Odense og opland har lagt kulisse til ny dansk julefilm. Det er Paprika Steens comeback som instruktør. Blandt andre Sofie Gråbøl, Jacob Lohmann og Lars Brygmann er på rollelisten.
Den fortsatte brug af Fyn i dansk filmproduktion får nu et ekstra krydderi.
Paprika Steen er nemlig ved at sætte filmruller i kameraerne til sit comeback som filminstruktør. Og hun og produktionsholdet har valgt, at filme i og omkring Odense.
Det giver FilmFyn et ekstra pift, mener direktør Bo Damgaard, FilmFyn:
- På Fyn er filmen ekstra interessant, fordi produktionsholdet udover vore ejerkommuner også kan bruge Odense Kommune som location for optagelserne. Odense er delvist associeret medlem af FilmFyn for øjeblikket, siger han i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Samsø eller Odense - Guns N' Roses i geografi-bommert
Skal man tro rockbandet Guns N' Roses' Facebook-side, kommer de forbi Dyrskuepladsen i Onsbjerg på Samsø til juni og ikke Dyrskuepladsen i Odense.
Kommer Guns N' Roses slet ikke til Odense, men til Samsø?
Ifølge en begivenhed på rockbandets officielle Facebook-side er koncerten på Dyrskuepladsen den 6. juni 2018 nemlig ikke på Dyrskuepladsen i Odense, men på Dyrskuepladsen i den lille by Onsbjerg på Samsø.
Og vel er der ikke bogstavmæssigt langt fra Onsbjerg til Odense, men Dyrskuepladsen i den idylliske lille by, der i dag ikke bliver brugt til andet end lokale fodboldkampe, kan på ingen måde rumme et arrangement af den størrelse.
Onsbjerg har godt 225 indbyggere, så selv om en koncert med Guns N' Roses utvivlsomt ville være et absolut højdepunkt i byens historie - og skabe gode salg for den lokale grill og minigolfbane med det mundrette navn 'Dæj Glovi' - så kan de fynske Guns N' Roses-fans ånde lettet op.
Det er nemlig på Dyrskuepladsen i Odense, at Axl, Slash og resten af Guns N' Roses kommer til at levere et stort show til sommer.
30.000 billetter solgt på to timer
Og stort det bliver det ifølge koncertens arrangører, Culture-Club og JVB Live.
Alle koncertens 40.000 billetter blev sat til salg klokken 10 torsdag formiddag, og allerede til middag var der solgt 30.000.
- Vi har kun 10.000 billetter tilbage af de 40.000, der blev sat til salg. Men jeg er overbevist om, at de nok skal blive solgt, siger Hans Thomsen, direktør i Culture-Club og JVB Live.
Han føler sig overbevist om, at koncerten med Guns N' Roses kommer til at slå den hidtidige rekord for en koncert i Odense, der i sommer blev sat af Volbeat med omkring 35.000 tilskuere.
- Jeg er sikker på, at koncerten bliver udsolgt. De sidste billetter vil formentlig stille og roligt blive solgt frem mod koncertstart, siger Hans Thomsen.
Koncerten med Guns N' Roses, der er en del af deres verdensomspændende Not In This Lifetime Tour, er den 6. juni på Dyrskuepladsen - i Odense.
Sidst Paprika Steen sad i instruktørstolen var med komedien "Til døden os skiller" fra 2007. Denne gang tager hun ligeledes fat i det muntre hjørne af dansk film og skal med jule-filmen "Med hensyn til julen" lægge "distance til den romantiske forestilling om den søde juletid, hvor freden sænker sig og sneen daler ned fra en lyseblå himmel", som der står i pressemeddelelsen.
Sofie Gråbøl, Lars Brygmann og Paprika selv
Udover at instruere filmen spiller Paprika Steen selv den kvindelige hovedrolle. På rollelisten finder man desuden navne som Sofie Gråbøl, Jacob Lohmann, Lars Brygmann, Karen-Lise Mynster, Lars Knutzon, Patricia Schumann, Jakob Randrup, Bodil Lassen, Hans Holtegaard, Fanny Leander Bornedal, Mikas Dalhoff Christiansen, Sofus Søndergaard Mikkelsen, Troja Reppien Trovattan og Otto Leonardo Steen Rieks.
Det er Jakob Weis som har skrevet manuskriptet. Filmen får premiere i november 2018.
Efter fem års tilløb - Her er det gyldne hus
Der er store forventninger til bygningen, der er blevet kaldt Odenses nye forsamlingshus. Borgernes Hus skal være mere end bare bøger og pasfornyelse.
Hvis solen falder rigtigt, kan man næsten blive helt blændet af at betragte den gyldne bygning på Østre Stationsvej i Odense.
10.000 kvadratmeter af banegårdscenteret er blevet bygget om og skal nu fungere som en slags moderne bofællesskab for organisationer. Det er ikke bare et bibliotek, der er blevet bygget om. Her skal hovedbiblioteket tage imod borgerne side om side med musikbiblioteket, borgerservice, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense.
- Da vi vedtog Borgernes Hus, havde vi store ambitioner om et hus med plads til læring, formidling og oplevelser. Vi ville skabe et moderne forsamlingshus, som vi besøger, fordi vi har lyst til det. Den ambition tror jeg, at vi er lykkedes med. Borgernes Hus er ikke alene flot og spændende at besøge - det er også et hus, som vil være i konstant udvikling, og som brugerne kommer til at sætte deres præg på, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).
Ombygningen har kostet 40 millioner kroner, hvoraf husets ejer, ATP, har betalt 25 millioner. Byrådet har bevilget resten.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har også store aktier i Borgernes Hus, som rådmand Steen Møller er en af idémændene bag. Han glæder sig til at opleve stemningen, når brugerne fylder huset:
- Borgernes Hus har været på en lang rejse fra idé til virkelighed, og jeg har været med hele vejen først som by- og kulturrådmand og nu rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Derfor bliver det rigtig dejligt at se, at der kommer liv i de nye, flotte rammer, der rummer en bred vifte af tilbud til byens borgere og samtidig giver dem én samlet indgang til kommunen, siger han.
Foreninger skal bruge huset
Det skal ifølge planerne være en helt naturlig ting, at borgere og foreningsmedlemmer myldrer ind og ud af huset. Man kan nemlig låne eller leje lokaler hos Frivilligcenter Odense til foreningsmøder, eller man kan som forening eller frivillig få rådgivning og sparring hos Center for Civilsamfund til de udfordringer, man står med.
Åbningsweekenden bliver fejret med brunsviger, musik, taler, foredrag og rundvisninger. Alt sammen for at vise de mange muligheder i huset, der er skabt med fleksibilitet for øje. Huset spreder sig over fem etager og skal kunne tilpasse sig brugernes behov med mange fleksible områder.
- Jeg håber, at folk kan se, at åbningsprogrammet afspejler Borgernes Hus. Odense får et helt unikt hus med flere muligheder og nye samarbejdspartnere, og det bliver odenseanernes nye indgang til inspiration, viden, frivillighed, foreningsliv og medborgerskab, hvad enten det findes i en bog eller i et aktivt liv. At huset er for alle og det, vi kan sammen, siger bibliotekschef Kent Skov Andreasen.
Programmet for åbningsweekenden kan ses på husets hjemmeside.
TV 2/FYN går på en længere opdagelsestur i huset mandag d. 27. november kl. 17.30 i programmet Fyn Live.
Korte videoer