I februar vedtog et bredt flertal i Odense Byråd med de borgerlige partier i spidsen et forslag om at Odense Kommune skal kunne tvangsfjerne børn fra familier, hvis storebrødre eller forældrene, har tilknytning til bander.
- Vi vil bede forvaltningen om at prøve grænserne af i forhold til, hvad der skal til for, at vi kan tvangsfjerne, sagde Jane Jegind, da Venstre sammen med De Konservative og Dansk Folkeparti fremsatte forslaget.
Bredt flertal bag forslag
Både De Radikale og Socialdemokraterne bakkede op om forslaget, der også pålagde Børn- og Ungeforvaltningen at give familier med bandemedlemmer flere forældrepålæg. Flertallet besluttede at sætte gang i stramningerne med øjeblikkelig virkning under den forudsætning, at forslaget holdt sig inden for loven. Enhedslisten og SF var imod forslagene.
Men nu har en arbejdsgruppe på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen gennemgået byrådsflertallets beslutning, og konklusionen er klar:
- I forhold til tvangsanbringelser vurderer arbejdsgruppen ikke, at der er mulighed for at udfordre lovgivningen med henblik på at tvangsanbringe børn, på grund af forældre eller søskendes tilknytning til bander, hedder det i arbejdsgruppens notat.
I følge arbejdsgruppen står det tydeligt i loven, at et barn kun kan tvangsfjernes, hvis barnets trivsel og udvikling er i fare for at lide alvorlig skade.
Nej til forældrepålæg
Arbejdsgruppen vurderer heller ikke, at kommunen kan gøre yderligere brug af forældrepålæg over for familier med bandemedlemmer, som byrådsflertallet også vedtog tilbage i februar.
- Forældrepålæg kan kun gives, hvis barnet/den unge har ulovligt skolefravær, har begået kriminalitet af et vist omfang, har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller hvis forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde om løsning af problemet, skriver arbejdsgruppen i sit notat.
Vil udfordre lovgivningen
By- og Kulturrådmand Jane Jegind(V), der var initiativtager til forslaget, er ikke tilfreds med arbejdsgruppens konklusioner.
- Jeg har gennem 20 år set, hvordan banderne reproducerer sig selv, og som politikere er det vores opgave at finde værktøjer, der kan bekæmpe banderne. Jeg mener, at vi nu må rette henvendelse til regeringen for at få ændret lovgivningen, så det bliver muligt at tvangsfjerne børn fra meget kriminelle familier, siger Jane Jegind.
Allerede da Byrådet vedtog forslaget om at tvangsfjerne børn fra familier med bandemedlemmer advarede Red Barnet mod konsekvenserne.
- Fordi der er et familiemedlem eller flere, som er kriminelle, betyder det jo ikke, at det pågældende yngre barn ikke har brug for de relationer, det kan have til sin mor, far eller andre familiemedlemmer. Det er jo ikke nødvendigvis alle, der har en kriminel løbebane, sagde Kirsten Lund Larsen fra Red Barnet.
Men Jane Jegind mener ikke, at politikerne på forhånd burde have vidst, at forslaget var ulovligt.
- Jeg ved godt, at beslutningen er vidtgående, men vores opgave som politikere er, at stillet forslag og afprøve lovgivningen, og så må administrationen undersøge om det er inden for den eksisterende lovgivning, siger rådmanden.
Alternative forslag
I stedet for at bekæmpe banderne med tvangsfjernelser og forældrepålæg, foreslår arbejdsgruppen, at kommunen udnytter mulighederne for at videregive oplysninger mellem kommunale myndigheder og politi bedre og undersøger mulighederne for at give økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med særlige behov.
Børn- og Ungeudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget skal behandle arbejdsgruppens anbefalinger på tirsdag.
- Jeg vil klart anbefale Venstres medlemmer af de to udvalg til at kommunen tager kontakt til regeringen for at få ændret loven, så vi får mulighed for at tvangsfjerne børn fra de meget kriminelle familier, siger Jane Jegind.
