kl.
Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Non-profit organisationen Slow Food har optaget rygeosten på en opgørelse over europæiske fødevarer, der kræver en indsats for at blive bevaret.

Vi kender den stærkt truede kæmpepanda, der ved hjælp af kunstig avling nu ikke længere er ligeså truet. Den sibiriske tiger, der bliver skudt og brugt til asiatisk medicin. Og det store, fredede koralrev, Great Barrier Reef, hvor halvdelen af korallerne er forsvundet.

Men hos den europæiske organisation “Slow Food” mener de, at det også er relevant at sætte fokus på truede madvarer.

“Vores landbrug er blevet så industrialiseret, at de gamle produkter bliver glemt”

— Karen Bencke, talsmand, Slow Food Fyn

På en liste over truede madvarer, Ark of Taste, er på dansk oversættes til Smagens Ark, findes den fynske rygeost, for den går under kriteriet om at være en udsat madvare, da efterspørgslen er faldet.

Talsmand for Slow Food Fyn, Karen Bencke, er dog opmærksom på, at sammenligningen mellem panda og rygeost kan virke fjern for forbrugeren.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Jørgen Hoff har en mission: - Alle har ret til en god rygeost

Mejerist Jørgen Hoff har en mission om, at flere skal spise rygeost, men osten er ikke så populær, som den burde være, mener madekspert.


Alle har ret til en god rygeost, siger mejerist Jørgen Hoff.

“Rygeosten har faktisk ikke den status, den burde have. Det er den eneste originale danske ost.”

— Nina Bauer, madhistoriker

Man skulle nærmest tro, at Jørgen Hoff siger det i søvne. Det bliver i hvert fald sagt en del gange, mens TV 2/FYN er på besøg hos Gundestrup Mejeri ved Vester Skerninge.

Mejeriets hovedproduktion er rygeost, og de laver godt 11.000 af dem om ugen. Men det er de efterhånden næsten alene om. Rygeostproduktionen er nemlig de seneste årtier faldet til kun at foregå på i alt fire mejerier i Danmark, hvoraf tre af dem ligger på Fyn. Blandt andre lukkede Arla deres rygeostproduktion i efteråret 2017, da salget af osten var for lavt.

Rygeosten får ikke nok anerkendelse

Og selvom de fleste fynboer måske kender til egnsretten, får rygeosten ifølge en ekspert slet ikke den opmærksomhed, som den fortjener.

- Rygeosten har faktisk ikke den status, den burde have. Det er den eneste originale danske ost, siger Nina Bauer, der er madhistoriker.

Jørgen Hoff har svært ved at genkende madhistorikerens pointe, da det ifølge ham går godt for rygeosten på Gundestrup Mejeri. Der er i dag otte medarbejdere og mejeriet har de sidste par år øget salget af rygeost siden Jørgen Hoff købte det i 2007.

- Hvis der er noget, jeg ikke kan stå for, så er det gamle mejerier, gamle biler og kvindfolk, fortæller Jørgen Hoff.

Gundestrup mejeri er bygget op på gamle traditioner og al produktion foregår ved håndkraft. Og det er en stor tradition, de løfter, for ifølge Nina Bauer er rygeosten altså den eneste originale danske ost, da de andre oste, der produceres i Danmark, er kopier af udenlandske ostetyper.

Rygeost

Rygeosten er blevet produceret på samme måde i flere hundrede år. Osten er en ikke modnet blød ost, der består af syrnet mælk, der drænes, så vallen løber fra. Herefter tilsættes salt og osten røges.
Kilde: Jørgen Hoff, Mejerist, Gundestrup Mejeri

Ifølge madhistoriker Nina Bauer er rygeosten truet som dagligvare og kan ende som noget, der kun tages frem på julebordet. Her nævner Nina Bauer et eksempel som den sjællandske egnsret finker, der består af indmad fra en gris. Retten var tidligere en normal spise på landet, men findes nu kun på juleborde.

Ifølge eksperten er der dog håb for, at rygeosten ikke ender som de sjællandske finker.

- Den seneste maddille har været fermentering, og røg kunne godt være det næste, så det kunne godt være noget foodierne tager til sig og begynder at eksperimentere med at ryge selv, siger Nina Bauer.

I Gundestrup fortsætter mejerist Jørgen Hoff med at gøre noget ud af hver eneste ost i sit mål om at udbrede den røgede delikatesse.

- For mig er det vigtigste at levere det bedste ud hver gang. Det er lige meget, om det er til den ene, den anden, den tredje eller den fjerde. Og hr. og fru Danmark har i hvert fald fortjent det.

- For en almindelig, dansk forbruger virker det måske ikke så vigtigt, at have Ark of Taste for at bevare et æble eller en rygeostproduktion, for man kan jo bare gå ned i supermarkedet og købe seks udenlandske æbler til ingen penge.

Hos Slow Food handler det om at bevare historie og traditioner:

- Vores landbrug er blevet så industrialiseret, at de gamle produkter bliver glemt, siger Karen Bencke og fortsætter:

- Alt er blevet så ensartet. Der er brug for mere mangfoldighed i landbruget.

Derfor indstillede Slow Food Fyn den fynske rygeost til Ark of Taste for at sætte fokus på at bevare den originale håndværksproduktion.

Smag er vigtig i Smagens Ark

Udover rygeosten findes det fynske Filippa æble også på listen Smagens Ark. Titlen tager udgangspunkt i den bibelske fortælling om Noas Ark, hvor Noa samlede én af hver dyreart for at bevare alle arter, inden jordkloden blev oversvømmet af syndflod.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Madekspert: Rygeosten er truet som dagligvare

Den fynske hofret rygeosten er truet og har slet ikke den status, den burde have, siger en madhistoriker.


Rygeost, røgeost eller røgost. Kært barn har mange navne. Men selvom de fleste fynboer nok har et særligt forhold til egnsretten, så får rygeosten ifølge en ekspert slet ikke den anerkendelse, som den fortjener.

- Rygeosten har faktisk ikke den status den burde have. Det er den eneste originale danske ost, siger Nina Bauer, der er madhistoriker.

Osten stammer oprindeligt fra Nordfyn, og allerede i middelalderen havde de smag for den røgede ost. Nogle historikere mener faktisk, at også vikingerne kan have kendt til rygeosten.

“Rygeosten er truet som almindelig dagligvare og kan ende som noget, der kun tages frem på julebordet”

— Nina Bauer, madhistoriker.

- Måske spiste vikingerne også rygeost. Det kan være at opskriften er opstået ved et tilfælde, måske røg en surmælksost ned i et bål ved et uheld, fortæller Nina Bauer.

Alle andre oste er kopier

Ifølge Nina Bauer er rygeosten altså den eneste originale danske ost, da de andre oste, der produceres i Danmark, er kopier af udenlandske ostetyper. Rygeosten er da også at finde på non-profit organisationen Slow Foods “Ark of Taste”, der en liste over truede klassiske føde- og råvarer.

- Rygeosten er truet som almindelig dagligvare og kan ende som noget, der kun tages frem til særlige lejligheder ligesom retterne på julebordet, siger Nina Bauer.

Her nævner Nina Bauer et eksempel som den sjællandske egnsret finker, der består af indmad fra en gris. Retten var tidligere en normal spise på landet, men findes nu kun på juleborde.

Ifølge eksperten er der dog håb for, at rygeosten ikke ender som de sjællandske finker.

- Den seneste maddille har været fermentering, og røg kunne godt være det næste, så det kunne godt være noget foodierne tager til sig og begynder at eksperimentere med at ryge selv.

Rygeost kan få en renæssance

Derudover er der de sidste 20 til 25 år sket en udvikling i interessen for lokale råvarer og egnsretter, fortæller Nina Bauer.

“Egnsretter bliver en faktor, når regioner skal brande sig selv som noget særligt”

— Nina Bauer, madhistoriker

Ifølge madhistorikeren hænger det sammen med nationalstaternes faldende betydning, da det har skabt et stigende fokus på de regionale fælleskaber i stedet.

- Mad er nemlig genialt til at inkludere og eksludere grupper, så man kan identificere sig som "dem, der spiser det og det" og tilbereder det på denne særlige måde, pointerer Nina Bauer.

Og oprejsningen af det lokale køkken og nationalstatens nedsmeltning kan være med til at give røgosten en renæssance.

- Egnsretter bliver en faktor, når regioner skal brande sig selv som noget særligt i forhold til resten af landet. Det sønderjydske kaffebord bør opleves i Sønderjylland, og der er noget særligt ved den fynske rygeost, afslutter Nina Bauer.

Rygeost

Rygeosten er blevet produceret på samme måde i flere hundrede år. Osten er en ikke modnet blød ost, der består af syrnet mælk, der drænes, så vallen løber fra. Herefter tilsættes salt og osten røges.
Kilde: Jørgen Hoff, Mejerist, Gundestrup Mejeri

I dag er arbejdet med truede dyrarter en del anderledes og mere komplekst end dengang Noa reddede dyrene. Hos blandt andre Odense Zoo følger de anvisninger fra den international naturbeskyttelsesorganisation, IUCN, der har udstukket flere parameter for graden af truslen mod forskellige dyrearter.

Hos Slow Food er parametrene lidt anderledes.

- Det har med smag og nydelse at gøre, fordi mad skal være godt. Mennesket fortjener at kunne nyde god mad, samtidig med at vi også tænker over, hvor vores mad kommer fra, og hvad den har været igennem, siger Karen Bencke.

For
Tophistorie
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.

Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.

Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.

Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.

I går kl.
Tophistorie
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".


I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".


Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.


Fakta om Trine Dyrholm

  • Født 15. april 1972 i Odense.

  • Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.

  • Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.

  • Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.

  • Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.

  • I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.

Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.

I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".

Fik første Robert-pris i 2005

De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".

Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".

I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.

Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".

Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".

I går kl.
Tophistorie
Anton Kranf

Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.


Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.


Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.


Nu er der dog nyt i sagen.


Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.

Gå tilbage Del
kl.

Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion

Anton Kranf

Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.


Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.


Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.


Ford fjernet

Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.

TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.

- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.

Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.

Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Privatfoto
Privatfoto

Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.

Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.

De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.

I går kl.
Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.

Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.

- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.

Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.

Gå tilbage Del
kl.

Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.


- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.

Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.

- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.

Succes i hele verden

Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.

- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.

“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”

— Thomas Dambo

Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.

Første trolde skabt på festival

- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.

I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.

Tror på at gøre en forskel

Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:

- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.

Troldenes magiske tal

Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.

I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.

25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.

En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.

Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.

Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek
I går kl.
Peter Salomon
Peter Salomon

Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.

Det oplyser mediet selv.

Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.

I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.

- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.

I går kl.
Daniel Glad

Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.


Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.


En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.


- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.

Daniel Glad
Daniel Glad

Hvad er "drag"?

Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.

Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.

Kan kvinder være drag queens?

Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.

- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.

Daniel Glad
Daniel Glad

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her