Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hjerneskadede beboere Lille Glasvej i Odense har flere gange om ugen oplevet, at medarbejdere enten medicinerer dem forkert, på forkerte tidspunkter, eller helt glemmer at give dem medicin.
Der er massive problemer med medicineringen af de cirka 45 hjerneskadede borgere, som bor på Odense Kommunes botilbud Lille Glasvej. Det viser en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i.
I rapporten beskriver medarbejdere, at "der flere gange om ugen sker fejl i forhold til medicin, medicin bliver givet forkert, på forkert tidspunkt eller glemt."
Ydermere beskriver rapporten blandt andet, at der dagligt bliver dokumenteret forkert, og at "der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt."
“...der flere gange om ugen sker fejl i forhold til medicin, medicin bliver givet forkert, på forkert tidspunkt eller glemt."”
Hjerneskadeforeningen: Riv-rav-ruskende galt
Rapporten bygger på et uanmeldt besøg på Lille Glasvej i december 2016 og et anmeldt besøg i marts 2017. Arbejdstilsynet har talt med både ledere og medarbejdere. TV 2/Fyn har bedt Hjerneskadeforeningen læse rapporten igennem, og direktøren lægger ikke fingre imellem.
Beboerne på Lille Glasvej
Målgruppen er fortrinsvis voksne mennesker med en erhvervet hjerneskade. Som udgangspunkt skal skaden være sket efter det 15. år. Ved visitationen skal ansøgeren være fyldt 18 år.
Kilde: Odense Kommune
- Man kan ikke undgå at blive rystet over rapporten, som på alle områder fortæller, at der er noget riv-rav-ruskende galt på Lille Glasvej, siger Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.
Han er ikke i tvivl. De kritisable forhold går ud over de hjerneskadede beboere.
- Folk bliver utrygge og usikre og livskvaliteten falder til et meget lavt niveau. Det er jo ikke det, der er meningen, når man er under offentlig pleje. Der skal man have ro og fred og man skal kunne komme sig og blive bedre i forhold til sin sygdom eller skade. Og det sker ikke, når man ikke er medicineret rigtigt, siger Morten Lorenzen til TV 2/Fyn.
Lille Glasvej
På Lille Glasvej bor 45 borgere i alderen 18-69. Alle bor i egen lejlighed.
Lejlighederne er fordelt på tre etager med elevator i mellem.
Odense Kommune: Ikke godt nok
Rapporten fra Arbejdstilsynet tegner et billede af en medarbejdergruppe, der har meget travlt.
Blandt andet står der, at medarbejderne "flere gange om ugen ikke når at udføre udviklende arbejde i forhold til borgerne" og at "der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt."
- Det er ikke godt nok. Det må simpelthen ikke ske, siger Dorthe Rokkedal, forløbschef for erhvervet hjerneskade i Odense Kommune.
Hun fortæller, at der bliver sat fokus på problemet:
Vi er nødt til at intensivere vores tiltag i forhold til borgerne, så de får den rette medicinering. Det arbejder vi meget, meget hårdt på.
“Der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt. ”
Kommunens eget tilsyn retter også kritik
Kritikken af Lille Glasvej kommer ikke kun fra Arbejdstilsynet. I en tilsynsrapport fra Odense Kommunes eget tilsyn, BDO, fra oktober 2016 får Lille Glasvej vurderingen "mindre tilfredsstillende". Det er den andenlaveste vurdering, og det er, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og der er konstateret en del 'og/eller væsentlige mangler'.
Blandt andet skriver BDO at: "Lille Glasvej har en udfordring i at sikre, at alle beboere får den nødvendige hjæp til pleje og praktisk bistand" og "...at, pleje omsorg og praktisk bistand i højere grad bør tage afsæt i en rehabiliterende tankegang."
Korte videoer
Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.
Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.
- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.
Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.
Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.
I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.
- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.
- Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.
Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.
Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.
For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.
Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.
Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.
- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.
Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.
Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.
Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.
Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her