Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.

- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.

Regningen er dog større end det.

Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.

Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.

Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.

Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.

- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.

Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.

- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.

I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.

Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.

- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.

- Det er vildt

Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.

De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.

Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.

Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.

- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.

Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.

- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.

Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.

Mødte op til smadret møbel

En af de berørte er Maria Alsing Johansen, som ejer Café Zowie på Gåsestræde.

- Jeg møder op til, at der holder en politibil, og at vores møbler er blevet væltet, fortæller hun.

Gerningsmanden havde fjernet alle bordben fra bordene, og ét af dem havde han også knækket.

- Jeg kunne jo se, at naboernes borde var blevet væltet, stole var blevet kastet med, og potteplanter var smadret, siger hun.

Fyns Politi har også en opfordring til de lokale.

Artiklen fortsætter under billedet…

- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.

Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Hver fjerde elev er “gode læsere”

Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.

Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.

- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.

For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.

Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.

- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.

Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.

Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.

Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.

- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn

Sådan måler styrelsen

Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.

Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.

Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.

Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.

TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.