Kent Frandsen og Morten Skougaard Jensen traver ud på dagens første gåtur. De er relations- og gadeplansmedarbejdere i SSP Odense - og bruger langt den største del af deres arbejdstid på at snakke med unge.
Vores stærkeste våben er dialogen
I dag er de taget til Solbakken, et kvarter der så sent som i december for fjerde år i træk landede på den såkaldte ghettoliste.
Hver dag får SSP Odense indberetninger om forskellige problematikker omkring unge, og på baggrund af dem udvælger de områder af byen, hvor det giver mening at gå rundt.
- Nogle gange får vi at vide, der har været fest i weekenden, eller der har været gang i noget i en skolegård, og så tjekker man op på det, for at se, om det gentager sig, eller om man kender de unge, der har været der. I dag er vi taget til Solbakken på grund af ghetto-stemplet. Sådan vil der altid være steder, man er mere opmærksom på end andre, og hvor det er vigtigt at være mere fast til stede, siger Morten Skougaard Jensen.
En del af arbejdstiden går med at gå rundt og bare tale med dem, de møder på vejen. En anden del handler om at holde møder med relevante personer om konkrete problematikker. Tiden bruges cirka ligeligt mellem de to ting.
- Det er vigtigt, at vi møder de unge med respekt for dem og med baggrund i en oprigtig bekymring for, hvad de går og laver. Vi prøver at fornemme, om de har lyst til at snakke. Og så kan vi snakke om alt mellem himmel og jord, og ofte dukker der andre ting op. Det kan være, det ikke går godt i skolen, eller at de siger, de kender én, der kender én, der er blevet kriminel. Og så får vi en snak om det, siger Kent Frandsen.
- Vores stærkeste våben er dialogen, tilføjer han.
- Den sikre vej til et dårligt liv
Det forgangne år har udsatte boligområder i Odense oplevet uro, skyderier, politiopbud og oprettelse af visitationszoner.
Vi skal gøre alt, vi kan, for at få stoppet, at de kommer tæt på de hårdkogte kriminelle, for det er den sikre vej til, at de får et dårligt liv.
Ikke mindst drabet på den uskyldige 31-årige Abdinur Mohammed Ismail i Vollsmose, der blev et uskyldigt offer i konflikten mellem to grupperinger har bidraget til urolighederne.
Men en vigtig del af SSP's indsats handler ikke om de hårde kriminelle som de to involverede grupperinger i skyderiet.
Problemskabende unge
Indsatsen fokuserer derimod mere på den gruppe af unge, der kaldes "problemskabende". Unge der er i risiko for på sigt at blive hvervet til bandekriminalitet, hvis ikke man sætter ind tidligt.
- De hårde kriminelle og grupperne lever i høj grad af, at de har den her fødekæde. Der er rigtig mange af dem, som er i den tunge del af de kriminelle grupperinger, der ikke laver det beskidte arbejde selv. De gør, hvad de kan for at få de unge til at gøre det, siger Tommy Holst og tilføjer:
- Vi skal gøre alt, vi kan, for at få stoppet, at de kommer tæt på de hårdkogte kriminelle, for det er den sikre vej til, at de får et dårligt liv.
- Stærkere beboere giver mindre plads til kriminelle
Udover de spontane snakke, der opstår når gadeplansmedarbejdere som Kent Frandsen og Morten Skougaard Jensen går rundt i gaderne, så har SSP Odense også i det forgangne år sat gang i et nyt initiativ, der skal knytte tættere bånd til vigtige interessenter i de udsatte boligområder.
Det såkaldte CKS-netværk (Civilsamfundets Kriminalpræventive Samarbejde) er skabt, så SSP jævnligt mødes med blandt andet beboerrepræsentanter fra boligforeningerne, skoler, idrætsforeninger eller klubber og amindelige borgere for at diskutere lokale, konkrete problemer og sammen finde løsninger.
- Vi faciliterer møderne, men det er ikke os, der bestemmer, hvad der sker til dem. Det er beboerne, siger Kent Frandsen.
På grund af corona-situationen har det været svært at rulle fuldt ud, men i SSP har de store forventninger til, at netværket kan styrke indsatsen i 2021.
- Det er for at skabe en større sammenhængskraft med beboerne, fordi vi tror, det gør det mere vanskeligt for dem, der gerne vil skabe utryghed med deres handlinger. Det kan være omkring distribution af stoffer eller generel utrygsskabende adfærd, og det er vores overbevisning, at jo stærkere beboerne står sammen, jo mindre plads er der til utrygheden, siger Kent Frandsen.
- Det er en livsglæde at se dem lykkes
Kent Frandsen og Morten Skougaard Jensen erkender også, at det ikke er alle unge, de er i stand til at hjælpe.
- Der er også dem, hvor det bare går rigtig galt, og som vi ikke kan nå. Man bliver ked af det og tænker over, hvad man kunne have gjort anderledes. Men så vil jeg også påpege, at vi sparrer med hinanden, så vi kan komme videre, selvom vi kan se noget, der ikke lykkes. Men vi må fortsætte, siger Kent Frandsen.
Morten Skougaard Jensen supplerer:
- De unge betyder nok mere for os, end de aner. Vi vil dem bare sindssygt gerne. Det er en oprigtig nysgerrighed, der driver os. Vi kommer ikke med en løftet pegefinger eller en skummel bagtanke. Vi er pædagoger og lærere, og vi vil bare de unge mennesker. Det betyder meget at se, at de får et job eller en lille ting, som at de starter til fodbold. Det lille skub, det er en livsglæde.
Efter en times gåtur er det ikke lykkedes at få nogle unge i tale. Men tiden har ikke været spildt.
- Selvfølgelig er det træls, men omvendt er det ikke forgæves. Man skal ikke underkende den effekt, det kan have, at vi er synlige i området, siger Kent Frandsen.