Hjulene på bussen drejer stadig rundt. Men passagerene mangler.
Og det skaber økonomisk underskud.
Fynbus' regnskab torsdag blevet præsenteret for Økonomiudvalget i Odense Kommune. Og der er på ingen måder grønne tal på bundlinjen.
Tværtimod er Økonomiudvalget i Odense Kommune blevet sat til at finde 57 millioner kroner i kommunekassen, der skal dække det underskud, som Fynbus har i forbindelse med bybusserne, der kører i Odense.
- Vi skal finde 57 millioner til bybusserne for at holde vores serviceniveau og undgå at skulle lukke ruter, siger Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune, på et pressemøde.
Coronaefterslæb
Det store millionunderskud skyldes i grove træk to ting:
Stigende energipriser og manglende passagerer efter coronanedlukningerne.
Og ifølge Odenses borgmester har den kollektive trafik i hele Danmark været hårdt ramt af coronapandemien. Han mener, at alle trafikselskaber har lidt tab, og at det derfor ikke er unormalt, at Fynbus nu står med et underskud.
I 2022 manglede Fynbus 24 millioner i budgettet, hvoraf seks millioner skyldes faldende passagertal.
I 2023 forventes det at underskuddet vil være endnu større, nemlig på 33 millioner. Her er beløbet delt op mellem et underskud på 23 millioner kroner på grund af stigende energipriser og et undereskud på ti millioner kroner på grund af manglende passagerer.
Det forventes, at passagertallet i bybusserne i 2023 vil være på 80 procent af, hvad de var inden coronanedlukningerne. Dog mener Carsten Nyborg, direktør for Fynbus, at der ikke er meget, de kan gøre for at fremskynde passagertallet.
- Der er ikke noget quickfix på dette område. Det store spørgsmål ved alle trafikselskaber er, hvordan man kan få vendt denne udvikling. Men det er der ingen, der har et entydigt svar.
- Det, vi kan gøre, er at køre rettidigt og lave markedsføringskampagner. Men ellers kan vi ikke gøre noget ekstraordinært. Det er Odense Kommune, der står for vores budgetter og bestemmer de ruter vi kører og hyppigheden i vores afgange, siger han.
Reserver tages i brug
Det er endnu ikke vedtaget, hvor pengene, der skal dække underskuddet skal komme fra. Men Peter Rahbæk Juel fortæller, at han vil stemme for den løsning som Økonomiudvalget har fremlagt.
Her foreslår Økonomiudvalget at finde pengene ved at tage fra letbanens reserver og den opsparing, der ligger klar til etableringen af anden fase af letbanen i Odense.
Den plan tilslutter byrådsmedlem Søren Wendell fra Konservative sig. Han mener ikke, at underskuddet skal gå udover andre budgetter i kommunen.
- Borgerne kommer ikke til at mærke til det. Vi kommer ikke til at lukke skoler, eller skære ned på ældreområdet. Pengene skal findes indenfor budgettet for den kollektive transport, siger han.
Letbanen har også underskud
Økonomien i den kollektive trafik lider generelt i Odense. Fynbus er nemlig ikke det eneste selskab, der lider af underskud. Også Odense Letbane mangler passagerer. Det har resulteret i et underskud på 62 millioner kroner.
Disse penge skal på samme måde, som underskuddet med bybusserne ved Fynbus, findes ved at tage fra Letbanens reserver, og det ærger Peter Rahbæk Juel.
- Det er jo klart, man vil da helst være fri for at rykke penge frem i budgetterne, fordi dem kunne vi også godt bruge på noget andet i den kollektive transport, siger ham.
Trods underskuddet har Odense Letbane haft over en halv million passagerer i september måned, hvilket svarer til fem gange så mange, som Fynbus har i deres bybusser.
Dog har Letbanen den seneste tid været udfordret i Odense. Blandt andet har letbanen oplevet kritiske fejl og store forsinkelser på grund af blade på skinnerne.