kl.
Malthe Noes

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Alt for meget mad går til spilde i Danmark.

Men rigtig mange vil også gerne lære, hvordan man med overskudsmad kan lave nye, lækre retter.

Det mærker de især hos Madspildsskolen, som i uge 42 blandt andet bliver afholdt på Tarup Skole i Odense NV.

Faktisk er interessen så stor, at der ikke er plads til alle.

- Det er populært, og det giver mening, fordi det er noget, man kan bruge derhjemme, siger Sanne Vinther, der er direktør for Arla Fonden.

Totalt udsolgt

Emilie Vinther er en af de deltagende. Og der sitrede i gryderne, da hun var i fuld gang med at afprøve en ny ret tirsdag formiddag.

- Jeg laver kødsovs uden kødsovs, så der er grøntsager i, fortæller hun, mens hun rører i gryden.

Hun synes, at det er sjovt og hyggeligt at lave mad med rester. Og så er hun en af de heldige, der har nået at få plads på holdet i år.

- Det er sådan, at vi har udsolgt på alle vores 50 hold, der er i Danmark. Og der er faktisk også ventelister, siger direktøren for Arla Fonden.

For meget madspild

Bag initiativet står Arla Fonden, føtex-varehusene i Odense, Arla og Too Good To Go. I løbet af efterårsferien er der madhold hver formiddag og eftermiddag.

- De bliver udfordret til at prøve nye ting af, så vi oplever en større nysgerrighed på at blive bedre til at reducere madspild, siger Sanne Vinther.

For undersøgelser viser, at danskerne hvert år smider flere tons mad ud.

- Til sammen smider vi 235.000 tons mad ud i Danmark på et år. Det svarer til 47 kilo per dansker, tilføjer hun.

På Madspildsskolen bliver der altså kun lavet måltider med overskudsråvarer og rester.

For
Tophistorie
Peter Salomon

Politi og brandvæsen var tirsdag aften massivt til stede ved en voldsom brand i en villa på hjørnet af Margrethevej og Skibhusvej i Odense Centrum.


- Huset er overtændt, sagde vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller til TV 2 Fyn.


- Røgen stiger opad, så der er umiddelbart ikke fare for røggener, men lugter man røg, skal man lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg, lød det videre.


Vagtchefen oplyste, at Fyns Politi på grund af slukningsarbejdet havde spærret en del af Skibhusvej af.


Opdateret klokken 22.11

Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn, at afspærringerne forventeligt vil være ophævet klokken 23 tirsdag.

Vagtchefen fortalte videre, at der på grund af slukningsarbejdet er kommet vand på Margrethevej og Skibhusvej, og at der derfor kan være glat.

Halvdelen af tag brændt væk

Han uddybede, at afspærringerne var opsat, hvor Egebæksvej møder Skibhusvej, og hvor Lyøgade og Monbergsvej møder Skibhusvej.

Han tilføjede, at politiet ville forsøge at ophæve afspærringerne “hurtigst muligt”, men at der endnu ingen konkret tidshorisont var på, hvornår det ville ske.

Fyns Politi modtog den første af tre uafhængige af hinanden anmeldelser klokken 20.09 tirsdag. Forbipasserende havde spottet flammer på villaens førstesal.

Da flammerne havde godt fat i villaen, ville brandvæsnet arbejde på stedet i “noget tid endnu”, oplyste vagtchefen tirsdag aften.

TV 2 Fyns reporter på stedet fortalte sent tirsdag aften, at omkring halvdelen af husets tag var brændt væk, og at Beredskab Fyn havde sendt fire brandbiler ud til villaen. Derudover havde Fyns Politi sendt tre patruljevogne.

Brandårsagen er indtil videre ukendt. Den skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå. Vagtchefen afviste, at der var tale om brandstiftelse.

Fyns Politi “er overbevist om”, at ingen personer er kommet til skade. Der er endnu intet overblik over den materielle skade.

TV 2 Fyn følger sagen.

/
For
Tophistorie
Thomas Larsen Bjerre

Der er ingen prangende kæde om Langelands borgmesters hals, når han repræsenterer kommunen til diverse kongelige besøg.


Men det skal altså snart være slut, hvis det står til en del af langelænderne.


Spørgsmålet, om hvem der så skal betale for det flere hundrede tusinder kroner dyre metal, skaber derfor stor debat. Kommunen har nemlig ikke selv råd.


Fonden Langelands Elforsyning har tilbudt at betale for en ny borgmesterkæde, men kritikere hævder, at det vil skabe habilitetsproblemer - blandt andet fordi fondens formand er en succesrig lokal svinebonde.


Fonden må ikke forære kommunen kæden, så ambitionen er i stedet at købe den og stille den til rådighed for borgmesteren, og det er her, problemet opstår, mener nogle.


- Jeg frygter jo, at der kan ske en sammenblanding: Noget med at Ulrik Bremholm (fondens formand, red.) måske har brug for nogle tilladelser til et eller andet fra kommunen, og så siger kommunen nej, og der kan kommunen teoretisk set blive truet med, at de ikke kan bruge borgmesterkæden, lyder det fra Troels Brøgger, som bor i Hennetved.

- Jeg kan godt høre, det lyder hypotetisk, men den slags muligheder skal bare ikke eksistere, fortsætter han.

Frygter taknemmelighedsgæld

Troels Brøggers kritik bliver bakket op af Carl Erik Sander. Han er formand for Langelands Miljøforening, som Troels Brøgger også er en del af. De understreger begge, at de udtaler sig som privatpersoner og ikke som forening.

- Elforsyningen køber sig en ret til at blive fortrinsbehandlet, siger Carl Erik Sander.

Nogen kunne måske mistænke dig for, at det i virkeligheden er, fordi formanden for elforsyningen er svineproducent, at du synes det her er problem?

- Det havde været det samme problem, uanset hvilken virksomhed det havde været. En virksomhed i den størrelsesorden er et problem for en kommune at binde sig så tæt til.

Også Troels Brøgger, som privat er medlem af Landsforening mod svinefabrikker, siger, at kritikken ville være den samme, uanset hvilken virksomhed, Ulrik Bremholm havde drevet.

Afviser beskyldninger

Svinebonden Ulrik Bremholm selv mener, at Fonden Langelands Elforsyning har gjort tilstrækkeligt for at overholde et armslængdeprincip.

- Jeg synes, det er en reel bekymring, og vi er meget opmærksomme på i almindelighed, at vi har armslængde i det arbejde, vi laver på det filantropiske område. Vi deler jo rigtig mange penge ud til alle mulige projekter, og derfor er det jo meget normalt, at der er en bekymring i den sammenhæng. I det tilfælde her har vi jo netop lavet et et udvalg, som skal prøve at kigge på det her, siger han.

Fondens

Fonden Langelands Elforsyning støtter hvert år en masse lokale initiativer.

I 2025 uddelte fonden en million kroner til 29 lokale foreninger, fællesskaber og projekter.

For eksempel fik Magleby Forsamlingshus 80.000 kroner, De Langelandske Kunsttårne 75.000 kroner og Rudkøbing Tennisklub 90.000 kroner.

Formand for fonden er svineproducent Ulrik Bremholm. Han ejer 12 gårde og producerer lige omkring 85.000 slagtesvin om året. Han er også formand for Danske Slagterier.

Udvalget består af to tidligere borgmestre og andre lokale, som ikke er en del af fondens bestyrelse.

De skal undersøge, hvad smykket præcist ville koste og hvem der skulle levere det. Udvalgsmedlemmerne skal derefter fortælle fondens bestyrelse, hvad de er kommet frem til.

- Der er tale om, at vi eventuelt ender med at at give et smykke til den enhver tid siddende borgmester. Det er ikke noget, der er hverken personligt målrettet nuværende borgmester eller andre, siger Ulrik Bremholm.

Manden med kæden

Den nyvalgte borgmester, Jørgen Nielsen fra Konservative, er den mand, der kan ende med at bære borgmesterkæden de næste fire år - hvis der altså kommer en.

Han mener ikke, at det bliver et problem, hvis fonden vælger at købe en borgmesterkæde.

- Jeg har stor tillid til både mine egne evner og min egen habilitet og mine kollegaers habilitet. Så jeg kan ikke se, at der vil være nogen af os, der vil give nogen særbehandling i den sammenhæng.

Initiativet til at skaffe en ny borgmesterkæde til Langeland startede blandt en gruppe privatpersoner, som ville starte en indsamling. Det stoppede dog, da fonden foreslog at betale for smykket.

For
Tophistorie
Privatfoto/Henrik Duer
Privatfoto/Henrik Duer

Den landskendte Stefan Awesome Jepsen, der har tabt sig 200 kilo, har fået en kæreste. Det skriver han i et opslag til sine 20.000 følgere på Facebook.

- Jeg føler mig klar til at dele det, skriver han.

- Jeg har aldrig før haft en kæreste, så igen oplever jeg en ting i mit liv, jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve for bare få år siden, lyder det videre.

Han tilføjer, at kæresten har været holdt hemmelig i “et års tid”, og at han med sit opslag ønsker at skabe inspiration for andre.

Stefan Awesome Jepsen blev et kendt ansigt, da han deltog i dokumentaren “Stor mand”, hvor hele Danmark kunne følge med i hans vægttab.

I december meldte han dog ud, at han “føler sig tyk igen”.

Gå tilbage Del
kl.

Stefan tabte 200 kilo: - Jeg føler mig tyk igen

Privatfoto/Henrik Duer
Privatfoto/Henrik Duer

Den landskendte Stefan Awesome Jepsen, der har vejet 350 kilo, kunne tidligere på året meddele, at han havde tabt sig hele 200 kilo, efter han deltog i dokumentaren ”Stor mand”.


Hans nye og sundere livsstil ikke har været let at overholde. Han har nemlig taget nogle af de tabte kilo på igen.


- For første gang i lang tid føler jeg mig faktisk tyk igen, skriver han i et opslag på Instagram og tilføjer, at han har taget 13 kilo på.


- Jeg har for en periode været faldet i med slik. Ikke meget, men det var blevet en daglig ting, at jeg skulle have en lille ting.


Dødsangst

I TV 2 Fyns portrætprogram “Vendepunktet” med Signe Ryge fortalte Stefan Awesome Jepsen om tiden med den massive overvægt.

Her fortalte han om, hvordan han frygtede, at vægten skulle tage livet af ham.

- Jeg gik i seng med tårer i øjnene og var bange for at lægge mig til at sove - for hvad nu, hvis jeg ikke vågnede i morgen, udtalte odenseaneren.

Et intensivt vægttabsforløb skulle vise sig at blive livsændrende for Stefan Awesome Jepsen. Det mundede ud i, at han i sommer cyklede for første gang i 19 år.

Han påpeger, at det ikke er manglende motion, der ligger til grund for, at han har taget på igen.

- Selvom jeg motionerer mere end nogensinde, skal jeg da love for, at det var noget, der kan ses på vægten, efter at jeg har levet meget sundt i nogle år efterhånden.

- Jeg var simpelthen faldet i fælden. Jeg tænkte for kortsigtet. Jeg blev ved med at sige, at en lille marcipanbar gjorde jo ikke noget, skriver Stefan Awesome Jepsen.

Han understreger, at han fået vendt skuden, og at han er fast besluttet på at smide kiloene igen.

Løveunger jagter bagdele i zoo

De fem måneder gamle løveunger øver i denne tid deres...

De fem måneder gamle løveunger øver i denne tid deres jagtteknikker. Desværre for de voksne løver, så må de lægge bagdel til.

Læs mere
For
Ole Holbech
Ole Holbech

Der er travlhed i disse dage på Svendborg Sygehus, blandt andet på grund af sygdom blandt personalet. Det oplyser OUH til TV 2 Fyn.

Sygehuset oplyser, at der aktuelt er mange patienter indlagt i Svendborg, men det er forventeligt på dette tidspunkt af året, hvor der er høj forekomst af influenza og andre vintersygdomme.

Gå tilbage Del
kl.

Antallet af indlæggelser med influenza stiger til meget højt niveau

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Både antallet af influenzatilfælde og antallet af indlæggelser fortsætter med at stige.

Det viser den ugentlige opdatering af luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut, SSI.

Antallet af influenzatilfælde er fortsat på et højt niveau, og antallet af indlæggelser er nu på et meget højt niveau.

I sidste uge - uge 6 - var der knap 3000 påviste influenzatilfælde og omkring 1000 indlæggelser med influenza.

Sæsonen for influenza i Danmark varer typisk fra december til marts.

Symptomer på influenza kan være pludselig opstået høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af en markant sygdomsfornemmelse.

- Sygehuset er vant til at håndtere spidsbelastningsperioder som denne. Nogle patienter kan dog opleve at blive sendt til sygehuset i Odense eller komme over på en anden afdeling end den, de er oprindeligt var indlagt på. Det sker for at sikre den bedste behandling og pleje, så patienterne kan være trygge ved deres forløb.

Hus brændte ned til grunden

Det var en meget vanskelig og atypisk opgave, der mødte brandfolkene mandag...

Det var en meget vanskelig og atypisk opgave, der mødte brandfolkene mandag aften. Der var nemlig ualmindeligt meget brandbart materiale rundt om et hus på Lillemarksvej i Horne på det sydvestlige Fyn. Huset er tirsdag brændt ned til grunden.

Læs mere
I går kl.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter blot otte måneder i trænersædet sluttede Thomas Franks Tottenham-eventyr, inden det for alvor var kommet i gang.

Beslutningen om fyringen ærgrer den tidligere Tottenham-profil Christian Eriksen.

- Jeg er da ærgerlig over, at det er forløbet, som det er, siger fynboen til Viaplay.

- Jeg håber, at Thomas får succes, hvor end han er og selvfølgelig også i Tottenham. Også for klubbens skyld. Jeg havde håbet, at de havde fået større succes, lyder det videre.

Tottenham ligger på en øjeblikkelig sekstendeplads i den engelske Premier League, men den fynske kreatør håber, at klubben finder formen og avancerer i tabellen.

- Jeg følger meget med, og det er synd at se, hvor de ligger, siger han.

I går kl.
Fyn
Arkivfoto/Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Arkivfoto/Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, fortryder, at han i sidste uge blandede sexisme og snerydning af cykelstier sammen.


Det siger han tirsdag i en pressemeddelelse fra Cyklistforbundet.


Jens Peter Hansen sagde for en uge siden i Radio IIII, at snerydningen flere steder i Danmark tilgodeser mænd frem for kvinder.


Men den udtalelse fortryder han altså nu.


- Snerydningen i Danmark er ikke sexistisk. Det var en fejl at blande sexisme og snerydning sammen, lyder det fra forpersonen.


- Dumt gjort af mig

Jens Peter Hansen forklarer videre, at inspirationen bag hans udtalelse kom fra kapitlet "Can Snow Cleaning Be Sexist?" i bogen "Usynlige kvinder" af Caroline Criado Perez. Bogen læste han for et par år siden.

I bogen viser en analyse, at mænd oftere tager bilen, mens kvinder oftere tager cyklen - og derfor bliver mænd altså prioriteret over kvinder, fordi snerydning ofte har størst fokus på biler, lyder pointen.

Men selv om kapitlet gjorde indtryk, så skulle han ikke have koblet det til snakken om snerydning af cykelstier i Danmark, erkender han.

- De mange kommentarer de seneste dage fra forstandige folk, meningsdannere og beslutningstagere viser, at snerydningen i Danmark ikke er sexistisk.

- Det var dumt gjort af mig at blande sexisme og snerydning sammen. Og jeg ærgrer mig over, at jeg gjorde det, siger Jens Peter Hansen.

Forpersonens udtalelser i sidste uge fik også Kvinfos direktør, Henriette Laursen, på banen. Hun sagde til Radio IIII, at man i højere grad bør tænke køn ind, når man beskæftiger sig med transport og trafikområdet.

Transportminister Thomas Danielsen (V) skrev lørdag i et opslag på Facebook, at han ikke har tænkt sig at gå ind i sagen.

- Som transportminister får jeg mange inputs. Tak for det. Dette går jeg dog ikke videre med, lød det fra ministeren.

I går kl.
Genrebillede / Local Eyes
Genrebillede / Local Eyes

Fyns Politi har sigtet en blot 16-årig pige fra Glostrup for at køre bil uden kørekort og under påvirkning af euforiserende stoffer.

Pigen blev stoppet af en patrulje på Middelfartvej i Odense V natten til tirsdag, fremgår det af Fyns Politis døgnrapport.

- Jeg ved ikke, hvorfor vi fatter mistanke, men det kan være, at patruljen bemærker en bil, med - hvad der ligner - et meget ungt menneske bag rattet, siger kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.

Pigen blev stoppet klokken 02.40, hvorpå hun blev sigtet for de to forhold.

Fyns Politi har nu rettet kontakt til pigens værge og de sociale myndigheder, oplyser det.

I går kl.
Kasper Alfredo Knudsen

Ejeren af et køretøj, som udlåner sin bil til et kendt bandemedlem, skal kunne få konfiskeret sit køretøj på lige fod med konfiskation efter vanvidsbilisme.


Sådan lyder et nyt forslag fra byrådsmedlem i Odense Mark Grossmann (V).


Et forslag, som retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg (S) er villig til at tage en diskussion om.


- Jeg er altid åben for en diskussion om et forslag, der skal bekæmpe bandekriminalitet, fortæller Bjørn Brandenborg.


Et massivt slag

Mark Grossmann, der også er politiassistent, mener, at anonymiteten ved at køre i andres biler spiller en stor rolle i bandekriminalitet.

- Bandekriminalitet udgør fortsat et alvorligt problem, hvor mobilitet, anonymitet og brug af andres køretøjer spiller en central rolle. Bandemedlemmer anvender i vidt omfang biler, der er registreret i andres navne, for at undgå identifikation, beslaglæggelse og økonomisk ansvar.

Ifølge Mark Grossmann vil forslaget betyde, at bandemedlemmer tvinges til at eje og føre deres egne biler, og det vil hjælpe på mange områder.

- Det vil betyde nem identifikation, nem beslaglæggelse og nem kobling mellem person, økonomi og kriminalitet. Det ville være et massivt slag mod mobiliteten.

Men at en lovlydig ejer af et køretøj ville stå til at miste sit køretøj på grund af andres handlinger, det ser Mark Grossmann som en “konsekvent videreførelse af et princip, vi allerede har accepteret” - nærmere bestemt princippet om vanvidsbilisme.

Reel effekt?

For Bjørn Brandenborg kunne et sådant forslag godt være en vej at gå for at komme bandekriminalitet til livs.

- Vi har løbende strammet grebet inden for konfiskation af biler. Jeg vil derfor heller ikke afvise at diskutere dette forslag, men jeg er ikke sikker på, at det har en reel effekt, og det skal det have, før man går videre med det.

Bjørn Brandenborg gør det samtidig klart, at politiet allerede i dag har mange muligheder for at konfiskere biler, som bandemedlemmer kører i.

I går kl.
Odense Bulldogs
Odense Bulldogs

Hvis fans af Odense Bulldogs går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund.

Klubben har nemlig netop forlænget med Mikkel Hansen, så han fortsætter i klubben frem til sommeren 2028.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Den 26-årige back trak første gang Bulldogs-trøjen over hovedet i 2020, som gør ham til en de spillere i den nuværende trup, der har været i klubben i længst tid.

Han er en profil i den fynske defensiv, og klubben fremhæver især hans “høje arbejdsmoral” og “stabile præstationer”.

Den hårdtarbejdende back spillede en markant rolle i Bulldogs’ danske mesterskab i seneste sæson.

Bulldogs indtager lige nu en femteplads i Metal Ligaen.

Gå tilbage Del
kl.

Bulldogs-ejer tiltalt for svindel for hundredvis af millioner

Zynex
Zynex

Den fynske erhvervsmand Thomas Sandgaard, der ejer hovedparten af Odense Bulldogs, er blevet anholdt af FBI i USA og tiltalt for svindel for hundrede millioner af dollars.


Det skriver DR, der har gennemgået amerikanske retsdokumenter. Derudover bliver det bekræftet i en pressemeddelelse fra det amerikanske justitsministerium.


Ud over Odense Bulldogs ejer Thomas Sandgaard en stor del af den amerikanske medicinalvirksomhed Zynex, som han selv grundlagde, og som svindlen angiveligt er sket igennem.


- Anklageskriftet hævder, at Sandgaard (og hans næstkommanderende, red.) fra mindst 2017 til sent i 2025 orkestrerede et system for at svindle millioner af dollar fra regeringen og private sundhedsbetalere og -patienter, lyder det i pressemeddelelsen.


Omfattende svindel

Thomas Sandgaard er blevet sigtet for i alt 15 forhold.

Erhvervsmanden, der er tidligere direktør i Zynex, er anklaget sammen med Anna Lucsok, som er tidligere driftsdirektør i selskabet.

Den 67-årige er tiltalt af en såkaldt grand jury - en amerikansk anklagejury.

Anklagen lyder videre, at målet også var at svindle investorer i Zynex gennem forfalskede indtægter og fakturering. Det skal være sket i et forsøg på at øge selskabets værdi på aktiemarkederne.

Ifølge pressemeddelelsen skal Zynex blandt andet have sendt for mange produkter til kunder, uden at de ønskede det - også selv om selskabet blev bedt om at lade være. Ansatte i selskabet skal undervejs have gjort indsigelser.

- Samlet set fik Sandgaard og Lucsok Zynex til at opkræve mere end 873 millioner dollar for sine produkter, herunder over 600 millioner dollar i leveringer, skriver ministeriet og tilføjer, at “langt størstedelen” af opkrævningerne for leveringerne var unødvendige og fejlagtigt faktureret.

Zynex oplyser, at de to tiltalte ikke længere er ansat i selskabet. Selskabet er ikke er blevet tiltalt i sagen.

Opvokset på Fyn

Thomas Sandgaard er vokset op i Ringe og Odense, men bor nu i USA, hvor han i 1996 grundlagde Zynex, som blandt andet producerer apparater til elektroterapi til brug i smertebehandling.

Han har en bachelor i Elektroteknologi fra Syddansk Universitet og en MBA-grad i marketing fra Copenhagen Business School.

I 2021 købte Thomas Sandgaard sig ind i Odense Bulldogs, som han i dag ejer godt 64 procent af, og hvor er tidligere bestyrelsesmedlem. Han foretog investeringen gennem selskabet Blue Ocean Investment.

- Jeg gammel nok efterhånden til at have noget erhvervserfaring. Jeg håber da, når og hvis det er tiltrængt, at jeg kan bidrage med lidt sund fornuft, hvis der skal træffes nogle større beslutninger, sagde Thomas Sandgaard til TV 2 Fyn i forbindelse med opkøbet.

Den 67-årige er desuden tidligere ejer af den engelske fodboldklub Charlton Athletic F.C.

Ifølge det amerikanske justitsministerium har Thomas Sandgaard bolig i Castle Rock i Colorado. Han har umiddelbart ikke udtalt sig i sagen.

Bestyrelsesformand hos Odense Bulldogs Thomas Hertz Andersen udtaler på klubbens vegne til TV 2 Fyn, at klubben ikke har nogen kommentarer for nuværende.

Gro Johanne Graff
Gro Johanne Graff

Opdateret

Branden er slukket.

Syv brandfolk og en indsatsleder kæmper lige nu mod flammerne i en bygning i Horne på det sydvestlige Fyn.

- En stor brand, som vi var ude og slukke i nat, er blusset op, og som vi nu er ved at slukke igen, siger medarbejder hos vagtcentralen hos Beredskab Fyn Mikkel Clauson-Kaas, der ikke kan komme lokationen nærmere.

Mikkel Clauson-Kaas kan hverken uddybe brandens størrelse eller bygningen, men anmeldelsen kom klokken 12.49 som “brand i et fritliggende udhus eller skur”. Anmelderen kan heller ikke oplyses.

Brandårsagen er ukendt.

Ingen er kommet til skade, og de materielle skader kendes ikke på nuværende tidspunkt.

TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her