneder forsinket”, kan vi ikke genkende".
Efter planen skal Odense Letbane tages i brug omkring årsskiftet.
Korte videoer
Der er mange måder at angribe et transfervindue på, og man må sige, at OB’s tilgang denne vinter har været til den konservative side.
Én spiller er kommet til udefra i form af finske Anssi Suhonen, og det er ikke blevet til et eneste spillersalg.
Dermed har OB været en af de mindst handlende klubber på det danske transfervindue, og der er ikke meget, som tyder på, at det vil ændre sig i løbet af de sidste timer frem mod deadline ved midnatstid.
Men det er der en særlig grund til.
OB-ANALYSE FRA MARTIN DAVIDSEN
Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.
Troels Bech og de tre K’er
Med Troels Bech ved roret som sportsdirektør har OB satset på de tre K’er: Kontinuitet, kultur og knowhow.
Efter den store oprydning i sommeren 2024 har OB med Troels Bech i spidsen egentlig haft som ambition at hente så få spillere som muligt. ”Hellere to rigtige end fem forkerte” har været mantraet, og fynboerne har forsøgt at være mere grundige – mere kloge, om man vil. Det handler dels om at passe på pengene, men i den grad også om kultur og kontinuitet.
I OB ønsker man at værne om kulturen, og man ønsker at spille et hold sammen, der kan dygtiggøre sig i fællesskab. Her er AGF en inspiration – Superligaens aktuelle tophold har mange spillere med stor anciennitet i klubben. AGF har seks spillere i truppen, der har over 100 Superliga-kampe for holdet på cv’et. OB har med Rasmus Falk én med over 100 kampe for klubben og én med 63 kampe i Bjørn Paulsen. Resten har spillet under 50 Superliga-kampe i den stribede trøje.
Derfor ønsker Troels Bech og kompagni ikke stor udskiftning i truppen. Der er brug for et fundament. Der er behov for kontinuitet.
IND OG UD I OB
Vinterens transfervindue er åbent i Danmark fra 1. januar til 2. februar
Her er et overblik over OB's ændringer i førsteholdstruppen denne vinter.
Tilgange:
Lasse Legolas Andersen (eget akademi)
Anssi Suhonen (Hamburger SV)
Afgange:
Elias Hansborg-Sørensen (kontraktudløb)
Et opgør med fortiden
Det er også et opgør med den transferpolitik, som OB havde under den foregående sportsdirektør Bjørn Wesstrøms ledelse. Svenske Wesstrøm troede i sit regime på, at man kunne skabe stærkere økonomi og i sidste ende stærkere fodboldhold ved konstant at skifte meget ud i truppen.
Bjørn Wesstrøm var transferansvarlig i fem transfervinduer og havde sammenlagt ansvar for 82 klubskifter, når man tæller køb, salg, lejeaftaler og kontraktudløb med. Det svarer i snit til 16 spillerhandler pr. transfervindue. Man sad til tider med en fornemmelse af, at hver træning skulle begynde med en navneleg.
Som bekendt gav det langt fra sportslig succes for OB med Bjørn Wesstrøm ved roret – i sommeren inden nedrykningssæsonen hentede OB 11 nye spillere udefra. Det endte som bekendt med en nedrykning og et omklædningsrum, der var splittet til atomer, og hvor den dårlige stemning hang i væggene.
Sporene fra de mørke år skræmmer, og hvor Wesstrøm købte mange lottokuponer i håbet om at ramme en gevinst, forsøger Troels Bech og den nuværende scouting-afdeling at være mere forsigtig – og mere fornuftig.
Skal ramme plet
Den aktuelle strategi er dog ikke uden risici, for det stiller krav til grundigheden i rekrutteringen. OB skal helst ramme plet med nærmest alle tilgange for at kalkulen skal gå op. Der er ikke råd til mange fejlskud. Samtidig stiller det også krav til trænerteamet; de forhåndenværende søm skal helst kunne bruges rigtigt. Samtidig skal trænerteamet kunne udvikle og dygtiggøre de enkelte spillere; både de erfarne kræfter og de 13 unghingste med fortid på akademiet, der aktuelt er i og omkring førsteholdstruppen.
Med få timer tilbage af transfervinduet er det tvivlsomt, at OB kommer til at foretage sig mere - selvom man aldrig skal sige aldrig. Fynboerne har sonderet terrænet for en midterforsvarer, men samtidig er man opmærksom på, at unge folk som Yaya Bojang og Julius Askou har udviklet sig og er brugbare i Superligaen.
OB-ejer Niels Thorborg i eksklusivt interview: Klar til at investere mere og mange flere år i klubben
En ekstra gæst tjekkede søndag ind på OB’s spillerhotel i den spanske kystby Albir, hvor klubben er på træningslejr frem mod på torsdag.
Klubejer og bestyrelsesformand Niels Thorborg er på besøg i OB-lejren et par dage for at mærke stemningen og være tæt på holdet og organisationen.
Selvom han har rundet 62 år, så tager han gerne mindst ti år mere som bestyrelsesformand og klubejer, fortæller han i et stort interview med TV 2 Fyn, hvor han også sætter ord på sine ambitioner og drømme for fremtiden.
- Jeg kan jo godt fornemme på det omliggende samfund, at det handler om, at vi skal arbejde så meget som muligt. Men jeg tror ikke, det kræver det helt store på den måde. Det er jo ikke et 40-timers job om ugen for mig at være formand eller ejer af OB. Men jeg har ikke noget pensionstidspunkt, så vi kan godt tage et stort to-cifret tal og lægge på stadigvæk.
Så du kan også tage med på træningslejr om 10 år måske?
- Ja, det vil jeg håbe.
- Vi er alle sammen en eller anden del af det kæmpe store system, der hedder OB. Jeg vil gerne blive her de næste meget lang tid, så jeg håber det kan lade sig gøre. Og det gør jo også, at vi laver nogle langsigtede planer. Og heldigvis er vi i en periode nu, hvor nogle af de planer vi har lagt ser ud til at virke.
Niels Thorborg trives med at være en del af den fynske fodboldkoloni i Spanien.
- Jeg synes, det er en fantastisk mulighed at komme af sted med holdet. Det er bare noget andet, når man er på træningslejre, fordi alting er i et langsommere tempo. Det er ikke sådan, at man skal stoppe et møde, fordi så skal man videre til det næste møde. Alle er her, vi er sammen, vi kan nå at få drøftet flere ting i bund, siger Niels Thorborg til TV 2 Fyn.
- Det er altid en stor fornøjelse at være her og mærke truppen, mærke hele trænerstaben og så selvfølgelig have en tæt dialog med Troels Bech, tilføjer han.
Thorborg i tæt transfer-dialog
Særligt i disse dage er samtalerne mellem Troels Bech og Niels Thorborg mange. For i øjeblikket er det internationale transfervindue åbent, og OB har mulighed for at købe og sælge spillere. I perioder som denne er Niels Thorborg ekstra meget i dialog med sportsdirektør Troels Bech.
- Her i januar kommunikerer jeg med Troels hver eneste dag omkring de ting, vi arbejder med i vinduet. I januar er det et kort vindue og typisk også et mindre vindue, da det er om sommeren, hvor der sker mere. Der starter vi også tidligere ud, fordi det er vigtigt, at hvis der ske noget ind eller ud, så er det jo tidligere, desto bedre, så der er en chance for at samspillet bliver bedst, siger Niels Thorborg, der understreger, at han i dialogen omkring transfers primært sparer med Troels Bech på de økonomiske parametre.
- Vi har hver vores rolle i det her, fordi det er jo ikke mig, der kommer med den dybe faglighed i, om det skal være A eller B. Men eftersom jeg har været med i mange år, så håber jeg, at jeg kan komme med nogle indspil til, hvordan man kan gøre i forhold til kontrakterne, siger Niels Thorborg.
- Jeg har trods alt været med til mange, både med spillere ind og spillere ud på kontraktsiden, hvor jeg har skubbet til. Derfor er min rolle at sparre sammen med Troels på den del. Men det er jo Troels og hans team, der sammen med Zorniger hans team finder ud af, hvem der er den helt rigtige at få ind, siger Niels Thorborg.
Positiv udvikling skal fortsætte
Arbejdet på transfermarkedet er blot en lille brik i udviklingen af OB, og Niels Thorborg mener, at fynboerne aktuelt er i en god og sund forfatning, hvor der er mulighed for at vokse som klub i den kommende tid.
- Jeg synes, vi har sat mange meget store pejlemærker i 2025, som driver fint ind i 2026. Vi skal fortsætte det gode arbejde. Hvad kan vi tilføre og gøre anderledes? Vi er rigtig godt på vej, siger han og nævner stadionprojektet, der for alvor skal tage fart til sommer med første spadestik til modernisering af OB’s hjemmebane.
Herudover glæder han sig over OB’s sportslige udvikling.
- Vi er rykket op og er i gang med at konsolidere os. Det ser ud til at lykkes; lige nu diskuterer man, om vi kan komme i top seks, og det ville vi jo alle ønske, da vi sad her sidste sommer. Vi har også lige haft Christian Eriksen Cup, og der er mange små ting, der falder i hak. Så jeg glæder mig egentlig til at håbe på, at vi kan fortsætte den rejse, som vi nu har lagt grundstenen til i 2026, for det vil også drive ind i 27-28, siger Thorborg, der er opmærksom på, at konkurrencen er hård i toppen af dansk fodbold.
Derfor kræver det, at OB vil fortsætte med at investere.
- Ingen tvivl om det. Og der er også en øget risiko, men vi har også en solid bund. Vi bygger og bygger noget rundt om OB, som kan gøre klubben finansielt stærkt, for den her rejse handler selvfølgelig også om penge. Og der skal vi have bygget et fundament, der gør, at det her er en god forretning, så vi ikke risikerer, at vi står et andet sted. Det må vi ikke, og den ro er der jo heldigvis i OB, siger Thorbog.
- OB kommer ud med gode tal i 2025 og har lagt et godt budget for 26, så det er vi helt trygge ved. Det er i gode hænder, så nu skal vi bare eksekvere på det, tilføjer han.
OB’s nedrykning i 2024 var kulminationen på mange dårlige år i OB, men Niels Thorborg tror på, at skuden nu er vendt, og at de kommende år vil byde på fremgang. Klubbens sportslige budget er omkring det sjette-syvende største i landet, og nu handler det om at forløse potentialet.
- Vi rykkede ned, hvilket jeg aldrig har været med til før, men vi kom ud med sorte tal i den periode, og det skal hele holdet have ros for nu. Og nu står vi bare et sted, hvor der bliver mulighed for at øge investeringerne i kommende år, fordi at den pizzabund (den økonomiske bund under OB, red.) bliver tykkere og tykkere. Det er det, der skal skabe økonomi til det. Så medmindre, der kommer en stor væsentlig samfundskrise, så står vi et godt sted, hvor OB kan flytte sig fremad på den rejse, vi er på i de kommende år. Det håber og tror jeg på, siger han.
Endelig har der været en transferpoker i gang om Max Ejdum, der har været i Brøndbys søgelys, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger bliver et salg næppe aktuelt denne vinter. Og det vil næsten være den ultimative transfertriumf for OB denne vinter, hvis det lykkes at bevare truppens profiler uden at sælge ud af arvesølvet.
Sommerlektier
Hvis der ikke sker mere i dette transfervindue i OB, kan man imidlertid også konkludere, at Troels Bech og kompagni udsætter nogle transfergøremål til sommerens mere aktive vindue.
Her vil OB næppe kunne undgå at kigge på forstærkninger til defensiven, ligesom et salg af Ejdum nok også bliver mere aktuelt. Og hvad med profiler som Arp og Ganaus? Kan man holde på dem, hvis de fortsætter udviklingen fra efteråret?
De spørgsmål blæser i vinden, men her og nu vil OB være tilfreds med status quo. Selvom forsvaret havde sine problemer i visse kampe i efteråret, tror man i OB på, at flere timer på træningsbanen vil øge niveauet. Den analyse kommer til at stå sin prøve i foråret.
For det tyder altså ikke på mere OB-aktivitet denne vinter. Også selvom alt i princippet kan ske på transfervinduets sidste dag.
Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.
Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.
Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.
Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
Frostvejret fortsætter i de kommende dage, hvor vinden vil få det til at føles endnu koldere.
Samtidig kan der flere steder i Danmark falde sne, hvilket indebærer en risiko for snefygning.
Det fortæller Hans Peter Wandler, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) mandag morgen.
- Den uge, vi går ind i, står fortsat i vinterens tegn med kulde, blæst og stedvis snefald.
- Når vi ser på vejret mandag og tirsdag, bliver det dage med nogen eller en del stedvis sol, men det kan også stedvist være skyet med lidt let sne, siger Hans Peter Wandler.
Føles som -15
Ugen begynder med en jævn til hård vind, mens blæsten ved kysterne kan nå op på kulingstyrke.
Vinden betyder, at temperaturerne mandag og tirsdag på mellem én og fem graders frost vil føles som 10 til 15 minusgrader.
- Det kan godt være, at det er et par dage med lidt solskin, men det vil fortsat være bidende koldt at bevæge sig uden for i vinden, siger Hans Peter Wandler.
Fra onsdag og frem til fredag kommer der skyer op sydfra. Det vil formentlig føre til perioder med sne.
- Temperaturen vil fortsat ligge mellem frysepunktet og fem graders frost. Og der vil igen være risiko for snefygning i forbindelse med det her snevejr, der kan komme op, siger meteorologen fra DMI.
Prognoserne viser, at solskin, skyer og sne vil fordele sig nogenlunde jævnt over hele landet.
Hans Peter Wandler opfordrer til, at man holder sig løbende opdateret omkring vejret - ikke mindst på grund af de trafikale forhold.
Når han ser fremad, er der ikke umiddelbart de store ændringer.
- Når vi kigger i prognoserne, ser det ud til, at det kolde vejr fortsætter et godt stykke tid endnu, siger han.
Hans Peter Wandler vurderer, at de kommende dage byder på fine muligheder for at komme ud for de legelystne.
- Jeg tænker, at børn og barnlige sjæle jo nok holder af at kælke, lave snebolde og en snemand i ny og næ.
- Hvis der kommer lidt mere sne her i ugen, kan det være, at man kan være heldig, at der falder nok til, at man kan bygge lidt, siger han.
Efter at have vundet tre gange VM-guld og en enkelt olympisk guldmedalje kan Mathias Gidsel nu også kalde sig europamester efter Danmarks finaletriumf over Tyskland søndag i Boxen.
Og selv om verdens bedste håndboldspiller altså har prøvet at vinde alt andet med landsholdet, så lægger han ikke skjul på, at måden, som EM-titlen kom i hus på, giver den en særlig plads.
- Det her er absolut den sværeste udfordring, vi har været igennem, og det gør jo selvfølgelig også, at guldet kommer til at smage endnu bedre, lyder det fra Gidsel.
- Det har været den største prøvelse for os som landshold, og vi bestod - måske endda med UG.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her