Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En af politiets civile patruljer opdagede den 19-årige bilist, da han kørte 140 kilometer i timen. Han måtte køre 70.
Onsdag aften blev en 19-årig mand stoppet af politiet for at køre vanvidskørsel på Middelfartvej mellem Odense og Middelfart.
Tre familiemedlemmer dræbt i voldsom ulykke på Fyn
I en færdselsulykke søndag aften har to kvinder og en mand mistet livet. En 26-årig mand, der flygtede fra ulykkesstedet, er anholdt.
Tre personer har mistet livet i en trafikulykke søndag aften i nærheden af Bogense. Det oplyser Fyns Politi.
Søndag aften meddelte politiet, at to personer var blevet dræbt i ulykken. En 63-årig kvinde, der blev alvorligt skadet i forbindelse med færdselsulykken, er mandag morgen afgået ved døden på sygehuset, oplyser politiet mandag formiddag.
Alle de omkomne er i familie med hinanden. Den 63-årige omkomne kvinde kommer fra Esbjerg. Derudover er en 37-årig mand fra København og en 64-årig kvinde fra Vestfyn blevet dræbt i ulykken. Deres pårørende er underrettede.
Opdatering
Ung mand anholdt - flygtede fra stedet
En 26-årig mand, der kørte bilen, som ramte den forulykkede bil, er anholdt og bliver mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for uagtsomt manddrab, spirituskørsel og for at flygte fra ulykken.
Personbilen, der ramte bilen med de omkomne, kørte i meget høj fart. Den 26-årige mand har til politiet oplyst, at han kørte mellem 120 og 130 kilometer i timen, da ulykken skete.
Ulykken skete klokken 20.35 i T-krydset ved Assensvej og Odensevej uden for Bogense.
Fløjet på sygehuset
Da redningsmandskabet kom frem til stedet, stod det ifølge politiet hurtigt klart, at to af passagererne i den ramte bil var omkommet på stedet, mens den tredje person i bilen var meget alvorligt tilskadekommen og derfor blev fløjet på sygehuset, hvor den pågældende nu er afgået ved døden.
Der befandt sig to personer i den anden bil. Den 26-årige chauffør slap uskadt, mens en passager i bilen blev undersøgt for mindre skader.
Politiet arbejder stadig på at klarlægge de nærmere omstændigheder i forbindelse med ulykken.
På en strækning, hvor der må køres 70 kilometer i timen, kørte han 140. Det oplyser Fyns Politi.
- Vi er meget tilfredse med, at vi var på stedet og kunne skride ind over for så alvorlig en sag. Der skal så lidt til, før det kan gå galt med sådan en adfærd, og det risikerer ikke kun at gå ud over bilisten selv, men også at ramme andre. Det har vi jo desværre set flere eksempler på, siger politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi.
Frakendelse af kørekortet
Det var en af Fyns Politis civile patruljebiler med videokamera, der målte bilens hastighed, og derefter fik den unge bilist stoppet.
Den 19-årige mand kan nu se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet.
Politiet betegner det som vanvidskørsel, når hastigheden er overskredet med 100 procent og derover. På motorvejsstrækninger er det vanvidskørsel, hvis hastigheden er 200 kilometer i timen eller derover.
Korte videoer