Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lørdag aften hyldede Danske Filmkritikere for 79. gang det forgangne års stærkeste præstationer i filmverdenen ved Bodilprisen 2026.

Og der var da også en fynsk vinder iblandt igen, igen.

For sin præstation i Pigen med nålen hjemtog Trine Dyrholm med andre ord prisen for Bedste birolle.

Dermed udbygger hun sin egen rekord med karrierens ottende Bodil.

Derfor kan hun fortsat kalde sig den mest Bodil-vindende skuespiller nogensinde.

For
Tophistorie
Marc Hansen
Marc Hansen

Onsdag opdagede Pernille Rasmussen på Nordfyn en række syge dyr i sin bestand.


- Jeg har haft dyr i mange år, og jeg kunne se, at de fejlede noget. De var oppustede og havde dårlig mave, forklarer hun.


Senere skulle det vise sig, at den nordfynske besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle var ramt af fugleinfluenza.


I dag er Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til stede på ejendommen for at aflive bestanden for at forebygge yderligere smittespredning.


Gå tilbage Del
For

Fynske høns, ænder, gæs og andre fjerkræ aflives efter fund af fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen

En nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.


Det oplyser Fødevarestyrelsen søndag i en pressemeddelelse.


Tidligere i denne uge har TV 2 Fyn også fortalt, at en anden besætning i Refsvindinge ved Nyborg var ramt. Her blev 20 høns aflivet.


Samtidigt er nye tilfælde opdaget på Samsø og i Glumsø på Sydsjælland.


Hundredvis af dyr

Besætningen, der ligger øst for Otterup i Nordfyns Kommune, består af omkring 100 høns, 100 tamænder og gæs, 50 fasaner, 75 duer, 75 parakitter og to påfugle, oplyser Fødevarestyrelsen.

Onsdag aften oplevede ejeren, at flere af fuglene havde diarré, hængende hoveder og øget dødelighed.

Statens Serum Institut bekræfter, at besætningen er ramt af H5N1-fugleinfluenza.

Som led i smitteforebyggelse bliver hele besætningen aflivet søndag.

Samtidig har Styrelsen etableret beskyttelses- og overvågningszoner i en radius af hhv. 3 og 10 kilometer fra den smittede besætning.

Hvad indebærer en beskyttelses- eller overvågningszone?

I beskyttelseszonen (3 kilometers radius) såvel som overvågningszonen (10 kilometers radius) er det blandt andet forbudt at:

  • Afholde dyrskuer, markeder, udstillinger og anden samling af fjerkræ eller fugle.

  • Flytte fjerkræ, fugle i fangenskab, daggamle kyllinger, æg og øvrige fjerkræprodukter inden for eller ud/ind af beskyttelseszonen.

  • Fjerne​ eller sprede brugt strøelse, gødning eller gylle uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Kilde: Fødevarestyrelsen.dk

De kommende fire til fem uger må der ikke flyttes æg, fjerkræprodukter eller levende fjerkræ ind eller ud af zonerne uden særlig tilladelse fra Styrelsen.

De nye fugleinfluenzatilfælde afslører desværre også en uhyggelig tendens.

Siden 1. oktober er en halv million stykker fjerkræ aflivet i Danmark på grund af fugleinfluenza.

Som følge af de usædvanligt mange tilfælde af smitte, som er registreret i Danmark vinteren over, opfordrer Styrelsen alle fjerkræejere til at være ekstra opmærksomme på smittebeskyttelse ved færdsel ind og ud af fjerkræbesætninger.

Sådan beskytter du fuglene

  • Som ejer af hobbyfjerkræ eller andre fugle har du ansvaret for at beskytte dine dyr, og undgå, at smitten spreder sig.

  • Smitten kan bæres med fra de vilde fugle, så undgå direkte og indirekte kontakt mellem dine fugle og vilde fugle

  • Overdæk dine dyr, sørg for at foder og drikkevand er beskyttet og utilgængeligt for vilde fugle, og undgå åbne vandkilder.

Kilde: Fødevarestyrelsen.dk

Marc Hansen
Marc Hansen

Berørt ejer

Da TV 2 Fyn taler med Pernille Rasmussen, der bor på ejendommen søndag formiddag, er store dele af hendes bestand allerede aflivet.

- De er godt i gang med processen, og de har været her siden i morges.

- De har dog svært ved at fange dem alle her, så måske bliver de først færdige i morgen, uddyber hun.

Besætningen består af omkring 100 høns, 100 tamænder og gæs, 50 fasaner, 75 duer, 75 parakitter og to påfugle, oplyser Fødevarestyrelsen.

Som led i smitteforebyggelse bliver hele besætningen aflivet søndag, selvom det ikke er alle, der er smittede på nuværende tidspunkt.

Marc Hansen
Marc Hansen
Gå tilbage Del
kl.

Udbrud af fugleinfluenza efterlader gårdejer med tårer i øjnene

Arkivfoto
Arkivfoto

Fugleinfluenzaen hærger igen i Danmark.


I går blev en mindre besætning på 20 høns aflivet i Refsvindinge ved Nyborg, og samtidigt er nye tilfælde opdaget på Samsø og i Glumsø på Sydsjælland.


På Fyn er ejeren af de aflivede fjerkræ da også noget påvirket af situationen - som i øvrigt også har fået konsekvenser for andre dyr end høns.


Bevæget gårdejer

De nye fugleinfluenzatilfælde afslører desværre en uhyggelig tendens. Siden 1. oktober er en halv million stykker fjerkræ aflivet i Danmark på grund af fugleinfluenza - og de 24 tilfælde siden oktober 2025 er dansk rekord.

Da TV 2 Fyns reporter i dag besøgte den fynske gårdejer, hvis fjerkræbesætning i denne uge er blevet ramt af influenza, var humøret da også noget slukket.

Ved gården var der ingen skilte eller andet, der indikerede, at der har fundet et udbrud af fugleinfluenza sted - men gårdejeren var ifølge reporteren meget bevæget og voldsomt påvirket af situationen og stod med tårer i øjnene, da hun fortalte, at hun var så påvirket, at hun ikke ønskede at stille op til kamera.

I forbindelse med smitteudbruddet på hendes gård er der blevet oprettet en beskyttelses- og overvågningszone i en radius på henholdsvis tre og ti kilometer fra den smittede besætning.

I zonerne gælder særlige begrænsninger for ejere af besætninger med fjerkræ eller fugle.

Hvad indebærer en beskyttelses- eller overvågningszone?

I beskyttelseszonen (3 kilometers radius) såvel som overvågningszonen (10 kilometers radius) er det blandt andet forbudt at:

  • Afholde dyrskuer, markeder, udstillinger og anden samling af fjerkræ eller fugle.

  • Flytte fjerkræ, fugle i fangenskab, daggamle kyllinger, æg og øvrige fjerkræprodukter inden for eller ud/ind af beskyttelseszonen.

  • Fjerne​ eller sprede brugt strøelse, gødning eller gylle uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Kilde: Fødevarestyrelsen.dk.

Gælder ikke kun høns

For det er ikke kun fjerkræ, der er i farezonen.

Flere fynboer har tippet Fødevarestyrelsen og lagt billeder op på Facebook af døde ænder, svaner og hejrer fundet i Faaborg, Bogense og Næsby.

- Og det er meget realistisk, at de er smittet af fugleinfluenza, siger enhedsleder ved Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie.

Derfor er det også en god en idé at være påpasselig, hvis man er på jagt eller går tur med hunden.

For selvom det ikke direkte er påvist, at hunde og mennesker kan smittes, kan man bære smitten videre alligevel, oplyser styrelsen.

Det er vilde fugle, der via deres varierende trækruter bærer smitten, og det bedste, fjerkræejerne ifølge Fødevarestyrelsen kan gøre, er at flytte dyrene indendørs eller placere dem under net, så vilde fugle ikke kan spise eller drikke sammen med fjerkræbesætningen.

Fødevarestyrelsen overvåger løbende, om virussen muterer.

Og at hele bestanden nu aflives, sætter sit klare aftryk hos ejeren.

- Jeg har det ikke godt, de afliver alt, hvad jeg har af fugle. Men alle ville blive syge på et tidspunkt, så det er det eneste rigtige, anerkender hun.

Og det har da også stor betydning for hende fremadrettet.

- Enten skal jeg starte helt forfra, og ellers skal jeg helt opgive at have fugle igen, fortæller hun.

Derfor beskriver hun det også som “et slag i maven”.

Statens Serum Institut bekræfter, at besætningen er ramt af H5N1-fugleinfluenza.

Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen

Samtidig har Styrelsen etableret beskyttelses- og overvågningszoner i en radius af hhv. 3 og 10 kilometer fra den smittede besætning.

I dag kl.
Tophistorie
Fyn
Emil Selmer Hjernø
Emil Selmer Hjernø

Fra en lejlighed i København lægger farmor endnu et billede af lille Marlon på sin facebookprofil.


Og endnu en gang knuger det i maven hos mormor i Tårup på Fyn, selvom hun er lykkelig over at se barnebanet have det godt.


For i livet som fleksjobber med en række handicaps er det svært for mormor Maria Østergaard Lind at finde penge til at krydse Storebæltsbroen til Sjælland for at se sit barnebarn, som hun må nøjes med at se en gang om måneden.


- Det gør sgu ondt, det må jeg sige. Det skulle have været mig, der var derovre. Men det er det ikke.


Storebæltsbroen er svær at komme udenom for familier, der er delt mellem Fyn og Sjælland.

Det blev den endnu mere for Maria Østergaard Lund i august, da hun blev mormor for første gang.

- Man elsker sine børn, og når man så får børnebørn, så kan man godt mærke, at den kærlighed er næsten lige så stor som til ens eget barn, siger hun.

Privatfoto
Privatfoto
Maria Østergaard Linds (t.v.) datter flyttede til hovedstaden for en håndfuld år siden og er nu blevet mor til Marlon (t.h.).

Men den månedlige udbetaling som fleksjobber hos Midtfyns Bremse- og Koblingsservice rækker ikke til mere end maksimalt ét besøg hos barnebarnet, som bor i København, om måneden. For selv med handicaprabat på Storebæltsbroen, så trækker den hårdt i budgettet.

- Det koster mig 600 kroner for broen og benzin. Det har jeg bare ikke penge til ret tit, så jeg ser dem desværre ikke så ofte.

Efter de faste udgifter er betalt, har de i husstanden 7.000 kroner at leve for.

Frygter at blive glemt

Og så er et besøg om måneden ikke nok for hende, når barnebarnet ikke er meget mere end et halvt år gammel og skal lære sin familie at kende og rent faktisk huske dem.

- Især nu, hvor han udvikler sig så meget, så er det vigtigt at holde kontakten. Det vil være meget trist, hvis jeg kommer og han så sætter i et stort skrig. Så vil jeg godt nok blive ked af det, siger hun.

Derfor håber hun på medvind til nogle af de politikere og partier, som lover billigere broafgift eller helt gratis ture over Storebælt.

En nedsættelse af taksten eller helt fjernelse er den næstmest vigtige dagsorden for fynboerne ifølge en meningsmåling lavet af Wilke for TV 2 Fyn.

Kan godt forstå, det er dyrt

Radikale Venstres folketingskandidat Jan Werner Mathiasen kan godt forstå, at folk som Maria Østergaard Lind synes, det er dyrt. Men han er ikke enig i, at det skal gøres gratis at passere broen.

- Den har ikke tjent sig selv ind. Den har stadig nogle store vedligeholdelsesudgifter, og så bruger vi en del af pengene fra broafgiften til at udbygge resten af Danmarks infrastruktur, siger han.

Kigger man Maria Østergaard Linds økonomi i sømmene, vil man støde på en månedlig udgift til yndlingshobbyen: amerikanerbiler. Penge, som i princippet kunne gå til et par ekstra ture til København om året. Men for den nybagte mormor er det vigtigt stadigvæk at kunne dyrke sine hobbyer, mens hendes helbred tillader det.

- Det er en prioritering. Og jeg kunne måske godt tage de 300 kroner og måske komme derover lidt oftere. Men der skal være plads til det hele, siger hun.

Privatfoto
Privatfoto
Maria Østergaard Lind og hendes mand er begge i fleksjob.

Smertefulde togture

Vil man billigt over Storebæltsbroen, så kan man finde togbilletter fra Nyborg til København helt ned til 59 kroner, hvis man er ude i god tid.

Og Radikale Venstre foreslår, at man i stedet for at gøre det billigere for bilister fjerner broafgiften for kollektiv trafik, så man kan komme endnu billigere med toget mellem Fyn og Sjælland.

- Toget er også en mulighed, selvom man er en person med et handicap. Hos DSB kan man fortælle at man kommer, og så er der hjælp til både at komme op på perronen og ind i toget, siger Jan Werner Mathiasen.

Men ifølge mormor er det ikke så nemt. Hun har nemlig en bred vifte af sygdomme, som omfatter fibromyalgi, lipødem, lymfødem og diabetes type 2, som tilsammen gør, at en lang togtur uanset hjælp er fyldt med smerte.

- Og så er jeg måske helt brændt ud den dag, hvor jeg er der. Fordi jeg har brugt al min energi på at rejse, siger hun.

Drømmen er derfor, at broen kan blive billigere eller helt gratis, så hun kan få et par dage mere med Marlon.

- Så ville jeg måske kunne få det til at løbe rundt hver fjortende dag. Men ellers ville jeg da gerne se ham hver uge.

Tophistorie
I dag kl.
Fyn
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Folketingsvalg 2026
LYT
Del
Link
kopieret!

Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.


Valget skal afholdes 24. marts.


Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.


Liveblog
Følg valget minut for minut: I dag tager statsministerkandidater til duel i Odense

For
Fyn
Peter Salomon

- Det går for langsomt med at beskytte vores grundvandsreservoirer.


Sådan lyder det i dag fra ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S).


Derfor kommer han og Socialdemokratiet i dag med et forslag angående netop det.


- Vi vil indføre et nationalt sprøjteforbud, og vi vil lovgive om det allerede til næste folketingssamling, fortæller han til TV 2 Fyn.


Og selvom det ikke er nyt, at man vil indføre et sprøjteforbud, så er det nyt, at man lægger op til, at det skal ske allerede kort efter sommerferien.


For rent drikkevand har fået en central rolle i valgkampen.


Flere på banen

Hvis det står til Socialdemokratiet, skal det også være landbruget, der betaler for at rense drikkevandet for nitrat.

Det siger miljøminister Magnus Heunicke i dag til DR.

– Vandkunderne er helt uden skyld i, at der er nitrat i deres drikkevand. Derfor foreslår vi, at den regning tager vi fra støtten til landbruget, siger han. 

Og nu er De Konservative kommet på banen med et forslag om sprøjteforbud på sårbare jordområder, hvor grundvandet dannes, og hvor den grønne trepart ikke kan blive enige om tilstrækkelig beskyttelse.

Partiet mener, at forbuddet skal træde i kraft løbende.

Jeppe Bruus forklarer i dag til TV 2 Fyn, at han glæder sig over, at Konservative i dag har tilsluttet sig dagsordenen.

Ministeren forklarer videre, at man i slutningen af 2026 vil vide, hvor alle grundvandsreservoirerne er placeret i landet, så man kan lovgive om, hvor et sådant forbud skal gælde.

I vil lave et sprøjteforbud tæt på grundvandsreservoirer, hvorfor ikke bare lave et totalt sprøjtebud i Danmark?

- Nu handler det om at beskytte vores grundvand mod pesticider og andre stoffer, forklarer Jeppe Bruus.

For
Odense Boldklub
Odense Boldklub

Superligaens grundspil er slut, og OB har nu alt at spille for i forårets kvalifikationsspil, hvor de kun er to point fra en 1. plads lige nu.

Og selvom resultaterne har været svingende, så har opbakningen fra tribunerne været til at se.

For i gennemsnit har 10.034 tilskuere lagt vejen forbi Nature Energy Park i Bolbro, når OB har spillet på hjemmebane.

Det største trækplaster var kampen mod Brøndby IF, hvor hele 14.275 havde fundet sig til rette.

Så mange så kampene

OB mod Viborg F.F. = 12.394 tilskuere

OB mod Randers FC = 9.270 tilskuere

OB mod AGF = 13.037 tilskuere

OB mod FC Nordsjælland = 10.915 tilskuere

OB mod FC Fredericia = 9.119 tilskuere

OB mod Sønderjyske = 9.159 tilskuere

OB mod Brøndby IF = 14.275 tilskuere

OB mod Silkeborg IF = 7.207 tilskuere

OB mod Vejle Boldklub = 6.722 tilskuere

OB mod FC Midtjylland = 6.987 tilskuere

OB mod F.C. København = 11.255 tilskuere

Kilde: Odense Boldklub

For
TV 2

En lang række partiledere kommer til at føre valgkamp i Odense i dag, søndag, hvor TV 2 sender diverse valgprogrammer fra Storms Pakhus.

Programmet ser således ud ifølge TV 2:

TV 2
TV 2
Gå tilbage Del
For

Det bliver en af de vigtigste dage i Troels Lund Poulsens politiske liv, siger Hans Redder

TV 2 Grafik
TV 2 Grafik

Hvis man føler, at det har været en lidt flad start på valgkampen, så er det nu, det vender.


De to statsministerkandidater Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V) støder sammen i valgkampens første store duel søndag aften på TV 2.


Og det bliver en helt usædvanlig debat i en dansk valgkamp. En statsminister og en vicestatsminister, der er vant til at stå sammen, men nu skal debattere mod hinanden. Kæmpe om det samme job. Det er aldrig set før.


- Det her er så dramatisk, som det overhovedet kan blive, siger politisk kommentator Noa Redington.


- Den ultimative vej til succes går for begge over den andens politiske lig.


Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

TV 2 har spurgt nogle af de klogeste politikkyndige, vi kender; vores egen politiske redaktør Hans Redder, Hans Engell, politisk kommentator og forhenværende partileder og minister, og førnævnte Noa Redington, der var rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):

Hvor meget er der egentlig på spil for Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen – og hvordan er deres kampform op til duellen?

Forkølet start på valgkampen

Hvis Troels Lund Poulsen har nerver på, må man håbe, at han ikke læser med her. For Hans Redder lægger benhårdt ud:

- Det bliver en af de vigtigste dage i Troels Lund Poulsens politiske liv, siger han.

Venstre-formandens store opgave er at indgyde håb i sit eget parti, en tro på blå blok og frem for alt vise vælgerne, at han er et troværdigt bud på Danmarks næste statsminister.

- Jeg synes, det er ret åbenlyst, at Venstre ikke har fået den bedste start på den her valgkamp. Så han har brug for at vende det. Han har brug for en succes, han kan stå på i resten af den her valgkamp, siger Hans Redder.

Han står ikke alene med den analyse.

De tre kommentatorer hæfter sig alle ved, at Troels Lund Poulsen fik en "forkølet" og "hakkende" start. Han virkede som en, der var blevet taget på sengen, da Mette Frederiksen udskrev valg i sidste uge.

Venstre-formanden forlod Folketingssalen uden at svare på journalisternes spørgsmål. Var han statsministerkandidat nu?

Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Venstre kommer på bagkant

Dén melding kom først klokken lidt i partilederdebat om aftenen. Her meldte Troels Lund Poulsen sig klar til at tage ansvaret som Danmarks næste statsminister. På Facebook.

En noget undervældende lancering.

“Troels Lund er endt et træls sted”

— Hans Redder, politisk redaktør på TV 2

Og det er ikke blevet meget bedre siden.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har skudt store udspil ud om formueskat og pension. Kort før valgudskrivelsen kom S også med et opsigtsvækkende og meget konkret forslag om maksimalt 14 elever i skolens mindste klasser, som har skabt meget omtale.

Venstre kom med et skoleudspil på bagkant af både S og Konservative. Dagen efter var debatten allerede videre. S toppede dagsordenen med sit pensionsudspil.

- Mette Frederiksen har en klar overhånd. S har forberedt deres valgkamp grundigt. Statsministeren virker meget overskudsagtig, mens Troels Lund virker presset og har svært ved at kommunikere. Venstre er sent ude med deres udspil, og man savner noget, der er lidt større i formatet, siger Hans Engell, der heller ikke tror, at skolepolitik flytter særlig mange vælgere.

Hans Redder bemærker også, at det socialdemokratiske slagnummer om en formueskat fyldte enormt meget i debatten i valgkampens første dage.

- Troels Lund er endt et træls sted, hvor det virker, som om at han bruger mere tid på at reagere på, hvad Mette Frederiksen foreslår, end at fortælle, hvad Venstres egne visioner egentlig er, siger han.

Kan Troels Lund levere?

Der er heller ikke meget hjælp fra den såkaldte blå familie.

Inger Støjbergs (DD) støtte er betinget af, at Troels Lund vil udelukke at pege på Mette Frederiksen. Og Alex Vanopslagh kan da godt pege på Venstre-formanden, men han tager også gerne selv teten, hvis Liberal Alliance bliver det største borgerlige parti.

“Socialdemokratiet er ikke et fallitbo, men Mette Frederiksen tærer på hovedstolen”

— Noa Redington, politisk kommentator

Der er med andre ord ikke en entydig blå opbakning til Venstre-formanden. Og det skaber en usikkerhed om, hvem der egentlig er den blå statsministerkandidat, mener Hans Engell:

- Han skal ligesom slås for sit kandidatur. Derfor optræder han heller ikke helt med den der karisma, at "her står jeg. Hvis vi blå partier får flertal, så er jeg den næste statsminister". Det kan han ikke sige med sikkerhed. Det giver usikkerhed.

Men man skal heller ikke tage fejl af, at Troels Lund Poulsen vinder på at stå i debatten, indvender Noa Redington.

- Det er en gave for ham, at han kommer til at stå som det borgerlige Danmarks statsministerkandidat. Det er ham, der står der. Det er ikke Alex Vanopslagh (LA) eller Lars Boje (BP). Det giver et kæmpe boost for ham, og det er en kæmpe mulighed for Venstre.

Derfor er Vanopslagh og Boje ikke med i 'Topmødet'

Det er kun to partiledere, der er med i aftenens duel mellem statsministerkandidaterne.

Chefredaktør på TV 2 News, Anne Mette Svane, forklarer hvorfor:

- Vi har to afgørende redaktionelle kriterier for, hvilke statsministerkandidater der er med i 'Topmødet'. Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen har meldt sig som statsministerkandidater uden forbehold. Det er de to kandidater, der for nuværende har opbakning fra andre partier i Folketinget til at række ud efter det ultimative ansvar for Danmark og en ny regering, uanset om den bliver rød, blå eller hen over midten, siger chefredaktør Anne Mette Svane.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har sagt, at han er klar til at blive landets næste statsminister, hvis LA bliver det største borgerlige parti, eller hvis et blåt flertal peger på ham. Og Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti har meldt sig som statsministerkandidat, men har ingen andre partier, der peger på ham.

Men enhver mulighed kommer som bekendt også med en risiko for at blive forspildt. Og det kan blive dyrt, hvis Troels Lund Poulsen ikke kan levere varen, når han står ansigt til ansigt med Mette Frederiksen.

- Så kan han godt risikere, at Venstre kollapser, og de borgerlige partier vender ryggen til ham. Så der er utrolig meget på spil, men det er også en tiltrængt mulighed for ham, siger Noa Redington.

Du kan læse resten af artiklen på TV 2 ved at klikke her.

TV 2 Fyn er til stede og følger dagen. Du kan følge med her:

Gå tilbage Del
I dag kl.
Fyn

Følg valget minut for minut: I dag tager statsministerkandidater til duel i Odense

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.


Valget skal afholdes 24. marts.


Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.


For
Fyn
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kvinder har lige så stor chance for at blive genoplivet som mænd, hvis de falder om med hjertestop i det offentlige rum.


Det viser et studie, som en række danske sundhedsforskere står bag.


Det bygger på undersøgelser af 16.000 hjertestop i perioden fra 2016 til 2020.


Kvinder modtog livreddende førstehjælp i 80 procent af tilfældene, mens mændene modtog livreddende førstehjælp i 77 procent af tilfældene.


Lige mellem kønnene

Det er godt nyt, lyder det fra overlæge, professor og bestyrelsesmedlem i Dansk Råd for Genoplivning Fredrik Folke.

- Det er vigtigt, at både mænd og kvinder får hurtig hjælp. Særligt når vi ved, at chancen for at overleve hjertestop falder cirka 10 procent pr. minut, der går, fra man falder om med hjertestop, til man modtager hjertelungeredning.

Sidste efterår offentliggjorde Hjerteforeningen ellers en måling, der kunne antyde, at kvinder er lidt ringere stillet, når det gælder genoplivning.

Syv ud af ti - 69 procent - svarede i undersøgelsen ja til, at de vil påbegynde hjertelungeredning, hvis en kvinde falder om på gaden.

27 procent af dem svarede, at de vil fjerne "alt tøjet på kvindens overkrop, herunder bh'en" i forbindelse med genoplivning.

Hjerteforeningen påpegede i den forbindelse, at det kunne skyldes blufærdighed i forhold til at fjerne bh'en på en fremmed kvinde, der er faldet om på gaden med hjertestop.

Men tallene fra hjertestopregisteret viser, at det ikke forholder sig sådan, og det glæder Fredrik Folke.

- Jeg kan sagtens forstå, at der kan være en bekymring, måske også et blufærdighedsproblem hos nogle, hvis en kvinde falder om i det offentlige rum.

- Men vi ser i praksis, at folk er gode til at træde til, også når det er kvinder, der er faldet om, siger Fredrik Folke.

Det er heller ikke altid nødvendigt at fjerne bh'en på kvinden, før man går i gang med at yde livreddende førstehjælp.

- De nyeste internationale guidelines har blødt op på det punkt og siger, at man kan starte hjertelungeredning både med og uden bh.

- Skal man sætte elektroder på en kvinde, kan man flytte bh'en lidt. Kun hvis den sidder meget i vejen, kan man fjerne den helt, siger Fredrik Folke.

Det er heller ikke et problem, at der eventuelt er metal i bh'en.

- Der har været en bekymring for, om stødene virker dårligere, hvis strømmen skulle igennem en bh. Men det er der ikke fundet evidens for.

- Så vi mener, det er ganske sikkert at bruge hjertestarter, også selv om kvinden har en bh på, siger Fredrik Folke.

Studiet blev publiceret i december 2025, men har ikke tidligere været omtalt.

For
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen

En nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.


Det oplyser Fødevarestyrelsen søndag i en pressemeddelelse.


Tidligere i denne uge har TV 2 Fyn også fortalt, at en anden besætning i Refsvindinge ved Nyborg var ramt. Her blev 20 høns aflivet.


Samtidigt er nye tilfælde opdaget på Samsø og i Glumsø på Sydsjælland.


Gå tilbage Del
kl.

Udbrud af fugleinfluenza efterlader gårdejer med tårer i øjnene

Arkivfoto
Arkivfoto

Fugleinfluenzaen hærger igen i Danmark.


I går blev en mindre besætning på 20 høns aflivet i Refsvindinge ved Nyborg, og samtidigt er nye tilfælde opdaget på Samsø og i Glumsø på Sydsjælland.


På Fyn er ejeren af de aflivede fjerkræ da også noget påvirket af situationen - som i øvrigt også har fået konsekvenser for andre dyr end høns.


Bevæget gårdejer

De nye fugleinfluenzatilfælde afslører desværre en uhyggelig tendens. Siden 1. oktober er en halv million stykker fjerkræ aflivet i Danmark på grund af fugleinfluenza - og de 24 tilfælde siden oktober 2025 er dansk rekord.

Da TV 2 Fyns reporter i dag besøgte den fynske gårdejer, hvis fjerkræbesætning i denne uge er blevet ramt af influenza, var humøret da også noget slukket.

Ved gården var der ingen skilte eller andet, der indikerede, at der har fundet et udbrud af fugleinfluenza sted - men gårdejeren var ifølge reporteren meget bevæget og voldsomt påvirket af situationen og stod med tårer i øjnene, da hun fortalte, at hun var så påvirket, at hun ikke ønskede at stille op til kamera.

I forbindelse med smitteudbruddet på hendes gård er der blevet oprettet en beskyttelses- og overvågningszone i en radius på henholdsvis tre og ti kilometer fra den smittede besætning.

I zonerne gælder særlige begrænsninger for ejere af besætninger med fjerkræ eller fugle.

Hvad indebærer en beskyttelses- eller overvågningszone?

I beskyttelseszonen (3 kilometers radius) såvel som overvågningszonen (10 kilometers radius) er det blandt andet forbudt at:

  • Afholde dyrskuer, markeder, udstillinger og anden samling af fjerkræ eller fugle.

  • Flytte fjerkræ, fugle i fangenskab, daggamle kyllinger, æg og øvrige fjerkræprodukter inden for eller ud/ind af beskyttelseszonen.

  • Fjerne​ eller sprede brugt strøelse, gødning eller gylle uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Kilde: Fødevarestyrelsen.dk.

Gælder ikke kun høns

For det er ikke kun fjerkræ, der er i farezonen.

Flere fynboer har tippet Fødevarestyrelsen og lagt billeder op på Facebook af døde ænder, svaner og hejrer fundet i Faaborg, Bogense og Næsby.

- Og det er meget realistisk, at de er smittet af fugleinfluenza, siger enhedsleder ved Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie.

Derfor er det også en god en idé at være påpasselig, hvis man er på jagt eller går tur med hunden.

For selvom det ikke direkte er påvist, at hunde og mennesker kan smittes, kan man bære smitten videre alligevel, oplyser styrelsen.

Det er vilde fugle, der via deres varierende trækruter bærer smitten, og det bedste, fjerkræejerne ifølge Fødevarestyrelsen kan gøre, er at flytte dyrene indendørs eller placere dem under net, så vilde fugle ikke kan spise eller drikke sammen med fjerkræbesætningen.

Fødevarestyrelsen overvåger løbende, om virussen muterer.

Hundredvis af dyr

Besætningen, der ligger øst for Otterup i Nordfyns Kommune, består af omkring 100 høns, 100 tamænder og gæs, 50 fasaner, 75 duer, 75 parakitter og to påfugle, oplyser Fødevarestyrelsen.

Onsdag aften oplevede ejeren, at flere af fuglene havde diarré, hængende hoveder og øget dødelighed.

Statens Serum Institut bekræfter, at besætningen er ramt af H5N1-fugleinfluenza.

Som led i smitteforebyggelse bliver hele besætningen aflivet søndag.

Samtidig har Styrelsen etableret beskyttelses- og overvågningszoner i en radius af hhv. 3 og 10 kilometer fra den smittede besætning.

Hvad indebærer en beskyttelses- eller overvågningszone?

I beskyttelseszonen (3 kilometers radius) såvel som overvågningszonen (10 kilometers radius) er det blandt andet forbudt at:

  • Afholde dyrskuer, markeder, udstillinger og anden samling af fjerkræ eller fugle.

  • Flytte fjerkræ, fugle i fangenskab, daggamle kyllinger, æg og øvrige fjerkræprodukter inden for eller ud/ind af beskyttelseszonen.

  • Fjerne​ eller sprede brugt strøelse, gødning eller gylle uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Kilde: Fødevarestyrelsen.dk

De kommende fire til fem uger må der ikke flyttes æg, fjerkræprodukter eller levende fjerkræ ind eller ud af zonerne uden særlig tilladelse fra Styrelsen.

De nye fugleinfluenzatilfælde afslører desværre også en uhyggelig tendens.

Siden 1. oktober er en halv million stykker fjerkræ aflivet i Danmark på grund af fugleinfluenza.

Som følge af de usædvanligt mange tilfælde af smitte, som er registreret i Danmark vinteren over, opfordrer Styrelsen alle fjerkræejere til at være ekstra opmærksomme på smittebeskyttelse ved færdsel ind og ud af fjerkræbesætninger.

Sådan beskytter du fuglene

  • Som ejer af hobbyfjerkræ eller andre fugle har du ansvaret for at beskytte dine dyr, og undgå, at smitten spreder sig.

  • Smitten kan bæres med fra de vilde fugle, så undgå direkte og indirekte kontakt mellem dine fugle og vilde fugle

  • Overdæk dine dyr, sørg for at foder og drikkevand er beskyttet og utilgængeligt for vilde fugle, og undgå åbne vandkilder.

Kilde: Fødevarestyrelsen.dk

For
TV 2 Grafik
TV 2 Grafik

Hvis man føler, at det har været en lidt flad start på valgkampen, så er det nu, det vender.


De to statsministerkandidater Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V) støder sammen i valgkampens første store duel søndag aften på TV 2.


Og det bliver en helt usædvanlig debat i en dansk valgkamp. En statsminister og en vicestatsminister, der er vant til at stå sammen, men nu skal debattere mod hinanden. Kæmpe om det samme job. Det er aldrig set før.


- Det her er så dramatisk, som det overhovedet kan blive, siger politisk kommentator Noa Redington.


- Den ultimative vej til succes går for begge over den andens politiske lig.


Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

TV 2 har spurgt nogle af de klogeste politikkyndige, vi kender; vores egen politiske redaktør Hans Redder, Hans Engell, politisk kommentator og forhenværende partileder og minister, og førnævnte Noa Redington, der var rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):

Hvor meget er der egentlig på spil for Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen – og hvordan er deres kampform op til duellen?

Forkølet start på valgkampen

Hvis Troels Lund Poulsen har nerver på, må man håbe, at han ikke læser med her. For Hans Redder lægger benhårdt ud:

- Det bliver en af de vigtigste dage i Troels Lund Poulsens politiske liv, siger han.

Venstre-formandens store opgave er at indgyde håb i sit eget parti, en tro på blå blok og frem for alt vise vælgerne, at han er et troværdigt bud på Danmarks næste statsminister.

- Jeg synes, det er ret åbenlyst, at Venstre ikke har fået den bedste start på den her valgkamp. Så han har brug for at vende det. Han har brug for en succes, han kan stå på i resten af den her valgkamp, siger Hans Redder.

Han står ikke alene med den analyse.

De tre kommentatorer hæfter sig alle ved, at Troels Lund Poulsen fik en "forkølet" og "hakkende" start. Han virkede som en, der var blevet taget på sengen, da Mette Frederiksen udskrev valg i sidste uge.

Venstre-formanden forlod Folketingssalen uden at svare på journalisternes spørgsmål. Var han statsministerkandidat nu?

Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Venstre kommer på bagkant

Dén melding kom først klokken lidt i partilederdebat om aftenen. Her meldte Troels Lund Poulsen sig klar til at tage ansvaret som Danmarks næste statsminister. På Facebook.

En noget undervældende lancering.

“Troels Lund er endt et træls sted”

— Hans Redder, politisk redaktør på TV 2

Og det er ikke blevet meget bedre siden.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har skudt store udspil ud om formueskat og pension. Kort før valgudskrivelsen kom S også med et opsigtsvækkende og meget konkret forslag om maksimalt 14 elever i skolens mindste klasser, som har skabt meget omtale.

Venstre kom med et skoleudspil på bagkant af både S og Konservative. Dagen efter var debatten allerede videre. S toppede dagsordenen med sit pensionsudspil.

- Mette Frederiksen har en klar overhånd. S har forberedt deres valgkamp grundigt. Statsministeren virker meget overskudsagtig, mens Troels Lund virker presset og har svært ved at kommunikere. Venstre er sent ude med deres udspil, og man savner noget, der er lidt større i formatet, siger Hans Engell, der heller ikke tror, at skolepolitik flytter særlig mange vælgere.

Hans Redder bemærker også, at det socialdemokratiske slagnummer om en formueskat fyldte enormt meget i debatten i valgkampens første dage.

- Troels Lund er endt et træls sted, hvor det virker, som om at han bruger mere tid på at reagere på, hvad Mette Frederiksen foreslår, end at fortælle, hvad Venstres egne visioner egentlig er, siger han.

Kan Troels Lund levere?

Der er heller ikke meget hjælp fra den såkaldte blå familie.

Inger Støjbergs (DD) støtte er betinget af, at Troels Lund vil udelukke at pege på Mette Frederiksen. Og Alex Vanopslagh kan da godt pege på Venstre-formanden, men han tager også gerne selv teten, hvis Liberal Alliance bliver det største borgerlige parti.

“Socialdemokratiet er ikke et fallitbo, men Mette Frederiksen tærer på hovedstolen”

— Noa Redington, politisk kommentator

Der er med andre ord ikke en entydig blå opbakning til Venstre-formanden. Og det skaber en usikkerhed om, hvem der egentlig er den blå statsministerkandidat, mener Hans Engell:

- Han skal ligesom slås for sit kandidatur. Derfor optræder han heller ikke helt med den der karisma, at "her står jeg. Hvis vi blå partier får flertal, så er jeg den næste statsminister". Det kan han ikke sige med sikkerhed. Det giver usikkerhed.

Men man skal heller ikke tage fejl af, at Troels Lund Poulsen vinder på at stå i debatten, indvender Noa Redington.

- Det er en gave for ham, at han kommer til at stå som det borgerlige Danmarks statsministerkandidat. Det er ham, der står der. Det er ikke Alex Vanopslagh (LA) eller Lars Boje (BP). Det giver et kæmpe boost for ham, og det er en kæmpe mulighed for Venstre.

Derfor er Vanopslagh og Boje ikke med i 'Topmødet'

Det er kun to partiledere, der er med i aftenens duel mellem statsministerkandidaterne.

Chefredaktør på TV 2 News, Anne Mette Svane, forklarer hvorfor:

- Vi har to afgørende redaktionelle kriterier for, hvilke statsministerkandidater der er med i 'Topmødet'. Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen har meldt sig som statsministerkandidater uden forbehold. Det er de to kandidater, der for nuværende har opbakning fra andre partier i Folketinget til at række ud efter det ultimative ansvar for Danmark og en ny regering, uanset om den bliver rød, blå eller hen over midten, siger chefredaktør Anne Mette Svane.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har sagt, at han er klar til at blive landets næste statsminister, hvis LA bliver det største borgerlige parti, eller hvis et blåt flertal peger på ham. Og Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti har meldt sig som statsministerkandidat, men har ingen andre partier, der peger på ham.

Men enhver mulighed kommer som bekendt også med en risiko for at blive forspildt. Og det kan blive dyrt, hvis Troels Lund Poulsen ikke kan levere varen, når han står ansigt til ansigt med Mette Frederiksen.

- Så kan han godt risikere, at Venstre kollapser, og de borgerlige partier vender ryggen til ham. Så der er utrolig meget på spil, men det er også en tiltrængt mulighed for ham, siger Noa Redington.

Du kan læse resten af artiklen på TV 2 ved at klikke her.

For
Fyn
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er stor forskel på mænd og kvinders løn i Danmark.


Det viser Djøfs årlige ligelønsanalyse, som er offentliggjort søndag på kvindernes internationale kampdag.


Grundlaget for ligelønsanalysen er Djøfs årlige lønundersøgelse. Den inkluderer lønoplysninger for mere end 22.000 medlemmer af fagforeningen.


Størst forskel i det private

Analysen viser, at en kvindelig chef i en privat virksomhed tjener 98.000 kroner mindre om året i gennemsnit end en mandlig chef i samme jobtype.

Det svarer til en såkaldt uforklaret lønforskel på 7,8 procent.

Det betyder, at forskellen ikke kan forklares af faktorer som uddannelse, anciennitet og arbejdstid.

Privatansatte uden ledelsesansvar har en lønforskel på 55.000 kroner om året. Det svarer til en uforklaret lønforskel på 6,4 procent.

Hvis man ser på lønforskellen for privatansatte mænd og kvinder over tid, er den forklarede del lavere end tidligere.

I 2019 lå den på 4,8 procent. I 2025 lå den på 2,9 procent.

Omvendt ligger den uforklarede lønforskel på cirka samme niveau som i 2019, hvor den lød på 6,5 procent mod 6,4 procent.

Ser man på det offentlige område, er den uforklarede lønforskel mindre. Det skyldes, at løn i højere grad aftales via overenskomster.

Djøfs analyse viser, at for chefer i kommuner og regioner er den uforklarede lønforskel 2,8 procent og 1,7 procent i staten.

For almindelige ansatte er løngabet 1,2 procent i regioner og kommuner og 0,6 procent i staten.

Djøf peger i analysen på, at det uforklarede løngab allerede begynder i studietiden i den private sektor.

Gennemsnitslønningen for privatansatte mandlige studentermedarbejdere ligger på 181 kroner i timen. Den tilsvarende timeløn for privatansatte kvindelige studentermedarbejdere ligger på 173 kroner i timen.

Det svarer til en forskel i timeløn på 8 kroner.

Noget af forskellen kan forklares med for eksempel faktiske arbejdstider, uddannelsesretning og studierelevans.

Men det efterlader ifølge Djøf en uforklaret lønforskel mellem mandlige og kvindelige studentermedhjælpere på 3,4 procent.

- Det svarer til, at de kvindelige studerende uforklaret får 6 kroner i timen eller 4690 kroner om året mindre end deres mandlige medstuderende, lyder det i analysen.

Sara Vergo, som er formand for Djøf, peger i en pressemeddelelse fra fagforeningen på, at problemet til dels består i, at "kvinder og mænd bliver mødt og vurderet forskelligt på grund af fordomme og bias".

Djøf ser frem til implementeringen af EU's direktiv om løngennemsigtighed. Det skal være implementeret senest juni 2026.

De nye regler til skal bidrage til at mindske lønforskelle mellem kønnene.

I dag kl.
TV 2 Vejret
LYT
Del
Link
kopieret!

Prognosen for søndag har ændret sig, og nu er der altså meldinger om regnbyger i løbet af morgenen og formiddagen.

Ud på eftermiddagen skulle der dog være god sandsynlighed for tørvejr og lidt sol.

Temperaturerne kommer op på 10 til 12 grader.

I går kl.
Skærmbillede
Skærmbillede

Søndag mødes Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen i direkte tv-duel.

Det sker, når statsministerkandidaterne mødes i programmet "Topmødet" hos TV 2 søndag klokken 20, der foregår i Storms Pakhus i Odense.

B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, kommer med en hurtig lørdagsstatus på duellen.

- Hun (Mette Frederiksen) afviser blankt at sidde i regering med ham (Troels Lund Poulsen) som statsminister.

- Han (Troels Lund Poulsen) vil til gengæld ikke udelukke at være med i en regering med hende (Mette Frederiksen) som statsminister.

- Allerede dér begynder duellen skævt, skriver han på det sociale medie X.

I går kl.
Anton Kranf og Peter Salomon

- Det er ens eget ansvar at kende den, man gifter sig med godt nok.


Sådan lyder det i dag fra Katrine Daugaard (LA), og hendes holdning bakkes op af blandt andet Trine Bramsen (S).


Det sker efter, at TV 2 Fyn fredag kunne bringe historien om, at Line Beck Krog fra Odense står tilbage med en kæmpe regning, efter hendes mand pludseligt døde af en hjerneblødning i en alder af blot 47 år.


For midt i sorgen opdagede hun, at manden, Anders Bender Krog, havde holdt en gæld på 1,7 millioner kroner skjult for hende.


Og da parret blev gift, tog de ikke stilling til særeje. Derfor indgik de automatisk i såkaldt formuefællesskab.


Det betyder, at ved den ene parts død, skal boet deles. Og idet Anders kun bidrog med gæld til det fælles bo, står Line Beck Krog altså nu med en kæmperegning.


Og hun mener altså, at der er grund til nu at kigge på lovgivningen, så andre ikke kommer til at stå i samme situation.


Gå tilbage Del
kl.

Lines store sorg over Anders' død er endt i mareridt - hans hemmelighed koster hende en halv million

Privatfoto
Privatfoto

Line Beck Krog fra Odense blev rent ud sagt forelsket til op over begge ører, da hun mødte Anders Bender Krog tilbage i 2023.


Selv havde hun et andet ægteskab bag sig og to børn på i dag 11 og 13 år. Men forelskelsen slog benene helt væk under hende.


Anders var så varm og rummelig, og de fandt en ro sammen.


Forelskelsen blev til kærlighed, og i april sidste år besluttede parret at besegle deres kærlighed og indgå ægteskab. Men blot to måneder senere gik sandheden op for Line Beck Krog.


Beslutningen om ægteskab skulle vise sig at få uoverskuelige konsekvenser for Line, da Anders Bender Krog pludseligt døde af en hjerneblødning i en alder af blot 47 år .


- Jeg står jo bare med en kæmpe regning. Det er et astronomisk beløb, siger Line Beck Krog.


“Jeg er vred på Anders, fordi han løj over for mig. Og jeg er vred over, at vi har en lovgivning, der sætter mig i den her situation”

— Line Krog

6. juni 2025 fik Line Beck Krog forandret sit liv for altid.

Som et lyn fra en klar himmel blev hendes mand Anders Beck Krog taget fra hende, ramt af en hjerneblødning. Det var Line, der fandt ham bevidstløs.

Hjerteløbere og ambulancereddere forsøgte at redde hans liv, men efter få dage på hospitalet blev Anders erklæret hjernedød.

Vred på Anders

Men det skulle vise sig kun at blive starten på Line Beck Krogs mareridt. For midt i sorgen opdagede hun, at Anders havde holdt en gæld på 1,7 millioner kroner skjult for hende. TV 2 Fyn har set dokumentation for boopgørelsen.

- Jeg anede ikke noget om den gæld. Det viste sig, at det var en gæld, han havde bygget op helt tilbage fra 2010, mange år før jeg mødte ham, fortæller Line Beck Krog.

Men med Anders’ pludselige død er gælden nu blevet hendes problem.

- I dag er jeg nok mere vred end i sorg. Jeg er vred på Anders, fordi han løj over for mig. Og jeg er vred over, at vi har en lovgivning, der sætter mig i den her situation, siger Line Krog.

Privatfoto
Privatfoto
Line Beck Krog anede ikke noget om hendes mands store gæld, da de giftede sig. To måneder efter brylluppet døde Anders og efterlod sig gælden til Line.

Da parret blev gift tog de nemlig ikke stilling til særeje. Derfor indgik de automatisk i såkaldt formuefællesskab. Det betyder, at ved den ene parts død, skal boet deles. Og idet Anders kun bidrog med gæld til det fælles bo, står Line Beck Krog altså nu med en kæmperegning.

Line Beck Krog har allerede betalt Anders’ kreditorer flere hundredetusinde kroner, men forhandlingerne er ikke færdige.

- Vi mangler stadig at opgøre resten, og i alt vil Anders’ død ende med at koste mig omkring en halv million kroner, siger Line Beck Krog.

Advokat: Bordet fanger

Line Beck Krog har altid passet på sin økonomi. Indtil Anders døde var hun gældfri. Men nu hænger hun altså på en kæmperegning.

Det vurderer Advokat Niels Magnussen fra Kielberg Advokater. Han har 20 års erfaring inden for skilsmisseret og bodeling.

- Et ægteskab er som udgangspunkt bindende og kan ikke annulleres. Det koster mange penge at være godtroende, og det hænder desværre indimellem, at ægtefolk ender i den her situation, siger Niels Magnussen.

Det er ikke, fordi Line Beck Krog hæfter for sin afdøde mands gæld. Men fordi de var gift, får hans gæld altså alligevel økonomiske konsekvenser for hende.

Skævdeling - En kattelem i bodelingen

  • Som udgangspunkt deles et ægtepars formue altid ligeligt i tilfælde af skilsmisse eller den enes død, hvis ikke andet er aftalt i en såkaldt ægtepagt. Det gælder også, hvis den ene part har gæld.

  • Men der er undtagelser for reglen: Såkaldt skævdeling efter ægtefællelovens paragraf 33, hvis en ligelig fordeling er åbenbar urimelig.

  • Skævdeling kan ske i tilfælde, hvor ægteskabet har varet i kort tid - typisk mindre end fem år, og hvor den ene part har bragt en væsentligt større formue ind i ægteskabet end den anden.

  • I tilfældet af skævdeling af formuen kræves det, at ægteparret har haft et begrænset økonomisk fællesskab.

  • Line Beck Krog har også forsøgt at anvende denne undtagelse. Men har fået at vide, at det ikke er en mulighed i hendes tilfælde.

    Kilde: skødecentret, Ret og Råd Advokater

For i et ægteskab indgår man - hvis ikke andet er aftalt - i et såkaldt formuefællesskab. Det betyder at ved død eller skilsmisse, skal parternes samlede formuer opgøres og deles ligeligt.

I Line Beck Krogs tilfælde bidrog Anders Bender Krog bare med gæld. Men den skal stadig deles.

- Og det betyder altså, at hun skal aflevere halvdelen af sin formue i bodelingen, siger Niels Magnussen.

Havde Line Beck Krog til gengæld indgået en ægtepagt, der havde taget stilling til bodelingen i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald, kunne situationen være undgået.

Boede ikke sammen

Alligevel er Line Beck Krog uforstående over for lovgivningen. Hun og Anders Bender Krog boede aldrig sammen. De havde heller ikke fælles økonomi.

Derfor føler hun, at det er uretfærdigt, at blot to måneders ægteskab kan få så store konsekvenser for hende og hendes to børns fremtidige liv.

Privatfoto
Privatfoto
Line og Anders boede ikke sammen. Og havde hver sin økonomi. Line føler sig ført bag lyset, og hun synes, at det er uretfærdigt, at to måneders ægteskab skal have så store konsekvenser for hende og hendes to børns fremtid.

- Jeg føler jo, at jeg har giftet mig under falske forudsætninger. Jeg har bedt flere advokater se på min sag, men der er bare ingen fortrydelsesret. Jeg hænger på regningen, siger Line Beck Krog.

Hun fortæller også, at hun siden opslaget på Facebook har modtaget beskeder fra flere kvinder, som har stået i samme situation. Det mener hun er endnu en grund til at se på lovgivningen.

- Jeg har lært det på den hårde måde. Jeg skulle have lavet en ægtepagt, og det er der åbenbart andre kvinder, som også skulle. Men det var da mere retfærdigt, hvis loven blev lavet om.

Line Beck Krog nu har nu oprettet en indsamling på GoFundMe.

- Min ene dreng skal konfirmeres til april, og måske vil de også gerne på efterskole, men vores økonomiske grundlag er jo usikkert, og det gør jo fremtiden usikker for mig og mine børn.

Eget ansvar

Historien har også fundet vej til Victoria Velasquez (EL), der gerne vil se på, om man kan gøre noget politisk.

- Vi har tidligere lavet lovgivningen om, så man som barn ikke starter i gæld, hvis man arver en gæld fra sine forældre.

- Og det, at du faktisk er blevet snydt, det er jo desværre ikke en enkeltstående historie, så måske er der noget at rette op på, lyder det fra hende.

Både Trine Bramsen og Katrine Daugaard anerkender også den frygtelige situation.

Men de mener fortsat, at man selv bærer ansvaret i sådan en situation.

- Det her tyder på, at vi har et problem med, at man ikke sørger for at undersøgt, hvad er det, man går ind i, når man går ind i et ægteskab. Og det har man selv et ansvar for, fortæller Trine Bramsen.

Hun uddyber, at hun ikke mener, at samfundet bør tage det ansvar.

Den holdning bakker Katrine Daugaard op om, og hun tilføjer:

- Nogle arver millioner, og andre arver gæld. Men man kan heldigvis lave en ægtepagt, hvor man slipper for at være bundet op på hinandens plus og minus, afrunder hun.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her