Stadig ingen henvendelser om flygtende knallertfører

Fyns Politi vil meget gerne høre fra vidner, der har set, at en knallertfører stak af efter at have påkørt en fem-årig dreng i Lærkeparken i Vollsmose.

Ulykken skete ved 20.00-tiden mandag aften udfor Lærkeparken 100 i Vollsmose.

Knallerten ramte den fem-årige med høj fart. Føreren standsede kun et øjeblik for at se på den påkørte, så forlod han stedet.

Manden beskrives som muligvis af somalisk oprindelse, men der er ikke yderligere oplysninger - heller ikke om hans påklædning. Der var noget rødt på hans knallert, har et vidne oplyst.

Politiets hidtidige oplysninger er, at den femårige ikke kom alvorligt til skade ved sammenstødet.

Indtil tirsdag aften har politiet ikke fået henvendelser i sagen.

Henvendelser til 114.

Oversigt

    Oversigt