kl.
Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske målmand Oliver Christensen forlænger aftalen med Superligaklubben OB, så den nu gælder til 2023.

19-årige Oliver Christensen er en af de helt store målmandstalenter i dansk fodbold. Derfor har Odense Boldklub nu sikret sig talentets underskrift og sørget for, at han kan trække den velkendte stribede trøje over hovedet frem til 2023.

En aftale som ikke bare OB, men også hovedpersonen er rigtig glad for.

- Det er et kæmpe skulderklap at forlænge allerede nu, og det viser, at klubben tror på mig. Det er jeg rigtig glad for, for det er også mit store ønske at blive her længe endnu. OB giver mig det jeg har brug for, for at jeg kan fortsætte min udvikling, og jeg har allerede set og mærket, hvad jeg kan forvente af førsteholdsfodbold, siger Oliver Christensen til OB's hjemmeside.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 23. okt. 2018 kl. 16:07

OB's debutmålmand: Sjovt da 7.000 Brøndby-folk buhede af mig

/

Det var i en hæsblæsende kulisse i Brøndby, at OB's 19-årige Oliver Christensen fik sin superligadebut.


OB gav mandag superligadebut til den unge målmand Oliver Christensen i 1-1-kampen ude mod Brøndby.

Den 19-årige keeper erstattede skadede Sten Grytebust i det fynske mål, og det blev en aften, han sent glemmer.

Oliver Christensen leverede undervejs flere gode redninger, men debutanten mærkede også et tryk fra Brøndbys fans, som han aldrig tidligere har været udsat for.

“Som målmand er det også vigtigt, at man kan lægge den slags hurtigt væk”

— Oliver Christensen, OB's debutmålmand

- Det var helt vildt sjovt. Det var dejligt at få vist mig frem for alle.

- Det var også sjovt, da der pludselig var 6.000-7.000, der buhede af mig. Det har jeg ikke prøvet før på U19- eller reserveholdet. Det var en god erfaring for mig, siger Oliver Christensen.

- Jeg var godt klar over, at der måske ville blive kørt lidt ekstra på mig, siger han.

Fejl i målet

Den unge målmand spillede dog ikke helt fejlfrit. Da det fortsat stod 0-0, gik han ud af sit mål, mens holdkammeraten Jeppe Tverskov spillede bolden tilbage til ham.

Misforståelsen mellem de to OB-spillere betød, at Brøndbys Kamil Wilczek opsnappede bolden og fik afsluttet på stolpen.

“Jeg var lige stået op, da jeg fik beskeden. Da vi kørte herover i bussen, kom der nogle tanker.”

— Oliver Christensen, OB's debutmålmand

- Jeg fik råbt, men jeg tror ikke, at Tverskov kunne høre mig. Brøndbys fans var i gang med en af de helt store slagsange. Det var min skyld. Jeg råbte ikke højt nok. Det er noget, jeg skal bygge på, erkender Oliver Christensen.

Teenageren synes dog hurtigt, at han kom sig over fejlen.

- Jeg tog det ikke så tungt. Lige i den periode skete der også så meget, så jeg glemte det ret hurtigt. Som målmand er det også vigtigt, at man kan lægge den slags hurtigt væk, siger han.

Med otte minutter tilbage kunne målmanden ikke stille det store op, da Hany Mukthar bragte Brøndby i front. Det endte alligevel med et point i debuten, da Ramon Leeuwin kort efter udlignede til 1-1.

Ikke langt fra dyne til græs

Allerede tidligt mandag fik Oliver Christensen at vide, at han ville få chancen fra start på Brøndby Stadion, da Sten Grytebust var skadet.

- Jeg var lige stået op, da jeg fik beskeden. Da vi kørte herover i bussen, kom der nogle tanker. De var mest positive. Men det hele er gået så hurtigt, at jeg ikke har nået at fatte det, siger han.

“Han leverede en god indsats mod Brøndby, og han havde et par gode redninger.”

— Jakob Michelsen, OB-træner

OB-træner Jakob Michelsen ved endnu ikke, om han også kommer til at gøre brug af Oliver Christensen i fredagens udekamp mod Sønderjyske, da det endnu er usikkert om Sten Grytebust når at komme sig.

Jakob Michelsen er dog helt tryg ved at bruge den unge keeper.

- Han leverede en god indsats mod Brøndby, og han havde et par gode redninger.

- Det er en ung gut på 19 år, som tager det stille og roligt. Det er imponerende i sig selv. Vi var ikke nervøse for at spille med ham, siger OB-træneren.

Mandagens uafgjort resultat betyder, at Brøndby har 18 point på Superligaens syvendeplads. OB har fire point færre på 11.-pladsen.

Opdatering

  1. Artiklen er opdateret med video.

Den unge keeper, der oprindeligt kommer fra Kerteminde, fik sin debut i Superligaen i oktober sidste år. Han har indtil videre spillet tre førsteholdskampe for OB i Superligaen og pokalturneringen.

Ifølge sportsdirektør i OB, Jesper Hansen, er der store forventninger til, at 19-årige Oliver Christensen i fremtiden får mange flere kampe for OB's førstehold.

- Han er en spiller, som vi er overbeviste om har kvaliteterne til at slå igennem på højeste niveau, og i de tre førsteholdskampe han har spillet for os indtil videre, har han vist, at vi kan være helt trygge ved at sende ham i kamp, selvom han endnu ikke er helt færdigudviklet som målmand, fortæller Jesper Hansen.

Gå tilbage Del
kl.

Skifter fra Esbjerg til Middelfart Boldklub

Middelfart Boldklub
Middelfart Boldklub

Middelfart Boldklub henter spiller fra Esbjerg fB.


Middelfart Boldklub har mandag underskrevet en to-årig kontrakt med den 28-årige forsvarsspiller Nikolaj Hagelskjær, som kommer til klubben fra Esbjerg fB.

- Tilgangen af Nikolaj ser jeg som endnu et skridt i den rigtige retning for Middelfart Boldklub. Vi får en gennemrutineret spiller ind i truppen, som via sit hverv som anfører i Esbjerg har været vant til at tage ansvar og gå forrest, siger direktør Søren Godskesen fra Middelfart Boldklub.

Nikolaj Hagelskjær har spillet i Esbjerg de seneste tre år, hvor det er blevet til 33 kampe i Superligaen og 26 i 1. division.

Inden da spillede han over 100 kampe for FC Fredericia og Vejle Boldklub i 1. division.

- Det er ikke hver dag at Middelfart har mulighed for at hente en spiller fra denne hylde, så da muligheden bød sig, var det med at slå til. Jeg har en klar forventning om at Nikolaj fra dag 1 vil byde ind på og uden for banen, og at han er med til at styrke os frem mod forårets vigtige kampe i 2. division, siger Søren Godskesen.

Ønsker mere spilletid

- Det er ingen hemmelighed at jeg det seneste halve år ikke har spillet så meget som jeg gerne ville i Esbjerg, så derfor ser jeg frem til en ny start i Middelfart, siger Nikolaj Hagelskjær om skiftet til Middelfart.

- Jeg har hørt meget godt om klubben gennem tidligere holdkammerater, så efter flere snakke med klubben var jeg ikke i tvivl om at det var stedet for mig. Jeg glæder mig til at komme i gang med træningen med mine nye holdkammerater, og jeg vil i hvert fald gøre mit til at klubben skal indfri målsætningen om at spille med om oprykning til 1. division, siger Nikolaj Hagelskjær.

Nikolaj Hagelskjær er allerede begyndt i klubben, og mandag eftermiddag trænede han sammen med resten af truppen.

Også Lars Bjerring, der er målmandstræner i den fynske klub, er glad for kontraktforlængelsen med Oliver Christensen, som han mener er helt fortjent.

- Han er et stort talent, men jeg ved også, at det ikke kun er talentet, der har bragt ham hertil. Han har også arbejdet benhårdt for det, og han har været god til at arbejde med sine svagheder, så han er blevet endnu stærkere, forklarer Lars Bjerring.

Chancen for at Oliver Christensen fra næste sæson får flere kampe for fynboerne er også tilstede. OB's mangeårige førstevalg på målmandsposten, norske Sten Grytebust, forlader nemlig klubben til sommer når sæsonen slutter og hans kontrakt udløber.

TV 2/Fyn tegnede et portræt af Oliver Christensen efter hans superligadebut sidste år. Du kan se det herunder.

 

For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes
LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.

det viser billeder fra stedet og Fyns Politi skriver at der er sket en “eksplosionsbrand”.

Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen.

politi, brandvæsen og beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.

Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen.

Opdateres…

Local Eyes
Local Eyes
For
Tophistorie
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.

Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.

Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.

Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.

I går kl.
Tophistorie
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".


I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".


Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.


Fakta om Trine Dyrholm

  • Født 15. april 1972 i Odense.

  • Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.

  • Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.

  • Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.

  • Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.

  • I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.

Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.

I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".

Fik første Robert-pris i 2005

De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".

Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".

I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.

Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".

Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".

I går kl.
Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.

Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.

- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.

Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.

Gå tilbage Del
kl.

Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.


- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.

Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.

- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.

Succes i hele verden

Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.

- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.

“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”

— Thomas Dambo

Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.

Første trolde skabt på festival

- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.

I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.

Tror på at gøre en forskel

Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:

- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.

Troldenes magiske tal

Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.

I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.

25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.

En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.

Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.

Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek
I går kl.
Peter Salomon
Peter Salomon

Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.

Det oplyser mediet selv.

Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.

I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.

- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.

I går kl.
Anton Kranf

Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.


Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.


Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.


Nu er der dog nyt i sagen.


Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.

Gå tilbage Del
kl.

Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion

Anton Kranf

Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.


Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.


Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.


Ford fjernet

Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.

TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.

- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.

Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.

Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Privatfoto
Privatfoto

Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.

Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.

De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her