Børnehavelukning

Fokus for byrådsmødet er det sparekatalog på 158 emner svarende til ekstraordinære besparelser på 58 job og 72 millioner kroner i 2026, som administrationen har udarbejdet, og her tages der allerede nu hul på børnehavelukninger.

Et af forslagene lægger op til bybørnehaven Tårnborg med plads til 50 børn lukkes.

Det forventede antal børn i august 2026 er 28 børn, og prognosen for 2027 forudser endnu færre børn.

Konsekvenser af en lukning er ifølge administrationen, at børnene kan omplaceres til de nærliggende børnehaver, og der kan spares en lederstilling.

- Det er en forudsætning for besparelsen, at byrådet - formentlig på møde i april - træffer beslutning om at lukke Tårnborg. Forslaget præsenteres for samarbejdsudvalget på møde i marts, hedder det i forslaget, som børnehavens leder, Ulla Toftegaard Støckel, ikke ønsker at kommentere på nuværende tidspunkt.

Fødselsunderskud

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at der i Nyborg de sidste fem år er blevet født 156 færre børn end borgere, der er afgået ved døden - det såkaldte fødselsoverskud - i dette tilfælde underskud.

På mødet i Nyborg i dag skal politikerne dog kun forholde sig til de helt akutte finansieringsproblemer i 2026.

Først når der senere på året skal lægges budget for 2027 og de efterfølgende år, skal der skæres dybt - helt op til 217 millioner kroner i 2030 - oveni allerede planlagte besparelser.

Og foruden socialområdet og ældreområdet er der skarpt fokus på skoler og og daginstitutioner.

Særlig Nyborg-model

- Jeg kan ikke kommentere på eventuelle forslag til langsigtede strukturelle forandringer på nuværende tidspunkt, men der er også behov for tilpasninger af økonomien på grund af faldende børnetal, herunder antallet af 0-5 årige på dagtilbudsområdet samt antallet af 6-16 årige på skoleområdet, siger vicekommunaldirektør Anders Martin Sørensen.

Han henviser blandt andet til Nyborgs særlige skolefinansierings-struktur, der har holdt hånden under de mindre skoler i kommunen trods faldende elevtal.

Hvis kommunen kun finansierer efter elevtal, vil der kunne spares i omegnen af 20 millioner kroner om året i 2030, viser administrationens beregninger.

Tilsvarende vil der formentlig kunne spares i underkanten af tre millioner kroner på daginstitutionsområdet om året ved at tilpasse kapacitet til det forventede faktiske børnetal i 2029.

Ifølge Nyborgs vicekommunaldirektør vil der i i løbet af februar-marts måned blive udarbejdet en ny befolkningsprognose 2027-2037 på baggrund af faktisk befolkning pr. 1. januar 2026 samt nyt ajourført boligbyggeprogram for de kommende 10 år, hvilket blandt andet vil være grundlaget for beregninger af forslag til de langsigtede strukturelle forandringer, som skal drøftes politisk senere på året.

Bekymret

SF’s Suzette Frovin siger hun er meget bekymret for de forslag, der blandt andet rammer hendes eget formandsområde, skole- og dagtilbudsområdet.

- På skolerne spares der allerede på lærere og pædagoger, der er helt tæt på børnene. Hvis vi mener noget med inklusionsindsatsen, nytter det ikke, vi bliver ved med at spare på skolerne, siger hun.

Hun ser frem til, at byrådet nu får lagt en flerårige velfærdsstruktur, der er bæredygtig.

Hun erkender det er et dilemma, hvis der skal spares på skole- og dagtilbudsområdet, og kommunen samtidig vil tiltrække nye borgere.

Afventende borgmester

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs vil ikke forholde sig til administrationens spareforslag for 2026, før de har været til høring og heller ikke til langsigtede forandringer på skole- og dagtilbudsområdet.

Men han understreger nødvendigheder af, at der afsættes penge til fremtidige investeringer, der blandt andet kan trække nye borgere til kommunen.

- På mødet fik vi vendt de klare udfordringer, vi har oplevet, inklusiv problemer med patientsikkerheden og mulige brud på persondatasikkerheden, og vi har fået en uforbeholden undskyldning, siger koncerndirektøren.

Har givet anledning til “stor bekymring”

Ud over den uforbeholdne undskyldning fortæller Kurt Espersen også, at Dao har sat gang i en lang række tiltag for at sikre, at problemerne bliver løst.

Det involverer blandt andet et øget ledelsesmæssigt fokus på omdelingen.

Anmeldelsen af Dao til Datatilsynet kom på baggrund af, at regionen flere gange havde konstateret, at post med følsomme personoplysninger var blevet stillet på offentligt tilgængelige steder.

Selvom der indtil videre ikke er nogen tegn på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, valgte regionen søndag alligevel at anmelde Dao på grund af risikoen.

Kurt Espersen anerkender, at det er forventeligt, at der i en overgang med så stor en opgave som omdeling af post for en region kan opleves udfordringer og behov for tilpasninger i opstartsforløbet.

- Vi har også fra tid til anden oplevet udfordringer før i tiden, men det, vi har oplevet i forhold til Daos overtagelse, har både i omfang og alvorlighed givet anledning til både stor bekymring og anmeldelser til Datatilsynet, udtaler han.

Det er også årsagen til, at regionen valgte at indkalde Dao til et møde mandag.

Dao og Region Syddanmark skal mødes igen om 14 dage for at følge op på problemet og de initiativer, Dao kommer til at iværksætte efter mandagens møde.

Da en anden bruger skriver, at de kriminelle burde kastet ud over Christiansø med faldskærm, kommenterer Bo Thomassen opslaget således:

- Nej! Det skal være uden faldskærme!

Overfor TV 2 Fyn bekræfter Bo Thomassen sin holdning til dødsstraf over for bandekriminelle.

- Det mener jeg faktisk ja. Jeg mener ikke, at de fængselsstraffe, der bliver givet, er tilstrækkeligt, og der nødt til at være skrappere midler, hvis det skal stoppes. Hvis vi havde muligheden, tror jeg, at kriminelle ville tænke sig om en gang for alle, hvis de vidste, hvad den yderste konsekvens var, siger han.

Skal eksekveres med skydning

Kredsformanden mener kun, at der skal indføres dødsstraf for bandekriminalitet, og ikke for andre former for kriminalitet. Han har også gjort sig tanker om, hvordan straffen skal eksekveres.

- Ja, det skal være med skydning, siger han.

Bo Thomassen er godt klar over, at indførelsen af dødsstraf i Danmark vil være strid med de konventioner Danmark har tilsluttet sig i forhold til FN og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i forhold til EU's grundlæggende værdier.

- Ja, det vil vores samarbejdspartnere nok ikke synes om, men man kan jo vælge at indføre det, og så man skal ikke nødvendigvis gøre brug af det, lyder det fra Bo Thomassen, der også bebuder, at han vil gå videre med sit forslag i Socialdemokratiet i Odense.

Socialdemokratiets for mand i Odense, tager afstand fra Bo Thomassens holdning.

- Det er helt ud over kanten. Vi skal have hårde straffe og få de kriminelle væk fra gaderne. Men vi skal ikke genindføre dødsstraf, siger fungerende formand Frank Lundgren.

Gruppeformanden for partiets byrådsgruppe ryster ligeledes på hovedet af forslaget.

- Det er jo vanvittigt. Vi skal selvfølgelig ikke have dødsstraf i Danmark. Vi skal have strengere straffe til bandekriminelle, og derfor er der lige idag blevet fremlagt en god bandeplan. Men vi skal helt sikkert ikke have dødsstraf, siger Claus Skjoldborg Larsen.

Bo Thomassen oplyser, at han træder tilbage som formand for Kreds Øst i år.

- Visionen med projektet er at understøtte kommunerne med at realisere den grønne trepart, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er formand for KL's Klima- og Miljøudvalg.

Nu får medarbejderne et sted at gå hen

Donationen fra Novo Nordisk Fonden skal sørge for, at medarbejderne i kommunerne får den nyeste viden, så de er bedre rustede til at navigere i alt fra beregninger af kvælstofeffekter til EU-støtteordninger.

Derudover oprettes der et fælles fagligt kompetencecenter, hvor kommunale medarbejdere får adgang til analyser og vejledninger samt input fra eksperter.

- Nu sikrer vi, at medarbejderne har et sted at gå hen, når de har brug for hurtig hjælp og hurtig sparring, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Projektet rummer også en pulje på fem millioner, der skal hjælpe mindre kommuner med at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Det kan for eksempel være ved at deles om at ansætte en ekstra medarbejder.

- Det er det, der skal til

Spurgt til, om de 35 millioner kroner er nok til at hjælpe landets 98 kommuner med arealomlægningen, svarer Johannes Lundsfryd Jensen:

- Det er vores vurdering, at det er det, der skal til, for at vi når i mål. Men vi kan jo ikke vide det, før vi er godt i gang med det, siger han.

En ting, der er sikkert, er, at der ligger en voksende bunke af grønne ambitioner at tage hul på.

For nylig rundede arealomlægningen over tusind søgte projekter i den såkaldte multifunktionelle arealregistrering, i daglig tale Mars.

Det er en digital platform, der samler alle arealomlægningsplaner i landet.

Projekterne spænder over alt fra skovrejsning til minivådområder.

Efternavne slutter med -sen

Mens det er de kortere navne, der dominerer fornavnelisterne, er det endelsen -sen i efternavnene, der er mest fremtrædende.

På listen over de 20 mest anvendte efternavne har 19 en afslutning med -sen.

Efter Nielsen er Jensen og Hansen de mest brugte efternavne i Danmark.

Opdeler man befolkningen i aldersgrupper, er der klar forskel på aldersgruppernes topscorere i fornavne.

Navnet William ligger i top for aldersgrupperne 1-9 år og 10-19 år. For pigerne er det navnene Alma og Emma, der ligger i top i de to aldersgrupper.

Men går man op i de højere aldersgrupper mellem 70 og 100 år, så er de dominerende fornavne Jens, Jørgen, Kirsten og Inger.

Særligt væk på 80-årige

Danmarks Statistik har i opgørelsen mandag særligt lagt vægt på den årgang, der blev født i 1946 - for 80 år siden.

Det er den hidtil største fødselsårgang i Danmark nogensinde, og omkring 60 procent af de 96.000 fødte i 1946 er stadig i live og bor i Danmark.

De har enten rundet de 80 år den seneste halvanden måned eller gør det i løbet af året.

Top-3-navne i den årgang er for mændene Jens, Hans og Jørgen.

Blandt kvinderne topper navnene Kirsten, Hanne og Inge.

Opgøres disse seks fornavne i hele befolkningen, fremgår det, at ikke nær så mange yngre end 40 år har fået et af netop de seks fornavne.