Skolebestyrelser i fælles opråb: - Det er skåret så meget ind til benet, at vi ikke kan mere

Flere skoler i Odense er så presset økonomisk, at det begynder at påvirke elevernes indlæring og trivsel.

Sådan lyder det fra Camille Leicht, der er forperson i skolebestyrelsen på Munkebjergskolen.

Hun har sammen med en lange række andre skolebestyrelser i Odense Kommune sendt et åbent brev, der kritiserer budgettet for næste skoleår.

- Det er skåret så meget ind til benet, at vi ikke kan mere, siger Camille Leicht.

Derfor har 24 ud af 32 skolebestyrelser i Odense Kommune valgt at afvise budgettet på grund af den økonomiske tildeling til kommunes skoler.

- For os handler det om at sende et klart og tydeligt signal, forklarer Camille Leicht.

 I brevet fremgår det, at der ikke længere er råd til at erstatte nedslidte møbler, råd til nyt og tidssvarende undervisningsmateriale, og at lejrskolen enkelte steder må aflyses.

- Når en høvlebænk til sløjd går i stykker, er hele budgettet næsten ved at vælte, tilføjer Camille Leicht.

Spiralen skal vendes

Det er helt korrekt, at skolerne i Odense mangler penge. Sådan lyder det fra Susanne Crawley, der er rådmand i børn- og ungeforvaltningen i Odense Kommune.

- Vi står som samfund et sted, hvor folkeskolen skal prioriteres, for ellers har vi ikke længere en folkeskole, siger Susanne Crawley.

Rådmanden udtaler, at hun vil arbejde for, at der kommer flere penge til skolerne, og hun håber på, at skolerne vil blive prioriteret ved dette års budgetforhandlinger.

Skolebestyrelserne nævner, at de ikke kan leve op til folkeskoleloven, og de kan ikke sikre alle børns faglige og sociale trivsel. Hvad siger du til det som ansvarlig politiker?

- Det ansvar tager jeg på mig ved at gøre mine kollegaer opmærksom på, at vi bliver nødt til at prioritere folkeskolen, siger Susanne Crawley og fortsætter:

- Vi ser en masse tendenser, der handler om stigende mistrivsel blandt eleverne. Vikardækning, som ikke er meget kvalificeret. Møbler, der er for gamle. Mange symptomer på, at vi har en folkeskole, som ikke har været tilstrækkelig prioriteret.

Ifølge Susanne Crawley har man prioriteret så godt, man kunne indenfor det budget, de havde, og de omstændigheder der har været.

- Jeg tror, at det bliver svært at vende den spiral, hvor folk vælger folkeskolen fra. Det er nu, det skal ske, og det håber jeg bare, at alle mine byrådskollegaer vil være med til.

Opsigtsvækkende brev

Andreas Rasch-Christensen, som er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, kalder det åbne brev for opsigtsvækkende.

- Det er da opsigtvækkende, men det er desværre ikke et enestående tilfælde. Den her type af opråb ser man opstå i andre byer også, siger han.

Ifølge folkeskoleeksperten vil det påvirke elevernes trivsel og læring, hvis man trækker ressourcer væk fra lærere og pædagoger, så deres opgave i klasseværelset bliver vanskeligere.

- Fagene og kvaliteten i undervisningen er det afgørende. Hvis man begynder at spare på for eksempel undervisningsmaterialet, aflyse timer og stigende udgifter til vikarer, så påvirker det, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han tilføjer, at slidte bygninger og omgivelser givetvis også betyder noget, men det kommer i anden række. Ressourcer taget fra undervisningen gør mest ondt, forklarer han.