4. dec. 2021 kl. 13:43
Opdateret: 4. dec. 2021 kl. 18:16
Julie Lapp

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det spanske entreprenørfirma, Comsa, er ikke enig i Odense Letbanes udlægning af, hvorfor letbanen nu igen bliver forsinket.


Opdatering

  1. Opdateret med citat fra Odense Letbanes direktør, Mogens Hagelskær.


Efter man i flere måneder havde holdt fast i, at Odense Letbane ville kunne åbne til årsskiftet, meldte Odense Letbane 1. december ud, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre.

I stedet forventer man, at det bliver i foråret 2022, at letbanen sættes i drift. Forsinkelsen skyldes ifølge Odense Letbane, at den spanske entreprenørvirksomhed Comsa endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg.

Læs også: Letbanedirektør 'afviser fuldstændigt' politiske hensyn i kommunikation
Gå tilbage Del
1. dec. 2021 kl. 22:23

Letbanedirektør 'afviser fuldstændigt' politiske hensyn i kommunikation

Ole Holbech

Man kunne ikke have været tidligere ude med beskeden om, at letbanen i Odense ville blive forsinket. Det mener letbanens direktør, Mogens Hagelskær.


Det er omkring et år siden, at Odense Letbane skulle have åbnet, men onsdag kom det frem, at åbningsdatoen nu for tredje gang bliver rykket. Fra at skulle åbne omkring årsskiftet, bliver det nu i foråret 2022, at man forventer, letbanen sættes i drift. 

Beslutningen bunder blandt andet i et møde mellem Odense Letbane og den spanske entreprenør Comsa. Mødet fandt sted 17. november - dagen efter kommunalvalget. 

Og netop letbanen er blevet heftigt debatteret i løbet af kommunalvalgskampen. Oplysningen om tidsrammen har fået både Venstre og Konservative i Odense til undre sig. Men Mogens Hagelskær, der er direktør for Odense Letbane, afviser alle spekulationer om, at der skulle ligge politiske hensyn i timingen.

Især modstandere af letbanen vil jo spekulere i, om der er taget nogle politiske hensyn i forhold til kommunalvalgkampen, når det ikke har været fremme før. Hvad siger du til det?

- Det kan jeg afvise fuldstændigt. Vi er et anlægsselskab, og vi har armslængde til det politiske. Vi er ikke ansat til at lave politik, men til at lave en letbane. Og med den proces, jeg skitserer her, er jeg også sikker på, at folk forstår og kan se, at det ikke bare er noget, der sker over en formiddag. Det er noget, der er sket over en længere proces, lyder det fra direktøren i et interview med TV 2 Fyn. 

- Det var i mandags, hvor Comsa får en godkendelse fra BaneDanmark, men ikke kan efterleve betingelserne, at vi måtte sige, at nok er nok. Nu konstaterer vi det og reagerer, som vi har gjort her i dag. 

Politikere gisner

Tidligere onsdag sagde Odenses By- og Kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V), følgende til TV 2 Fyn.

- Det kommer som en overraskelse for mig, at det først bliver meldt ud efter kommunalvalget. Så kan man gisne om, hvad man har gemt på, og hvorfor det skal tage så lang tid, før vi får noget at vide. Det er ikke tilfredsstilende.

Også Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget, forholder sig skeptisk.

- Der er ikke noget, der indikerer, at vi skulle have en mistanke, men der er heller ikke noget, der indikerer, at vi ikke skulle have en mistanke.

Borgmester Peter Rahbæk Juel understreger, at han indtil onsdag har regnet med, at letbanen kunne komme i drift til årsskiftet. Men har forstår, at folk undrer sig. 

- Det er jeg sikker på, at mange vil spekulere i, men det må man spørge letbanen om. Jeg tror, alle vil have så klart svar så tidligt som muligt. Men jeg har gået i den klare tro, at letbanen ville åbne til årsskiftet indtil i morges, for det er det letbanen har meldt ud i de orienteringer, vi har fået, siger borgmesteren.

Elastikken blev kortere

Ifølge Mogens Hagelskær ligger der en langstrakt forhandlingsproces til grund for, at man nu melder ud, at åbningen udskydes. 

Odense Letbane holder møde med Comsa 17. november. Er det først dér, at I finder ud af, at letbanen bliver forsinket igen?

- Ja, det er korrekt. Men det er faktisk ikke bare den 17. november. Det er lidt senere. Den 17. november skal man se i en sammenhæng af en række datoer. Vi har tilbage i marts lavet en tidsplan med input fra vores entreprenør, Comsa, som ligesom sagde, at vi kunne åbne omkring årsskiftet 2021/2022. 

- I den tidsplan var der tilstrækkeligt luft eller elastik, og den er blevet klippet kortere og kortere den seneste periode. Det gjorde, at jeg allerede i september kaldte mine entreprenører til møde. Det ønskede de ikke, fordi de gerne ville have, at vi accepterede, at deres arbejder var færdige, hvilket de på ingen måde var på det tidspunkt.

Manglende 'commitment'

Ifølge direktøren er det først i oktober, at man kan acceptere Comsas betingelser, hvorefter man holder et partnermøde 3. november. 

- Til mødet vil vi gerne se et 'commitment' fra Comsa. Det betyder, at de skal stille de rigtige ressourcer til rådighed og arbejde dag og nat og i weekender. Det svarer de os ikke ordentligt på. 3. november siger jeg til mit og til Comsas team, at vi gerne vil hjælpe Comsa med at få større klarhed - også i de efterkrav, de har. Det bruger vi et par uger på, og det materiale ligger klar til mig til et møde 17. november.

- Den 17. var jeg ikke imponeret over det, der kom frem fra Comsas side. Comsa får så en godkendelse fra BaneDanmark i mandags (29. november red.), men der er nogle betingelser, som de ikke kan efterleve, og det er det, der får mig til at sige, nu er nok nok. Nu er vi nødt til at være eksplicitte på, at vi ikke kan holde presset på Comsa med forhandlingspositionen, som ellers har været en grund til, at vi har kommunikeret eksternt, og nu er vi nødt til at melde vores bestyrelse og efterfølgende ejer og bidrags om, at vi desværre ikke kan åbne omkring nytåret, men at vi ser grund til, at det først bliver i foråret 2022. 

Fyens Stiftstidende har jo skrevet om, at letbanen ville blive yderligere forsinket siden starten af oktober. Du har hele tiden fastholdt, at den ville åbne til årsskiftet. Hvorfor det, når nu andre godt vidste, at det ikke ville ske? 

- Stiftstidendes artikler er baseret på anonyme kilder, og der vil jeg sige, at de anonyme kilder vil jeg på ingen måde læne mig op ad. Jeg har haft indsigt i de her planer, og selvfølgelig har de været pressede til sidst. Den buffer, vi lagde ind i marts, ved den seneste forsinkelse er blevet klippet stille og roligt af undervejs, men det har stadigvæk været muligt. Med den indsigt, jeg har, så er det nu, at det ikke længere er realistisk, så derfor melder vi ud.

- Samtidig har det i offentlig kommunikation været et hensyn fra vores side, at der var det maksimale pres på Comsa både på det kommercielle og for at de skulle rubbe neglene. 

Tidsplanen skrider

Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:

Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020

I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021

I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22

1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022

Så du har haft et reelt begrundet håb om, at det blev ved årsskiftet gennem hele perioden?

- Med det rigtige 'commitment' ville det kunne lade sig gøre. Det betyder også at sætte flere teams på, end hvad Comsa har efterlevet. Det har vist sig gennem en langvarig forhandlingsproces, at jeg mangler simpelthen den 'commitment' fra Comsa. 

Transportministeren siger i dag, at det er letbaneselskabets ansvar at sikre, at de sikkerhedskrav, som BaneDanmark stiller, bliver overholdt - herunder også, at tidsplanen overholdes. Uanset at det er Comsa, der ikke kan opfylde tidskravet, så ligger ansvaret hos jer. Hvad får det af konsekvenser?

 - Vi har en kontrakt med Comsa og i den kontrakt er det dem, der er forpligtede til at opnå en sikkerhedsgodkendelse. I den skal de kunne sætte strøm på deres anlæg - også over mod en grænseflade, der hedder BaneDanmark. Det er Comsa, vi kigger på her og siger, I har ikke opfyldt det endnu. I arbejder på det. BaneDanmark og Odense Letbane vil hjælpe jer alt det, vi kan, og det er det, vi gør. 

I har rejst krav over for Comsa, og de har rejst krav over for jer. Hvor sikre kan I være på, at letbanen ikke bliver meget dyrere, end den er nu?

- Med den vurdering, der ligger nu, og vores advokaters vurdering af forhandlingsprocessen over den seneste periode, så er det vores klare vurdering, at vi kan holde os inden for budgettet inklusive de reserver, der er til rådighed. 

Men den forklaring er Comsa uenig i. Det fremgår af en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud fredag aften. 

- [...] Comsa ser sig nødsaget til at gå i rette med nogle af de udmeldinger, der er kommet fra Odense Letbane i de seneste dage, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen. 

Uenighed om kontrakt

Virksomheden er uenig med Odense Letbane i, hvem der er ansvarlig for at opnå den omtalte godkendelse fra Banedanmark, ligesom der er uenighed om, hvilken betydning pandemien har haft for arbejdet. 

- Comsa er af den opfattelse, at det tydeligt fremgår af kontrakten, at ansvaret for grænsefladerne er hos Odense Letbane. 

Med grænsefladerne menes der de områder, der grænser op til Banedanmark

- Comsa afviser enhver anden tolkning af kontrakten, taget i betragtning at OL (Odense Letbane red.) tydeligvis havde ansvaret for grænsefladen med Banedanmark. Dette var et fornuftigt og logisk arrangement, da Comsa er et udenlandsk entreprenørfirma, hvor Banedanmark og OL er offentligt finansierede instanser, som i sidste ende har samme andelshaver.

Den spanske entreprenør fastholder i pressemeddelelsen sin ret til økonomisk kompensation og til at forlænge fristen for aflevering af projektet.

Læs også: Åbningen af Odense Letbane udskydes endnu en gang
Gå tilbage Del
1. dec. 2021 kl. 12:25

Åbningen af Odense Letbane udskydes endnu en gang

Ole Holbech

Odense Letbane åbner ikke ved årsskiftet som tidligere meddelt. Onsdag meddeler Odense Letbane, at åbningen er udskudt til foråret næste år.


Åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret næste år. Ifølge en pressemeddelelse fra Odense Letbane skyldes den nye forsinkelse, at projektets entreprenør, Comsa, endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg. 

- Det er en ærgerlig og utilfredsstillende situation, at Comsa, som ansvarlig for anlægsarbejdet, ikke i rette tid har formået at sikre projektets fremdrift i henhold til den aftalte tidsplan, siger Mogens Hagelskær, der administrerende direktør ved Odense Letbane.

At tidsplanen med en åbning omkring årsskiftet ikke kunne overholdes, blev klart efter et partnerskabsmøde 17. november. 

Tidsplanen skrider

Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:


  • Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
  • I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
  • I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
  • 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022

- Her stod det klart, at mulighederne for at indhente tabt terræn i tidsplanen var udtømte. Og da der fortsat ikke er opnået endelig godkendelse til at strømsætte hele letbanestrækingen, tager vi nu konsekvensen ved at meddele denne forsinkelse, uddyber Mogens Hagelskær og fortsætter:

- Vi har meddelt vores ejerkreds, at letbanen ikke når en åbningsdato inden for rammerne af den tidsplan, som Comsa præsenterede for os tidligere i år. Der er brug for ekstra tid til at færdiggøre projektet og afvikle de test- og træningsforløb, der går forud for driftsstart med passagerer, siger Mogens Hagelskær.

Ville presse Comsa

Arbejdet med at færdiggøre og få Odense Letbane i drift har i længere været kendt. Men hidtil har letbanen fastholdt, at Odense Letbane kunne åbne ved årsskiftet. I pressemeddelelsen oplyser direktøren for letbanen, at det blandt andet har været formålet at presse Comsa til at overholde tidsplanen. 

- Fra Odense Letbane P/S' side har vi over de seneste måneder bistået Comsa med yderligere ressourcer og teknisk bistand, ligesom vi har taget en mere aktiv rolle i kontakten med Banedanmark. Det har medvirket til, at der nu er skabt en tæt og konstruktiv dialog med Banedanmark, siger direktøren.

Stadig ingen åbningsdato

Mogens Hagelskær understreger, at godkendelsen er den afgørende forudsætning for, at Comsa kan udforme en revideret tidsplan for den resterende del af projektet.

- Vi forventer, at letbanen åbner i løbet af foråret 2022. Heldigvis er selve anlægsarbejdet tæt på afsluttet, hvilket er tydeligt for alle, der bevæger sig gennem Odense. Letbanens åbning kommer tættere på for hver dag, men jeg vil samtidig pointere, at sikkerhed er vigtigere end datoer - vi bruger den tid, der skal til for at udføre et godt og sikkert testforløb frem mod driftsstart, fastslår Mogens Hagelskær.

- Det vores forventning, at vi inden for den nærmeste tid vil opnå endelig godkendelse til at køre på hele letbanestrækningen. Når vi har tog på hele strækningen, har vi også forudsætninger for at melde ud om et mere præcist åbningstidspunkt.

Holder budgettet - indtil videre

Det er Odense Letbane P/S' vurdering, at omkostninger ved den forsinkede driftsstart vil kunne afholdes inden for rammerne af det eksisterende budget, inklusive reserver. Dette med udgangspunkt i, at meromkostninger ved en forlænget anlægsfase i et vist omfang modsvares af dagsboder til Comsa som følge af den misligholdte tidsplan.

Christoffer Lilleholt (V) er ked af, at letbanen endnu en gang bliver forsinket.

- Det er trist og ærgerligt, at vi nu får endnu en markant forsinkelse af letbanen. Vi kan kun gisne om det også kommer til at koste flere penge, siger Christoffer Lilleholt.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Peter Rahbæk Juel(S).

Pandemi og begrænsninger

Ifølge Comsa har man i en lang periode rapporteret til Odense Letbane, at godkendelserne fra Banedanmark er afgørende. Ligeledes skriver Comas i pressemeddelelsen, at man månedligt har givet opdaterede estimater på, hvornår projektet kan være færdigt. 

Derudover skriver man, at man i "lang tid" har kendt til risikoen for, at færdiggørelsen af projektet ville skride til ind i 2022, hvis ikke problemerne med godkendelser blev løst hurtigt. 

Læs også: Letbane indkaldt til forklaringsmøde: Havde klare indikationer på forsinkelse før valget
Gå tilbage Del
2. dec. 2021 kl. 18:32

Letbane indkaldt til forklaringsmøde: Havde klare indikationer på forsinkelse før valget

Odense Letbane havde knap tre uger før valget klare indikationer på, at en åbning af letbanen ved årsskiftet ville være urealistisk. Alligevel blev politikerne først orienteret en måned senere. Rådmand Søren Windell kræver nu forløbet undersøgt.


En åbning af letbanen i Odense omkring årsskiftet var indtil onsdag i denne uge stadig den officielle melding fra Odense Letbane til både ejere og offentlighed. Men samtidig med, at Odense Letbane fastholdt årsskiftet som åbningsdato, så pegede både udmeldinger og forhandlinger med hovedentreprenøren Comsa på, at en åbning omkring årsskiftet ikke var realistisk.

I slutningen af september meddelte letbanens hovedentreprenør, at en overdragelse af letbanen til Odense Kommune kunne finde sted senest 31. december. Datoen var dog betinget af, at godkendelserne fra Banedanmark var på plads ved udgangen af oktober, og at Comsa havde givet sit tilsagn til tidsplanen.

Men ingen af forudsætningerne var på plads ved udgangen af oktober. Alligevel fik politikerne i Odense Kommune intet at vide forud for kommunalvalget den 16. november. Det på trods af, at letbanen var ét af de helt centrale valgteamer i Odense.

Og det forløb vil Søren Windell (K) nu have klarlagt.

- Jeg vil gerne have en forklaring fra letbanen. Hvorfor har man ventet en måned med at informere økonomiudvalget, som altså er repræsentanterfor ejerne, nemlig odenseanerne, og den forklaring vil jeg gerne have på det møde vi får mellem letbanen og økonomiudvalget, siger den konservative rådmand. 

“Banedanmark går ikke på kompromis med sikkerheden, og der er en mindre, men reel, risiko for, at Odense Letbanes kørestrømsanlæg kan påvirke Banedanmarks signalanlæg”

— Kristian Fevejle, områdechef, Banedanmark

Reel risiko

Ifølge Banedanmark kunne letbanen ikke få tilladelsen, fordi der var en risiko for at letbanen kunne påvirke signalanlæg.

- Banedanmark går ikke på kompromis med sikkerheden, og der er en mindre, men reel, risiko for, at Odense Letbanes kørestrømsanlæg kan påvirke Banedanmarks signalanlæg. Hvis det sker, kan det få alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser. Af hensyn til sikkerheden for passagerer og personale skal Banedanmark derfor have dokumentation for, at letbanen ikke påvirker Banedanmarks signaler.

- Banedanmark har givet tilladelse til testkørsel mod, at Odense Letbane overvåger, at påvirkningen af Banedanmarks signalanlæg ikke overskrider en aftalt tærskelværdi. Det krav om sikkerhed har Odense Letbane på nuværende tidspunkt ikke kunnet leve op til, siger Kristian Fevejle, der er områdechef i Banedanmark.

Dermed var forudsætningerne for en åbning ved årsskiftet bristet i forhold til det Comsa havde meldt ud i september.

“Letbanen er et projekt som alle odenseanere har en mening om, og som alle bliver påvirket af. Derfor forventer jeg også, at når noget løber af sporet, så informerer man både ejeren og offentligheden”

— Christoffer Lilleholt (V), rådmand, Odense

Tre dage senere - den 3. november - kunne Comsa på et møde med Odense Letbane stadig ikke fremlægge en tidsplan og samtidig udbad entreprenøren sig mere tid til analyser.

Årsskiftet betyder årsskiftet

Men Odense Letbane meldte intet ud til ejeren, der er Odense Kommune, eller offentligheden om at tilladelserne fra Banedanmark ikke var kommet i hus inden for tidsfristen, og at en åbningsdato omkring årsskiftet derfor var usikker.

Få dage før - fredag den 29. oktober - fastholdt letbanedirektøren en åbning omkring årsskiftet i et interview med Fyens Stiftstidende. Han ville dog ikke uddybe, hvad årsskiftet betød.

- Det betyder det samme, som det gjorde i marts.

Og hvad er det?

Omkring årsskiftet.

Man kan ikke sige, om det er fire dage, fire uger eller fire måneder?

Det er omkring årsskiftet, lød det fra direktøren til avisen.

Meget skuffende

Det vækker forundring og skuffelse hos politikerne i Odense Kommunes økonomiudvalg, som er det udvalg, der har dialogen med letbanen om status og fremdrift for projektet, at Odense Letbane ikke lagde kortene på bordet.

- Letbanen er et projekt som alle odenseanere har en mening om, og som alle bliver påvirket af. Derfor forventer jeg også, at når noget løber af sporet, så informerer man både ejeren og offentligheden, og at man først gør det på den anden side af et kommunalvalg, hvor man godt ved, at det er et emne, der bliver diskuteret rigtigt meget, er meget skuffende, siger Christoffer Lilleholt (V), der er medlem af økonomiudvalget.

Alle medlemmer af økonomiudvalget er nu blevet indkaldt til et møde sammen med Odense Letbane for at få klarlagt processen op til forsinkelsen blev meldt ud onsdag.

Ville afsøge alle muligheder

Ifølge direktøren for Odense Letbane blev Odense Kommune ikke orienteret, fordi der fortsat var mulighed for at nå en åbning omkring årsskiftet, selvom forudsætningerne med deadline i slutningen af oktober var bristet.

“Som økonomiudvalg har vi udtrykt et klart ønske og en forventning om at blive orienteret, når der var væsentligt nyt i processen”

— Peter Rahbæk Juel (S), borgmester, Odense

- Vi skal udtømme de forhandlingsmuligheder der er, og hvis du først giver en entreprenør lov til at få tidsfristforlængelse, så har du sluppet din egen forhandlingsposition. Vi er nødt til at være sikker på, at alle muligheder er afsøgt, og det var vi ikke sikre på den 3. november, siger Mogens Hagelskær.

Men har I ikke et ansvar for at informere jeres ejere om, at tidsplanen er ved at skride?

- Jo, men jeg har også en forpligtigelse til at sikre mig, at alle forhandlingsmuligheder er udtømt og det var de ikke den 3. november.

Overskygger hensynet til at orientere ejerne, om at tidsplanen skrider, ikke hensynet til at holde presset på Comsa?

- Jeg er ansat til at forhandle, og det er det jeg gør. Og det forhandlingsrum, det skal jeg udnytte til fulde. Ellers er det første ejerne spørger om: er du sikker? Og hvis jeg ikke kan sige klart ja, så skal jeg tilbage igen til forhandlingsbordet, siger direktøren.

Klart ønske om orientering

Forklaringen fra letbanedirektøren giver ingen mening for Christoffer Lilleholt.

- Jeg er ikke med på det hensyn om, at man vil melde noget klart ud. I går sagde man til os, at man kunne starte letbanen over en periode på tre måneder, som kan forløbe fra 1. marts til 31. maj. Det mener jeg ikke er særlig klart, og derfor ser det ikke ud til at hensynet til at melde klart ud er noget der gør sig gældende for nuværende, siger han.

TV 2 Fyn har bedt borgmester Peter Rahbæk Juel (S) om et interview om sagen. Men borgmesteren har ikke ønsket at lade sig interviewe, og har fremsendt denne kommentar i stedet:

- Odense Letbane er de rigtige til at svare på spørgsmål om deres interne arbejdsprocesser og forhandlinger med samarbejdspartnere. Som økonomiudvalg har vi udtrykt et klart ønske og en forventning om at blive orienteret, når der var væsentligt nyt i processen.

- Vi er blevet oplyst om, at bestyrelsen for Odense Letbane i søndags traf beslutning om, at en forsinkelse var uundgåelig, hvorefter vi som ejere blev orienteret. Mulighederne for, at letbanen åbner omkring årsskiftet, er udtømte, og desværre ser vi ind i en forsinkelse på fire til seks måneder. Det er utilfredsstillende for os som ejere og ikke mindst for borgerne i Odense.

Mogens Hagelskær fratræder sin stillingen som direktør for Odense Letbane ved årsskiftet. Fra 1. januar skal han være vicedirektør i Energistyrelsen med ansvar for den kommende etablering af energiøer i Nordsøen og Østersøen.

Derfor bad man Odense Letbane sikre, at godkendelserne kunne nås i tide, lyder det.

- Ydermere har covid-19 pandemien også haft betydelig indflydelse på arbejdsprocessen i projektet som følge af de restriktioner og begrænsninger for at udføre nogle aktiviteter, skriver man. 

Forklaringsmøde på vej

Der har i længere tid været indikationer på, at tidsplanen for letbanen ville skride. Comsa meddelte tilbage i september, at en overdragelse kunne finde sted senest 31. december, men det var betinget af, at man ved udgangen af oktober havde godkendelserne fra Banedanmark på plads. 

Det var ikke opfyldt, da oktober var omme, men alligevel blev politikerne i Odense først informeret om forsinkelsen efter kommunalvalget, hvor letbanen var et centralt emne i valgkampen. 

Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget, valgte derfor torsdag at indkalde Odense Letbane til et møde med økonomiudvalget, hvor forløbet skal forklares. 

Til TV 2 Fyn siger Odense Letbanes direktør, Mogens Hagelskær, at ansvaret ligger hos Comsa.

- Kontrakten efterlader ingen tvivl: Det er Comsa, der har ansvaret for at aflevere den færdigbyggede letbane. Det er set før, at når en entreprenør bliver presset til sidst, forsøger den at løbe fra sit ansvar, fortæller han.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ønsker ikke at kommentere Comsas pressemeddelelse og henviser til, at det er et anliggende mellem Comsa og Odense Letbane. Han oplyser i øvrigt, at han afventer mødet mellem Økonomiudvalget og Odense Letbane.

Citaterne er oversat fra engelsk. Den fulde pressemeddelelse kan læses i sin originale form herunder.

I går kl. 19:00
Tophistorie
Kasper Alfredo Knudsen Lasse Beck Frost

Klemt inde på en mindre grund i Baaring-Asperup ligger et lille gult hus.


Her bor en familie på fire på 96 kvadratmeter fordelt over to etager.


- Oprindeligt var det en gammel garage, fortæller Amalie Bergholt.


Til sammenligning er gennemsnitsstørrelsen på et hus i Region Syddanmark 155 kvadratmeter - en størrelse, der bare er vokset gennem de sidste mange år.


Nu er parret gået i gang med at indsamle genbrugsmaterialer til at renovere og ombygge de 96 kvadratmeter, og udnytte hver kvadratmeter til det yderste.


Har allerede købt køkken

I sidste uge lød det fra landets bolig- og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at vi skal blive bedre til at renovere i stedet for at bygge nyt.

- Byggeriet i dag står for store udledninger af CO2, og der går rigtig mange ressourcer til at bygge et nyt hus. Derfor vil jeg gerne gøre op med kulturen med, at man river ned for at bygge op igen, sagde hun.

Læs også: Berit og Niels renoverer 175 år gammelt hus i stedet for at bygge nyt
Gå tilbage Del
5. feb. 2025 kl. 19:00

Berit og Niels renoverer 175 år gammelt hus i stedet for at bygge nyt

Vi skal blive bedre til at renovere. Sådan lyder det fra landets bolig- og socialminister.


- Byggeriet i dag står for store udledninger af CO2, og der går rigtig mange ressourcer til at bygge et nyt hus. Derfor vil jeg gerne gøre op med kulturen med, at man river ned for at bygge op igen, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).


Hvis man kender opskriften, behøver det ikke at være så svært.


Det ved Berit Juhler Gredal. Hun har i den seneste tid lært meget om at renovere et gammelt hus. For eksempel kender hun nu opskriften på en god hjemmelavet mørtel, der er perfekt til at pudse indervægge op med.


- Det er en del ler, en del fibre - vi har brugt hestemøg. Tre dele sand. Og så tilsættes vand, til det får sådan en passende konsistens, så når man deler det på mureskeen, løber det lidt ud, fortæller hun, mens hun demonstrerer det i praksis på en væg i bryggerset.


Berit og Niels Juhler Gredal har købt et 175 år gammelt hus, Lydinge Aagård ved Ringe på Midtfyn. Der er brug for renovering, og det koster tid og kræfter.


Nyt er yt for fynsk par

- Da vi købte huset, kunne vi se, at vi skulle gøre noget, og at vi skulle i dybden med det, siger Niels Juhler Gredal.

Men at rive ned og bygge nyt kommer slet ikke på tale for Berit og Niels Juhler Gredal.

- Nej, det har aldrig været på tale - eller tiltalt os - at bo i et nybygget hus.

Renoveringen af Lydinge Aagård sker med omtanke. Med traditionelle materialer, der både fungerer godt i et gammelt hus, men ofte også er billige. Bæredygtighed tænkes ind i alle detaljer, blandt andet ved at undgå giftige malinger og ved at satse på genbrugsmaterialer der, hvor det giver mening. For eksempel er køkkenet en blanding af genbrug fra 1970´erne og endnu ældre bygningsdele, fundet på den gamle ejendom.

Minister drømmer om flere afslag

Det er ikke alle, der tænker som parret fra Ringe. Sådan lyder analysen hos social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen(S).

- Vi ser desværre eksempler på, at man køber huse med det eneste ønske for øje, at man bare vil have en byggegrund til et nyt hus. Jeg synes ikke, at det er ok på klimaets vegne, siger social- og boligministeren til TV 2 Fyn.

Derfor har hun sat en undersøgelse i gang af, hvordan kommunerne i fremtiden kan få bedre mulighed for at sige nej, når der bliver søgt om en nedrivningstilladelse til et hus. Og om kommunen kan få lov at pålægge en afgift som klimakompensation, hvis man vælger at rive ned.

Undersøgelsen forventes at være færdig i midten af 2026.

Balancen er tippet

Og for lige at slå det fast. Berit og Niels Juhler Gredal har fat i noget, når de vælger at renovere den gamle ejendom på den måde, de gør. Det bekræfter arkitekt og projektchef Thomas Waras Brogren fra Realdania.

- Det er bedre at bevare og renovere end at bygge nyt, siger han.

Det har ikke altid været sådan. Først for nylig er balancen tippet mellem at bevare og renovere kontra at rive ned og bygge nyt. Når man laver en livscyklus-analyse, er det i dag både økonomisk og klimamæssigt mere fordelagtigt at renovere gamle huse.

- Vi har i mange år skullet spare på energien, og det er stadig vigtigt, altså når man opvarmer husene. Men vi er blevet opmærksomme på, at vi også belaster klimaet, når vi bygger. Og der kan en livscyklus være et samlet regnestykke, hvor man både kigger på at bygge og at have husene i mange år, herunder at have udgift til opvarmning og vedligehold, siger Thomas Waras Brogren.

Det kan betale sig

Regnskabet har ændret sig, fordi det på den ene side er blevet dyrere og mere klimabelastende at bygge nye huse, mens det på den anden side er blevet billigere og mindre klimabelastende at energirenovere og opvarme de gamle huse med nye grønne teknologier.

- Lige pludselig ser regnestykket helt anderledes ud, hvor vi skal til at passe på, at vi ikke bygger for meget, og vi ikke ombygger for meget, siger Thomas Waras Brogren.

I det gamle hus på Midtfyn glæder Berit og Niels Juhler Gredal sig over, at det, som de egentlig godt vidste i forvejen, fordi de har oplevet det i praksis, nu også er blevet dokumenteret af fageksperter.

- Vi har bygget på en særlig måde i Danmark i mange år. Der er blevet kræset for materialer og detaljer. Jeg synes, der går meget tabt, hvis vi bygger huse, der er masseproducerede, siger Berit Juhler Gredal.

Og den devise tager parret helt bogstaveligt med deres garageprojekt.

Det næste år skal bruges på at indsamle brugte materialer til renoveringen.

Så mange aftener bruger Amalie Bergholt på at gennemsøge diverse salgssider.

- Man burde nok tænke på at købe byggematerialer, men det er jo det kedelige. Så vi har allerede købt et køkken og fliser til badeværelset, siger hun.

Drømmer om mere familietid

At en gammel garage på 96 kvadratmeter kan være med til at opfylde drømme, kan lyde tosset.

Men det er nu engang sådan, det er for familien.

- Vi drømmer om, at have mere tid til at kunne gøre det, vi synes, er interessant i hverdagen, siger Amalie Bergholt og hendes mand Peter Sabro stemmer i.

- Ja, og det kan vi jo, når vi ikke skal bruge så meget tid på at gøre rent og rydde op.

Huset har de købt for en halv million kroner, og nu skal det renoveres for en halv million kroner.

- Vi drømmer også om, at vi ikke skal arbejde fuld tid. Og jo større hus, jo flere penge koster det, siger Peter Sabro.

Daniel Glad

I anledning af skolernes vinterferie var det onsdag ikke kun de levende dyr, der fik opmærksomhed på Naturama i Svendborg.

Samtlige børn stod nemlig i kø for at få artsbestemt tøjbamser hos dyrepassere og biologer.

4-årige Sila Bøgelund Find havde taget pingvinen Sussi med, og hun havde på forhånd et gæt på, hvad det latinske navn for arten kunne være:

- Den kan hedde Picorius Pi-krokodille-torius, foreslår hun.

Poul Stentebjerg er dyrepasser og formidler på Naturama, og han er en af dem, der hjælper børnene med at få artsbestemt bamserne.

- Vi lærer dem jo nogle egenskaber, som de kan bruge videre hen, siger han.

Og pingvinen Sussi. Det var en Aptenodytes.

Privatfoto/Naturfrisk Group A/S

Danmarks bedste destilleri ligger på Fyn. Det blev slået fast ved Danish Whisky Award 2025.

For der var meget at fejre, hvis man heppede på Nyborg Destilleri. De kunne nemlig tage hjem til Fyn med op flere priser.

Den største hæder var dog prisen som årets destilleri.

- Vi er selvfølgelig meget stolte af denne kåring, udtaler ejer af Nyborg Destilleri, Nicolai Rømer, via en pressemeddelelse.

- Det er en lang og til tider udfordrende proces at etablere et whiskydestilleri. Nu viser indsatsen sig at bære frugt med den flotte titel, fortsætter han.

Udover kåringen som årets destilleri kunne fynboerne tage hjem som vinder af to andre priser.

Privatfoto/Naturfrisk Group A/S
Nyborg Destilleri vandt ogs¨prisen som "bedste single malt whisky med aldersangivelse".
Privatfoto/Naturfrisk Group A/S
Nyborg Destilleri vandt også prisen for "årets ultimative bedste single malt whisky".
For 4 timer siden

I årevis har Odense kæmpet med bandekriminalitet, hærværk, vold og trusler i byens mange kolonihaver.


Den seneste skudepisode i Biskorup Havekoloni i søndags, hvor der blev affyret 15 skud, har endnu en gang fået lokalpolitikerne i Odense til at kræve hjælp fra Christiansborg.


Det fynskvalgte folketingsmedlem Mai Mercado (K) er dog ikke i tvivl, hvem der har sovet i timen, siden problemerne fortsætter år efter år.


- Man har ikke været vaks ved havelågen hos Socialdemokratiet og i Odense Kommune, når det foregår over så mange år, siger Mai Mercado.


Step op, og tag ansvar

Derfor har politikeren et klart ønske.

- Jeg vil have, at borgmesteren og justitsministeren stepper op og tager ansvar. Man må gå mere hårdhændet til værks for at sikre lov og orden, siger hun.

Begge poster er besat af socialdemokrater: Peter Rahbæk Juel og Peter Hummelgaard.

Læs også: Narko, skud og knivstik: Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Gå tilbage Del
I går kl. 14:58

Narko, skud og knivstik: Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


Ikke længere i hvert fald.


Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Februar 2025

1

Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

Juli 2024

2

To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

August 2021

3

I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

August 2021

4

Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

Juli 2021

5

I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

Maj 2018

6

Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

August 2017

7

Selv om kolonihaveejerne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

Maj 2017

8

I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

November 2016

9

I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

Oktober 2016

10

En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

Januar 2016

11

Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

Den tidligere konservative minister og byrådsmedlem i Odense anerkender dog, at ansvaret er todelt.

- Ansvaret ligger selvfølgelig begge steder. Mangler kommunen redskaber, må vi hjælpe fra Christiansborg, siger hun.

Borgmester lovede handling i 2018 og 2021 - men er der sket noget?

Der har på kommunalt plan været politisk interesse i at løse problemer i kolonihaverne i mange år. 

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.

Læs også: Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver
Gå tilbage Del
2. jul. 2021 kl. 12:43

Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver

William Lorentzen

Efter problemer med bander i odenseanske kolonihaver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil finde løsninger.


Især tre odenseanske haveforeninger har i flere år haft problemer med et indtog af kriminelle bander.

Derfor siger den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil arbejde mod en løsning på problemet.

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter.

Borgmesteren vil derfor indkalde politi, ansvarlige rådmænd, forvaltninger og bestyrelser for haveforeningerne, så man kan gennemgå de tiltag, man allerede har sat i værk. Ligesom han vil se på, om der skal gøres andet.

By- og Kulturforvaltningsformand Christoffer Lilleholt (V) har tidligere udtalt i forbindelse med sagen, at han mener, at meget af arbejdet mod bander i haveforeningerne ligger hos bestyrelserne i kolonihaverne.

- Udfordringen er at løfte bevisbyrden og være sikker på, at man gør det hele tiden, og at man ikke overholder reglerne. Det kan vi ikke gøre som forvaltning alene. Der skal vi have hjælp fra kolonihaveforeningerne. Deres bestyrelser skal være voksne nok til at tage ansvaret på sig, siger venstremanden.

Politirazzia i haveforeningen

Borgmester Peter Rahbæk Juel er dog varsom med at lægge for meget af ansvaret ud til foreningerne.

- Vi ved med bander, at de kan godt finde på at intimidere, så vi skal ikke lade frivilligt valgte sidde alene med den her opgave, siger han.

Når der bliver spurgt ind til helt konkrete løsningsforslag, lyder svaret desuden fra borgmesteren, at kommunen har mulighed for dels at sætte ind overfor kolonihaveejere.

Derudover vil man muliggøre indsatser, ligesom dem man så i 2018, hvor det endte med politirazziaer, hvor der blev fundet ammunition og narkotika. 

Det er i særdeleshed tre foreninger i nærheden af Vollsmose-bydelen i Odense, som oplever problemer med grupperinger.

Men problemerne fortsætter.

Selv om borgmesteren ikke har haft held til at komme bandekriminaliteten i kolonihaverne i Odense til livs, har Socialdemokratiet i Odense tidligere opfordret By- og Kulturforvaltningen til at skride hårdere ind over for kriminelle i området.

Forvaltningen har i flere år haft en konservativ rådmand og før det en Venstre-rådmand.

Socialdemokratiet: Der er gjort rigtig meget

På tværs af begge politiske fløje er lokalpolitikerne dog enige om, at der er behov for hjælp fra Folketinget, særligt nu hvor debatten raser igen efter søndagens skudepisode.

Bjørn Brandenborg (S), der ligesom Mai Mercado er valgt på Fyn, forstår lokalpolitikernes frustration over for kampen mod banderne i kolonihaverne.

Hvorfor er problemerne ikke løst?

- Det er nok også, fordi det er kompliceret. Vi er nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre for at hjælpe de politikere og folk, der bor i områderne, siger Bjørn Brandenborg.

- Hvis kommunerne mangler værktøjer for at kunne smide bandemedlemmer ud af en kolonihaveforening, er man nødt til at se på, om vi har mulighed for at hjælpe kommunerne med at få det. Vi kan ikke levere en færdig løsning lige nu, men som minimum skal vi have en dialog med kommunen, fortæller han.

Nu er der ikke sket noget i syv år. Risikerer vi, at vi taler om de samme problemer igen om syv år?

- Det håber jeg ikke. Jeg forstår godt bekymringen. Hvis man kigger over de seneste par år, er det ikke, fordi vores indsats har været stille. Vi har lavet rigtig mange forskellige initiativer for at bekæmpe banderne, siger Bjørn Brandenborg. 

Skudepisoden i Biskorup Havekoloni efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.


For 5 timer siden
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Pruttepudekostumer, hotdogdragter, ja, sågar kryds og bolle-spil.


Der er næsten ingen grænser for, hvor mange forskellige slags udklædninger der efterhånden er at finde på bøjlestængerne i Fætter BR.


Udvalget af færdigproduceret fastelavnstøj har aldrig været større - og dét på trods af, at den ene klimarapport efter den anden konkluderer, at vi skal købe mindre nyt tøj.


Netop det store udvalg er også grunden til, at Tina Johansen onsdag eftermiddag tog sin datter med på fastelavnsjagt i Fætter BR i Odense.


- Vi køber stort set altid nyt. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan finde på at købe brugt, men med tre børn er det bare nemmest at gå ud at købe det et sted, hvor man kan finde det hele samlet.


En løsning, som Tina Johansen langt fra er ene om at have valgt. For hos Fætter BR i Odense går salget af fastelavnsudklædning nemlig helt forrygende.


Og spørger man butikschef Mette Gerber Jensen, skal den egentlige årsag findes helt nede i børnehøjde.


Forælderen bestemmer mindre

- Først og fremmest handler det jo om, at forældrene i dag er en convenience-generation, der har mere travlt end nogensinde før, lyder det fra butikschefen.

- De vil bare gerne vil gøre det, der er nemmest og hurtigst, så derfor giver de gerne 249 kroner for et produkt, hvor de ikke selv skal gøre noget.

Men ifølge Mette Gerber Jensen er det langt fra hele forklaringen på de gode salgstal.

Camilla Feldt Andersen
Ifølge Mette Gerder Jensen kommer børnenes stædighed angående fastelavnsudklædning især fra de sociale medier, som eksponerer børnene for et hav af kostumemuligheder.

For de seneste år har hun bemærket, at det er som om, beslutningen om fastelavnstøjet stille og roligt er ved at skifte hænder:

- Børn har meget mere at skulle have sagt i dag, og de vil ikke nøjes med noget, mormor eller morfar har lavet. Vi ser jo også, at børnene selv er med ude at vælge - det var de ikke, dengang mine børn var små, lyder det fra butikschefen, der fortsætter:

- Vi kan næsten se det fra år til år: De er små, når de begynder selv at have noget at skulle have sagt.

En pointe, Tina Johansen sagtens kan spejle sig i:

- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tilføjer:

- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.

Camilla Feldt Andersen
Der blev lyttet grundigt efter datterens ønsker, da hendes mor Tina Johansen var med hende ude at købe fastelavnskostume.

Fest er ingen undskyldning

Men det høje kostumesalg er ikke uden konsekvenser, siger medlem af EU’s miljøagentur Lars Fogh Mortensen:

- Det er jo sådan, at tøjforbruget har en ret stor indvirkning på klima og miljø, og vi er faktisk lige på trapperne med nye tal, der viser, at hver EU-borger køber 19 kilo tøj og øvrige tekstiler om året. Det svarer jo altså faktisk til vægten af en fyldt kuffert.

“Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.”

— Mette Gerder Jensen, butikschef, Fætter BR Odense

Samtidigt påpeger Lars Fogh Mortensen, at 80 procent af CO2-udledningen fra tøj stammer fra selve produktionen:

- Så hvis man køber noget og kun bruger det én gang, har det en enormt stor klimabelastning - og det vil jo ofte være tilfældet med fastelavnskostumer. 

Kunne man ikke sige, at lige den ene dag om året skal man bare have lov til at glæde ens børn ved at købe et splinternyt kostume til dem?

- Det kunne man da sagtens, men så kunne man også sagtens sige juleaften én gang, halloween, valentinsdag, sommerferie, og hvis vi lægger alle de ting sammen, så bliver det jo rigtig meget.

Camilla Feldt Andersen
Priserne på fastelavnsudklædning i Fætter BR starter under 200 kroner - og det er farligt for markedet, påpeger Lars Fogh Mortensen.

Alligevel bebrejder han ikke forbrugerne, at de køber så meget nyt.

- Jeg tror, det handler meget om, at vi lever i et samfund, hvor der er et system, der tillader det. Det nye tøj er jo superbilligt, og det skævvrider hele markedet, når klimabelastningen ikke er afspejlet i prisen. Men vi har jo alle en travl hverdag, så jeg synes ikke, man kan ikke bebrejde kunderne det. Så hvis man skal lægge ansvaret på nogen, er det i mine øjne ikke kun kunderne, men også producenterne.

- Sådan, tiden er

Derfor er det ifølge Lars Fogh Mortensen altafgørende, at man bruger det købte tøj så mange gange så muligt for at reducere klimabelastningen per tøjartikel.

Men det kræver, at tøjets materiale kan holde til at blive genbrugt - og sådan er tilfældet langt fra altid med fastelavnsudklædning, erkender butikschefen i Odenses Fætter BR.

- Det er jo en polyesterkvalitet, som holder til lidt leg, og så er det færdigt. Men det er jo også det, der bliver efterspurgt - så det er dét, vores indkøbere tager til Østen og finder til os, siger hun og tilføjer:

- Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.

Men er I ikke med til at puste til forbrugerilden ved at have det her enorme sortiment?

- Jo, det kan man sige, men hvis vi ikke havde det her udvalg, så ville vi få klager om, at sortimentet var for småt. Vi har jo også en forretning, vi skal drive, så det er et kæmpe dilemma.

For 5 timer siden
Fyn
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regionernes tilskud til Ozempic, som den danske medicingigant Novo Nordisk står bag, faldt med ti millioner kroner fra november til december sidste år.


Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.


Den 25. november trådte en ændring af tilskudsreglerne i kraft til diabetesmedicin af typen GLP-1-analoger, heriblandt Ozempic.


Det resulterede i et fald fra 51 til 41 millioner kroner i december, og det vækker tilfredshed hos Danske Regioner.


- Det er glædeligt, at vi ser en forandring og en vis opbremsning i udgifterne til blandt andet Ozempic, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.


Strammere tilskudsregler

De ændrede regler gør, at diabetikere først kan få tilskud, når de har afprøvet et billigere alternativ.

Kun hvis den billigere løsning viser sig utilstrækkelig, må lægen udskrive en recept på Ozempic.

De strammere tilskudsregler kan illustreres som en trappe med tre trin. Hvis man tager Ozempic, står man på trin tre. Inden det kan ske, skal patienten prøve midler på trin et og to først.

Ifølge Danske Regioner er det "et godt billede af, at det går i den rigtige retning", hvad angår tilskud til medicin.

- Det er godt, at vi har fået nogle værktøjer til at holde prisen nede. Det er vigtigt, at vi i Danske Regioner har fokus på medicinpriser, for vi har et sundhedsvæsen, der er under et konstant pres, siger Mads Duedahl.

Foruden de ændrede tilskudsregler har et prisfald på Ozempic sidste år også spillet en rolle i de sænkede udgifter, fastslår næstformanden.

Baggrunden for de ændrede tilskudsregler var, at antallet af danskere med recept på Ozempic var stærkt stigende.

Sidste år fik 100.000 patienter tilskud til diabetesmedicinen, men mange havde ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke prøvet billigere midler først.

Regionerne betaler en stor del af udgifterne til medicinen, hvilket har sat regionernes økonomi under pres.

Regionernes tilskud til Ozempic lød i 2024 på knap 800 millioner kroner, mens det året før nærmede sig 1,3 milliarder kroner.

Alene i januar sidste år lød det regionale tilskud på næsten 100 millioner kroner.

I går kl. 17:57
Fyn
Camilla Feldt Andersen

- Fantastisk.


Så kort kan det beskrives, hvordan kostumesalget står til i Billig Billy i Odense, fortæller butikschef Milena Ballabio.


For selvom det jævnligt står skrevet i medierne, at vi skal mindske vores tøjforbrug, er det langt fra noget, der kan mærkes i den spraglede gågadebutik - tværtimod.


Salget af kostumer stiger nemlig måned for måned.


- Nu hvor halloween jo bliver større og større, så havde vi egentligt forestillet os, at salget til fastelavn ville falde. Men det ser vi ikke. Vi har rigtig flotte tal i år, fortæller butikschef i Fætter BR Odense, Mette Gerber Jensen.


Mor til tre, Tina Johansen havde onsdag eftermiddag taget sin datter med på fastelavnsjagt i Fætter BR i Odense.


- Vi køber stort set altid nyt. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan finde på at købe brugt, men med tre børn er det bare nemmest at gå ud at købe det et sted, hvor man kan finde det hele samlet, siger hun.


- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tiløjer:


- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.


Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Danmark vandt sidste år guld i 4000 meter holdforfølgelse i sikker stil ved VM på hjemmebane i Ballerup, og de gode takter ser ud til at fortsætte i 2025.

Onsdag var danskerne bedst af alle i kvalifikationen ved EM i belgiske Heusden-Zolder.

Det sikrer dem pole position i semifinalen, hvor Italien bliver modstanderen i den direkte duel.

Stævnet er et comeback for fynske Lasse Norman, der tidligere har været med til at vinde VM-guld i den danske holddisciplin to gange.

Men ved sidste års VM på hjemmebanen i Ballerup mente landstræner Casper Jørgensen ikke, at den fynske rytter var god nok.

Det har dog ikke fået Norman til at give op, og han har sat OL 2028 i Los Angeles som sit mål.

Anton Kranf

Nu er der nyt i sagen om dødsfaldet den 26. januar, hvor en 31-årig kvinde blev fundet død på en adresse i Søndersø.

Indtil nu har der hersket tvivl om, hvad der præcist var hændt, da betjente med politihunde og teknikere bevægede sig rundt på Langebyende i Søndersø.

Fyns Politi kan i dag tilføje.

- Vi kan fortælle, at der ikke er noget, som tyder på, at der er sket noget kriminelt, fortæller Mads Boel, kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Politiet vil dog ikke fortælle mere om den præcise dødsårsag, da det er “personlige oplysninger”.

Mads Boel uddyber til TV 2 Fyn, at politiet ikke regner med at komme med yderligere tilføjelser til sagen.

I går kl. 15:59
Privat/Fagbladet 3F

Overlevende fra silobyggeriet ved Flemløse, hvor tre personer døde, har givet billed- og videomateriale til Fagbladet 3F.


Og konklusionen fra flere eksperter er klar.


- Sikkerheden er under al kritik. Hvis ikke konstruktionen var faldet sammen, kunne der være sket så meget andet alvorligt, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i 3F Byggegruppen Flemming Hansen til Fagbladet 3F.


Sammen med andre eksperter har han set og vurderet billeder og videoer, som overlevende arbejdere på silobyggeriet har sendt.


En klar nedstyrtningsfare

Se bare på billedet herunder. Ifølge ekspert Flemming Hansen er der en betydelig risiko for, at arbejderne kan styrte ned fra gangbroen.

Privat/Fagbladet 3F

- De kunne have slået sig selv ihjel, hvis de var røget ud over den kant, fortæller Flemming Hansen til Fagbladet 3F.

Alle tre eksperter, der har kigget på billedet er enige om, at havde Arbejdstilsynet været forbi, så ville der været givet et strakspåbud.

Flemming Hansen tilføjer, at det klokkeklart ville udløse en stor bøde.

Manglende faldsikring

På billedet herunder påpeger eksperterne, at det udspændte net, som kan ses på næste billede, forhåbentligt ville holde medarbejderne, hvis de faldt ned fra den gule platform.

Dog lyder det, at det ikke er tilstrækkeligt.

Privat/Fagbladet 3F

Eksperterne mener nemlig, at de to arbejdere på billedet herover skulle have været bedre sikret.

Det kunne være gjort ved, at man havde sat et rækværk rundt om det gule underlag, de står på.

Alternativt peger eksperterne på, at arbejderne skulle have haft sikringsliner på.

Træplader er faldet ned og skæv bjælke

Problemerne fortsætter på nedenstående billede.

Privat/Fagbladet 3F

Først og fremmest pointerer eksperterne, at det er problematisk, der ligger træplader på sikkerhedsnettet.

Der skal de helst ikke ligge, da det kan medføre alvorlige skader til både personer og nettet, hvis det skulle komme i brug i tilfælde af, en arbejder skulle falde ned.

Flemming Hansen lægger også mærke til et område på den røde bjælke, der er markeret med en cirkel på billedet.

- En af de lange bjælker, som ligger længst væk, er skæv og drejer mod venstre. Det tyder på, at den har en svaghed der, for den burde være fuldstændig lige, fortæller han til Fagbladet 3F.

Læs også: Overlevende fortæller om tragiske minutter på silo: - Nu dør vi
Gå tilbage Del
11. feb. 2025 kl. 19:18

Overlevende fortæller om tragiske minutter på silo: - Nu dør vi

Privat/Fagbladet 3F

I en arbejdsulykke 26. november på Flemløse Biogas blev tre mænd dræbt. To af de overlevende fortæller i detaljer til Fagbladet 3F , hvad der skete de sidste minutter og timer, inden ulykken indtraf.


49-årige Mihai Trisciuc og 19-årige Gavril Rusaniuc fra Rumænien stod begge på toppen af siloen, da betontaget braste sammen ved 18-tiden.


Det skete meget pludseligt, og det gik ikke langsomt, husker Mihai Trisciuc.


- På vej ned sagde jeg til Gavril: ”Nu dør vi.” Det eneste, jeg tænkte, var, at vi dør alle sammen, siger Mihai Trisciuc til Fagbladet 3F.


Tænkte på sin mor og far

Arbejderne havde ikke sikkerhedsliner på.

– Jeg vidste, at jeg faldt ned. Jeg nåede ikke at tænke ret meget. Det gik hurtigt. Jeg tænkte på min far og mor, siger Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.

Privat/Fagbladet 3F

På billedet ses de to venner Adrian Semeniuc og Antoniu Rusaniuc, der omkom i arbejdsulykken på byggepladsen hos Flemløse Biogas. De blev henholdsvis 25 og 20 år gamle.

Mihai Trisciuc og Gavril Rusaniuc anslår, at den hen ved 25 meter lange tur ned mod bunden af siloen varede omkring ti sekunder.

Ifølge de to overlevende havde arbejderne omtrent en halv times arbejde tilbage, da taget braste sammen.

Fagbladet 3F

I alt seks personer blev kvæstet i ulykken.

Ulykken på det fynske biogasanlæg er den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranche i 30 år.

Du kan læse i detaljer, hvordan ulykken skete time for time hos Fagbladet 3F.

Dårligt svejsearbejde

Tidligere har TV 2 Fyn bragt en historie om, at en arbejder, der har svejset på konstruktionen, ikke havde erfaring med svejsearbejde.

Læs også: Nyt om tragisk dødsulykke: Dræbt 20-årig havde aldrig prøvet at svejse før
Gå tilbage Del
11. feb. 2025 kl. 17:29

Nyt om tragisk dødsulykke: Dræbt 20-årig havde aldrig prøvet at svejse før

Privat/Fagbladet 3F

Tre mænd blev dræbt i en tragisk arbejdsulykke på Flemløse Biogas 26. november, og ifølge Fagbladet 3F var en af dem den 20-årige rumæner Antoniu Rusaniuc, også kendt som "Toni".


- Toni blev sat til at svejse, selvom han ikke vidste, hvordan man svejser, siger hans bror Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.


De rumænske brødre Antoniu og Gavril Rusaniuc arbejdede sammen på byggepladsen i Flemløse fra september 2024 og frem til ulykkesdagen.


Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank.


Tysk firma afviser kritik

9. december udstedte Arbejdstilsynet et påbud til det tyske firma Formtec, der har leveret støbeformskonstruktionen til udvidelsen af den store silo på det fynske biogasanlæg.

Ifølge Arbejdstilsynet havde flere svejsninger på støbeformens bærende ståldragere ikke den "fornødne kvalitet".

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra den tyske ingeniør fra Formtec for at foreholde ham kritikken fra flere overlevende fra ulykken. I et skriftligt svar afviser han kritikken, og det lyder, at firmaet allerede har bestridt adskillige ”falske påstande” fra tilsynet.

Frygtede at miste jobbet - mistede livet i stedet

I Rumænien har Fagbladet 3F talt med en række overlevende fra den tragiske arbejdsulykke på Fyn. Gavril Rusaniuc frygtede for at miste sit job, hvis de ikke gjorde, som ingeniøren sagde.

Hvad tænkte du om, at din bror blev sat til at svejse, selv om han ikke vidste, hvordan man skal gøre det rigtigt?

- Hvis vi ikke adlød ingeniørens ordre, ville han sende en mail til firmaet, og så ville vi blive fyret og sendt hjem til Rumænien. Så vi var nødt til at gøre det, siger Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F

Seks mænd blev desuden kvæstet i arbejdsulykken.

Ulykken på det fynske biogasanlæg er den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranche i 30 år.

Prrivat/Fagbladet 3F

Da Fagbladet 3F forelagde det for Flemming Hansen havde han denne kommentar.

- Så er der ikke noget at sige til, at det gik galt. Hvis man sætter én, som ikke er uddannet i svejsning, til at svejse på noget, der skulle bære 750 tons, så kan det næsten kun gå galt, siger han og uddyber:

– Hvis Arbejdstilsynet havde hørt, at der stod en mand på 20 år, som aldrig havde svejset før og lavede nogle så afgørende svejsninger, så havde Arbejdstilsynet forhåbentligt sagt, at de ikke måtte begynde at støbe taget, før svejsningerne var tjekket efter, afrunder han til Fagbladet 3F.

Læs også: Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Gå tilbage Del
10. jan. 2025 kl. 12:08

Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.


Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.


Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.


Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.


Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.


Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.


Direktør peger på byggeleder

Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.

Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.

Arbejdstilsynet

TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.

Den fik man først cirka et halvt år senere.

TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.

I går kl. 14:58

I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


Ikke længere i hvert fald.


Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Februar 2025

1

Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

Juli 2024

2

To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

August 2021

3

I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

August 2021

4

Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

Juli 2021

5

I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

Maj 2018

6

Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

August 2017

7

Selv om kolonihaveejerne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

Maj 2017

8

I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

November 2016

9

I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

Oktober 2016

10

En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

Januar 2016

11

Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

Læs også: Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver
Gå tilbage Del
2. jul. 2021 kl. 12:43

Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver

William Lorentzen

Efter problemer med bander i odenseanske kolonihaver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil finde løsninger.


Især tre odenseanske haveforeninger har i flere år haft problemer med et indtog af kriminelle bander.

Derfor siger den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil arbejde mod en løsning på problemet.

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter.

Borgmesteren vil derfor indkalde politi, ansvarlige rådmænd, forvaltninger og bestyrelser for haveforeningerne, så man kan gennemgå de tiltag, man allerede har sat i værk. Ligesom han vil se på, om der skal gøres andet.

By- og Kulturforvaltningsformand Christoffer Lilleholt (V) har tidligere udtalt i forbindelse med sagen, at han mener, at meget af arbejdet mod bander i haveforeningerne ligger hos bestyrelserne i kolonihaverne.

- Udfordringen er at løfte bevisbyrden og være sikker på, at man gør det hele tiden, og at man ikke overholder reglerne. Det kan vi ikke gøre som forvaltning alene. Der skal vi have hjælp fra kolonihaveforeningerne. Deres bestyrelser skal være voksne nok til at tage ansvaret på sig, siger venstremanden.

Politirazzia i haveforeningen

Borgmester Peter Rahbæk Juel er dog varsom med at lægge for meget af ansvaret ud til foreningerne.

- Vi ved med bander, at de kan godt finde på at intimidere, så vi skal ikke lade frivilligt valgte sidde alene med den her opgave, siger han.

Når der bliver spurgt ind til helt konkrete løsningsforslag, lyder svaret desuden fra borgmesteren, at kommunen har mulighed for dels at sætte ind overfor kolonihaveejere.

Derudover vil man muliggøre indsatser, ligesom dem man så i 2018, hvor det endte med politirazziaer, hvor der blev fundet ammunition og narkotika. 

Det er i særdeleshed tre foreninger i nærheden af Vollsmose-bydelen i Odense, som oplever problemer med grupperinger.

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her