Nu afgøres det: Fynsk kulturskat kan komme på Verdensarvslisten

I hjertet af Odense under græs, parkeringspladser, bygninger og veje gemmer sig en skat fra Danmarks ungdom. En ringborg opført i 900-tallet, der ikke er til at se med det blotte øje.

Den ligger velbevaret under jorden, men den kan alligevel anes, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Og nu kan den sammen med fire andre ringborge fra vikingetiden i Danmark officielt blive endnu en af verdens kulturfænomener. I disse dage er en komité, der repræsenterer 21 lande, nemlig i gang med at vurdere, hvilke steder der skal på Unesco Verdensarvslisten.

- Hvis det her lykkes, vil det selvfølgelig være en kæmpe fornøjelse for mig, det er helt sikkert, siger Mads Runge, der er forskningsleder hos Museum Odense og har haft det samlede ansvar for ansøgningen på tværs af de fem borge.

Selvom borgen ligger begravet alt mellem 30-50 centimeter og 1,5 meter under jorden, kan man ane den i området. Mads Runge fortæller her hvor.

Ikke en almindelig borg

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er Danmarks fem ringborge fra vikingetiden karakteriseret ved at have en ringvold med tilhørende voldgrav og fire portåbninger. 

Borgenes indre er geometrisk opdelt i fire kvadranter, hvor man har fundet rester af vikingetidens langhuse, som dannede rammer om gårde i midten.

De fem ringborge er særlige, på grund af deres ensartede og geometriske arkitektur og symmetri.

Portåbningerne er desuden placeret efter de fire verdenshjørner.

Det var Harald Blåtand, der fik de fem ringeborge opført i slutningen af 900-tallet.

- Harald Blåtand sagde på den store Jellingesten, at han ville samle Danmark og kristne Danmark. Og der spiller borgene en hel afgørende rolle. De er placeret for at dominere Danmark og beskytte mod udefra komne fjender, siger Mads Runge.

En omfattende proces

At indstille et sted til Unesco Verdensarvslisten er ikke noget, man gør på en eftermiddag. Faktisk har det krævet otte års arbejde med blandt andet udgravninger, tests og en 400 sider lang ansøgning med hundredvis af siders bilag.

Fordi borgen ligger begravet, var man nødt til at lave en georadarundersøgelse for at kortlægge borgen. Det er en undersøgelse, hvor man med avanceret udstyr kan undersøge hvad der er under jorden, uden at skulle grave op. Se Museum Odenses optagelser af det her:

Forandringer på vej

Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme på Verdensarvslisten, må man leve op til nogle krav til formidling. Det skal nemlig være muligt for befolkningen og turister at få gavn af stederne. 

Og det er altså ikke lige til, når attraktionen ligger begravet under jorden, men Mads Runge og Museum Odense har planer for, hvordan man alligevel kan formidle, hvad det er, der ligger under Nonnebakkens græs og asfalt.

Ifølge planen skal der opføres en model af ringborgen med en diameter på seks meter, og så skal volden nogle steder markeres med stålbånd for at give et bedre indtryk af, hvor den ligger. Indkørslerne ligger desuden omkring samme sted, som portene har været.

I det netop vedtagne budgetforlig for Odense Kommune er der afsat 9,4 millioner kroner i 2024 under By- og Kulturudvalget til formidlingsprojekt af borgen, hvis det skulle lykkes at komme på listen.

Museum Odense har også planer om, at male et tværsnit af volden på en husbygning, hvor den er gået igennem, så man får et mere levende indtryk af, hvordan det så ud i slutningen af 900-tallet.

Ansøgningsprocessen har været lang og i 2021 undersøgte TV 2 Fyn, hvad det egentlig vil betyde for Odense at få et sted på Verdensarvslisten.