Vermund i Vollsmose: - Nogle af dem skulle ikke engang være i landet

Mandag var Nye Borgerliges Pernille Vermund på besøg i Vollsmose.

Inden bulldozere og nedbrydere i november ruller ind i Vollsmose og begynder nedrivningsarbejdet af 1.000 boliger, var Nye Borgerliges Pernille Vermund med følge af et par betjente og partiets byrådskandidat Andreas Møller på besøg i Bøgeparken mandag.

- Problemet her er jo ikke bygningerne. Problemet er, at der nogle indbyggere, som ikke skulle være her, og nogen af dem skulle ikke engang være i landet, siger Pernille Vermund.

Inden 2030 skal antallet af almene boliger i Vollsmose nedbringes til 35 procent, men det løser ikke udfordringerne med at få beboerne i arbejde, mener partilederen.

Ingen forsørgelse

I dag er andelen på offentlig forsørgelse i Vollsmose næsten tre gange så høj som i det øvrige Odense.

- Det er helt horribelt, at man lader det forstætte år efter år. At mennesker, som bør være i arbejde og forsørge sig selv, får lov til at leve på passiv forsørgelse, og at danskerne skal være med til at finansiere det, siger Pernille Vermund.

Andreas Møller mødtes med sin formand, Pernille Vermund, i Vollsmose mandag.
Andreas Møller mødtes med sin formand, Pernille Vermund, i Vollsmose mandag.
Foto: Ken Pedersen

Derfor vil Nye Borgerlige helt fratage offentlige ydelser til udenlandske statsborgere i Danmark, mens indvandrere med et rødebedefarvet pas hver tredje måned, de ikke er i job, skal nedsættes i ydelser.

- Jeg er ret sikker på, at hvis man kan mærke på ydelserne, at de falder, er incitamentet til at tage et arbejde langt større, lyder det fra Pernille Vermund.

Partiets lokale mand

Kommunalt er partiets byrådskandidat i Odense, Andreas Møller, klar til at tage udfordringen op.

- Det jeg i hvert fald kan love er, at konsulentcirkusser og al muligt aktiveringscirkus skal stoppes. De penge kommer ikke nødvendigvis hjem igen, og så må vi helt kynisk og konkret kigge på, at hvis du ikke er dansk statsborger, og ikke er til rådighed for det danske arbejdsmarked, skal du så have ydelser af forskellig slags, siger han.

Nye Borgerlige er endnu ikke repræsenteret i Odense Byråd.


Oversigt

    Oversigt