SDU satser på sammenhold ved institutdyst

Fredag før pinseferien var de studerende samlet på SDU til en særlig dyst. Overskriften var fællesskab og konkurrencer.

De studerende på SDU rykkede ud af læsesalen fredag formiddag før pinseferien.

2000 studerende var samlet ved B1913's baner, hvor der var konkurrencer og dyster af alle arter. SDU arrangerede den såkaldte Institutdyst på fjerde år for at samle de studerende og skabe nye relationer.

Det er de studerende selv, der arrangerer, hvad der skal ske i løbet af dagen. Og universitetes initiativ er blevet mere og mere populært. I år var der 50 procent flere tilmeldte end sidste år.   

-  Vi har det her fede campus og er så heldige, at så sindsygt mange studerende er samlet herude. Vi forsøger at skabe et vedkommende event, hvor folk kan samles og lære hinanden at kende og mødes på en anden måde end at sidde inde i læsesalen, siger Kaspar Bruus, der er med i styregruppen for Institutdysten. 

Hele dagen dystede de studerende mod hinanden, men fredag aften mødes de studerende igen som venner, når der afholdes fest på SDU.

Se hele interviewet med Kaspar Bruus nedenfor.

 

 

Oversigt

    Oversigt