I klassen på Social og Sundhedsskolen i Odense ønsker tæt på halvdelen af eleverne sig at arbejde som vikarer i ældreplejen.
De tøver ikke, når de svarer på hvorfor.
- Der er mere i løn, mere frihed og færre timer, lyder det fra blandt andet My Dyuen Ha.
For Sofia Ansbjerg handler det om, at det er for tidligt at binde sig til et fast arbejde.
- Jeg er ung, og mit liv ligger stadigvæk mest i fritiden. Jeg vil selv bestemme, hvornår jeg arbejder, og jeg vil snart ud og rejse, understreger hun.
I forvaltningerne i de fynske kommuner kæmper de samtidig med at få dækket vagter i ældreplejen med fastansatte. I ni ud af ti fynske kommuner er udgifterne til eksterne vikarer steget kraftigt.
I Nordfyns Kommune steg udgifterne til eksterne vikarer i ældreplejen fra knap en million kroner i 2017 til 17,5 millioner kroner i 2022. Svendborg er den eneste kommune på Fyn, der har formået at begrænse brugen af eksterne vikarer.
Det sker, fordi sygefraværet er højt blandt sosu-medarbejderne i kommunerne, fordi det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere, og altså også fordi potentielle faste medarbejdere i højere grad hellere trækker i arbejdstøjet som vikarer i stedet for som fastansatte.
Det er en uheldig udvikling, lyder det fra Christina Bank, sektornæstformand i FOA Odense. Især for de ældre.
- Når der er mange vikarer, kommer de ældre til at møde mange mennesker, de skal fortælle det hele til igen. Og vi kommer i tvivl om, hvorvidt kvalitet og sikkerhed bliver overholdt. Det udfordrer også de fastansatte, og det kan give dem stress og bekymringer, siger hun.
Vi har tidligere her på TV 2 Fyn fortalt om, hvordan ældre, der får besøg af mange vikarer føler sig ladt i stikken.
*Ærø fremgår ikke, da der ingen udgifter var på området i 2017
Kommunerne vil være fleksible
I Nordfyns Kommune var udgifterne til eksterne vikarer altså mere end 17 gange højere i 2022 end i 2017. Mogens Bak Hansen, direktør for social- og arbejdsmarked, peger på, at også corona var med til at skubbe vikarbudget i den retning.
- 2021 og 2022 var et par vanvittige år, hvor vi har brugt mange penge på vikarer - særligt på grund af corona, fortæller han.
Der var i den periode flere job for folk i brancher, der øgede muligheder for at tjene penge og selv planlægge arbejdstiden.
- Det fik mange til at vælge vikararbejdet til. Det var både test- og vaccinebranchen, der trak mange folk til, og det mærkede vi, forklarer Mogens Bak Hansen.
En rundringning til de fynske kommuner viser, at det er et billede, de fleste nikker genkendende til. Også på Ærø.
- Vi ser en tendens til, at man ønsker mere indflydelse på sit arbejde. Det handler både om, hvornår man vil arbejde, og det handler også om at få indflydelse på organiseringen af arbejdet, uddyber Marianne L. Møller, der er ældre- og sundhedschef i Ærø Kommune.
- Vi kan ikke give dem den samme frihed, vi kan til gengæld give noget til dem, der søger fællesskabet, tilføjer hun.
Et godt arbejdsmiljø
Netop det fællesskab kunne både Sofia Ansbjerg og My Dyuen Ha også godt tænke sig at være en del af, men der skal mere til at trække dem i retning af et fast arbejde.
- Bedre løn, bedre bemanding og bedre tilrettelagt weekendarbejde, hvor der er det samme antal på arbejde, som i hverdagen, lyder det fra My Dyuen Ha.
Og så peger de begge på, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for, at den kommunale ældrepleje får en ansøgning fra dem.
- For mig handler det om at være et godt sted, hvor det er rart at arbejde. Det betyder i virkeligheden mere end at tjene penge, siger Sofia Ansbjerg.
TV 2 Fyns rundringning til de fynske kommuner viser også, at man i de fleste kommuner er i gang med eksperimenter, der skal gøre et fast arbejde i ældreplejen mere attraktivt for de sosu-uddannede.
- Den situation, vi har været i, har fået os til at gøre ting en ny måde, så vi i højere grad kan bruge vores egne medarbejdere i stedet for eksterne vikarer, når vi har en udfordring. Vi tilbyder også noget af den fleksibilitet, som folk efterspørger hos private vikarbureauer, siger Mogens Bak Hansen.
Nordfyns kommune har foreløbigt brugt godt to millioner kroner på eksterne vikarer i 2023. Ifølge Mogens Bak Hansen er forventningen at mindske udgiften for hele året til mellem syv og otte millioner kroner - en del mindre end i 2022.
I Nyborg, hvor vikarbudgettet er steget fra 12 millioner kroner i 2017 til 20 millioner kroner i 2022, tester de lige nu, hvad der sker, når en gruppe i ældreplejen får lov til at selv at tilrettelægge arbejde og arbejdstider.
- Vi har en gruppe i gang, der er selvtilrettelæggende. Vi ser allerede en positiv udvikling i forhold til sygefraværet. Og de får det til at hænge sammen med arbejdstiderne, fortæller Solveig Christiansen, sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune.
Lignende forsøg, der skal forbedre arbejdsmiljøet, er i gang i flere kommuner.
I sidste øjeblik
Det er også på tide. Den kommunale ældreplejen kigger nemlig ind i den udvikling, som Emmy Hjort-Enemark Topholm, organisationssociolog fra Vive, kalder den dobbelte knibtang.
- Området er ramt af, at der bliver mange flere ældre, men færre hænder til at tage sig af dem, forklarer hun.
Derfor kræver det en indsats både kommunalt og nationalt at løse problemerne nu og her og ikke mindst i fremtiden.
- Det er ikke en nem opgave. Det kræver indsatser på flere områder. Det er lykkedes for nogle allerede, og vi er i gang med at undersøge og indhente de gode erfaringer for at andre kan lade sig inspirere af det, fortæller Emmy Hjort-Enemark Topholm.
Det, der allerede ha vist sig at være en vej, er faste afløsere.
- Det kan være eksempel timelønnede, studerende eller unge ufaglærte, man kan hive ind, når hullerne opstår, forklarer hun.
Et andet greb, der ser ud til at virke, er indflydelse på sit arbejde.
- Man skal gøre vagtplanlægning til et fælles anliggende mellem ledere, planlæggere og medarbejdere. Hvis driveren bag vikarforbrug er højt sygefravær og rekrutteringsudfordringer skal man samtidig også arbejde for at skabe et bedre arbejdsmiljø og gøre ældreplejen til et attraktivt sted at arbejde. Det er også et nationalt anliggende, siger Emmy Hjort-Enemark Topholm.
Fast arbejde
Christina Bank, sektornæstformand i FOA Odense, er klar til at indgå et samarbejde med de fynske kommuner om at finde løsninger på det eskalerende vikarforbrug.
Til dem, der ønsker at være vikarer, peger hun på, at de går glip af de goder, hendes organisation kæmper for.
- Det kan være attraktivt at arbejde på den måde, men man skal huske at lægge penge til side til pension, og til at man ikke får løn, når børnene er syge. Man mister også noget kontinuitet i sit arbejde, noget faglighed, og man kommer ikke på efteruddannelse, siger sektornæstformanden.
Tilbage i klassen på Social- og Sundhedsskolen i Odense er der også elever, som drømmer om faste kolleger og den tryghed i ansættelse, som Christina Bank, reklamerer for.
- Det betyder meget for mig at gå på arbejde sammen med kolleger, jeg har det godt med. En stabil hverdag i stedet for at komme ud til noget nyt hver dag, siger Saga Skovgård, der vil søge fast arbejde.
TV 2 Fyn har med serien "Pleje eller panik" sat fokus på kvalitet i den fynske ældrepleje. Vi har blandt andet kørt med sosu-assistent Ken Simonsen på arbejde i hjemmeplejen i Odense. Han arbejder i Kalørgruppen, der har formået at nedbringe brugen af eksterne vikarer til et minimum.