Verdenseliten samlet i Arena Fyn

Verdensmestre, Europamestre og OL-vindere lægger fra torsdag til søndag vejen forbi Arena Fyn.

Her skal 200 ryttere og deres heste fra den absolutte verdenselite dyste i spring og dressur. JBK Horseshow forventer, at World Cup-stævnet bliver Danmarkshistoriens største ridestævne.

Kongeligt besøg

Prinsesse Benedikte, som er protektor for stævnet, kommer og overværer showet, mens hendes datter, Prinsesse Nathalie, er at finde blandt deltagerne. Hun rider på tre af Prinsesse Benediktes egne heste, som alle er af egen avl fra hjemegnen i Berleburg.

Pas på gulvet

Normalt lægger Arena Fyn gulv til GOGs håndbolddamer, men i dag er den indtaget af heste. Derfor er der også blevet lagt et helt specielt underlag, så gulvet ikke tager skade. 

Over hele gulvet er der lagt en specialkonstrueret måtte fra Tyskland, som er bygget op med lufthuller nedenunder. Det gør at den er fjeld- og stødabsorberende, så de tager nogle af stødene, når hestene løber på gulvet.

Desuden er der hentet en helt speciel type sand fra Nordjylland, som er meget finkornet og derfor kan bære meget.

Oversigt

    Oversigt