Superligaklubben OB opfordrede på sin hjemmeside klubbens fans til at råbe ad dommeren. OB undskylder.
Superligaklubben OB opfordrede indtil tirsdag på sin hjemmeside deres fans til at råbe ad dommeren. I teksten skrev OB blandt andet: "På Nature Energy Park må du gerne råbe af dommeren, modstanderen og deres fans".
Efter en henvendelse fra TV 2/Fyn blev teksten fjernet fra hjemmesiden, men det er uvist, hvor længe teksten har stået på ob.dk.
Historien kommer i forlængelse af Bemærks fortælling om 20-årige Simon Duerlund Rasmussen fra Nørre Søby, der er fodbolddommer og lægger øre til tilråb som "idiot" og andre skældsord, når han går på banen. Og Simon Duerlund Rasmussen er langt fra den eneste.
Faktisk har 39 procent af deltagerne til fodboldkampe oplevet, at der er blevet råbt grimme ord til dommeren. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU).
Selvom problemet langt fra er nyt, mener 20 procent, at problemet er blevet værre i løbet af de seneste par år.
20-årige Simon er fodbolddommer:
- Vi bliver kaldt 'idioter' og 'snotunger'
Når fynske Simon Duerlund Rasmussen trækker i dommertøjet og løber på banen, er det sjældent til ros og klapsalver. Men han har lært at tackle problemet.
“I starten tænkte jeg: "Hold da op! Er det mig som person, han ikke kan lide?" Det var meget ubehageligt.”
20-årige Simon Duerlund Rasmussen fra Nørre Søby er én af de dommere, der må lægge øre til tilråb som ’idiot’, og han er én af de dommere, som mener, at det går hårdt ud over de helt unge med fløjten.
- Jeg har hørt om nogle andre unge, der er blevet kaldt for ’konfirmanddrenge’ og ’små snotunger’ eller ’hvalpe’.
Nogle spillere og tilskuere kan nemlig finde på at køre på dommerens alder, når de smider en sviner afsted. Og som ung dommer kan det ifølge Simon Duerlund Rasmussen være svært at tackle, når tilråbene er personlige.
- I starten tænkte jeg: "Hold da op! Er det mig som person, han ikke kan lide?" Det var meget ubehageligt.
Simon Duerlund Rasmussen er langt fra den eneste. Faktisk har 39 procent af deltagerne til fodboldkampe oplevet, at der er blevet råbt grimme ord til fodbolddommeren.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Boldspil-Union, DBU. Selvom problemet langt fra er nyt, mener 20 procent, at problemet er blevet værre i løbet af de seneste par år.
Fra skræk til sejr
Den værste oplevelse på fodboldbanen husker Simon Duerlund Rasmussen tydeligt. Han var 15 år, og det var hans første fodboldkamp nogensinde.
- Da jeg kommer ud til pausen, har jeg bare rigtig ondt i maven og faktisk slet ikke lyst til at dømme anden halvleg. Fordi de her tilråb, der kommer fra nogle af spillerne, var meget ubehagelige. Og jeg tog det et eller andet sted meget personligt, at de synes: "Hold kæft, du er dårlig".
I dag er han glad for, at han ikke gav op på dommerkarrieren, og Simon Duerlund Rasmussen ser det som en sejr, at han kom igennem kampen. For ham har det været en kombination af erfaring og hjælp fra både dommerklubben og DBU, som gør, at han ikke har lagt dommerfløjten på hylden.
- Vi får værktøjer, som hjælper os. Det, man bruger rigtig meget, og det, man lærer som noget af det første, er transaktionsanalyse. At du læser det menneske, som står over for dig. Er de sure, så skal du ikke selv blive sur, for så får du ikke noget ud af det. Det handler om at kunne sætte sig ind i, hvem du står overfor, og hvor de er, og hvordan du så selv skal stille dig i forhold til dem, siger Simon Duerlund Rasmussen.
Mennesket bag uniformen
Simon Duerlund Rasmussen ved, at flere unge dommere falder fra, fordi de ikke gider finde sig i tilråb og brok. Men inden de giver op, vil han opfordre dem til at søge gode råd hos de andre dommere. Og så skal de lære at forsvare sig imod de ord, som de får råbt efter sig.
- Jeg har lært, at det er min uniform, de råber ad. Det er ikke mig som person, de er sure på. Jo før de kan nå til den erkendelse, jo bedre et grundlag har de for at gennemføre kampene.
Selvom Simon Duerlund Rasmussen mener, at den unge dommer selv skal rykke nogle grænser, har han dog også et opråb til spillere og tilskuere.
- Tænk lige lidt over, at det også er mennesker, der er bag uniformen. Og de gør det frivilligt. For det er jo frivillige ting, vi gør. Det kan godt være, at vi får penge for det, men det er jo lige så meget vores hobby, som det er en hobby for fodboldspillerne at gå og spille det her, siger Simon Duerlund Rasmussen.
"Husk Respekten - også uden for banen"
DBU har i 2016 og nu igen i 2018 sat fokus på den manglende respekt på fodboldbanen. I uge 39 og 40 kørte de kampagnen ”Husk respekten – også uden for banen” for at forbedre opførslen i dansk fodbold. Kampagnen er lavet på baggrund af en ny undersøgelse, som blandt andet dykker ned i tilskuernes opførsel over for dommeren.
OB beklager
Pressechef for OB, Morten Wamsler, undskylder, at OB har opfordret til tilråb mod dommeren. Og derfor er teksten nu blevet slettet fra OB's hjemmeside.
- Når der tidligere har stået på OB’s hjemmeside, at det er okay at råbe ad dommeren, når man er gæst på Nature Energy Park, så står det slet ikke i tråd med klubbens værdier. Det skal jeg beklage, og jeg har bedt om, at teksten bliver fjernet omgående, siger Morten Wamsler til TV 2/Fyn.
Formanden for Fyns Fodbolddommer Klub, Mathias Bjørnø, er enig i, at teksten "På Nature Energy Park må du gerne råbe af dommeren, modstanderen og deres fans" ikke hører hjemme på OB's hjemmeside.
- Jeg synes, det er meget problematisk, at en klub direkte opfordrer til tilråb. Det tager vi i dommerklubben stor afstand fra, siger Mathias Bjørnø.
I dommerklubben er de særligt ærgerlige over, at det er en superligaklub, som står bag teksten. For dét, som sker på topniveau, smitter også af på amatørniveau.
Det smitter af i klubberne
- Alt, hvad der sker på højeste niveau i fodbold, smitter af på lavere niveau. Hvad enten det drejer sig om at bære gule strømper som Ronaldo eller om at slå ud med armen og skælde dommeren ud. Klubber fra de højeste niveauer er rollemodeller, og det skal man som klub være meget bevidst om, siger Mathias Bjørnø.
Netop den hårde tone på banen har fået DBU til at sætte fokus på god opførsel til fodboldkampene med kampagnen ”Husk respekten – både på og uden for banen”.
Kampagnen kørte første gang i 2016 og blev gentaget i år i uge 39 og 40. Og den kampagne har OB's børne- og ungdomshold også været en del af.
- Fair Play er en meget vigtig del af vores klub, og det må ingen nogensinde være i tvivl om. Det gælder både for vores Superligahold og for alle de øvrige hold i OB. Vi bakker på alle tænkelige måder op om de kampagner, der skal medvirke til Fair Play og til respekt for dommere, modstandere, med- og mod-fans, og vores børne- og ungdomshold har fuldt ud taget del i de seneste ugers Respekt-kampagne, siger Morten Wamsler.
Plads til følelser - ikke tilråb
Mathias Bjørnø har forståelse for, at fodbold er lig med store følelser. Men derfor skal klubber ikke opfordre fans til dårlig opførsel.
- Man kan forestille sig, at teksten har været en måde at skabe yderligere stemning blandt fans på. Men når man direkte opfordrer til tilråb, kan jeg forestille mig, at der er fans, som har taget den dårlige opførsel til sig. Og det er et problem. Derfor kan jeg kun glæde mig over, at de har fjernet det, siger Mathias Bjørnø.
Morten Wamsler ved ikke, hvordan teksten er endt på OB's hjemmeside.
- Jeg kan ikke svare på, hvordan den tekst er landet på vores hjemmeside. Jeg kan kun sige, at det er beklageligt, og at jeg har en opgave i forhold til at sikre, at alle i vores organisation kender og respekterer den fairplay-ånd, der hører hjemme i enhver professionel sportslig sammenhæng.
Korte videoer
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Hvis du godt kan lide, når vinterkulden rigtig får fat, kan du godt se frem mod lørdag.
En frisk vind fra sydøst kombineret med en temperatur, der ligger lige under frysepunktet, gør, at det kommer til at føles bidende koldt.
- Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, udtaler meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ritzau og tilføjer, at temperaturen nogle steder vil føles som et sted mellem minus fem og minus 12 grader.
Det bliver skyet, men holder tørt dagen igennem, skriver TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturen til omkring minus fire grader. Vinden aftager en anelse frem mod søndag.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.
Det skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her