kl.
/

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Advokatrapport om den mulige ulovlige aftale mellem Odense Kommune og Odense Sport & Event bliver offentliggjort onsdag. Politikerne forventer, at man nu kommer til bunds i sagen.

Hvem vidste hvad? Og hvornår vidste hvem hvad? Hvad fik daværende stadsdirektør Jørgen Clausen til at skrive under på en aftale med Odense Sport & Event i oktober 2013, selv om kommunens juridiske afdeling tidligere på året havde fastslået, at aftalen ville være ulovlig?

“Jeg er også træt at høre om de sager. Derfor skal vi til bunds i de her sager, og det er første skridt i at komme videre.”

— Peter Rahbæk Juel, Borgmester i Odense

Der er mange spørgsmål, som der formentlig kommer svar på, når advokatrapporten fra Kromann Reumert bliver offentliggjort onsdag. Sagen har vakt stor opmærksomhed i medierne og blandt byens borgere.

- Jeg er også træt at høre om de sager. Jeg er tilfreds med, at stadsdirektøren har bestilt den rapport, så vi kan komme til bunds. Det er nødvendigt, for det her handler om, hvordan vi kan skabe arbejdspladser og flere indtægter til odenseanerne og flere indtægter til kommunekassen, så vi kan styrke velfærdsområdet. Det er det arbejde, jeg er optaget af. Derfor skal vi til bunds i de her sager, og det er første skridt i at komme videre, siger borgmester Peter Rahbæk Juel, (S), til TV 2/FYN.

Peter Rahbæk Juel: Jeg forventer, vi kommer til bunds.

Millioner i ulovligt tilskud
Odense Kommune bad det eksterne advokatfirma Kromann Reumert om at undersøge sagen om aftalen mellem Odense Kommune og Odense Sport & Event.

I 2013 forlængede kommunen nemlig en tidligere aftale, som var blevet indgået i forbindelse med opførelsen af Arena Fyn. Den nye aftale løb fra 2013 -2017, selv om kommunen ikke var forpligtiget til at forlænge den.

Forlængelsen af aftalen har betydet, at Odense Sport & Event kan have fået 8,5 millioner kroner i ulovligt tilskud.

- Det er da klart, at det ikke er rart at se på, at kommunen på den måde bliver hængt ud. Jeg glæder mig til, at vi får samlet det hele og får indsigt i, hvad det egentlig er, der er foregået, siger rådmand Jane Jegind, (V), og fortsætter:

- Hvad er rigtigt - og hvad er ikke rigtigt. Jeg tror, at vi allesammen for byens skyld trænger til, at nu får vi lagt det hele frem, så vi kan få en ordentlig diskussion af det, så vi kan træffe de rigtige beslutninger om, hvordan kommer vi bedst muligt videre for Odenses borgere og for Odenses fremtids skyld.

Jane Jegind: Det er ikke rart, at kommunen bliver hængt ud.

TV 2/FYN sender direkte fra Rådhuset i Odense onsdag klokken 14. 

Tidsforløb:
I 2006 indgår Odense Kommune, Fyns Amt og Odense Sport & Event en aftale i forbindelse med etablering af Arena Fyn.

Odense Kommune betaler sammen med Fyns Amt godt 40 millioner kroner til byggeriet og 1,7 millioner kroner årligt i fem år.

Kommunen får ret til at benytte arenaen op til 40 procent af tiden til arrangementer, der blandt andet kan være med til at profilere Odense.

Det skal samtidig sikre "balance" i indtægter og udgifter for Odense Sport & Event, som der står i kontrakten.
Det vil sige, at Odense Sport & Event får omsætning i huset.

I december 2012 henvender Odense Sport & Event ved Niels Thorborg og Thomas Christensen sig til Odense Kommune. Man er utilfreds med, at kommunen ikke laver arrangementer nok, og at økonomien ikke hænger sammen.
Man ønsker en forlængelse af lejeaftalen på 1,7 millioner kroner om året de næste fem år.

Der står også i den oprindelige kontrakt, der forlænges, at Odense Kommune skal sørge for balance i økonomien i Arena Fyn i 20 år. Altså ud over de første fem år, som den oprindelige kontrakt løber.

9. januar 2013:
I et notat udarbejdet af kommunens juridiske afdeling orienteres Økonomiudvalget om, at det vil være ulovligt at indgå en forlængelse af aftalen med OSE.

14. februar 2013:
Anker Boye skriver til Niels Thorborg, ejer af OSE, og daværende direktør i OSE, Thomas Christensen, at det ikke er "muligt for Odense Kommune at forlænge perioden for betaling af leje for en ny 5-årig periode".

10. oktober 2013:
Jørgen Clausen underskriver aftale med Odense Sport & Event. I aftalen forpligter Odense Kommune sig til i årene 2013 til 2017 at yde OSE en støtte på 1,7 millioner kroner. I alt 8,5 millioner kroner. Støtten er en lejeaftale af Arena Fyn.

6. februar 2017:
Efter stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen har igangsat en undersøgelse af kommunens sponsor- og eventaftaler meddeler kommunens eget advokatfirma, Horten, at Odense Kommune tilsyneladende har ydet en ulovlig eller delvist ulovlig støtte på 8,5 millioner kroner til driften af Arena Fyn, der er ejet af Odense Sport & Event fra 2013 til 2017.

10. februar 2017:
Statsforvaltningen går ind i sagen om Odense Kommunes engagement i Arena Fyn.

28. februar 2017:
Nuværende stadsdirektør, Stefan Birkebjerg, benægter at have haft kendskab til ulovlig aftale med Odense Sport & Event. Et notat, som TV 2/FYN er i besiddelse af, viser, at han deltog i mødet i 2013, hvor samarbejdet med og en kommende økonomisk støtte til Odense Sport & Event blev diskuteret.

7. marts 2017: 
For første gang udtaler Odense Sport & Event sig på TV 2/FYN og i en kronik i Fyens Stiftstidende. 
Odense Sport & Event har fået tre advokatfirmaer til at kulegrave den aftale, som Odense Kommune kalder "sandsynligvis ulovlig". Den er ikke ulovlig, lyder det fra Odense Sport & Events direktør, Ole Bang Nielsen.

For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes

E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.


Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.


I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.


- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.

 - Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.

Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.

Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

I dag kl.
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

For
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.

Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.

Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.

- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.

Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her