Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning skal finde besparelser for 79 millioner kroner. Efter onsdag aftens møde i udvalget er der nu flertal for en plan.
Flere børn og ældre i Odense kommer til at gøre ondt på byens kulturliv.
Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det kommer til at betyde en ekstra udgift på op mod en halv milliard kroner, og kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at flytte midler fra andre områder over til velfærden.
“Vi vil jo nødigt se, at der er noget, der helt forsvinder af de glæder og aktiviteter, som odenseanerne har. Men det er klart, at når man skal finde 79 millioner, så rammer det mange steder”
Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning er derfor – i lighed med de øvrige forvaltninger – sendt på noget af en opgave; de skal finde besparelser for 79 millioner kroner.
Efter onsdag aftens møde i By- og Kulturudvalget er der nu flertal for en plan.
- Socialdemokraterne og Konservative har fremlagt et fuldt finansieret forslag til, hvordan den her omprioritering kan foregå med midler, der skal flyttes over til velfærdsområderne fra By- og Kultur. Vi har heldigvis kunnet ramme et nul i dag, og vi har fået svar på alle de spørgsmål, vi har stillet forvaltningen, så vi mener egentlig, at vi er tæt på målstregen nu, siger Anders W. Berthelsen, der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for Socialdemokratiet.
Flertallet bestående af Socialdemokratiet og Konservative går altså uden om forvaltningens rådmand, Jane Jegind (V). Hun mener, at der er flere dele af forslaget, der simpelthen ikke er mulige at gennemføre.
- Der er adskillige fuldstændig uspiselige forslag imellem. Men det vil tiden jo også vise, og jeg tænker, at det vil der være rigtig mange odenseanere, der vil give mig ret i, når de ser det endelige forslag, siger Jane Jegind.
Drastisk første oplæg
I forvaltningens første oplæg var der blandt andet forslag om at lukke Friluftsbadet samt Bolbro Bibliotek. Forslaget indeholdt også færre busafgange, der skal sjældnere slås græs og fjernes ukrudt i byens parker, springvand skal slukkes, 20 procent af byens legepladser nedlægges, der skal være mindre graffitibekæmpelse, blomsterkummer i gågaderne fjernes, og gadelyset slukkes helt uden for bymidten mellem klokken 01 og 03.
På det kulturelle område skal der være færre musikere i Odense Symfoniorkester. Det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.
Millionbesparelser ryster Odense: Mere ukrudt, mindre musik - og væk med Friluftsbadet
Intet har været helligt for By- og kulturforvaltningen i Odense, der skal finde 79 millioner kroner årligt. Selv det årlige sankthansbål kan spares væk.
Odense Kommunes By- og kulturforvaltning har været på noget af en ubehagelig opgave. For når man skal finde besparelser for 79 millioner kroner, kan det ikke undgå at gøre ondt.
Forvaltningen har nu lavet et gyseroplæg, hvor der bliver lagt op til drastiske forringelser på byliv, kultur og vedligehold.
Udover stramme effektiviseringer, fyringer og besparelser i administrationen, vil borgerne kunne mærke forandringer i bybilledet, hvis besparelserne bliver vedtaget.
Friluftsbadet skal lukkes, Bolbro Bibliotek lukkes, der skal være færre busafgange, der skal sjældnere slås græs og fjernes ukrudt i byens parker, springvand skal slukkes, 20 procent af byens legepladser nedlægges, der skal være mindre graffitibekæmpelse, blomsterkummer i gågaderne fjernes, og gadelyset slukkes helt uden for bymidten mellem kl. 01 og 03.
På det kulturelle område skal der være færre musikere i Odense Symfoniorkester. Det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.
Julemarkedet lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.
Odenses By- og kulturudvalg skal tage stilling til besparelserne på tirsdag, men beløbet ligger fast. Udvalget SKAL spare 79 millioner kroner årligt. Det er en bunden opgave fra økonomiudvalget.
Hele spareforslaget kan læses her:
Spareforslaget er en del af by- og kulturudvalgets dagsorden for deres møde 4. juni, der kan læses i sin helhed her.
Flere penge til velfærd
Der kommer flere børn og ældre i Odense Kommune i de kommende år, og det kræver flere udgifter til skoler, daginstitutioner og ældrepleje.
Politisk har man besluttet, at løse udfordringerne ved at spare samlet 200 millioner kroner hvert år fra de forskellige politiske udvalg, fordelt på 60 millioner kroner i form af mindre administration og 140 millioner kroner på andre områder.
De 79 millioner kroner, der her er blevet præsenteret, er altså udelukkende fundet på by- og kulturudvalgets budget, hvor 6,1 millioner kroner kommer fra effektiviseringer, 15,5 millioner kroner fra administrationsreduktioner og 57,3 millioner kroner fra andre områder.
Julemarkedet lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.
Helt så voldsom er den endelige aftale dog ikke, mener Anders W. Berthelsen.
- Vi vil jo nødigt se, at der er noget, der helt forsvinder af de glæder og aktiviteter, som odenseanerne har. Men det er klart, at når man skal finde 79 millioner, så rammer det mange steder – og det rammer hårdt mange steder. Det er vilkårene, og det kan vi ikke løbe fra. Men vi har prøvet at gøre det så skånsomt som muligt, for vi syntes, at det, der i første omgang kom ud fra forvaltningen, det var en for hård omgang for odenseanerne, siger socialdemokraten.
Respekt for processen
Men hvordan det forslag, som der altså er flertal for i af By- og Kulturudvalget, så egentlig ser ud, og hvordan det adskiller sig fra forvaltningens spareforslag, vil hverken Anders W. Berthelsen eller hans konservative udvalgskollega Kristian Guldfeldt løfte sløret for.
Odenses velfærd er truet af disse seks udfordringer
Seks udfordringer vil presse Odense Kommunes velfærd de kommende ti år. Tirsdag præsenterede en taskforce, hvilke problemer kommunen skal løse.
Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det er voldsomme stigninger på 22 og 47 procent og er bare én af seks udfordringer, Odense står over for det kommende årti.
Odense Task Force Velfærds formand Nina Groes præsenterede tirsdag sammen med taskforcens Jørgen Søndergaard de seks punkter, de mener, Odense Kommune skal fokusere på for at opretholde en solid velfærd for borgerne.
- Vi har valgt de seks vigtigste udfordringer, og jeg synes, de alle sammen er helt centrale. Jeg syens, det er vigtigt, at vi både har nogle af de klassiske nøgleudfordringer som flere ældre og børn og samtidig har nogle af de moderne udfordringer som angst, depression og psykisk sårbarhed. Vi har hele paletten, og det er jeg glad for, siger Nina Groes.
De seks udfordringer kan du se i faktaboksen.
VELFÆRDSUDFORDRINGER I ODENSE
1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.
2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.
3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden.
4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.
5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.
6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.
Først om 14 dage præsenterer taskforcen sine løsningsforslag på de seks udfordringer, men allerede nu ved Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), at udfordringerne kræver handling.
- Det er en kæmpe stor udfordring, vi står overfor. Det er 1.100 sæt hænder, vi mangler, hvis vi bare skal kunne følge med på velfærdsområdet det kommende årti. Det kalder på handling nu.
- Hvis der ikke sker noget her, vil det velfærdssamfund, vi kender i dag, smuldre, siger han.
Velfærden består
By- og kulturrådmand og medlem af Økonomiudvalget, Jane Jegind (V), er efter tirsdagens møde blevet bekræftet i, at kommunen står overfor en fælles opgave.
- Vi skal nok fremover også have et velfærdssamfund, men vi skal kunne håndtere og gøre nogle af tingene på en anden måde end i dag, fortæller Jane Jegind.
Velfærds-taskforcen blev igangsat i marts og består af seks medlemmer ude fra kommunen.
Taskforcens medlemmer
FORMANDSKAB
Nina Groes, direktør i Divérs. Tidligere direktør i Kvinfo.
Jørgen Søndergaard, Senior Research Fellow Emeritus ved VIVE. Tidligere medlem af Velfærdskommissionen og Strukturkommissionen. Tidligere direktør for SFI.
MEDLEMMER
Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, formand for Socialpolitisk Forening og formand for Røde Kors i Aarhus. Tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Mickael Bech, professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet. Tidligere direktør i Vive, tidligere institutleder og professor ved Syddansk Universitet.
Pia Gjellerup, centerleder på Center for Offentlig Innovation (COI). Tidligere finansminister, justitsminister og erhvervsminister. Tidligere chef i Djøf.
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive.
- Det kan vi ikke komme så meget ind på nu, for nu skal forslaget i høring blandt andet hos medarbejderne. Og med al ære og respekt for pressen, så tænker vi, at det er bedre, at høringen foregår, som en høring blandt medarbejderne nu skal gøre, i stedet for at de skal læse det her igennem pressen, siger Kristian Guldfeldt.
Forslaget bliver derfor først offentliggjort i den dagsorden, der i løbet af næste uge kommer ud forud for udvalgsmødet den 25. juni.
- Nu er det jo forvaltningen, der skal komme med indstillingen til udvalget ud fra de signaler, vi har givet på mødet i dag (onsdag aften, red.), siger Anders W. Berthelsen.
Socialdemokratiet og Konservative har på forhånd flertal i udvalget, og planen vil derfor formentlig blive vedtaget på næste møde 25. juni. Også selv om det bliver uden rådmandens stemme.
- Det forslag, som flertallet vil fremlægge, det kan jeg ikke bakke op om. Vi er slet ikke enige i præmissen om, at vi skal spare så voldsomt, siger Jane Jegind (V).
Korte videoer
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.
Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.
Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.
Nu er der dog nyt i sagen.
Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.
Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.
De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.
Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.
En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.
- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.
Hvad er "drag"?
Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.
Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.
Kan kvinder være drag queens?
Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.
- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her