Skal Odense have mere letbane? Spørgsmålet er grundlæggende for vælgere og politikere

Udbygningen af Odense Letbane er ét af de helt centrale spørgsmål i odenseansk politik. Det splitter både borgere og byråd.

De seneste mange år har Odense været igennem en enorm byudvikling og -omdannelse. 

Thomas B. Thrigesgade er blevet lukket som gennemfartsvej, nye bygninger og bydele skyder op, og skinnerne, hvor Odense Letbane i det nye år skal køre, har skåret sig gennem Odense. 

Og netop letbanen er ét af de helt store debatemner blandt byens borgere og ikke mindst i odenseansk politik. 

- Det er noget, der fylder enormt meget i byen, det koster rigtig mange penge, og det er meget synligt. De tre ting tilsammen tror jeg faktisk, er hovedingredienserne i den store debat, der er om det i dag, siger Rune Hellgren Blichfeldt, til TV 2 Fyn. 

Han er journalist på Fyens Stifstidende, og har dækket letbanen siden den spæde start i slutningen af 00'erne, hvor de første tanker om en letbane i Odense blev præsenteret. 

I 2011 vedtog Odense byråd at bygge letbanen, som oprindeligt skulle være i drift i 2020. Den skulle være 14,5 kilometer lang og løbe fra Tarup i nordvest til Hjallese i syd. Skinnerne ligger der nu, og i det nye år kan odenseanerne træde ind i et letbanetog.

Nu er det store spørgsmål så, om Odense Letbane skal udbygges med en etape to.

- Det er jo en af de helt grundlæggende diskussioner i odenseansk politik i de her år. Det er jo ét af de områder, hvor man kan sige, der er en reel forskel på, om du stemmer på det ene parti eller det andet parti – og hvilken side af byrådet, du stemmer på, siger Rune Hellgren Blichfeldt. 

Modstandere har medvind 

Politikernes holdning til netop dét spørgsmål kan meget vel få betydning for, hvor mange odenseanere sætter deres kryds, når de står i stemmeboksen 16. november.

Og modstanderne mod mere letbane har lidt medvind kort før valget.

- For dem, som ønsker letbanens etape to, er det jo en sten i skoen, at letbanens etape et ikke barer kører efter planen, for så havde det jo været nemmere at sælge budskabet om, at så ville etape to nok også køre efter planen. For dem som er modstandere af letbanens etape to er det jo en fjer i hatten, forklarer Rune Hellgren Blichfeldt. 

Tidspunktet for, hvornår den første passager kan stige på letbanetoget, er nemlig blevet udskudt flere gange. Lige nu hedder den officielle melding fra Odense Letbane, at den bliver taget i brug ”ved årsskiftet mellem 2021 og 2022”

Men den melding holder ikke ifølge Rune Hellgren Blichfeldt.

- Indtil videre er der jo ikke rigtig nogen, der har ville svare på, hvad "omkring årskiftet" egentlig betyder. Så fra officiel side må man sige, det svæver lidt i vinden. Men hvad vi hører fra de kilder, vi har på avisen, så skal man ikke forvente det bliver omkring det, jeg vil definere som årsskiftet, siger han. 

Letbanens prisudvikling fra vedtagelse i 2013 til i dag
Pris for skinner og tog i 2013 i 2010-kroner: 2.619 millioner kroner
Prisregulering til 2020-priser: 550 millioner kroner
Optimeringskrav fra Transportministeriet: 70 millioner kroner
Tilkøb af ekstraudstyr: 178 millioner kroner
Forsinkelse på grund af TBT-byggeri: 182 millioner kroner
Samlet pris i 2020: 3.599 millioner kroner

Da budgettet for Odense Letbane blev lagt lød det på 2,6 milliarder kroner i 2010-priser. Det svarer til 3,15 milliarder kroner i 2020-priser.

Men projektet også blevet dyrere - blandt andet på grund af forsinkelser og indkøb af ekstra udstyr til letbanen som eksempelvis flere togsæt end først planlagt og græs langs dele af skinnerne. Desuden ligger Odense Letbane lige nu i en økonomisk strid om med den spanske entreprenør COMSA, som har rejst et ukendt millionkrav for ekstra arbejde. 

I en helt ny meningsmåling som Jysk Analyse har foretaget for Fyens Stiftstidende mener 57 procent, at etape to af letbanen enten er en meget dårlig eller dårlig idé. 

Forstå økonomien bag Odense Letbane på to minutter. Denne video med forklaring er udgivet første gang 24. marts 2021.

Letbane er grundlæggende diskussion i Odense

Ifølge hovedforslaget til letbanens etape to skal der lægges 4,9 kilometer nye skinner, som kobles på de eksisterende ved Nyborgvej, og derfra går gennem Vollsmose og slutter i Seden. 

Det alternative forslag går på en linjeføring fra Vesterbro til Odense Zoo.

Men partiernes syn på, hvad en udbygning af letbanen vil betyde er meget forskellig.

- Hos dem, der er for etape to, er der en forventning om, at det vil være nemmere at tiltrække investeringer, som er en stor forudsætning for omdannelsen af Vollsmose, hvis man får en letbane. Så er der jo også altid et transportmæssigt aspekt – at du vil kunne flytte nogle mennesker, siger Rune Hellgren Blichfeldt. 

Omvendt mener modstanderne, at letbanens etape to betyder færre penge til velfærden. 

- Det vil koste, fordi passagergrundlaget er, som det nu er. Så vil der være et driftsunderskud af en betydelig størrelse, som er større end på etape et. Derfor vil det betyde at de penge, man skal bruge om året på at holde letbanens etape to i drift, dem vil man kunne bruge mindre på ældrepleje, skoler eller hvad det nu kan være, forklarer journalisten på Fyens Stiftstidende. 

Alle Folketingets partier indgik i sommers en infrastrukturplan, hvor de har afsat 581 millioner kroner til anden etape af Odense Letbane. De resterende udgifter på 932 millioner kroner skal finansieres af Odense Kommune. 

Politikere debatterer - og du er inviteret

Netop letbanen i Odense er ét af de emner, som politikerne skal debattere til Valgfolkefest i Odense, og der kan du deltage. Grundet den stigende smitte med coronavirus skal både publikum og deltagere fremvise et gyldigt coronapas - i form af negativ test, færdigvaccination eller immunitetsbevis.

Dato: 14. november

Tidspunkt: Kl. 16-20

Adresse: H.C. Andersens Hus, H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense C

Du kan også finde begivenheden her på Facebook.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt