kl.
Fred Tanneau/AFP/Ritzau Scanpix og TV 2/Fyn
Fred Tanneau/AFP/Ritzau Scanpix og TV 2/Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

770 ud af i alt 4.404 aktive læger uddannet i almen medicin arbejder ikke som praktiserende læger.

Regionerne står i en dobbeltrolle, fordi de har ansvaret for både sygehus- og praksissektoren.

Regionerne ansætter nemlig læger uddannet i almen medicin på de offentlige sygehuse, hvor især de fælles akutmodtagelser gør brug af deres brede kompetencer.

Det skriver Avisen Danmark.

Men hvis de læger, som er uddannet i almen medicin, og som arbejder andre steder end i praksissektoren, skiftede til at blive praktiserende læger, vil det løse lægemanglen i blandt andet Region Syddanmark.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Fynske voldtægtsofre må vente over tre måneder

Akutte voldtægtsofre har førsteprioritet på Center for Voldstægtsofre. De såkaldte senhenvendere må vente over tre måneder for at få hjælp.


Voldtægtsofre som ikke henvender sig til Center for Voldstægtsofre kort efter overgrebet - de såkaldte senhenvendere - venter i op til 12 måneder før de kan få hjælp.

I Odense er ventetiden nede på godt tre måneder. Her er ansat to psykologer til tage sig af både de akutte ofre og senhenvenderne, men ambitionerne på sigt er at få tilført flere ressourcer.

Det siger Bjarne Rønde Kristensen, ledende overlæge Gynækologisk Obstretisk Afdeling, hvorunder Center for Voldtægtsofre hører:

- Vi prøver at gøre det så godt som muligt med de midler der nu engang er bevilget på landsplan, siger Bjarne Rønde Kristensen, og oplyser, at der i øjeblikket arbejdes på, at ensrette retningslinjerne for hele landet.

“Det er bare frustrerende, at vi ikke har ressourcerne til at tage dem ind hurtigt nok”

— Ulla Bonde Van Zwol, overlæge på Center for Voldtægtsofre i Odense

Derefter kan der blive tale om, at man fælles søger flere midler.

- Vi prioriterer de akutte patienter. De skal behandles akut og have den umiddelbare hjælp, forklarer Bjarne Rønde Kristensen.

De patienter - som oftest er kvinder - som henvender sig længe efter overgrebet har et andet behov:

- Når først ofret har fundet mod til at henvende sig, er det, fordi det er blevet en så stor belastning, at man har brug for hjælp. Der vil vi selvfølgelig gerne kunne give hjælpen med det samme, men vi er nødt til at bruge ressourcerne bedst muligt.

Ofret betragtes som senhenvender, når det henvender sig mere end en måned efter, at voldtægten har fundet sted.

Odense er hurtigst

Mens ventetiden i Odense er lidt mere end tre måneder, er ventetiden for senhenvendere i Aarhus 12 måneder, i Aalborg er ventetiden tre-fire måneder og i København er der syv måneders ventetid.

Indtil 2014 var der en øvre tidsgrænse for, hvornår man kunne henvende sig på centrene.

Den grænse blev fjernet i 2014, og det betyder, at personer, der er blevet voldtaget tidligere i livet, nu kan søge hjælp flere år efter, voldtægten har fundet sted.

Alene i Odense, Aarhus og København var der sidste år 232 senhenvendere - det er mere end dobbelt så mange som i 2014, skriver TV 2.

Frustrerende

- De seneste år har der været et stort fokus - både i medierne, og i kampagner - på voldtægter. Det er positivt, at flere henvender sig. Det er bare frustrerende, at vi ikke har ressourcerne til at tage dem ind hurtigt nok, siger Ulla Bonde Van Zwol, overlæge på Center for Voldtægtsofre i Odense, til TV 2.

Eftertragtet gruppe af læger

Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark og kommende formand for Danske Regioner, mener dog ikke, at en flytning af flere hundrede læger fra en sektor til en anden er vejen frem.

- For det første kan vi ikke bestemme, hvor folk skal arbejde, og for det andet er læger uddannet i almen medicin en eftertragtet gruppe på sygehusene på de fælles akutmodtagelser og andre medicinske afdelinger, siger hun til Avisen Danmark.

Stephanie Lose peger på, at der er behov for flere kommende praktiserende læger.

- Fokus skal være på at uddanne flere læger indenfor almen medicin, fordi vi i kommende år vil se et behov for vækst i antallet af praktiserende læger på grund af den demografiske udvikling med flere og flere ældre patienter, siger Stephanie Lose.

770 er ikke praktiserende læger

Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) arbejder 770 ud af i alt 4.404 aktive læger uddannet i almen medicin ikke som praktiserende læger.

I en prognose fra 2016 vil der ifølge PLO være behov for cirka 5.000 praktiserende læger i 2030. I dag er der knap 3.500, skriver Avisen Danmark.

For
Tophistorie
Marc Hansen

Opdateret klokken 08.48. Letbanen kører igen.


En cyklist og et letbanetog har fredag morgen været involveret i et uheld på Ørbækvej ved Ikea og Rosengårdcentret.


Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.


Ifølge vagtchefen er ingen umiddelbart kommet alvorligt til skade, men uheldet betyder, at letbanen har holdt stille knap en times tid, og endnu kører letbanen ikke på en del af strækningen.


TV 2 Fyns reporter, som er ved letbanestoppet på Palnaktosevej, fortæller, at alle passagerer er gennet ud af toget.

Julie Eleanor Andersen
Julie Eleanor Andersen

Fyns Politi fik anmeldelsen om uheldet omkring klokken 8, men endnu er det sparsomt med oplysninger om årsagen til uheldet, fortæller vagtchefen.

- Vi er på vej derud for at undersøge de nærmere omstændigheder, siger han.

Indsatslederen på stedet oplyser en halv times tid efter uheldet til TV 2 Fyn, at cyklisten er sluppet uden skræmmer og er kørt videre igen.

Odense Letbane oplyser, at letbanen ikke kører på strækningen mellem Ikea og Østerbæksvej. Der indsættes dog ikke erstatningsbusser, da man forventer at kunne genoptage driften inden for en halv time.

For
Tophistorie
Arkivfoto
Arkivfoto

Der er snefygning flere steder på Sydfyn, og ifølge P4 Trafik er det en stærk medvirkende årsag til, at flere biler er kørt fast i sneen.

Derfor opfordres bilister til, hvis man skal ud at køre på de mindre landeveje, at køre i god tid og huske en skovl.

Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

Også TV 2 Vejret skriver, at man skal være opmærksom på snefygning i de syd- og østlige egne.

For selvom store veje er ryddet for sne, så kan sneen alligevel finde ud på vejene fra vindstødene.

Vinden er jævn til hård fra øst, og det får luften til at føles som syv til 10 minusgrader mod huden.

For
Tophistorie
Lasse Frost
Lasse Frost

Da Rikke Stokland tog en danseuddannelse i sine tyvere, begyndte hun for første gang at føle sig fri.


Sådan rigtig fri.


Fri fra sin indre kritiker og fri fra sin egen konstante stræben efter at være perfekt.


I dansen oplevede hun, at det ikke gjorde noget at lave fejl. Tværtimod gjorde det hende til en bedre danseinstruktør.


– Der er mange, der siger, at man bare skal være sig selv, men det kan være ret svært at praktisere.


– Når instruktøren, den med autoritet, kan lave fejl, så er det nemmere også selv at acceptere sine fejl, forklarer Rikke Stokland, der fortæller, at hun blandt andet er rimelig højre-venstre-udfordret, når hun underviser sine dansetimer.


I stedet møder Rikke Stokland sine fejl og sin uperfekthed med omsorg, og det har været livsændrende for hende. Derfor holder hun nu oplæg om det uperfekte liv på Word Festival 2026.


Perfekt i 20’erne

Da Rikke Stokland var i starttyverne, var mantraet dog et helt andet.

Her var målet netop at være så perfekt som mulig, så alle omkring hende kunne lide hende.

– Jeg har været en ung kvinde, der har løbet rigtig stærkt for at passe ind. På sådan en måde, hvor jeg tænkte, at hvis jeg nu hakker en hæl og klipper en tå, så kan folk nok bedre lide mig på den her perfekt tilpassede måde.

– Det var hårdt, at det aldrig var godt nok. Jeg kunne altid blive en bedre veninde, jeg kunne altid blive dygtigere i skolen, jeg kunne altid tabe mig, jeg kunne altid mere og bedre, siger Rikke Stokland.

Word Festival

TV 2 Fyn er mediepartner på dette års Word Festival der løber af stablen fra fredag den 30. januar til og med søndag den 1. februar 2026.

Det er tredje år i streg at festivalen afholdes og dette år bliver det under temaet, Tro Håb og Kærlighed at forfattere og kulturpersonligheder fra hele Danmark møder op for at holde oplæg, samtalesaloner og debatter.

Festivalen bliver skudt i gang klokken ti på Odense Hovedbibliotek med fællessang.

Du kan høre Rikke Stoklands oplæg, Det er ikke dig: Det er kulturen, på lørdag klokken 17:30 i Den Fynske Opera.

TV 2 Fyn bidrager med journalist Signe Ryge, der afholder tre samtalesaloner om Tro, Håb og Kærlighed på hospice, i en hjemmepasser-familie og i parforholdet.

Du kan se hele programmet her.

Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.

Fra firkantet til afslappet

Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
En dag besluttede hun derfor, at hun hellere ville føle sig forbundet til mennesker end at søge deres accept, og her var dansen en stor hjælp.

– Jeg tog en danseuddannelse, hvor jeg arbejdede sammen med rigtig mange kreative mennesker, der godt kunne lide min personlighed, når jeg slappede af og var lidt mere skør, fortæller Rikke Stokland.

Her oplevede hun blandt andet, at der kunne grines af de fejl, man lavede.

Den erfaring tog hun med sig hjem til Danmark, hvor hun blev danseinstruktør.

– Jeg kan stå i situationer, hvor jeg tænker: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var i mit S som danseinstruktør lige nu? Hvad ville den version af mig sige? Og så kan jeg mærke, at kroppen går fra at være firkantet til afslappet, siger Rikke Stokland.

Alligevel hænder det, at Rikke Stokland kommer til at give sine gamle vaner plads.

– Jeg mærker det stadig i dag. Det er ikke fordi, jeg bare er 100 procent fri, men jeg er blevet bedre til at stoppe op, tage en dans og give djævlen på min skulder et los væk.

Hun håber, at hun kan blive ved med at holde fast i sin uperfekthed og møde sig selv med omsorg i stedet for en hammer, når hun kommer til at lave fejl i fremtiden.

Man kan høre Rikke Stoklands oplæg om at bryde med perfekthedskulturen og mange andre oplæg til Word Festival, der løber af stablen denne weekend i Odense.

For
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

På et år har 260.000 borgere færdigbetalt deres gæld til det offentlige.


Det viser en opgørelse, som Gældsstyrelsen, der inddriver gæld for en række myndigheder, har lavet.


Opgørelsen viser samtidig, at omkring 500.000 borgere havde gæld til det offentlige per 30. juni 2025.


- Vi kan se, at der er mange, der skylder penge til det offentlige. Og det er på tværs af hele landet, siger Søren Bork Hansen, der er underdirektør i Gældsstyrelsen, til Ritzau.


Til sammen skylder gruppen cirka 108 milliarder kroner til det offentlige.

- For os i Gældsstyrelsen er det en god anledning til at sætte fokus på den gæld, der er, og også det at få den betalt, lyder det fra underdirektøren.

Her har de mest gæld

Men selv om man kan finde skyldnere på tværs af landet, er størrelsen af gælden forskellig fra kommune til kommune.

Borgerne med den største gennemsnitlige gæld til det offentlige sidste sommer boede ifølge Gældsstyrelsens tal i Rudersdal Kommune.

Her skyldte borgerne med gæld i gennemsnit 470.000 kroner.

I den anden ende af listen finder man Fanø Kommune. Her skyldte borgerne med gæld i gennemsnit 112.000 kroner.

Andelen af skyldnere i procent er dog den samme i de to kommuner.

Gruppen på 260.000, som nu er blevet gældfri, har færdigbetalt deres gæld fra juni 2024 til ultimo juni 2025.

Vil gøre det nemmere

Gældsstyrelsen vil ifølge underdirektøren gerne gøre det nemmere at få et overblik over og betale, det man skylder til det offentlige.

Blandt andet står styrelsen bag hjemmesiden Mit Gældsoverblik, hvor man kan se, hvad man skylder det offentlige. Man kan også betale sin gæld via hjemmesiden.

- Vi kan se, at der er betalt mere end 600 millioner i gæld af den vej. Det fortæller os jo, at der er mange, der går ind og får betalt af sig selv. Og det er vi naturligvis glade for, siger Søren Bork Hansen.

Gældsstyrelsen inddriver gæld for en række myndigheder i Danmark. Det er blandt andet politiet, kommunerne, Skatteforvaltningen og domstolene.

Gælden kan for eksempel være ubetalte skatter eller bøder. Gældsstyrelsen kan bruge flere forskellige midler til at inddrive gælden.

For
Local Eyes
Local Eyes

Den 25-årige kvinde, der natten til torsdag kom alvorligt til skade i en trafikulykke ved Aabenraa, er fortsat i kritisk tilstand, mens hun er indlagt på Odense Universitetshospital.

Det skriver TV 2, efter Syd- og Sønderjyllands Politi har skrevet det i en opdatering på Facebook.

Natten til torsdag blev den 25-årige sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil. Den mandlige politibetjent er afgået ved døden.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

For
Anders Høgh

Snart er der en økonomisk håndsrækning på vej til de odenseanske borgere, som kæmper med blandt andet misbrug og psykiske lidelser.


Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.


Udmeldingen kommer, efter et stort flertal i Folketinget i dag har indgået endelig aftale om en værdighedsreform.


En reform, Odense Kommune kalder et “millionløft” til byens mest udsatte borgere, og som ifølge kommunen blandt andet betyder, at man fra 1. februar vil have penge til at ansætte tilstrækkeligt personale til at kunne udvide åbningstiden i byens stofindtagelsesrum ved Østergade.

Derudover vil Odense Kommune også prioritere at bruge en del af pengene på det såkaldte Sådan lyder det fra Søren Windell, der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune.

Det er regeringen, SF og Det Konservative Folkeparti, der er blevet enige om aftalen om værdighedsreformen.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her